Religiøse symboler?

Der bliver fra tid til anden snakket en del om religiøse symboler i det offentlige rum. Mange mener at religiøse symboler bør forbydes i forskellige sammenhænge.
Jeg er bestemt ikke enig. Det skal ikke være ulovligt at vise at man bekender sig til en tro. Eller jo, vi kan da godt forbyde det! Lad os bare forbyde sløret, men så skal vi også forbyde Manchester United huen. Lad os bare forbyde korset, men så skal vi også forbyde veganer t-shirten. Lad os bare forbyde kalotten, men så skal vi også være klar til forbyde ALT der der på den ene eller anden måde symboliserer at man har et tilhørsforhold. Jeg er ikke sikker på Dansk Folkeparti er klar til at trække alle deres Merchandise ud af markedet 😉

KH
Martin

Skal vi genindføre blasfemiparagraffen?

I disse dage – med hadprædikaten/provokatøren Rasmus Paludan på barrikaderne – er det fristende at tage diskussionen om hvorvidt det egentlig var en god ide, at vi i 2017 afskaffede blasfemiparagraffen. Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et langt indlæg om dette tema, men i min research fandet jeg denne ældre artikel, fra religion.dk, som virkelig kridter banen op på en flot måde. Umiddelbart før jeg læste artiklen, var min tanke nok, at vi nok ikke burde have afskaffet paragraffen, men jeg kan jo bestemt også fint følge de kritiske stemmer. Jeg synes du bør læse artiklen, og så kan vi eventuelt debattere i kommentarsporet. Skåret ind til benet, er her de  hovedargumenterne der igennem tiden har været imod og for blasfemiparagraffen:

Hovedargument imod blasfemiparagraffen:
Ytringsfriheden må have forrang for hensynet til krænkede religiøse følelser. Alle må kunne tåle kritik, også troende. Og det mindretal og de grupper, der kan tænkes at blive beskyttet af blasfemiparagraffen, allerede er beskyttet imod forhånelse og undertrykkelse i racismeparagraffen og i Menneskerettighederne

Hovedargument for blasfemiparagraffen:
Paragraffen har en vigtig signalværdi for det danske samfund. Den viser at vi som samfund har respekt for folks religiøse følelser, og at vi taler pænt og ordentligt til hinanden.

Et selfiebillede er åbning for dialog

I min omgangkreds ruller vi ofte med øjnene, når vi ser et opstillet selfiebillede på de sociale medier. Vi elsker at hade de “egocentrerede narcissister”, som vi kalder dem. Men her den anden dag, var der noget der slog mig som et lyn! Måske er det disse “narcissister” som har fat i den lange ende. Måske er det faktisk den type mennesker som vi rent faktisk elsker i vores egen omgangskreds/generation? Lad mig forklare…

Hvis du arbejder på kontor, så ved du der findes to typer af kollegaer:

Kollegatype 1:
Den person som går igennem kontorgangen, eller det åbne kontorlandskab, uden at hæve blikket og sige “godmorgen”.

Kollegatype 2:
Den person som går igennem kontorgangen, og lige stikker hovedet ind på hvert kontor, og siger “godmorgen”.

Hvilken type kollega er du mest positiv overfor? Hvilken type giver dig mest energi? Det er nok et retorisk spørgsmål, for jeg er ret sikker på hvad du vil svare, og jeg ved bestemt hvilken type, jeg har det bedst med. Nemlig kollegatype 2. Og måske er du ved at regne ud, hvor der er jeg vil hen, med dette lille indlæg 🙂 Måske er kollegatype 2 meget sammenlignelig med, netop, den “selfietagende narcissist”, vi elsker at hade. Selfiebilledet er hans/hendes måde at sige “godmorgen” til “sine kollegaer” (sit netværk/sine følgere).

Ved at sige godmorgen til kollegaer på kontoret giver man noget af sig selv, man viser sit ansigt, og indbyder dermed til dialog resten af dagen. Selfiebilledet fungerer på samme måde – man giver noget af sig selv, man åbner sig op til verden, og indbyder til dialog.

Så næste gang du ser et selfiebillede på de sociale medier, så lad vær’ med at rulle med øjnene, i foragt, men ta’ i stedet imod det fine tilbud om dialog – måske der ville komme en interessant samtale igang i kommentarsporet 🙂

KH
Martin 🙂

Nanosvampe

Jeg har en lille bunke “nanosvampe” liggende i vores rengøringsskab, som jeg en gang fik af et vennepar som har en webshop. Jeg glemmer desværre fra tid til anden at bruge dem, men når jeg kommer til at tænke på dem, bliver jeg altid voldsomt begejstrede over hvor effektive de er. Og hver gang jeg har brugt dem har jeg tænkt på, at jeg burde få lavet en video, hvor jeg viser hvor effektive de er. Den svamp er godt nok en hver børnefamilies bedste ven – særligt når det handler om fx at få touch og maling af spisebordet 🙂 Her forleden fik jeg endelig taget mig sammen og optaget en lille video. Det er altså ret vildt at svampen kan klare børnenes “uheldige” penselstrøg så nemt – kun med vand som drivmiddel. Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvad det er i svampen, der gør at den er så effektiv – ud over at det jo er NANO 🙂 – men effektiv er den, og de er ikke en gang særlig dyre.

Bare et lille tip fra familiefaderen 🙂

Folketidende husker de vigtige lokale nyheder

Når jeg kommer hjem til min mor og far på Falster, serverer de tit nogle nyheder/artikler fra den lokale sprøjte (Folketidende), som de tænker jeg af den ene eller anden grund kan have interesse i.

Jeg må dog sige at den nyhed min fader præsenterede for mig i dag, var noget ganske særligt 🙂 Overskriften siger det hele: “CYKEL IKKE STJÅLET” 🙂

Det er godt man i disse tider med folketingsvalg, brexit og klimademonstrationer stadig husker de små, men vigtige, nyheder 😉

Jydeburger hos Frøken Iversen

Jeg er fra tid til anden i Jylland i arbejds medfør. Det er ofte kaserner jeg opholder mig på, når jeg er i det jyske, og jeg er generelt virkelig dårlig til at bevæge mig væk fra kasernen og ud i den “virkelige verden”. Derfor står den som regel på kasernes kantinebuffet, når kroppen har behov for energi. Jeg skal bestemt ikke kritiserer den danske kasernemad, men det kan godt blive lidt det samme, når man har spist der mange gange 🙂

Og forleden var jeg endnu en gang i Varde med overnatning, og hele vej i bilen over Fyn og Jylland, sad jeg savlende og tænkte på den klassiske jydeburger/bøfsandwich som der – i anledning af konkurrencen “Danmarks bedste bøfsandwich” – er blevet talt en del om i medierne. Jeg kunne nærmest ikke huske hvornår jeg sidst havde fået sådan en fantastisk bøfsandwich, med rigelige mængder af brun sovs over nakken. Man kan jo ikke få sådan en burger med brug sovs på en traditionel grillbar i København.

Da arbejdsdagen på Varde kaserne var ved at være færdig, og jeg skulle have aftensmad, “bingede” (intern joke, for os som hører “Kirsten Birgit” på 24syv) jeg derfor, og fandt hurtigt Frøkens Iversens Facebookside. Jeg sikrede mig at de selvfølgelig havde den omtalte jydeburger, med rigelige mængder af sovs, og tog så afsted. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, men må blot konstatere, at det bestemt ikke skal være sidste gang jeg får en jydeburger hos Frøken Iversen! Den var fantastisk!


Are you a copenhagener-in-Jutland-worker?
you should have a real “jydeburger”!

Tak for mad! 🙂

Ny sang: “Regnbuer” (tekst af Laura Mikkelsen)

Igennem tiden har jeg fundet en række bloggere jeg følger. Jeg må dog sige der er langt imellem “snapsene”, når det kommer til gode blogs, som ikke kun handler om mad, mode og fashion. “Laura” fra LMinside.dk, er dog en af de store undtagelser. Jeg støtte tilfældigt ind i hendes blog i 2016, og blev ret grebet af hedes meget personlige, tankevækkende og velformulerede blogindlæg. Og da jeg, den gang i 2016, samtidigt fandt ud af hun kun var 15 år, så var jeg ret overbevist om at hun var et navn der var værd at huske. I starten af 2019 udgav hun digtsamlingen “LUFTBOBLER”, som skildrer en rejse ind i depressionens mørke og ned i angstens dyb. Jeg fik selvfølgelig digtsamlingen hjem, og kunne med det samme fornemme digtene talte til mig musikalsk. Når jeg læste digtene opstod der melodier i mit hoved. Jeg var nødt til at spørge Laura om jeg måtte have lov til at låne nogle af hendes tekster. Til al held, var Laura helt med på dette, og jeg har nu første nummer klar til digtet “Regnbuer”.

Det har været virkelig interessant og spændende at producere musik til så gennemarbejdet og dybsindig en tekst. Ikke at mine egne tekster ikke er dybsindige 🙂 Men jeg kan bare virkelig mærke, at der er noget helt andet på spil i Lauras tekster, end jeg ofte frembringer i mine. De er skrevet ved “en grænse” jeg aldrig har været i nærheden af. De er skrevet i “et land” jeg aldrig har været i. Ja, jeg har vel, i arbejdet med hendes tekst, følt mig lidt som troubadouren der vælter sig lalleglad ind i det fremmede krigshærgede land, og pludselig indser katastrofens omfang.

Jeg håber du kan lide sangen, og hvis du kan lide teksten, kunne det jo være du skulle anskaffe dig Lauras digtsamling.

Må børn sige grimme ord?

Her forleden udgav Jyllandsposten en kronik, hvor skribenten bl.a. skriver: “Jeg mener, at voksne skal undgå at skærme børn af for bandeord og hårdt sprog af frygt for, at det grimme sprog besudler deres sjæle og forurener deres væsen. Tværtimod er det sundt, at børn præsenteres for de provokerende sider af sproget.”

Jeg synes det var et rigtig interessant indslag i debatten, og jeg er langt hen af vejen enig med skribenten. Vi skal passe på ikke at lave en fuldkommen afskærmning overfor vores børn, når det kommer til grimme ord – for det er en umulig opgave. Måske kan vi afskærme dem når vi er alene sammen med dem, men når de er på egen hånd, hvad enten det er på Youtube eller sammen med vennerne, så vil de uundgåeligt blive konfronteret med grimme ord. Jeg tror det er langt mere vigtigt at lære vores unger, at der er forskel på situationer. Og i særlige situationer kan det være accepteret at bruge grimme ord. Skribenten i kronikken har et eksempel på, at det på fan-tribunen til en fodboldkamp, kan være ok at råbe nogle grimme ord, men at man jo nok ikke skal bringe disse ord med til skole/hjem-samtalen. Det kan jeg jo kun være enig med ham i 😉

Alle forældre har dette tema tæt inde på livet, men jeg står alligevel i en lidt særlig situation med min store pige. Jeg har jo igennem hele mit liv skrevet og udgivet en række sange, og det er bestemt ikke alle mine sange, som vil modtage rosende ord i den “frederiksbergske-spelt-mødregruppe”. Ja, flere af mine sange har faktisk fået mærkatet “EXPLICIT” på Spotify. Min store pige har altid været ret glad for mine sange, men jeg har være lidt betænkelig ved at spille de mest voldsomme af mine sange, men det er selvfølgelig netop dem som hun er gladest for 🙂 Hendes yndlingssang er “Fem flade lussinger”.

Og flere gange har jeg hørt hende synge med på “Fuck dig, dæk dig, fjern dig, træk dig”. Og hun kigger gerne på mig med et lumsk blik og siger: “du synger fuck?!”. Hun er heldigvis ikke gammel nok til at forstå denne sætning i sangen:

“Hør hov unge mand, hvordan er det de kør’ i trafikken?
Årtier siden du har fået noget på pikken”
(det sidste voldsomt grimme ord har jeg censureret ud med et biiip i indspilningen, men det er nok kun små børn som ikke fanger hvad det egentlig er jeg siger/mener.)

Hver gang Amanda har kommenteret mit sprogbrug i mine sange, har jeg svaret hende noget i retning af: “i musik må man nogen gange gerne synge nogle grimme ord, for at understrege en følelse eller de ting man gerne vil sige”. Jeg er ikke sikker på, at hun helt forstår pointen, men tror faktisk hun begynder at få en fornemmelse af, at man i enkelte særlige situationer godt kan sige grimme ord, men at det i andre tilfælde ikke er ok. Vi går jo ikke rundt herhjemme og siger “fuck”, og vi fortælle jo også vores store pige, at hun skal stoppe, hvis hun bruger grimme ord i en unødvendig situation. Og i denne sammenhæng kommer jeg til at tænke på en fantastisk sang med Hr. Skæg, som min pige har været vild med siden hun var helt lille – og forældrene har da også været ret vild med den 😉 Jeg synes Hr. Skæg understreger mange af de samme pointer, som mig (og skribenten fra Jyllandsposten):

Og hvis man er i tvivl om sin børneopdragelse, skal man bare spørge HR Skæg – han har ALTID ret! 🙂

Teknologi og børn (hjemme hos os)

Jeg var til bestyrelsemøde i vores store piges børnehave i går aftes, og der kom dialogen ind på vores børns forhold til medier og teknologi. Der var ret god energi i debatten om, hvordan vi som forældre introducerer, og lader vores børn benytte, forskellige teknologiske gadgets. Et par af bestyrelsesmedlemmerne har en meget analog tilgang til familielivet. Dvs iPads, mobiltelefoner, Ramasjang, og computere kun er et sjældent syn i deres hjem. Jeg kunne jo begejstret fortælle om min families forholdsvise positive tilgang til teknologi, og jeg lovede at uddybe i et indlæg. Og det vil jeg så gøre her på min blog. Jeg er dog ret sikker på vi hjemme hos os ikke har fundet de vises sten, men langt hen af vejen synes jeg det virker for os – uden at teknologien har overtaget. Rent personligt er jeg nok også lidt speciel på dette område. Jeg ser mig, rigtig nok, som super-teknologisk-positivist, men kan også være nærmest anakronistisk i min tilgang til situationer. Fx fik Amanda sit først musikanlæg på sit værelse, da hun var to år, men det var vel at mærke en pladespiller. Derfor måtte hun lære hvordan man skiftede vinylpladerne, når hun ville høre nyt musik. Og hun måtte flytte pickuppen, hvis hun ville høre et at andet nummer.

Først og fremmest skal det siges at jeg mener det er enormt vigtigt at jeg og min hustru sætter rammer for mine børns brug af teknologi. Ja, på samme måde som man, som forældre, jo sætter rammer på så mange andre områder.

Jeg vil her i indlægget have fokus på mit store børnehavebarns (5½ år) brug af teknologi, og hvordan og hvornår vi introducerede det. Amanda fik sin iPad, da hun var 6 måneder gammel. Du kan nedenfor se en lille video fra den gang 🙂

I det første år med iPad, handlede det om at finde så enkle apps som muligt: Vendespil, smadre-balloner-spil, dyr man kan trykke på, etc, etc. Der findes tusindevis af apps på App Store til de helt små børn. Men man skal lige sikre sig at gratisudgaven ikke har alle mulige reklamer, som barnet bliver distraheret af og kommer til at trykke på. Hvis det har bunker af reklamer, må man nok acceptere at betale de 17 kr for den fulde udgave, eller finde en alternativ app.

Da Amanda var lidt over 1½ år gammel fandt hun frem til Youtube på sin iPad. Hun var god til at surfe rundt og finde alle mulige videoer, og hun fandt gerne en masse engelsksprogede børnesange, og læringsvideoer. Den første måneds tid var det rigtig festligt at hun begyndte at synge engelske sange og tælle på engelsk, men da vi indså at hun pludselig var blevet bedre til sange, tal og farver på engelsk end på dansk, og hun gentagende gange begyndte at surfe sig frem til de samme voldsomt intetsigende videoer, med japanske/kinesiske mænd, udklædt som Spiderman, så besluttede vi simpelthen at afinstallere Youtube.

Når nu hun ikke kunne se Youtube, måtte jeg bruge lidt tid på at hjælpe hende med at få installeret nogle lærerige, sjove og danske apps på hendes iPad. Jeg famlede mig lidt frem, og sad gerne om aftenen, når Amanda var gået i seng og installerede alle mulige apps, som Amanda så måtte vende tommelfingere op eller ned til dagen after. I denne søgen efter apps, kan jeg anbefale appen “Apps gone free”. Den kommer med en daglig liste af apps som netop den aktuelle dag er gratis (apps som ellers normalt koster penge).

En af Amandas favoritapps har alle år været Ramasjang. Det er selvfølgelig fordi Amanda er blevet introduceret for de forskellige karakterer på TV-Ramasjang, men også fordi appen bare er rigtig fed. Og DR er gode til at opdatere den, så den hele tiden er aktuel. Andre Apps Amanda har været særligt glade for i årenes løb er:

  • Toca Kitchen
  • ABC Sang
  • My animals
  • Snip Snap snuderne

Ud over de apps hun bruger, så har hun alle dage være meget interesseret i kamerafunktionen på sin iPad. Hun startede med at tage billeder af os og alle sine ting på sit værelset, men nu er hun gået mere over til at lave videoer, og gerne af sig selv, hvor hun som en bedre Youtube-stjerne fortæller, hvad hun fx er igang med at lege (modellervoks, slim, lego, etc). Amanda vil rigtig gerne have mig med i udviklingen af disse videoer, og sætningen “Og jeg har også min storebror med i dag”, kommer næsten altid på et tidspunkt mens hun er i gang med at filme (jeg ved altså ikke rigtigt hvorfor jeg altid skal være storebror, tror måske bare hun synes det er sejere end at have sin far med på sin video…og det kan man vel godt forstå :-)) I processen op mod at hun påbegynder optagelse af sin film, giver jeg hende gerne gode råd med på vejen om fx lysindfald, lyd, placering af iPad, mulige temaer, etc.

Ud over hendes standardapps, så har jeg også købt Osmo til Amanda. Osmo er interessant fordi den kombinerer den fysiske verden med den elektroniske. Osmo lærer børnene at programmere, regne, skrive og tegne. Det fungerer sådan, at man stiller sin Ipad i en base samt montere et lille spejl på kameralinsen. IPad’en kan hermed se hvad barnet laver foran den. Så kan man ved hjælp af forskellige brikker og plader arbejde med at tegne, sætte i orden, justere og sortere og dermed samarbejde med Osmo på skærmen. Amanda er særligt glad for programmeringsspillet. Her skal hun styre et sødt monster rundt og finde jordbær. Nedenfor er en lille video jeg optog af et af Amandas første møder med Osmo (hun var lige blevet 4 år). Man kan også se, at hun ikke helt har helt styr på det endnu…hun går i hvert fald voldsomt hårdt ind i et træ 🙂 men det giver et ok billede af hvordan spillet fungere. Hvis Amanda havde været mere rutineret, havde hun tilføjet endnu en “gå brik” i “koderækkefølgen” på bordet, som hun havde ændret retning på, for så havde hun nemlig kunne tage 8 jordbær i et huk.

For nyligt har vi genintroduceret Youtube for Amanda. Men jeg har gjort det på en helt særlig måde. Jeg har fundet en af mine gamle bærbare computere frem fra skuffen, og givet den til Amanda. Her kan hun se Youtube, og kun her. Min skjulte agenda med at gøre det på denne måde, er at jeg hermed samtidigt får introduceret brugen af en rigtig computer for Amanda, som ikke er touchskærm. Hun skal altså bruge mus/touchpad og tastatur, for at starte de forskellige videoer i Youtube. Jeg har selvfølgelig måtte bruge lidt tid på at lære Amanda dette, men motivationen var der i så rigelige mængder, fordi hun jo så kunne se sin elskede Youtube 😉 Bl.a lærer hun at danse Fortnite-dans 🙂

Jeg er helt med på at denne teknolog (mus og tastatur) ikke er fremtiden. Jeg tror i hvert fald ikke Amanda kommer til at sidde ved en traditionel PC med mus og tastatur, når hun kommer på arbejdsmarkedet (hvis “arbejdsmarkedet” da overhovedet ser ud som det gør i dag). Nej, teknologien vil selvfølgelig til den tid, i langt højere grad være indbyggedet i de forskellige ting vi arbejder med, og vores interaktion med teknologien vil være touch, tale og tanke. Men det ændrer ikke på at hun helt sikkert i det næste årti (netop i hendes skoletid) vil skulle arbejde med traditionelle computere. Og så er det jo nok også “anakronisten” som slår til igen 😉

Lidt på samme tidspunkt som jeg introducerede Amanda for computeren, købte jeg også en “Google Home”. Her har vi altså fat i en gamechanger ift. børns teknologiske udvikling. Google Home er en højtaler med Google Voice assistent indbygget. Dvs du kan tale til Google Home og den svarer dig. Jeg spørger den fx gerne om dagens vejrudsigt, når jeg kommer ned i køkkenet om morgenen, og den svarer mig: “i  dag i Kastrup bliver vejret…” Jeg har lært Amanda den famøse sætning “Ok Google”, som er den som aktiverer Google Homes lytteegenskaber, og så kan hun stille den spørgsmål. Amanda “leger” tit med Google Home, og spørger den om alle mulige og umulige spørgsmål. Fx “hvad betyder Amanda?“, og den svarer hende: “Amanda er Latin og betyder den der bør elskes” 🙂 Fra tid til anden stiller hun også Google Home spørgsmål som hun går og undres over. Fx kørte der en sang i Ramasjang, som handlede om Jordan. Hun spurgte Google Home, hvad Jordan er, og hun fik så svar på at det er et land i Mellemøsten. Det er ret unikt at børn nu helt ned i 3-4 års alderen, kan opsøge viden på egen hånd. Det har aldrig været muligt for dem før. For det er jo først når man mestre skriftsproget, at man fx kan søge ting på Internettet.

Amanda har også arvet en mobiltelefon fra “farmor”, og denne bruger hun primært til musik, da den selvfølgelig ikke har simkort. Men her kan hun finde sine yndligsnumre på Spotify (eller rettere, høre hendes egen liste, som jeg har hjulpet hende med at sætte op). Hun har så også en lille bluetooth-mikrofon, som kan sluttes til, og så går der total MGP i den 🙂 Angående en “rigtig” mobiltelefon, er jeg ret klar i min holdning. Det vil tidligst komme på tale, når hun skal begynde at gå til og fra skole uden en voksen, eller når hun skal begynde at være kortere tid alene hjemme.

Min tilgang til brugen af teknologi hjemme hos os, er nok gennemsyret af mit store fokus på vigtigheden af at børn får teknologiforståelse. Jeg er fortaler for at “Teknologiforståelse” kommer på skoleskemaet på de danske skoler (hvilket jeg fra tid til anden også skriver om på www.itifolkeskolen.dk. Alle børn skal ikke være programmører! Men for at være klar til den fremtid der venter, skal de kunne forstå hvad der skal til, for at kunne “kommunikere” med teknologien, og havde en grundlæggende forståelse for hvordan teknologien fungerer.

Og her til slut må jeg bare nævne igen, at man selvfølgelig altid skal sætte rammer for sine børn, også når det kommer til teknologi. Vores børn får aldrig lov til at sidde flere timer med deres forskellige dimser. Max en halv time, og så skal der laves noget uden skærm. Denne grænse har vores børn kun meget sjældent svært ved at acceptere. Det er faktisk kun når situationen er helt speciel, fx ved overtræthed eller sygdom, at der kan opstå lidt “turbulens” i vores lille hjem 😉 Vi holder os til det gode gamle ordsprog “Alt med måde”, og det tror jeg er grunden til teknologi er god medspiller i vores familie.

Er du ubevidst inkompetent?

Du har sikkert hørt om de forskellige kompetenceniveauer. De kaldes også læringstadier:

  1. Ubevidst inkompetence
  2. Bevidst inkompetence
  3. Bevidst kompetence
  4. Ubevidst kompetence

Som forklaring til de forskellige stadier, har jeg ofte hørt “cykeleksemplet”: Som helt lille barn bliver du båret rundt, og er ikke bevidst om at man kan flytte sig fra sted til sted på en cykel (Ubevidst inkompetence). Når du bliver lidt ældre lærer du at der er noget der hedder en cykel, og man faktisk kan transportere sig på sådan en, du ved dog at du ikke kan cykle endnu (Bevidst inkompetence). Du bliver ældre, og lærer at cykle, men du skal stadigvæk koncentrere dig, fx når du skal række den ene arm ud, for at give tegn til de andre i trafikken (Bevidst kompetence). Jeg har en datter på 5 år, som netop er i dette stadie 🙂 På et tidspunkt bliver du så god til at cykle, at du ikke behøver at tænke over det. Du kan nynne en sang imens du cykler, og når du skal dreje, slipper du den ene hånd fra styret, og rækker armen ud, helt uden at tænke over det (Ubevidst kompetence).

Jeg har altid set Ubevidst inkompetence, som et meget farligt stadie. Det er ikke farligt, hvis du er i udvikling op mod de andre stadier, men alt for ofte oplever jeg mennesker, som befinder sig meget længe i stadiet “Ubevidst inkompetence”. Det er jo som sådan ikke noget problem, hvis personen ikke er den person som skal tage beslutninger om emnet. Men hvis det fx er en chef, som er ubevist inkompetent inden for et givent og vigtigt emne, så er det problematisk, hvis der skal tages store beslutninger.

Er du ubevidst inkompetent?
Ja, det er du helt sikkert på mange områder. Og du er ikke bevidst om det, det er jo netop præmissen. Nogen skal fortælle dig at “tingen” findes (eller kompetencen mangler), før du kan arbejde dig videre op mod bevidst og ubevidst kompetent. Ja, ofte er det jo nok rigeligt at være bevidst inkompetent, særligt hvis man har nogle medarbejdere/kollegaer som kan hjælpe. Men lad mig spørge igen…:-) Er du ubevidst inkompetent?

Hvis nu jeg stillede dig spørgmålet: “hvad hedder Australiens hovedstad?”, og du fik tre svarmuligheder, tror du så du vil kunne svare rigtigt? Tænk over det. Jeg stiller dig spørgmålet om hovedstaden om et øjeblik, men før du svarer skal du lige gøre op med dig selv, hvor sikker du er på, at du vil kunne svare rigtigt.

OK? Tror du at du kan svare?

Nu kommer spørgmålet: Klik her for at svare

Svarede du mon rigtigt? Hvis du gjorde, og du også var sikker på at du ville kunne svare rigtigt, inden du svarede, så er du kompetent. Men hvis du var sikker på du ville svare rigtigt, men rent faktisk svarede forkert, så er du ubevidst inkompetent.

Og nu sidder du sikkert og hungrer efter hvad det rigtige svar så er. Du får det ikke her, det synes jeg du skal “Google”, for så er der nemlig størst change for, at du rent faktisk kan huske svaret til næste gang, og hermed stige til næste kompetenceniveau 🙂

KH
Martin Hans Jensen

Nicotinamide ribosid – evig ung medicin?

For to måneder siden begyndte jeg at tage Nicotinamide ribosid. Du kan læse om det her Evigt ung med Nicotinamid Ribosid?

Nu har jeg altså I to måneder dagligt taget “vidundermidlet”, og så melder spørgsmålet sig: Er jeg begyndt at føle mig yngre? Det hurtige svar er nej. Jeg er ikke begyndt at føle mig yngre. Jeg er dog heller ikke begyndt at føle mig ældre 😉

Og jeg er jo ved at nærme mig de 40 år, så har lige bestilt endnu en omgang fra Tyskland. Det virker umiddelbart ikke til at der endnu er nogen danske leverandører.

Jeg skal nok bliver ved med at holde jer opdateret 😊