Gør noget godt for miljøet: undgå træning

Der er lige noget der er gået op for mig! Noget af det værste du kan gøre mod miljøet er at træne! Du skal ikke løbe, cykle eller lave andre meningsløse fysiske udskejelser. Hvis du er meget fysisk aktiv, har du brug for mere energi. Og hvordan får du mere energi? Ja, ved at spise mere mad! Og vi ved jo alle, at fødevareproduktion koster dyrt i CO2 regnskabet. Derfor er mit råd, at bliver under dynen så længe som muligt, og så vidt som muligt forsøge at undgå fysisk aktivitet – specielt i din ferie, hvor du netop har muligheden for at lave så lidt som muligt.

Planeten vil elske dig for det!

🙂
KH
Martin

Min blog har 10 års fødselsdag!

(I anledning af min blogs fødselsdag, kan du deltage i en konkurrence på min Facebookside)

I sommeren 2009 besluttede jeg at starte min blog martinhansjensen.dk
I starten tænkte jeg mest bloggen, som en slags online dagbog. I dag, snart 800 indlæg senere, er ideen langt hen af vejen stadig den samme, selvom jeg dog med tiden har forsøgt at skrive mere og mere så andre gider at læse med.
Jeg hygger mig stadigvæk med at gå tilbage i blogindlæggene og læse om hvordan det dog var jeg levede mit liv “den gang i de gode gamle dage” 🙂 Her er det første blogindlæg jeg skrev i 2009: Distortion Festival 2009

Når jeg læser det gamle blogindlæg, står det meget tydeligt at mit liv er noget anderledes her 10 år efter. I dag kunne jeg i hvert fald ikke se mig selv have tid (og helt så meget lyst) til at deltage i Distortion på en regnvejrs-torsdag-aften 😉

Der er kommet rigtig mange forskellige blogindlæg igennem tiden. Politik, familie, religion og forskellige pudsigheder har fyldt meget. Jeg har altid været bevidst om, at jeg ikke har ville skrive mig ind i et specifikt tema på min blog. Formålet med bloggen har fra første dag været, at beskrive nogle af de tanker, følelser og oplevelser jeg har i mit liv, og fx ikke kun lave en politisk blog.

Som den gang i 2010, hvor jeg forsøgte at løbe 5 km på under 20 min. (Spoiler alert! Det lykkedes ikke!) Jeg skal under 20 min på 5 km

Eller den gang jeg tog Stoltzekleiven i Bergen

Du kan læse om den pung jeg selv har designet: zitypung – den lille pung som jo nærmest kan alt 😉

I 2011 valgte jeg at gå til bekendelse om mine sokkevaner: Mine sokke-bekendelser

Her kan du læse om mit “Edderkoppesuger-eventyr”: Mit Edderkoppesugerprojekt

I 2014 meldte jeg mig ud af partiet Venstre. I den anledning kom der selvfølgelig også et lille blogindlæg: Der må ske noget nyt på den politiske scene!

I de sidste 6 år har der selvfølgelig været en del børnefamilierelaterede indlæg. Her reflekterer jeg over hvordan jeg som forælder introducerer teknologi for mine børn Teknologi og børn (hjemme hos os)

Politik og religion har fyldt meget igennem årene, og her er et af de meget delte indlæg, hvor jeg sammenligner de forskellige religioner: Den mest voldelige religion?

Og så har der jo altid været mange af denne slags små iagttagelser og tanker: I bedste fald er medarbejderne i Bilka bare rigtig underlige

Et af de nyere blogindlæg, hvor temaet stadigvæk er en af mine kæmpeheste: STOP SORTERING AF AFFALD!

Jeg har altid været fascineret af ny skelsættende forskning, og særligt anti-aldring har jeg brugt en del tid på – ja jeg endte jo faktisk også med at skrive og udgive en ungdomsbog omhandlende det evige liv “Længe leve ALFA-generationen”. I dette blogindlæg kan du læse om både bogen og anti-aldring: Evigt ung med Nicotinamid Ribosid?

Og så er der jo pudsighederne: Når chefgruppen leger reklamebureau 🙂

Og de virkelig mærkelige Nye krav til ceremoni for statsborgerskab (Spoiler alert! Det nye krav til statsborgerceremonien, er at der efter håndtrykket skal bydes til et veldækket bord med (1)Sild, (2)snaps, (3)leverpostej og (4)øl. Det hele skal statsborgeren indtage sammen med borgmesteren og udvalgte byrådsmedlemmer)

Og de virkelig virkelig mærkelige 🙂 DR bliver Sort/hvid i 2020

Og da jeg indså at Heste-nettet bare er det fedeste 🙂 Heste-nettet er altså bare det fedeste! (siden 1997) 🙂

Og når jeg afprøver nogen nye (gamle) ting Fremkaldelse af gammeldags film (kamera)

Jeg håber du vil fortsætte med at læse med de næste 10 år. Jeg har en ambition om at min blog en dag skal blive den blog som har eksisteret længst 🙂 Ja, måske blogger jeg også når jeg rammer pensionistalderen 😉
Under alle omstændigheder er du meget velkommen til at Like min facebookside, eller endnu bedre: tilmeld dig min blognyhedsmail. Hvis du læser dette indlæg på en computer, så starter du e-mail-tilmeldingsproceduren i venstre-menuen. Hvis du er på telefon, så åbner du menuen øverst til højre.
Du får en ugentlig mail – så jeg vil ikke spamme dig ned.

Jeg glæder mig til at skrive flere blogindlæg til dig!

KH
Martin

Min mormor og morfar fra Faxe

Den 24. april i år begravede vi min kære mormor. Dette fik sat gang i et projekt jeg har haft liggende “i skuffen” i mange år. Jeg tror faktisk jeg ubevidst har ladet projektet ligge, til både min morfar og mormor var gået bort. Min morfar gik bort i 2016.
En sommerdag I 2010 besøgte Lisbeth og jeg min mormor og morfar, i Faxe, som vi så ofte har gjort. Denne dag var dog lidt anderledes. Jeg havde nemlig taget videokamera og lydudstyr med. Jeg havde fået lov til at interviewe min mormor og morfar…eller rettere: min mormor var bestemt ikke interesseret i at blive interviewet for rullende kamera, men det lykkedes heldigvis alligevel 😉

Interviewet er helt sikkert mest interessant for familiemedlemmer, men hvis du vil høre om det midtsjællandske landbrugsliv i det 20. århundrede – samt en lang række sjove/interessante anekdoter – så er dette interview bestemt et kig værd.

KH
Martin

Fregatten Peter Willemoes

Jeg har mange spændende opgaver i forbindelse med mit arbejde på Forsvarsakademiet, men den her er alligevel lidt ud over det sædvandlige.

Vi er i den pædagogiske sektion ved at lave en undersøgelse af læring ombord på søværnets skibe. Hvad er best practice, og hvad er det gode læringsmiljø?

Danmarks største krigsskib – Fregatten Peter Willemoes – har haft de fleste af dens missioner i Mellemøsten, men i den kommende tid sejler den i noget fredeligere farvand, og dette er en kærkommen mulighed for os til at tage med på tur, og få lavet en række interviews af besætningen, med fokus på det gode læringsmiljø om bord.

Turen går fra Odense 2. pinsedag ved 9 tiden, og vi skal så være tre dage til søs – op mod Arktis – vi bliver sat af i Thorshavn.

Bænke på Amager

Hver eneste dag cykler forbi det største kryds ved Amagerbrogade. Både om morgene og eftermiddagen. Jeg undres tit over de mange bænke som altid står tomme i det kryds. Jeg har faktisk aldrig set en eneste person sidde på de bænke. Hvad koster sådan en bænk!? Hvem har besluttet de skal stå der? Man undres 😉

Blefri når barnet er klar

Det er angstprovokerende, når man pludselig hører personalet i vuggestuen sige: “Vi har snakket om det på vores personalemøde, og vi mener måske det kan være det rigtige tidspunkt, at forsøge at gøre Andrea blefri”. Andrea er kun lige blevet 2 år (28/2), og det er altså en del tidligere, at arbejde målrettet på at gøre hende blefri, end jeg lige havde forestillet mig. Men når uddannede pædagoger ved deres fulde fem, mener der skal handles nu, så siger man sgu ikke nej 🙂 Udtalelsen fra personalet lå heldigvis op til “kristi himmelfartsferien”, så vi havde faktisk nogle dage, hvor vi ikke havde kalenderen fyldt fuldstændigt op. Jeg skal nok lade være med at gå i detaljer – det tror jeg egentlig heller ikke Andrea vil være interesseret i at kunne læse når hun bliver stor 🙂 jeg vil blot konstatere at der var gang i hytten de første 3-4  blefrie dage 😉 Det gik dog ret hurtigt op for os, at det pædagogiske personale havde fuldstændig ret. Andrea var klar, men det ændrer jo ikke ved, at hun ikke bare sådan bliver blefri fra dag til dag. Her en lille uge efter, sover hun selvfølgelig stadigvæk med ble, men al hendes vågne tid, er uden ble. Og hun har de sidste par dage, op til flere gange selv fortalt at hun enten skulle nr 1 eller nr 2, og så efterfølgende nået på toilettet.  I morges afmonterede jeg endda en tør ble. Det er aldrig sket før efter en hel nat. Man bliver sgu så stolt, og jeg tænker det nu blot handler om uger eller måneder, før hun er fuldstændig blefri. Det er ret vildt. Men det skal altså igen siges, at vi på ingen måder havde sprunget ud i det, hvis det ikke havde været for personalet i vuggestuen. I morges da jeg afleverede i vuggestuen, nævnte jeg for en af Andreas skønne pædagoger, at det altså var ret godt set, at det var nu det skulle være. Pædagogens tørre kommentar var: “Jamen, det er jo vores job”. Og ja, det har hun jo nok ret i, men det betyder ikke, at rosen ikke er på sin plads 🙂 Og jeg tror bestemt ikke det er alle pædagoger og vuggestuer, som har det overblik, eller modet til at kaste sig ud i så tidligt et blefri-projekt, selvom barnet jo faktisk har udvist synlige tegn.

Tak til alle jer fantastiske pædagoger, som gør jeres arbejde så godt – særligt jer på corneliusmindevej.

Uenige sammen – enige sammen

  1. I dag har jeg deltaget i DRs projekt “uenige sammen“. Da jeg tilmeldte mig, havde jeg nok satset på at skulle sidde overfor en fremmedfjendsk ældre pensionist – eller tilsvarende forskellig fra mig, og det var jo egentlig det der var min motivation for at deltage. Men ikke helt sådan skulle det gå. Jeg blev linket op med en offentlig ansat akademiker. Hun var på min alder alder, og havde to børn som mig 😉 De eneste spørgsmål vi var uenige om, i den lange test vi havde gennemført før vores møde, var:
  • Er det bedre at være dansker i dag end for ti år siden? (jeg havde svaret ja)
  • Skal det koste et gebyr, hvis man udebliver fra en aftale med sin praktiserende læge? (jeg havde svaret ja)
  • Skal der flyttes flere statslige arbejdspladser fra København og ud i landet? (jeg tror jeg havde svaret nej, men det mente hun også at hun havde, så måske jeg har svaret ja :-))

Som I kan læse, er det ikke de mest sprængfarlige temaer vi var uenige om, og vi kom da også lynhurtigt igennem de tre spørgsmål, men fandt til gengæld energi i et par andre temaer:

  • Er vores demokrati godt nok som det er?
  • Hvordan teknologien ændrer den verden vi lever i?
  • Hvordan forholder vi os til klimakrisen

Det var en super hyggelig snak, med gode meningsudvekslinger. Og selvom vi netop ikke var de store modsætninger, så er det da bestemt tydeligt at vi fx ser forskelligt på temaerne miljø og teknologi.

Mange tak til DR, for at sætte rammen for vores møde. Vi benyttede dog ikke DRs faciliteter, men Ismageriet lige ved siden af 🙂

 

Hjørring lukker – V og S takker og bukker

Jeg er i Hjørring i embeds medfør. Her har jeg aldrig været før,og det er faktisk en noget større by end jeg lige havde regnet med. En tur igennem den virkelig flotte gågade var dog en lidt sørgelig oplevelse. Der var rigtig mange ubenyttede tomme butikslokaler 🙁 Et slag på tasken er vel, at 1/5 af butikslokalerne i gågaden stod tomme.

Og så var der alligevel et lille lys i butiksdøden. To driftige politikere, som formentlig har tilknytning til Hjørring, har set muligheder i de mange ledige lokale, og de har sikkert tænkt: “Når man nu har brug for at være ude blandt borgerne i valgkampen, hvorfor så ikke slå sig permanent ned midt på gågaden?! Med de mange ledige lokaler, er lejeprisen sikkert til at betale.” Og pludselig dukker disse to “butikker” op…og endda side om side. Det er sguda godt tænkt! Og i “Socialistbutikken” sad den lokale kandidat endda klar til dialog med Hjørrings borgere 🙂

Rasmus Paludans søskende (bror og søster)

Rasmus Paludan har en bror og en søster. Tine Paludan og Martin Paludan. Hvis du I disse tider, har brug for en indsprøjtning positiv og smuk humanisme, kunne du følge dem på de sociale medier.  Læs mere Rasmus Paludans søskende (bror og søster)

Religiøse symboler?

Der bliver fra tid til anden snakket en del om religiøse symboler i det offentlige rum. Mange mener at religiøse symboler bør forbydes i forskellige sammenhænge.
Jeg er bestemt ikke enig. Det skal ikke være ulovligt at vise at man bekender sig til en tro. Eller jo, vi kan da godt forbyde det! Lad os bare forbyde sløret, men så skal vi også forbyde Manchester United huen. Lad os bare forbyde korset, men så skal vi også forbyde veganer t-shirten. Lad os bare forbyde kalotten, men så skal vi også være klar til forbyde ALT der der på den ene eller anden måde symboliserer at man har et tilhørsforhold. Jeg er ikke sikker på Dansk Folkeparti er klar til at trække alle deres Merchandise ud af markedet 😉

KH
Martin

Skal vi genindføre blasfemiparagraffen?

I disse dage – med hadprædikaten/provokatøren Rasmus Paludan på barrikaderne – er det fristende at tage diskussionen om hvorvidt det egentlig var en god ide, at vi i 2017 afskaffede blasfemiparagraffen. Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et langt indlæg om dette tema, men i min research fandet jeg denne ældre artikel, fra religion.dk, som virkelig kridter banen op på en flot måde. Umiddelbart før jeg læste artiklen, var min tanke nok, at vi nok ikke burde have afskaffet paragraffen, men jeg kan jo bestemt også fint følge de kritiske stemmer. Jeg synes du bør læse artiklen, og så kan vi eventuelt debattere i kommentarsporet. Skåret ind til benet, er her de  hovedargumenterne der igennem tiden har været imod og for blasfemiparagraffen:

Hovedargument imod blasfemiparagraffen:
Ytringsfriheden må have forrang for hensynet til krænkede religiøse følelser. Alle må kunne tåle kritik, også troende. Det mindretal (og større grupper), der kan tænkes at blive beskyttet af blasfemiparagraffen, er allerede beskyttet imod forhånelse og undertrykkelse i racismeparagraffen og i menneskerettighederne.

Hovedargument for blasfemiparagraffen:
Paragraffen har en vigtig signalværdi for det danske samfund. Den viser at vi som samfund har respekt for folks religiøse følelser, og at vi taler pænt og ordentligt til hinanden.

Et selfiebillede er åbning for dialog

I min omgangkreds ruller vi ofte med øjnene, når vi ser et opstillet selfiebillede på de sociale medier. Vi elsker at hade de “egocentrerede narcissister”, som vi kalder dem. Men her den anden dag, var der noget der slog mig som et lyn! Måske er det disse “narcissister” som har fat i den lange ende. Måske er det faktisk den type mennesker som vi rent faktisk elsker i vores egen omgangskreds/generation? Lad mig forklare…

Hvis du arbejder på kontor, så ved du der findes to typer af kollegaer:

Kollegatype 1:
Den person som går igennem kontorgangen, eller det åbne kontorlandskab, uden at hæve blikket og sige “godmorgen”.

Kollegatype 2:
Den person som går igennem kontorgangen, og lige stikker hovedet ind på hvert kontor, og siger “godmorgen”.

Hvilken type kollega er du mest positiv overfor? Hvilken type giver dig mest energi? Det er nok et retorisk spørgsmål, for jeg er ret sikker på hvad du vil svare, og jeg ved bestemt hvilken type, jeg har det bedst med. Nemlig kollegatype 2. Og måske er du ved at regne ud, hvor der er jeg vil hen, med dette lille indlæg 🙂 Måske er kollegatype 2 meget sammenlignelig med, netop, den “selfietagende narcissist”, vi elsker at hade. Selfiebilledet er hans/hendes måde at sige “godmorgen” til “sine kollegaer” (sit netværk/sine følgere).

Ved at sige godmorgen til kollegaer på kontoret giver man noget af sig selv, man viser sit ansigt, og indbyder dermed til dialog resten af dagen. Selfiebilledet fungerer på samme måde – man giver noget af sig selv, man åbner sig op til verden, og indbyder til dialog.

Så næste gang du ser et selfiebillede på de sociale medier, så lad vær’ med at rulle med øjnene, i foragt, men ta’ i stedet imod det fine tilbud om dialog – måske der ville komme en interessant samtale igang i kommentarsporet 🙂

KH
Martin 🙂