Hvordan måler man bredden på en tarm? Jan ved hvordan!

En gang imellem støder man på en historie i medierne, som får en til at spærre øjnene en smule mere op. Og den historie jeg vil skrive lidt om i dette indlæg, har så mange interessante ting i sig, at mine øjne blev så store som en frankfurter 😉

Jan Pedersen er 73 år og er opfinder. Han forklarer i medierne, at han har arbejdet med tarme det meste af sit liv – i pølseproduktion. I rigtig mange år har han spekuleret over hvordan man nemmere kunne måle diameteren på disse tarme. Det er nemlig meget vigtigt for pølseproducenterne, at kende den præcise diameter på tarmen, da det har indvirkning på hele produktionen. Og der findes ingen hjælpemidler til denne tarm-opmåling…der skal mennesker ind og lave fysisk opmåling.

Danske pølser har været en tur i Kina!

Ja, den er god nok. De fleste danske pølser – eller i hvert fald tarmene – har været sejlet til Kina og tilbage igen. I Kina er det nemlig billigere at få folk til at måle diameteren på disse Tarme. Det skriger jo til himlen! Vi taler om danske svin som “forædles” til pølser på danske fabrikker, og alligevel sender man enorme mængder af CO2 (og kroner) ud i luften, for at sejle en en af ingredienserne (tarmen) frem og tilbage til Kina. Men “Jan” har en plan, der kan revolutionere industrien på dette område.

Jan har opfundet en maskine/robot som kan klare opmålingen helt automatisk. I medierne står der ikke ret meget om hvad robotten rent faktisk gør, men jeg søgte lidt, og fandt frem til at teknikken består i at robotten fylder tarmene med vand, og dermed kan opmålingen gennemføres. Det lyder måske enkelt, men for at få dette til at udføre opgaven korrekt, benyttes der: ” …robotter, kamera, sensorer, meget følsomme vandsensorer, komprimeret luft- og laserskærer – som alt sammen er PLC-styret (red/Martin: computerstyret).” Ole forklarer at mange har forsøgt at udvikle en maskine, som kan håndtere denne opmåling, men det er aldrig lykkes nogen. Og som Ja siger, så er grunden til at det er lykkedes for ham, at han igennem sit lange liv, har haft et utal af tarme mellem fingrene. Han ved, med andre ord, hvordan en tarm skal behandles! 🙂

Det er intet mindre en fantastisk, hvis Jan kan være den person i verden, som får effektiviseret denne proces, og få stoppet den fuldstændig absurde fragt af tarm på verdenshavene. Ole har patent på maskinen, så hvis det virkelig lykkes, så har vi jo nok inden for ganske få år endnu en “pensionsmoden” mangemillionær.

Et kæmpe tillykke, og held og lykke, skal der lyder herfra!

Det Sydkinesiske Hav – skal Havretskonvention overholdes?

Kina er et stort land, det ved vi alle. Og i anledning af Kinas 70 års fødselsdag som republik, har der også været meget tale om hvordan Kina snart vil være verdens stærkeste økonomi. Kinas præsident udtalte på fødselsdagen:

Der findes ingen magt, der kan ryste denne store nations fundament. Ingen magt kan stoppe det kinesiske folk og den kinesiske nation i at marchere fremad.

Hvordan vi præcist skal tolke dette citat kan være svært at sige, men under alle omstændigheder skal Kina nok komme til fylde mere og mere i “Vesten” – både fysisk og mentalt.

I disse dage observerer jeg kurset “Sea Power” på søværnets diplomuddannelse. Normalt bliver jeg ikke fanget helt så meget ind i det fagfaglige indhold, da min opgave primært er at støtte, rådgive og observere på de pædagogiske og teknologiske greb underviseren benytter sig af, men et af temaerne fangede min fulde opmærksomhed. Det handlede om Det Sydkinesiske Hav, og hvordan Kina kontrollerer dette hav med hård hånd. Ja, det hører man jo faktisk også om fra tid til anden i medierne, men jeg havde glemt (og måske heller ikke helt indset) hvor ekstremt højspændt dette område af verden er. Jeg vil lige prøve at kridte banen op:

Det Sydkinesiske Hav er stort. Havet grænser op til Kinas sydkyst, Filippinerne, Vietnam, Malaysia og Brunei.

Ud fra FN’s Havretskonvention, burde landene ca dele havet således i mellem sig:

Men Kina er bestemt ikke enig i Havretskonventionens opdeling. Kina har i stedet opfundet noget de kalder for 9-dash-lines, og her ligger Kina beslag på langt størstedelen af Det Sydkinesiske hav. Kina mener, at de i kraft af historien – helt tilbage fra 1500 tallet – har rettigheder til denne opdeling af havet. Alle andre end Kina synes jo det er Havretskonventionen der burde gælde, men ikke Kina. Og det er her vigtigt at nævne at Kina jo har underskrevet Havretskonventionen, og går ind for den. Havretskonventionen giver god mening for Kina i mange situationer, og på mange lokationer, men altså bare ikke lige i det Sydkinesiske Hav.

På billedet nedenfor kan du se Kinas 9-dash-lines, som markerer hvor Kina mener grænserne går (de 9 røde streger):

Kinas “9-dash-line”. Copyright: BBC/UNCLOS/CIA

Ud over 9-dash-lines, viser ovenstående kort også alle de øer som der er suverænitets-tvister om. Der er god grund til at have krav på disse øer, for man kan etablere maritime baser på øerne, og hermed langt nemmere kontrollere al maritim trafik. Derudover har ø-grupperne og det omkringliggende havbund råstoffer, som gas og olie. Ud over de naturlige øer, har Kina også eskaleret konflikten ved at bygge kunstige øer omkring ø-grupperne.

Men hvordan sikrer Kina suveræniteten over dette enorme hav? Hvad gør de for at holde nabolande på den rigtige side at 9-dash-lines, og/eller sikre sig kinesisk fiskerilovgivning bliver overholdt? Det gør de ved et utal af små “fiskerbåde”. På afstand ligner de helt almindelige fiskerbåde. Men når man kommer i nærkontakt med disse både, så indser man, at de er tungt bevæbnede, og man vil dermed lade sig intimidere og aldrig afvise en eventuel kontrol. I den meget interessante video jeg linker til herunder beskrives disse “fiskerbåde” som “Kinas Maritime Militser”.

Men hvordan kan vi løse denne konflikt? Man kan jo frygte det kun er et spørgsmål om tid, før en kæmpe krise vil bryde ud. Det kunne nemt blive en krise Danmark kunne blive blandet ind i.

Men hvad kan løsningen være? Økonomiske sanktioner mod Kina? Politisk pres? Krig?
Fra tid til anden viser USA “flaget”, ved at sejle store krigsskibe igennem Det Sydkinesiske Hav (Det såkaldte “freedom of navigation exercises” projekt). USA lader ikke deres krigsskibe blive, de sejler blot igennem. Og dette vender Kina hver gang til en sejr: “Se! Selv USA turde ikke at blive i vores territorium”.

Det positive ved situationen – hvis man overhovedet kan sige dette – er at Kina dybest set ikke ønsker en konflikt i dette området, men det ændrer jo ikke på, at det lynhurtigt vil kunne eskalere.

Måske må vi bare acceptere at der ikke er noget at gøre ved det. Vi bør måske bare give Kina lov til at kontrollere hele 9-dash-lines? Måske er det egentlig det vi er igang med?! Men udfordringen ved at lade Kina få deres vilje, er at det kan komme til at skabe præcedens. Vi står PT overfor en ny potentiel sprængfarlig krise, som bogstavelig talt ligger i Danmarks “baghave” – nemlig “diskussionen om Arktis”. Hvis Kina får lov til at se stort på internationale love og aftaler i Det Sydkinesiske hav, hvad skulle så hindre dem i også at gøre det i Arktis?

Og pludselig bliver krisen i De Sydkinesiske Hav meget aktuel for Danmark 🙁

Jeg er som udgangspunkt ikke sortseer, men som jeg ser det, kan dette område af verden skabe gnister til 3. verdenskrig, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om.

Stille København

Når jeg i dag laver sange sætter jeg mig gerne foran computeren og mit Yamaha keyboard. Her starter jeg ofte med et bas -og trommeloop, som jeg så begynder at jamme en melodi hen over, og så udvikler sangen sig stille og roligt. Teksten kommer ofte først til allersidst, da det sjældent er den som er udgangspunktet. Jeg vil dog her præsentere en sang, som kom til på en – for mig – meget anderledes måde. Sangen blev født en tidlig morgen på min cykel ind igennem København. Undervejs var jeg nødt til at holde ind til siden og optage melodi og tekst på min telefon, for ikke at glemme den. Et par dage efter kunne jeg så gå ud i mit lydstudie, og forsøge at sætte akkorder til den melodi og tekst jeg havde fundet på. Det var rimelig nemt, men det er den fuldstændige omvendte rækkefølge af hvordan jeg normalt plejer at komponere.

Netop derfor har jeg også valgt at denne sang ikke skal søbes ind i en svulstig produktion, med strygere, percussions, reverb, delay, etc, etc. Jeg ville gerne have melodi og tekst til at stå for sig selv, da det jo netop er de to som bærer sangen. Jeg må dog sige det endelig resultat er en smule angstprovokerende for mig – det netop kun er min guitar og min stemme. Det er lidt som at gå nøgen ned igennem Strøget…

Jeg håber I vil tage godt imod min lille nye sang “Stille København”.

Verdens bedste far!

Denne video deles for tiden på de sociale medier, og der bliver grinet hånligt af denne far, som overhovedet ikke har styr på fx sine fire børns fødseldage. Undervejs i videoen bliver moderen klippet ind, og hun svarer uden problemer på spørgsmål som fx hvad hedder pigernes læge, deres fødselsdage, etc. Videoen stopper med at “Worlds Best” bliver streget ud – implicit han er verdens værste far.

Jeg bliver altså en smule provokeret. Den her far, er VERDENS BEDSTE FAR for sine piger. Han elsker dem mindst lige så meget som moderen.

Det handler i bund og grund om at han bare har styr på sine prioriteringer! Han har forlængst gennemskuet at hustruen (moderen) har helt styr på den del af familielivet, så derfor behøver han ikke at bryde sin hjerne med det. Men prøv i stedet at spørge ham:

  • Hvad bruger familien af strøm om året?
  • Hvornår skal bilen til service?
  • Hvilke NFL hold holder pigerne med?
  • Hvilket teleselskab har pigerne – og hvad taler de ca for om måneden?
  • Hvor gammel er familiens plæneklipper?
  • Hvilken watt bruger deres spots i køkkenet?
  • etc, etc

Det er jo præcist sådan det skal være. De to sammen er det perfekt match. Moderen er en halvbue. Faderen er en halvbue. Til sammen danner de en smuk cirkel, som deres børn kan have en fantastisk opvækst i.

KH
Martin 🙂

LUFT BOBLER MUSIK

Så fik jeg afsluttet sidste nummer i min lille musikalske rejse ind i Laura Mikkelsens digtsamling “Luft bobler”. Jeg har samlet de tre numre i en lille EP: “LUFT BOBLER MUSIK”. Jeg håber du vil tage hørebøfferne på, og afsætte de 8 minutter det tager at høre de tre sange. Du er megameget velkommen til at kommentere eller dele på de sociale medier.
Et kæmpe tak skal der lyde til Laura. Det er ikke alle der tør at overlade deres små lyriske børn, til min frie musikalske fortolkning. Det har været virkelig interessant at arbejde med hendes tekster, og jeg har gjort et stort nummer ud af ikke at ændre et eneste ord eller en sætning i Lauras fine tekster.

Vil I have mig tilbage, Venstre? (Læserbrev i Berlingske)

Jer som følger med her på bloggen, ved godt at jeg aldrig har været synderligt begejstret for Lars Løkke. I dag har jeg Dagens brev i Berlingske, hvor jeg fortæller lidt om min tid i Venstre, og hvorfor jeg meldte mig ud. Jeg afslutter med at skitsere mit drømmescenarie for Venstre.

Her kan I læse det:

Berlingske har det også på deres Facebookside:

Teksten jeg sendte til Berlingske:

Lige siden jeg fik stemmeret, har mit kryds været placeret ud for Venstre. I 2010 gik jeg aktivt ind i kampen for Venstre i Tårnby. Jeg sad i bestyrelsen og stillede op som byrådskandidat til KV13.

I bestyrelsen var det ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke var specielt stolt af Venstres formand Lars Løkke. Jeg var dog i stand til at se bort fra det, fordi der var så mange spændende og vigtige lokalpolitiske opgaver. Men til Venstres hovedbestyrelsesmøde i 2014 ramte den famøse dråbe. Alt tegnede til at Lars Løkke nu endelig skulle afsættes som formand – med bilagssagerne som hovedargument – men det lykkedes Lars at holde på magten, ved at buldre med skræmmescenariet: et kampvalg mellem Søren Gade og Kristian Jensen.

Jeg kunne ikke længere arbejde og kæmpe for et parti, hvor jeg i den grad havde mistillid til formanden. Som jeg så det, kæmpede Lars Løkke udelukkende for egen vinding og ikke for Venstres bedste, eller for den sags skyld landets bedste. Derfor meldte jeg mig ud af partiet.

Jeg har i årene efter aldrig fortrudt min udmelding. Nej, jeg er faktisk blevet mere og mere sikker. Lars Løkke hypper stadigvæk sine egne kartofler, og så har Venstre i deres samarbejde med Dansk Folkeparti i årenes løb bevæget sig længere og længere væk fra den positive, liberale og humanitære tilgang, Venstre havde før i tiden.

Jeg har dog altid været overbevist om, hvad der skulle kunne få mig tilbage. Kristian Jensen er simpelthen for vattet. Hvorfor kapitulerede han til gruppemødet i 2014? Kristian Jensen vil aldrig kunne lede partiet tilbage på sporet. Nej, der er – som jeg ser det – kun én person som vil kunne samle Venstre mod en bedre fremtid, og det er Jakob Ellemann-Jensen. Det kan kun gå for langsomt, før Venstre får ham placeret på formandsposten.

Derfor skal Venstres landsmøde til november ikke kun handle om næstformandsposten, men også formandsposten. Både Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen må væk fra ledelsen, og Jakob Ellemann-Jensen må sætte det nye hold. Et nyt hold som kan genstarte Venstre.

Martin Hans Jensen,
tidligere medlem af Venstre

Omvendt osmose

Jeg var ude at sejle med en af vores fregatter for en måneds tid siden. Her blev jeg vist rundt på skibet, og et af de spændende områder var selvfølgelig motorrummet, hvor energien til hele skibet blev produceret. Officeren som viste mig rundt kunne forklare hvordan de bl.a brugte denne energi til deres  osmoseanlæg, som omdanner saltvand til drikkevand – såkaldt omvendt osmose. Det vil sige at så længe skibet kan producere energi, så længe kan de udføre omvendt osmose, og hermed skabe uanede mængder af rent drikkevand fra det havvand de jo sejler rundt i.

Jeg har før hørt om hvordan omvendt osmose kan omdanne saltvand til drikkevand, men jeg havde nok ikke indset i hvor stor stil det faktisk, i dag, bliver brugt rundt omkring i verden. Men det er jo egentlig heller ikke noget man taler særlig meget om i medierne. Jeg synes det eneste man hører om, er skrækhistorier om hvordan vi er ved at opbruge vores underjordiske vandreserver, og hvordan den globale opvarmning gør det sværere at skaffe rent drikkevand.

Efter jeg er kommet hjem fra min sejltur med fregatten, har jeg brugt lidt tid på at researche mere på omvendt osmose. Jeg vil starte med at forklare hvordan omvendt osmose virker:

Den store “hemmelighed” bag osmose (og omvendt osmose) er en membran, som vandet, under højt tryk, skal presses igennem. Denne membran er en efterligning af de membraner, der findes i naturen. Jeg har tegnet en lille tegning af processen her:

Det vand man starter med er helt almindelig saltvand, som man presser igennem membranen med et tryk på minimum 28 bar. På den måde får man rent drikkevand på den ene side af membranen, mens man koncentrerer salt og andre molekyler på den anden side. Mange anlæg kører med endnu højere tryk, og denne proces er utrolig energikrævende.

Mellemøsten er storforbrugere af omvendt osmose. Primært Israel, Saudi-Arabien og Irak, men teknikken bruges mange andre steder i verden: USA, Indien, Kina og Algeriet.  55 procent af alt Israels drikkevand stammer fra omvendt osmose – det er ret vildt.

Men hvorfor er omvendt osmose egentlig så interessant?

Rundt omkring i verden findes der byer og områder, som lider voldsomt under vandmangel. Og det er ikke bare de fattige lande som har disse udfordringer. Selv lande som vi ser som velstillede, har områder, hvor ferskvandssøer, floder og grundvand ikke længere kan levere rent drikkevand. Der er selvfølgelig byer som Cape town som igennem flere år har kæmpet mod at ramme “Day Zero”, og mange byer i Australien er også udfordret.  I disse mange byer og områder, kan omvendt osmose være en virkelig god løsning. Men hvorfor er der så ikke forlængst blevet bygget enorme omvendt osmose anlæg, så rent drikkevand er sikret i disse områder?

IT’S ALL ABOUT ENERGY!

Udfordringen med omvendt osmose er – som beskrevet – at det er en energitung proces. Hvis de byer der i dag mangler vand, skal kunne levere “omvendt-osmose-vand” til borgerne, så vil det kræve at der bliver skruet voldsomt op for produktionen af strøm, hvilket er dyrt, både økonomisk, og i klimaregnskabet (da det jo ofte er fossile brændstoffer der er kilden til strømmen). Men hvis man forestillede sig at man havde uendelige mængder af ren energi, ja, så kunne vi også få uendelige mængder af rent drikkevand. For vi kommer jo aldrig til at løbe tør for havvand. Jeg tror faktisk vi er tættere på at kunne skabe denne nødvendige mængde rene energi, end man lige forestiller sig. Jeg tror at verden ser meget anderledes ud om 10-15 år. Der bliver forsket voldsomt meget i sol, vind og andre vedvarende energikilder, og vi får om ganske få år langt bedre måder at håndtere og lagre den energi, som vi får skabt af de rene kilder. Tesla er fx ved at udvikle kæmpe batterierlagre, deres såkaldte Megapack anlæg, som kan levere op til 1,5 megawatt. Og ved at sammenkoble disse megapack anlæg, vil Tesla kunne levere strøm til byer på størrelse med San Francisco. Det er ret vildt, og viser tydeligt hvor hurtigt udviklingen går. Der findes også mere naturlige måder at lagre energien på, fx sten nedgravet i jord, som opvarmes til 600 grader vha vedvarende energi (efterfølgende kan man så “suge” varmen/energien ud igen, når der er behov for det). Og så er der formentlig også helt andre energikilder som vil blive udviklet i en ikke så fjern fremtid. Fx vil vi med helium-3 importeret fra månen, kunne lave ren fusion (i modsætning til den “beskidte” fision, som vores atomkraftværker gør brug af i dag).

Men på den helt korte bane, forstår jeg egentlig ikke hvorfor man ikke allerede nu går i gang i de byer hvor der er problemer?! Fx de Australske byer som lider under vandmangel. Australien har rigelige mængder af både plads og sol, så det er da bare at få opsat det antal solceller som der er behov for, for at kunne transportere vand fra kysten og ind til et stort omvendt osmoseanlæg. Jeg ved godt det sikkert nemmere sagt end gjort (og det vil jo også være enormt dyrt at udvikle et sådan projekt), men tror ærlig talt det blot er en politisk beslutning der skal til – for teknologien er jo tilstede.

En sidste ting som der er værd at nævne er, at omvendt osmose ikke bare udvasker salt, men alt sundhedskadeligt der måtte være i vandet. Og derfor er det selvfølgelig voldsomt interessant i områder med forurenet vand. På samme måde som det fjerner dårlige ting fra vandet, bliver der dog også fjernet gode mineraler, som fx calcium, natrium, magnesium og kalium. Disse skal efterfølgende tilføres via et mineralfilter. Det er dog – som jeg forstår det, ikke en speciel dyr proces.

Så en lille bøn til medierne: Vi løber ALDRIG tør for rent drikkevand, hvis bare vi har energi nok – så ret fokus på hvordan vi skaber ren energi.

PS. Dette blogindlæg må ikke ses som en sovepude for at vi bare kan bruge uhæmmet løs af vores vandresourcer. Nej, jeg synes man skal forsøge at spare på vores drikkevand. Det er også det jeg lærer mine børn. Dette blogindlæg skal mere ses som oplysning til dig som er dybt bekymret for hvad vi gør den dag vi – af den ene eller anden årsag – løber tør. Teknologien giver os heldigvis muligheder i en sådan situation.

1TB USB stik fra Kina

Jeg var vild af begejstring, da jeg fandt ud af at man kunne købe en 1TB USB stik til næsten ingen penge i Kina/eBay.

1TB er rigtig meget! Det er 1000 GB. Eller sagt på en anden måde: Du vil kunne gemme op mod en halv million billeder på en 1TB USB stik. Jeg kunne købe den for bare 35 kr, og ja, så skulle jeg selvfølgelig vente en lille måned på at få den hjem fra Kina 🙂

En af mine bekendte på Facebook havde dog advaret mig, og sagt det ikke kan lade sig gøre, at få så meget plads på en USB stik til den pris.

Jeg troede dog på projektet, netop fordi jeg ved hvor billigt produkter bliver produceret i Kina. Under alle omstændigheder skulle den selvfølgelig testes af når jeg fik den. Og i går modtog jeg den så med posten. Alt så helt perfekt ud. Fin pose, et lille fint 1TB klistermærke, og det smukke USB stik – Gold Edition 🙂

Da jeg satte USB stikket i min computer så alt helt fint ud. Jeg kunne se,  at der næsten var den terabyte jeg var blevet lovet. Skønt!

Jeg kunne dog forstå på min bekendte, at de godt kan programmere USB stikket til at se ud som om der er mere plads, end der rent faktisk er. Derfor begyndte jeg min test med at uploade en mappe med 120 GB rå-video-klip jeg havde liggende. Overførselen gik fint igang, og efter et par timer var samtlige 120 GB overført, uden fejl, og jeg kunne se at filerne lå på stikket. Jeg havde armene over hovedet, for når jeg kunne overføre 120 gb, så stolede jeg på at der rent faktisk var den plads som der var lovet.

For en sikkerheds skyld gik jeg dog lige ind og forsøgte at starte videofilerne. De første startede helt perfekt, men pludselig kom jeg til en fil, som ikke virkede i min VLC player. Filstørrelse og alt så ellers helt fint ud i stifinderen. Og ret hurtigt gik det op for mig at det kun var de 9 første filer som ville åbne. Resten af de 87 filer ville ikke åbne. Nu begyndte jeg at ane uråd. Jeg regnede lidt på det, og de første 9 filer svarer ca til hvad der vil kunne være på et 16 GB USB stik – som man jo nærmest får smidt i nakken. Jeg lavede en test hvor jeg kopierede en af de korrupte filer over på min computer, i håb om at det bare var sket ene eller anden fejl. Men filen kunne heller ikke afspilles fra min computer. Jeg forsøgte at lade filerne være på stikket og kopierede en ny 1 gb videofil over på stikket. Denne fil så igen helt fin ud på stikket, men kunne heller ikke afspilles.

Jeg må konkludere at jeg har fået et meget flot 16 GB USB stik, med et meget flot 1TB klistermærke på (plus lidt programmering som gør at stikket opfører sig som et 1TB stik). Ganske smart fidus, nogen der har fundet på! :-/

Det er hermed bevist at man stadigvæk ikke kan få 1TB USB stik til så billige penge. Der findes faktisk 1TB USB stik, men prisen er HELT anderledes…ja nærmest op i et par tusinde kroner, her i Danmark.

Jeg må kapitulere og indrømme, at jeg er blevet taget ved røven på det skammeligste 🙂

PS. Jeg har nu givet sælgeren en dårlig anmeldelse på eBay. Gider ikke en gang at bøvle med at forsøge at få mine penge ugen. Håber en dårlig anmeldelse hjælper andre købere. Jeg har nu også gjort hvad jeg burde have gjort fra starten af – tjekket folks kommentarer. Og der er nogen som rent faktisk har konkluderet det samme som mig. Men faktisk kun 35 personer. Der er langt over 1000 meget positive anmeldelser. Der er helt sikekrt mange som køber dette produkt og ikke laver samme test som mig, men blot tjekker hurtigt om det ser ok ud (hvilket det jo bestemt gør i første omgang). Men så desværre først oplever problemer, når de stille og roligt får fyldt stikket op. Her er en uddrag af sælgers dårlige anmeldelser (den øverste er min):

PPS. Sælger skrev sgu til mig efter min feedback. Jeg regner nu ikke med at høre mere 🙂

 

Gør noget godt for miljøet: undgå træning

Der er lige noget der er gået op for mig! Noget af det værste du kan gøre mod miljøet er at træne! Du skal ikke løbe, cykle eller lave andre meningsløse fysiske udskejelser. Hvis du er meget fysisk aktiv, har du brug for mere energi. Og hvordan får du mere energi? Ja, ved at spise mere mad! Og vi ved jo alle, at fødevareproduktion koster dyrt i CO2 regnskabet. Derfor er mit råd, at bliver under dynen så længe som muligt, og så vidt som muligt forsøge at undgå fysisk aktivitet – specielt i din ferie, hvor du netop har muligheden for at lave så lidt som muligt.

Planeten vil elske dig for det!

🙂
KH
Martin

Min blog har 10 års fødselsdag!

I sommeren 2009 besluttede jeg at starte min blog martinhansjensen.dk

I starten tænkte jeg mest bloggen, som en slags online dagbog. I dag, snart 800 indlæg senere, er ideen langt hen af vejen stadig den samme, selvom jeg dog med tiden har forsøgt at skrive mere og mere så andre gider at læse med.
Jeg hygger mig stadigvæk med at gå tilbage i blogindlæggene og læse om hvordan det dog var jeg levede mit liv “den gang i de gode gamle dage” 🙂 Her er det første blogindlæg jeg skrev i 2009: Distortion Festival 2009

Når jeg læser det gamle blogindlæg, står det meget tydeligt at mit liv er noget anderledes her 10 år efter. I dag kunne jeg i hvert fald ikke se mig selv have tid (og helt så meget lyst) til at deltage i Distortion på en regnvejrs-torsdag-aften 😉

Der er kommet rigtig mange forskellige blogindlæg igennem tiden. Politik, familie, religion og forskellige pudsigheder har fyldt meget. Jeg har altid været bevidst om, at jeg ikke har ville skrive mig ind i et specifikt tema på min blog. Formålet med bloggen har fra første dag været, at beskrive nogle af de tanker, følelser og oplevelser jeg har i mit liv, og fx ikke kun lave en politisk blog.

Som den gang i 2010, hvor jeg forsøgte at løbe 5 km på under 20 min. (Spoiler alert! Det lykkedes ikke!) Jeg skal under 20 min på 5 km

Eller den gang jeg tog Stoltzekleiven i Bergen

Du kan læse om den pung jeg selv har designet: zitypung – den lille pung som jo nærmest kan alt 😉

I 2011 valgte jeg at gå til bekendelse om mine sokkevaner: Mine sokke-bekendelser

Her kan du læse om mit “Edderkoppesuger-eventyr”: Mit Edderkoppesugerprojekt

I 2014 meldte jeg mig ud af partiet Venstre. I den anledning kom der selvfølgelig også et lille blogindlæg: Der må ske noget nyt på den politiske scene!

I de sidste 6 år har der selvfølgelig været en del børnefamilierelaterede indlæg. Her reflekterer jeg over hvordan jeg som forælder introducerer teknologi for mine børn Teknologi og børn (hjemme hos os)

Politik og religion har fyldt meget igennem årene, og her er et af de meget delte indlæg, hvor jeg sammenligner de forskellige religioner: Den mest voldelige religion?

Og så har der jo altid været mange af denne slags små iagttagelser og tanker: I bedste fald er medarbejderne i Bilka bare rigtig underlige

Et af de nyere blogindlæg, hvor temaet stadigvæk er en af mine kæmpeheste: STOP SORTERING AF AFFALD!

Jeg har altid været fascineret af ny skelsættende forskning, og særligt anti-aldring har jeg brugt en del tid på – ja jeg endte jo faktisk også med at skrive og udgive en ungdomsbog omhandlende det evige liv “Længe leve ALFA-generationen”. I dette blogindlæg kan du læse om både bogen og anti-aldring: Evigt ung med Nicotinamid Ribosid?

Og så er der jo pudsighederne: Når chefgruppen leger reklamebureau 🙂

Og de virkelig mærkelige Nye krav til ceremoni for statsborgerskab (Spoiler alert! Det nye krav til statsborgerceremonien, er at der efter håndtrykket skal bydes til et veldækket bord med (1)Sild, (2)snaps, (3)leverpostej og (4)øl. Det hele skal statsborgeren indtage sammen med borgmesteren og udvalgte byrådsmedlemmer)

Og de virkelig virkelig mærkelige 🙂 DR bliver Sort/hvid i 2020

Og da jeg indså at Heste-nettet bare er det fedeste 🙂 Heste-nettet er altså bare det fedeste! (siden 1997) 🙂

Og når jeg afprøver nogen nye (gamle) ting Fremkaldelse af gammeldags film (kamera)

Jeg håber du vil fortsætte med at læse med de næste 10 år. Jeg har en ambition om at min blog en dag skal blive den blog som har eksisteret længst 🙂 Ja, måske blogger jeg også når jeg rammer pensionistalderen 😉
Under alle omstændigheder er du meget velkommen til at Like min facebookside, eller endnu bedre: tilmeld dig min blognyhedsmail. Hvis du læser dette indlæg på en computer, så starter du e-mail-tilmeldingsproceduren i venstre-menuen. Hvis du er på telefon, så åbner du menuen øverst til højre.
Du får en ugentlig mail – så jeg vil ikke spamme dig ned.

Jeg glæder mig til at skrive flere blogindlæg til dig!

KH
Martin

Min mormor og morfar fra Faxe

Den 24. april i år begravede vi min kære mormor. Dette fik sat gang i et projekt jeg har haft liggende “i skuffen” i mange år. Jeg tror faktisk jeg ubevidst har ladet projektet ligge, til både min morfar og mormor var gået bort. Min morfar gik bort i 2016.
En sommerdag I 2010 besøgte Lisbeth og jeg min mormor og morfar, i Faxe, som vi så ofte har gjort. Denne dag var dog lidt anderledes. Jeg havde nemlig taget videokamera og lydudstyr med. Jeg havde fået lov til at interviewe min mormor og morfar…eller rettere: min mormor var bestemt ikke interesseret i at blive interviewet for rullende kamera, men det lykkedes heldigvis alligevel 😉

Interviewet er helt sikkert mest interessant for familiemedlemmer, men hvis du vil høre om det midtsjællandske landbrugsliv i det 20. århundrede – samt en lang række sjove/interessante anekdoter – så er dette interview bestemt et kig værd.

KH
Martin

Fregatten Peter Willemoes

Jeg har mange spændende opgaver i forbindelse med mit arbejde på Forsvarsakademiet, men den her er alligevel lidt ud over det sædvandlige.

Vi er i den pædagogiske sektion ved at lave en undersøgelse af læring ombord på søværnets skibe. Hvad er best practice, og hvad er det gode læringsmiljø?

Danmarks største krigsskib – Fregatten Peter Willemoes – har haft de fleste af dens missioner i Mellemøsten, men i den kommende tid sejler den i noget fredeligere farvand, og dette er en kærkommen mulighed for os til at tage med på tur, og få lavet en række interviews af besætningen, med fokus på det gode læringsmiljø om bord.

Turen går fra Odense 2. pinsedag ved 9 tiden, og vi skal så være tre dage til søs – op mod Arktis – vi bliver sat af i Thorshavn.