Er du blevet Corona-paranoid?

Sjit nogle corona-uger vi alle har været igennem. Man er jo blevet paranoid af hele situationen. Men der er virkelig også blevet talt meget om den forfærdelige Covid19. I går var jeg ude og gå en lille tur med mine piger ved Københavns Rådhusplads. Jeg tror jeg nåede at sprittede deres (og mine egne) hænder af 5 gange inden vi kom tilbage i “sikkerhed” i vores egen bil 😜 Jeg tror beslutningen om at lukke Danmark ned, som blev taget for fire uger siden, var god. Og jeg tror også at en langsom genåbning, som finder sted nu, er det rigtige at gøre, men jeg tror måske vi er mange som lige skal begynde at slappe lidt mere af igen. Ikke at vi i den kommende påskeferie skal rulle os nøgne i en kluddermor med alle de folk vi møder. Men bare sån’ slappe lidt mere af med det hele. Vi skal selvfølgelig stadigvæk tænke os om. Og vi skal passe særlig på vores gamle og dem der er i risikogruppen. Men Covid19 er meget LIDT dødelig. Der har været mange tal og procenter fremme om dødeligheden, men nu er der endelig kommet nogle danske tal på banen. Dødeligheden er 1,6 promille (læs evt denne artikel fra DR). Og det er endda nok højt sat, da det kun er bloddonorer der danner det empiriske grundlag. Lad os have det tal med os, når vi fremadrettet taler om Covid19.

I må alle have en fantastisk påske.

Online synkron undervisning

I disse coronatider, er der nok mange som overvejer muligheden for at undervise eller holde møder på distancen. Jeg har de sidste mange år brugt en del tid på online synkron undervisning, og derfor tænker jeg det må være på sin plads at jeg giver lidt af mine erfaringer videre.

Nu kalder jeg det Online synkron undervisning, men kært barn har mange navne, og du kender det måske som webinare, online møder, virtuel klasselokale, eller web konference. Underordnet hvad du kalder det, så handler det grundlæggende om at en underviser/mødeleder, gennemfører et online synkront møde for deltagere, placeret på forskellige lokationer. Synkron betyder, at det foregår på samme tid (Antonymet til synkron er asynkron, dvs en opgave deltagerne kan arbejde på når de har tid og mulighed).

Der findes rigtig mange forskellige web konferencesystemer på markedet. Måske kender du: Adobe Connect, Skype (for business) Cisco Meetings, SABA meeting, Zoom eller Samepage. Jeg vil ikke her gå ind og anbefale et specifikt system, for du har sikkert igennem dit arbejde eller uddannelsesinstitution allerede adgang til et, og så synes jeg bestemt du skal benytte det. Hvis ikke du har adgang til et konferencesystem, så findes der rigtig mange forskellige konferencesystemerne på nettet, og flere af dem har også en gratisudgave (med forskellige begrænsninger).

Jeg vil i dette blogindlæg komme med nogle genereller råd og anbefalinger som kan hjælpe dig til at gennemføre god online synkron undervisning. De råd og anbefalinger jeg har, er relevante (og mulige) i alle de almindelige konferencesystemer der er på markedet.

Du skal have styr på det tekniske

Du skal selvfølgelig have tjekket at lyd og webcam virker hos dig. Du skal sikre dig der er hul igennem på den internetforbindelse du sidder på. Hvis du har mulighed for at kable direkte op til dit router bør du overveje det. Men WIFI er dog i dag så godt at det formentlig også vil “spille” helt fint. Du skal være sikker på du benytter den bedste browser til dit konferencesystem. Læs producentens anbefalinger og prøv altid af inden du går live. Hvis konferencesystemet har en klient som kan installeres på computeren vil jeg helt klart anbefale dig at gøre det. Og vigtigst af alt: Dine studerende skal selvfølgelig også have styr på det tekniske. Det er bestemt lettere sagt end gjort. Men som minimum kan du infomere dem om de råd jeg også giver dig: Inden mødestart skal sikre dig at (1) din lyd fungerer, (2) dit internet er stabilt, (3) du bruger den bedste browser, (4) du bør installere klienten på din computer, hvis den findes og (5) log gerne ind et kvarter før tid, så du har mulighed for at tjekke at alt “spiller”.

Gør op med dig selv hvordan du vil benytte voice og webcam

Som udgangspunkt giver det rigtig god mening at du som underviser benytter både voice og webcam. Det vil blive langt mere personligt for dine deltagere, hvis de kan se dig. Men du skal også gøre op med dig selv om du vil have at dine deltagere skal være med på webcam. Der er fordele og ulemper ved webcam. Den største ulempe er at webcam netop er en af de ting som kan volde tekniske problemer, både mht fejl på udstyr, men også mht båndbredden på internettet. Hvis du har op mod 30 deltagere som kører webcam, kan nogle konferencesystemer have svært med at følge med. Der er dog også andre systemet som fint håndtere dette (det kommer også an på hvordan serveren er dimensioneret, men så bliver det lidt nørdet). Du kan eventuelt tage en snak med jeres systemadministrator om hvad du kan forvente. Voice ville jeg nok altid forvente at mine deltagere har aktiveret. Og her er det meget vigtigt at man sikrer sig at de har en rimelig god mikrofon. En dårlig mikrofon kan ødelægge oplevelsen for alle, særligt hvis deltageren ikke er flink til at mute sin lyd, når han/hun ikke taler. Et godt råd til dine deltagere kunne være at de skulle anskaffe sig et headset. De fleste headset i dag, har helt fine mikrofoner.

Dine deltagere skal aktiveres!

Nu bliver det spændende, for dette kan nok godt være lidt nyt for dig. Jeg har i hvert fald oplevet rigtig meget online synkron undervisning, hvor man som deltagere mest af alt bare skulle sidde og lytte på underviseren/mødelederen. DETTE ER DØD VED KØLLE! Der er ikke noget værre, og hvis jeg oplever dette, så ender det ofte med at jeg forvilder mig ind på alle mulige andre websider, som intet har men emnet at gøre.

Jeg har dog også oplevet fantastisk synkrone seancer, og kendetegnet ved dem, er at der har været en ufattelig høj grad af deltageraktivering. De mange konferencesystemer tilbyder en række muligheder for deltageraktivering, og dem SKAL du benytte dig af. Alle systemer har en chat, hvor du kan bede dine deltagere om fx at brainstorme, skrive “tweets”, spørgsmål, eller andre kort indslag. Systemerne giver dig også alle en mulighed for at stille multiple choice spørgsmål. Og det behøver bestemt ikke bare være et “videns-kontrol-spørgsmål”, men kan fint være et undersøgende spørgsmål som fx kan hjælpe dig til at finde frem til hvilke temaer deltagerne er mest interesserede i – så deres svar dermed er med til at bringe undervisningen i den retning energien ligger. Systemerne har også online whitewalls, hvor deltagerne kan tegne, markerer og skrive kollaborativt. Og så har de fleste systemer også en række ikoner/emojis, som du kan opfordrer deltagerne til at benytte aktivt undervejs, eller når du spørger dem om noget.

Når jeg underviser online, så har jeg en tommelfingerregel om at deltagerene som minimum skal aktiveres hvert femte minut. Og det er altså ikke bare et spørgsmål ud i plenum, hvor enkelte af deltagerne så tager “den virtuelle hånd” op, og svarer. Det er selvfølgelig fint nok, men på denne måde vil der jo sidde deltagere som ikke bliver aktiveret i lang tid (fordi de ikke lige nåede at få “den virtuelle hånd” op). Derfor skal du indtænke aktiviteter, som får alle på banen. Og det kunne netop være et multiple choice spørgsmål/undersøgelse, et krav om at skrive noget i chatten, samarbejde på whitewall, chat 2 og 2, eller blot en markering på et billede du har uploadet. Og som du nok kan høre behøver det jo ikke at være en særlig tung tung aktivitet du igangsætter. Det vigtigste er bare at du aktiverer.

Du laver formentlig en eller anden form for læringsplan over det synkrone arrangement du skal gennemføre, og her kan du jo gøre mange forskellige ting for at får overblik over hvor meget du aktiverer deltagerne. Jeg har ofte benyttet mig af et farvekodesystem: Gul aktivitet, Blå aktivitet og Grøn aktivitet
Gul aktivitet: Du gennemfører envejsformidling (dvs noget der max må tage 5 minutter).
Blå aktivitet: Her aktiverer du dine deltagere på den ene eller anden måde
Grøn aktivitet: Her har deltagerne pause

Optag hele seancen

Alle de almindelige konferencesystemer har mulighed for optagelse. Hermed vil dine deltagere kunne gense det hele eller udvalgte temaer. De deltagere der af den ene eller anden grund ikke har kunne deltage i undervisningen, kan hermed også se hvad der er foregået, så de ikke kommer bagud til næste møde.

Benyt break out rooms, hvis dit system tilbyder det

Break out rooms kan være et rigtig nyttigt værktøj, hvis du afholder længere synkrone forløb. Break out rooms betyder at plenum gruppen du ellers undervisere, bliver opdelt i fx fire mindre grupper, hvor de så i de mindre grupper kan diskutere et givent emne. Man kan så fx aftale med deltageren at man efter 15 minutter mødes i plenum igen, og præsenterer gruppens tanker.

Lav dogmer for (eller i samarbejde med) dine deltagere

Hvis du skal afholde mange synkrone forløb med den samme gruppe, så kan det være en rigtig god ide at aftale en række dogmer. De kan fx være:
– Vi benytter altid headset
– Vi forsøger så vidt som muligt ikke at placere web-kameraet i modlys
– Vi forsøger ikke at tale i munden på hinanden
– Vi benytte “digital håndsoprækning”

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Som så meget andet, så er forberedelse afgørende for succes med online synkron undervisning. Afprøv meget gerne at alt teknisk fungerer. Du fx spørge en kollega om han/hun vil teste systemet af sammen med dig. Det er en rigtig god måde at finde ud af muligheder og begrænsninger, og jeg kan anbefale at I sidder på hver jeres lokation, så I får en realistiske oplevelse. Det kunne også være at denne kollega kunne fungere som “medlærer” når du gennemfører dit rigtige forløb. Han/hun kan hjælpe med det tekniske (fx ringe til en deltager som ikke kan få det til at virke (mens du fortsætter undervisningen), og han/hun vil også kunne monitorere chatten, og dermed sikre at ingen vigtige bemærkninger/spørgsmål overses.

Hav altid en plan B klar

Slutteligt er det en rigtig god ide at have en plan B klar, hvis tingene går galt. Sådan er det jo også i almindelig tilstedeværelsesundervising, men der er vi jo nok lidt mere rutinerede, så måske der skal tænkes lidt mere over plan B, når vi kaster os ud i online synkron undervisning. Her er en række punkter du kan overveje:

  • Har du et ekstra headset, hvis dit foretrukne fejler?
  • Hvad gør du når lyd og eventuelt billeder falder ud for en af dine deltagere? Kan deltageren gennemføre ved en anden deltagers PC (hvis han/hun er i nærheden)? eller kan det være en mulighed at deltageren blot deltager via chatten? I sidste ende må deltageren acceptere at han/hun må se den efterfølgende videooptagelse.
  • Hvor lang tid må der gå med store tekniske problemer inden du afbryder undervisningen? En kort pause, hvor du får det til at spille, kan også være en mulighed
  • Hvis dit konferencesystem pludselig bryder helt sammen, kan seancen så gennemføres på en anden platform? Fx Skype, Google Hangouts, telefon, Zoom, etc?

Held og lykke med det. Jeg ved det ikke er særlig lykkelige omstændigheder, der gør at så mange må overveje online synkron undervisning (“Corona krisen”), men forsøg at se positivt på det. Her er en kærkommen lejlighed til at teste en undervisningsmetode af, som rent faktisk kan være rigtig fed, hvis der bliver brugt lidt energi på planlægningen og forberedelserne.

Den helt nye trend: Sæbekassebil

Andrea har en bog som hedder “Ole og Ellen kører”. Hun har været meget glad for denne bog, og en af Ole og Ellens udskejelser er at køre i sæbekassebil.

For et par måneder siden sagde Andrea at hun ønskede sig en sæbekassebil. Og når en lille pige anno 2020 ønsker sig en sæbekassebil, så spidser man altså ører 🙂

Vi nævnte Andreas ønske for min far, og jeg kunne godt fornemme, at han også var ret vild med det ønske, men jeg kunne jo også fornemme en smule tilbageholdenhed, da det jo er en gave som kræver lidt mere, end bare at gå ned i Fætter BR og købe en talende bamse. Andrea blev i tiden efter ofte spurgt hvad hun ønskede sig til sin tre års fødseldag, og flere gange blev sæbekassebilen nævnt igen.

Dagen oprandt hvor Andrea havde tre års fødseldag, og se så hvad der stod farmor og farfars bil 🙂

Andrea er vild med sin sæbekassebil, og udtaler til martinhansjensen.dk, at det kun er et spørgsmål om tid, før samtlige toddlers drøner rundt i sæbekassebiler på de danske villaveje! 🙂

Kløe på lår hos barn – Granulomer pga. børnevaccination

Dette blogindlæg handler om hvordan vores mindste pige har fået granulomer og formentlig aluminiumsallergi (med medfølgende voldsom kløe) pga børnevaccinationen.

Jeg vil gerne dele en sygdomshistorie her fra vores lille hjem. Ikke fordi jeg er specielt begejstret for at dele ud af den slags private ting, men fordi jeg tror det kan være nyttig viden for andre familier med børn i vaccinationsalderen.

Andrea på snart tre år, har i de sidste to år været plaget af voldsom kløe på begge sine lår. Det er meget ubehageligt for Andrea. Hun klør sig ofte til blods på lårene. Kløen bliver meget voldsom når hun er syg, frustreret eller ked af det, men klør sig dog også i almindelighed. Andrea har små knuder under huden, der er lidt pigmentfejl og hårene er mørke i områderne hvor hun klør sig. Vi er pt. ved at undersøge hvorvidt Andrea også har problemer ved indtagelse af særlige fødevarer.

Forløbet har været således: Umiddelbart efter første vaccination i 2017 kunne vi mærke buler under hendes hud, der hvor hun var blevet stukket på lårene. Dette forklarede vores læge var helt normalt, og at det hurtigt ville gå væk. Medio 2018 begyndte Andrea at klø sig mere og mere på lårene, og vi blev derfor mere OBS på det. Vi forsøgte at smøre med ”Kraes baby balm” og forskellige andre harmløse produkter. Imellem jul og nytår 2018 og i starten af 2019 var Andrea ofte syg, og kløen på lårene voldsomt intensiveret. Vi gik til læge i starten af 2019 hvor vi udover at få ordineret penicillin pga. lungebetændelse, også fik ordineret Locoid Creme (binyrebarkhormon), som vores læge mente kunne hjælpe mod den eksem hun troede var grunden til den voldsomme kløe. I tiden efter smurte vi med Locoid, når Andrea havde de største problemer med lårene. Det har hjulpet lidt i øjeblikket, men aldrig løst det.

Jeg har de sidste to år søgt rigtig mange gange på Google for at finde ud af hvad det var der skete med Andreas lår. Alle hits har bare endt i forklaringer som pegede mod almindelig eksem. Men for fire måneder siden gravede jeg et spadestik dybere, og denne denne gang fandt jeg frem til www.videncenterforallergi.dk og deres artikler gav mig pludselig to nye ord i mit ordforråd: “Granulomer” og “Aluminiumsallergi”. Og lige så snart jeg begyndte at søge med disse ord på internettet, så dukkede der pludselig mange historier op om børn med præcis de samme symptomer som Andrea. På mange af siderne er det forklaret at den aluminium der findes i børnevacinationen, kan fremprovokere granulomer (små knuder) og aluminiumsallergi hos barnet. Det altså en almindelig kendt bivirkning, hos dem som beskæftiger sig med vaccinationer, at aluminium i børnevaccinationen kan fremprovokere aluminiumsallergi og ubehagelig, vedvarende, kløe.

Som ansvarlig forældre, stiller man så selvfølgelig sig selv spørgsmålet: Hvorfor så overhovedet have aluminium i børnevaccinationer? 
Og man skal ikke søge meget på internettet for at finde svar: "Aluminium  stimulerer effektivt immunsystemet til at reagere på vaccinen, så den kan give langvarig modstandskraft". 
Så ja, det er jo nok en god ide at have aluminium i vaccinerne, men faktum er, at der er stor forskel på hvor meget aluminium de forskellige lande har i deres børnevaccinationsprogrammer, og Danmark er et af de lande, som historisk har haft et højt indhold af aluminium. 

Jeg gik straks til læge med Andrea, og her sagde jeg næsten ordret: “Jeg har læst lidt om det på nettet, og det virker til at Andrea har fået granulomer på sine lår pga. de børnevaccinationer hun har fået”. Lægen mærker kort på Andreas lår og konstaterer: “Ja, hun har granulomer – det er en kendt bivirkning ved vaccination”. Og dette kom jo, med min nye viden, ikke bag på mig, jeg synes bare det var lidt pudsigt, at det var så nemt at konstatere, da de andre læger jo ikke havde nævnt noget om dette (den manglende viden hos lægerne er også beskrevet her). Lægen forklarede videre at vi kunne søge om patienterstatning for disse granulomer og den svie og smerte der følger med. Andrea har formentlig også fået aluminiumsallergi i denne anledning, men det vil kræve en lappetest, hvor Andrea skal gå med aluminium på sin hud i et til to døgn, for at få det konstateret 100%, og det har vi ikke haft den store lyst til. Det gør ikke nogen forskel på vores dagligdag eller på erstatningen om hun har aluminiumsallergi eller ej.

Da jeg kom hjem fra lægen gik jeg ind på pebl.dk (patienterstatning) og udfyldte de mange informationer. Vi ventede et par måneder på svar, og for et par uger siden fik vi så svar på vores sag: “Vi anerkender vaccinationsskaden og tilkender erstatning”. Det er ikke noget enormt beløb Andrea får i erstatning, men det er da bestemt et fint tilskud til hendes børneopsparing. Det vigtigste er egentlig at vi har fået anerkendt, at det netop er vaccinationerne som er grunden til hendes voldsomme kløe.

Det skal her siges at vi bestemt ikke fortryder vi har vaccineret Andrea, og vi vil da også fortsætte vaccinationsprogrammet. Det ser heldigvis ud til der for nyligt er sket forbedringer i det danske vaccinationsprogram. Den vaccine der i 2019 vandt udbudsrunden, for de næste fire år, har nemlig et meget lavere indhold af aluminium, og er den samme vaccine som fx bliver brugt i Sverige (netop den vaccine mange bekymrede forældre har efterspurgt de sidste 3-4 år). Den gamle vaccine, DiTeKiPol, som Andrea har fået indeholder 1 mg aluminiumhydroxid. Den nye, som nu bliver rullet ind i vaccinationspgrammet, Pentavac/Tetravac, indeholder kun 0.30 mg.

Man kan finde rigtig mange ubehagelige historier om hvordan aluminium i børnevaccinationsprogrammet (og aluminium i vores mad) kan påvirke vores børn, men jeg forsøger dog at holde mig fra de allermest konspiratoriske sider. Jeg følger fx med på Statens Serum Institut: https://www.ssi.dk/vaccinationer/bivirkninger-og-allergi/vaccinationsgranulomer. Denne artikel fra Berlingske er også rigtig fin.

Slutteligt vil jeg råde dig til at kontakte din læge, hvis du har et barn, som har de samme symptomer som Andrea. Jeg er helt sikker på, der må være en del familier derude, der står med samme problemer. Jeg har selvfølgelig de sidste 3-4 måneder fortalt vores historie til de børnefamilier vi har kontakt til, og i tre tilfælde har forældrene kigget vandtro på mig, og nævnt, at deres barn også klør sig unaturligt voldsomt på låret/lårene…det er tankevækkende…
Det ligger mig meget på sinde at sige, at det selvfølgelig er vigtigt du vaccinerer dit barn. Men når du står med din øjesten hos lægen til vaccinationen, så spørg om det er den nye Pentravac/Tetravac-vaccine der bliver brugt, og forklar lægen at han/hun skal stikke langt ind i musklen (dybt intramuskulært), selvom der faktisk også er tvivl om hvorvidt dette gør nogen forskel… Under alle omstændigheder, hvis du konstaterer granulomer, efter vaccinationen, så er det vigtigt at du søger patienterstatning, så vi får samtlige sager frem i lyset. Dermed har Statens Serum Institut større datagrundlag at arbejde videre med.

Heldigvis skal Andrea først vaccineres (boosteren) igen om 2-3 år.

Netop ankommet til USA

Jeg ankom sent i går aftes til Orlando. Dansk tid: midnat, Orlando tid: 6 am. Og efter at have lejet bil og fundet frem til hotellet, kunne jeg falde om på mit hotelværelse 11 am. Jeg har jo været i USA nogen gange før og jeg kender rutinen: Jeg falder hurtigt i søvn, men vågner så et par timer efter, når kl er 6.30 – dansk tid – hvor jeg normalt ville stå op i Danmark. Efterfølgende kan jeg sove on/off ind til ca 4 am. Så nu sidder jeg her i min seng. Klokken 4 om natten, og jeg kan ikke sove mere. Men så er det jo godt at jeg har Fox News på fjernsynet 😉

Særligt reklameblokkene er ret fantastiske!

De første reklamer jeg lagde mærke til var advokatfirmaernes. Det er tydeligt at der nu er kommet nogle nye spændende ting for advokaterne at kaste deres søgsmål efter. Det ene advokatfirma forklarede om de skadelige bivirkninger ved Roudup, og at det er bevist at det er kræftfremkaldene. I reklamen opfordrer de efterfølgende folk med kræft, om at tage kontakt, hvis det på nogen måder kan være Roundup, som er årsagen. Og som de afslutter: ” You Owe Us Nothing Unless We Win For You

Et tilsvarende advokatfirma havde nærmest samme reklame bare med e-cigaretter. Endnu engang bliver de skadelige konsekvenser af brugen af e-cigaretter listet op, og seeren bliver opfordret til at tage kontakt, hvis man har kræft, og har været i kontakt med e-cigaretter.

En anden reklame, som jeg nu har set i tre forskellige blokke, handlede om donationer til fattige jøder og kristne. Jeg vil ikke sige så meget, end bare vise jer det lille klip jeg fik optaget, da jeg netop så reklamen for tredje gang 😉

Og så kan jeg jo slutte, på samme måde som reklamen: Gud velsigner dig, hvis du, kommenterer eller deler dette blogindlæg 🙂

KH
Martin

PS. Og så er der jo det med at man ikke bare skal drille og pege fingre af noget man egentlig ikke ved hvad er. Derfor var jeg virkelig positiv overfor en invitation vi fik til at deltage i en gudstjeneste i kirken “Church og Agape Love”. “Church og Agape Love” er en helt almindelig menighed i USA. Denne slags kirker ligger der i tusindevis af rundt omkring i USA. Det var et helt fantastisk arrangement, og var meget langt fra en almindelig gudstjeneste i Danmark, selvom ceremonierne jo langt hen af vejen er de samme. Den danske folkekirke kan bestemt lære noget af dette. Sjældent har jeg oplevet noget så intimt, livsbekræftende og kærligt, i mit liv. Se en lille video:

Så jeg anerkender og respektere bestemt amerikanernes helt almindelige trossamfund. Det gør virkelig meget godt for mange. Jeg har det bare svært, når der bliver for firkantet, som reklamen på Sky News. Hvorfor skal det være fattige kristne/jøder der skal støttes?! Hvorfor kunne det ikke bare være fattige?

Onkel Reje = Mega heavy!

Lisbeth havde googlet sig frem til et spændende velgørenheds-juleshow: “Simi Jan samler ind”. Semi Jan havde taget initiativet til dette arrangement hvor alt overskud gik til fattige danske børnefamilier. Det er jo et et fantastisk formål, men hovedårsagen til at vi købte billetterne, var jo nok den underholdning der skulle komme: Motor Mille, Onkel Reje og eventyrteaterets julespil. Underholdning der rammer begge vores piger.

Helt overordnet var det et ret fantastisk arrangement. Lækker økologisk mad, lækre kager fra La Glace, børne kunne pynte deres egne kager (med støtte fra Miki fra Ultra/kagedysten), top motiverede Simi Jan og Bubber, som konferencier, osv, osv.

Og så var der selvfølgeligelig hovedattraktionen (i hvert fald hvis man spørger “far”) Onkel Rejes Heavyshow 🙂 Vi havde fået pladser helt tæt på, så vi fik den fulde oplevelse. Og sjiiiiit Mads Geertsen giver den fuld gas, som “Onkel Reje”. Onkel Reje siger præcis hvad han har lyst til og hvad der falder ham ind, og jeg er ret sikker på en del mødre – og fædre – fik den økologiske æblemost galt i halsen, under showet. Der har helt sikkert været mange familier i Pressens hus, som nok ikke er var helt nede med Onkel Rejses retorik 🙂

Onkel Reje startede med at forklare hvorfor han havde “Heavy Niller” med og ikke Brille: “Brille er blevet indremissionsk, og sidder nu sammen med alle kællingerne og skriver klagebreve”. Så var showet ligesom igang 🙂

Ud over øredøvende høj distortionguitar og hilsner til Satan, bød showet på:

  • Onkel Reje skyder popcornkanon mod “Heavy Niller” – Børnene strømmer efterfølgende helt tæt på scenen, så de kan samle popkornene op og spise dem, og onkel Reje hjælper dem med at få fat i dem, ved at “feje” dem op med sine sko
  • Onkel Reje får en frivillig dreng på scenen. Drengen hed noget i retningen af Pietsa, men Reje kaldte ham bare for “Pizza”
  • Onkel Reje har “Bamse” med på Scenen. Bamse er dog egentlig en Kyllingdukke, med indbygget tissemand, som han sprøjter med ud over børnene (dette lille indslag slutter med at “Bamse” bliver sprængt i luften)
  • Onkel Reje trækker gulerødder op fra sine underbukser, og fortæller i denne anledning, mens han roder rundt efter gulerødderne: “Ups, det var vist ikke en gulerod jeg fik fat i der”, og får også forklaret et eller andet med at mødrene derude, nok er gode til at finde gulerødder på denne måde
  • En frivillig drengs sko, bliver tryllet om til en håndfuld rå pølser
  • Disse pølser får en dreng med som souvenir. Drengen blev voldsomt glad for disse pølser, og begyndte straks at spise dem – Mega heavy! 🙂

Og selvfølgelig kunne man også efterfølgende få taget billeder sammen med Onkel Reje. Det ville mine piger meget gerne. Da Andrea først kom helet tæt på, blev hun dog alligevel lidt intimideret. Onkel Reje sagde ellers til hende, at hun endelig skulle beholde det gule glimmerbånd, hun havde taget med fra hans show, fordi det kunne byttes til rigtig guld – vi hang så på dette glimmerbånd hele eftermiddagen 😉

Og så måtte jeg altså også tage et billede af drengen som fik Onkel Rejes pølser 🙂 Han havde i hvert fald nået at spise 1½ mens han stod i kø og ventede på at få taget billedet med Onkel Reje:

Efter Motor milles show var der selvfølgelig også mulighed for at få taget et selfie 🙂

Tak til Simi Jan og resten af flokken, for et fantastisk juleshow. Der blev forresten under showet indsamlet 134.000 kr ind til Børnesagens Fællesråds julestipendier. Helt fantastisk!

Nicotinamid Ribosid – nu har jeg taget det et år

For et års tid siden blev jeg bekendt med Nicotinamid Ribosid – det kan I læse om her, hvis I ikke fik det med. Den gang besluttede jeg mig for at det skulle prøves. Nej, det var ikke dokumenteret med store kliniske undersøgelser, men tænkte alligevel at jeg godt kunne give det et forsøg – det er trods alt kun et vitamin (B3).

I løbet af det år der nu er gået, har jeg taget en daglig dosis på 125 mg Nicotinamid Ribosid. I løbet af året, er undersøgelserne og forskningen selvfølgelig fortsat. I juni 2019 blev denne lille kliniske test publiceret. Der er en række forbehold der skal tages – som der også bliver beskrevet i den artikel jeg linker til – men konklusionen lyder sådan:

Although the flawed setup of the study – and the low number of patients – limits our confidence in the results of the study, no toxicity was found. While the study detected no functional improvements resulting from the use of the drug, this could have been due to a number of confounding factors or caused by the small number of patients enrolled in the study. Given these results, it seems that further research is needed to come to any conclusions about the effectiveness of nicotinamide riboside.

https://www.leafscience.org – nonprofit organization

Undersøgelsen stemmer meget godt overens med min oplevelse. Jeg har ingen bivirkninger mærket, ud over de penge pillerne koster 🙂 Men føler jeg mig så bedre i dag, end for et år siden? Føler jeg mig nu som en frisk fyr på 25? Nej det gør jeg ikke! Jeg synes nok mere jeg føler mig som en mand på de 40, som jeg ramte for et halvt år siden 🙂 Jeg er bestemt endnu ikke overbevist om at Nicotinamid Ribosid overhovedet gør en forskel, og måske er det penge ud af vinduet, men jeg tænker at fortsætte lidt endnu.

Under alle omstændigheder, vil jeg følge udviklingen og forskningen, og skal nok vende tilbage, hvis der kommer skelsættende nyt.

Hvordan måler man bredden på en tarm? Jan ved hvordan!

En gang imellem støder man på en historie i medierne, som får en til at spærre øjnene en smule mere op. Og den historie jeg vil skrive lidt om i dette indlæg, har så mange interessante ting i sig, at mine øjne blev så store som en frankfurter 😉

Jan Pedersen er 73 år og er opfinder. Han forklarer i medierne, at han har arbejdet med tarme det meste af sit liv – i pølseproduktion. I rigtig mange år har han spekuleret over hvordan man nemmere kunne måle diameteren på disse tarme. Det er nemlig meget vigtigt for pølseproducenterne, at kende den præcise diameter på tarmen, da det har indvirkning på hele produktionen. Og der findes ingen hjælpemidler til denne tarm-opmåling…der skal mennesker ind og lave fysisk opmåling.

Danske pølser har været en tur i Kina!

Ja, den er god nok. De fleste danske pølser – eller i hvert fald tarmene – har været sejlet til Kina og tilbage igen. I Kina er det nemlig billigere at få folk til at måle diameteren på disse Tarme. Det skriger jo til himlen! Vi taler om danske svin som “forædles” til pølser på danske fabrikker, og alligevel sender man enorme mængder af CO2 (og kroner) ud i luften, for at sejle en en af ingredienserne (tarmen) frem og tilbage til Kina. Men “Jan” har en plan, der kan revolutionere industrien på dette område.

Jan har opfundet en maskine/robot som kan klare opmålingen helt automatisk. I medierne står der ikke ret meget om hvad robotten rent faktisk gør, men jeg søgte lidt, og fandt frem til at teknikken består i at robotten fylder tarmene med vand, og dermed kan opmålingen gennemføres. Det lyder måske enkelt, men for at få dette til at udføre opgaven korrekt, benyttes der: ” …robotter, kamera, sensorer, meget følsomme vandsensorer, komprimeret luft- og laserskærer – som alt sammen er PLC-styret (red/Martin: computerstyret).” Ole forklarer at mange har forsøgt at udvikle en maskine, som kan håndtere denne opmåling, men det er aldrig lykkes nogen. Og som Ja siger, så er grunden til at det er lykkedes for ham, at han igennem sit lange liv, har haft et utal af tarme mellem fingrene. Han ved, med andre ord, hvordan en tarm skal behandles! 🙂

Det er intet mindre en fantastisk, hvis Jan kan være den person i verden, som får effektiviseret denne proces, og få stoppet den fuldstændig absurde fragt af tarm på verdenshavene. Ole har patent på maskinen, så hvis det virkelig lykkes, så har vi jo nok inden for ganske få år endnu en “pensionsmoden” mangemillionær.

Et kæmpe tillykke, og held og lykke, skal der lyder herfra!

Det Sydkinesiske Hav – skal Havretskonvention overholdes?

Kina er et stort land, det ved vi alle. Og i anledning af Kinas 70 års fødselsdag som republik, har der også været meget tale om hvordan Kina snart vil være verdens stærkeste økonomi. Kinas præsident udtalte på fødselsdagen:

Der findes ingen magt, der kan ryste denne store nations fundament. Ingen magt kan stoppe det kinesiske folk og den kinesiske nation i at marchere fremad.

Hvordan vi præcist skal tolke dette citat kan være svært at sige, men under alle omstændigheder skal Kina nok komme til fylde mere og mere i “Vesten” – både fysisk og mentalt.

I disse dage observerer jeg kurset “Sea Power” på søværnets diplomuddannelse. Normalt bliver jeg ikke fanget helt så meget ind i det fagfaglige indhold, da min opgave primært er at støtte, rådgive og observere på de pædagogiske og teknologiske greb underviseren benytter sig af, men et af temaerne fangede min fulde opmærksomhed. Det handlede om Det Sydkinesiske Hav, og hvordan Kina kontrollerer dette hav med hård hånd. Ja, det hører man jo faktisk også om fra tid til anden i medierne, men jeg havde glemt (og måske heller ikke helt indset) hvor ekstremt højspændt dette område af verden er. Jeg vil lige prøve at kridte banen op:

Det Sydkinesiske Hav er stort. Havet grænser op til Kinas sydkyst, Filippinerne, Vietnam, Malaysia og Brunei.

Ud fra FN’s Havretskonvention, burde landene ca dele havet således i mellem sig:

Men Kina er bestemt ikke enig i Havretskonventionens opdeling. Kina har i stedet opfundet noget de kalder for 9-dash-lines, og her ligger Kina beslag på langt størstedelen af Det Sydkinesiske hav. Kina mener, at de i kraft af historien – helt tilbage fra 1500 tallet – har rettigheder til denne opdeling af havet. Alle andre end Kina synes jo det er Havretskonventionen der burde gælde, men ikke Kina. Og det er her vigtigt at nævne at Kina jo har underskrevet Havretskonventionen, og går ind for den. Havretskonventionen giver god mening for Kina i mange situationer, og på mange lokationer, men altså bare ikke lige i det Sydkinesiske Hav.

På billedet nedenfor kan du se Kinas 9-dash-lines, som markerer hvor Kina mener grænserne går (de 9 røde streger):

Kinas “9-dash-line”. Copyright: BBC/UNCLOS/CIA

Ud over 9-dash-lines, viser ovenstående kort også alle de øer som der er suverænitets-tvister om. Der er god grund til at have krav på disse øer, for man kan etablere maritime baser på øerne, og hermed langt nemmere kontrollere al maritim trafik. Derudover har ø-grupperne og det omkringliggende havbund råstoffer, som gas og olie. Ud over de naturlige øer, har Kina også eskaleret konflikten ved at bygge kunstige øer omkring ø-grupperne.

Men hvordan sikrer Kina suveræniteten over dette enorme hav? Hvad gør de for at holde nabolande på den rigtige side at 9-dash-lines, og/eller sikre sig kinesisk fiskerilovgivning bliver overholdt? Det gør de ved et utal af små “fiskerbåde”. På afstand ligner de helt almindelige fiskerbåde. Men når man kommer i nærkontakt med disse både, så indser man, at de er tungt bevæbnede, og man vil dermed lade sig intimidere og aldrig afvise en eventuel kontrol. I den meget interessante video jeg linker til herunder beskrives disse “fiskerbåde” som “Kinas Maritime Militser”.

Men hvordan kan vi løse denne konflikt? Man kan jo frygte det kun er et spørgsmål om tid, før en kæmpe krise vil bryde ud. Det kunne nemt blive en krise Danmark kunne blive blandet ind i.

Men hvad kan løsningen være? Økonomiske sanktioner mod Kina? Politisk pres? Krig?
Fra tid til anden viser USA “flaget”, ved at sejle store krigsskibe igennem Det Sydkinesiske Hav (Det såkaldte “freedom of navigation exercises” projekt). USA lader ikke deres krigsskibe blive, de sejler blot igennem. Og dette vender Kina hver gang til en sejr: “Se! Selv USA turde ikke at blive i vores territorium”.

Det positive ved situationen – hvis man overhovedet kan sige dette – er at Kina dybest set ikke ønsker en konflikt i dette området, men det ændrer jo ikke på, at det lynhurtigt vil kunne eskalere.

Måske må vi bare acceptere at der ikke er noget at gøre ved det. Vi bør måske bare give Kina lov til at kontrollere hele 9-dash-lines? Måske er det egentlig det vi er igang med?! Men udfordringen ved at lade Kina få deres vilje, er at det kan komme til at skabe præcedens. Vi står PT overfor en ny potentiel sprængfarlig krise, som bogstavelig talt ligger i Danmarks “baghave” – nemlig “diskussionen om Arktis”. Hvis Kina får lov til at se stort på internationale love og aftaler i Det Sydkinesiske hav, hvad skulle så hindre dem i også at gøre det i Arktis?

Og pludselig bliver krisen i De Sydkinesiske Hav meget aktuel for Danmark 🙁

Jeg er som udgangspunkt ikke sortseer, men som jeg ser det, kan dette område af verden skabe gnister til 3. verdenskrig, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om.

Stille København

Når jeg i dag laver sange sætter jeg mig gerne foran computeren og mit Yamaha keyboard. Her starter jeg ofte med et bas -og trommeloop, som jeg så begynder at jamme en melodi hen over, og så udvikler sangen sig stille og roligt. Teksten kommer ofte først til allersidst, da det sjældent er den som er udgangspunktet. Jeg vil dog her præsentere en sang, som kom til på en – for mig – meget anderledes måde. Sangen blev født en tidlig morgen på min cykel ind igennem København. Undervejs var jeg nødt til at holde ind til siden og optage melodi og tekst på min telefon, for ikke at glemme den. Et par dage efter kunne jeg så gå ud i mit lydstudie, og forsøge at sætte akkorder til den melodi og tekst jeg havde fundet på. Det var rimelig nemt, men det er den fuldstændige omvendte rækkefølge af hvordan jeg normalt plejer at komponere.

Netop derfor har jeg også valgt at denne sang ikke skal søbes ind i en svulstig produktion, med strygere, percussions, reverb, delay, etc, etc. Jeg ville gerne have melodi og tekst til at stå for sig selv, da det jo netop er de to som bærer sangen. Jeg må dog sige det endelig resultat er en smule angstprovokerende for mig – det netop kun er min guitar og min stemme. Det er lidt som at gå nøgen ned igennem Strøget…

Jeg håber I vil tage godt imod min lille nye sang “Stille København”.

Verdens bedste far!

Denne video deles for tiden på de sociale medier, og der bliver grinet hånligt af denne far, som overhovedet ikke har styr på fx sine fire børns fødseldage. Undervejs i videoen bliver moderen klippet ind, og hun svarer uden problemer på spørgsmål som fx hvad hedder pigernes læge, deres fødselsdage, etc. Videoen stopper med at “Worlds Best” bliver streget ud – implicit han er verdens værste far.

Jeg bliver altså en smule provokeret. Den her far, er VERDENS BEDSTE FAR for sine piger. Han elsker dem mindst lige så meget som moderen.

Det handler i bund og grund om at han bare har styr på sine prioriteringer! Han har forlængst gennemskuet at hustruen (moderen) har helt styr på den del af familielivet, så derfor behøver han ikke at bryde sin hjerne med det. Men prøv i stedet at spørge ham:

  • Hvad bruger familien af strøm om året?
  • Hvornår skal bilen til service?
  • Hvilke NFL hold holder pigerne med?
  • Hvilket teleselskab har pigerne – og hvad taler de ca for om måneden?
  • Hvor gammel er familiens plæneklipper?
  • Hvilken watt bruger deres spots i køkkenet?
  • etc, etc

Det er jo præcist sådan det skal være. De to sammen er det perfekt match. Moderen er en halvbue. Faderen er en halvbue. Til sammen danner de en smuk cirkel, som deres børn kan have en fantastisk opvækst i.

KH
Martin 🙂