Dodekalitten

En onsdag i vores ferie, havde farmor og farfar tilbudt at tage vores piger med i Knuttenborg Safaripark – uden os 🙂 Denne unikke voksentid skulle vi selvfølgelig have udnyttet. Længe havde Lisbeth talt om nogle store stenskulpturer, i det lollandske “højland”, som hun gerne ville opleve. Vi tog bilen til Kragenæs og parkerede bilen. Herfra førte pilene os igennem en fin lille skov, og da vi nåede skovbrynet tonede Dodekalitten frem i horisonten.

Da vi kom tættere på kunne vi begynde at fornemme stenskulpturernes størrelse, men vi kunne også begynde at høre den elektroniske musik som understøttede monumentet. Her har jeg lavet en lille optagelse – smukt akkompagneret af fuglefløjt 🙂

Og endelig kom vi ind blandt de smukke fyrer. Alle 12 skulpturer er endnu ikke kommet op og stå, og et par af stene står endnu uberørt af kunstneres stenøkse. Men planen er faktisk også først at monumentet står helt færdigt i 2025. Det gør dog ikke at du skal vente til 2025, med at besøge Dodekalitten – jeg tænker faktisk oplevelsen er mindst lige så stor nu, som den vil være om 5 år når de sidste “Mænd” står klar. De ufærdige sten, giver faktisk noget unikt til monumentet.

Min far havde heldigvis nævnt at vi skulle huske at besøge Glentehøj, som ligger lige ved siden af Dodekalitten. Glentehøj er en af de bedst bevarede Jættestuer der findes. Min far havde forklaret at man simpelthen kan gå ind i Jættestuen – dvs gå ind i selv højen. Vi gik selvfølgelig hen til Glentehøj, men troede altså ikke helt på vi rent faktisk kunne gå ind i højen, før vi pludselig ser os selv inde i en grotte, med mindst 40 tons sten over os. Det var en mega fed oplevelse.

Vi gik, fulde af historiens vingesus, tilbage mod vores bil igen. Vi kunne dog alligevel ikke lade være med at tage endnu et stop ved Dodekalitten. Selvom Dodekalitten er et nyt monument, så stemmer det bestemt i, når det kommer til det historiske vingesus. Der er noget dragende og helt unikt ved de gustne mænd, den elektroniske musik og den fuldstændig fantastiske blanding af kultur og natur, det hele er filtret ind i.

Tilbygning

De sidste fire måneder har der været to ord som er blevet nævnte rigtig mange gange hjemme på vores lille matrikel. Det ene ord kender du jo rigtig godt, og det er “Corona”, og det andet ord er “tilbygning”. Corona gider jeg ikke at skriver mere om, så lad mig bruge lidt “spalteplads” på det andet ord 🙂

Vi har i rigtig mange år ønsket os en tilbygning i forlængelse med vores køkken. Vi har brugt rigtig meget energi på hvordan vi skulle gribe processen an. Jeg vil ikke trætte jer med at frem og tilbageløbene, men fortælle hvordan vi rent faktisk endte med at gøre det.

  1. Vi gik i dialog med en af min gode venner som er tømmer (Tak Jimmy Kofoed-Skov for fantastisk rådgivning)
  2. Da vi havde taget de overordnede beslutninger om design og materialevalg, kontaktede vi en bygningskonstruktør, som vi betalte for at tegne vores nye tilbygning og føre dialogen med kommunen. Dette var nok en af de bedste beslutninger vi har taget. Det har helt sikkert lettet processen at han havde dialogen med kommunen, og vi allerede inden vi søgte tilbud, rent faktisk havde færdige tegninger
  3. Vi kontaktede en del forskellige totalentrepriseselskaber, og tømrermestrer. Vi havde også vores projekt oppe på 3byggetilbud.dk.
  4. Så fik vi tilbud ind. Det var helt vildt hvor stor prisforskel der var på de forskellige tilbud. De kunne jo alle forholde sig til præcis de samme tegninger og materialer, men vi fik tilbud som spændte fra 400.000 kr og helt op til 800.000 kr! Det kom virkelig bag på os, at der var så stor forskel. Prisen havde selvfølgelig stor betydning for os, men bestemt også kemi. Vi endte med en lokal tømmermester “Michael Gotlieb”, som vi syntes havde givet en super fair pris – ikke den billigste, men bestemt heller ikke den dyreste. Men vigtigst af alt: Han virkede som en man kunne stole på.
  5. Undervejs skulle vi finde frem til hvilket køkken og gulv vi ville have (Det endte med Designa køkken, og Nordic Akustik fra Garant)
  6. Godkendelsen kom fra kommunen, og vi (Michael Gottlieb) begyndte arbejdet primo marts 2020.
  7. Byggerod, byggerod, byggerod 🙂
  8. Medio Juli 2020, står tilbygningen færdig (kun enkelte finjusteringer mangler)

Jeg vil ikke skrive så meget om byggeprocessen. Men kan helt overordnet sige, at det langt hen af vejen gik som håbet og forventet. Og de småudfordringer, der selvfølgelig er dukket op undervejs, har Michael Gottlieb løst på fineste vis.

Jeg har lavet en lille film, hvor jeg har samlet mange af de billeder vi har taget igennem processen. Jeg håber det kan give en god fornemmelse af de forskellige opgaver der ligger i at få sådan en tilbygning (og nyt køkken) op at stå. Hvis du har spørgsmål, fordi du selv står i tilbygningstanker, må du endelig tage fat i mig.

Jeg har det stramt med mundbind!

Overskriften indikerer ikke at jeg synes det strammer at gå med mundbind 🙂 Nok nærmere at jeg ikke er den store fortaler for brug af mundbind, på andre tidspunkter end når jeg fjerner gammel rockwool fra mit loftsrum.

Der er flere lande som påbyder mundbind i offentligheden. De lande må jo gøre som de vil, men det giver ikke ret meget mening for mig. I forhold til Corona, er jeg med på det nok kan give mening i nogle tilfælde. Fx hvis du er syg, og ikke kan undgå at hoste, nyse og snotte folk i hovedet, så kan det da give ret god mening at montere et mundbind…men for søren da, skulle du så ikke hellere bare blive hjemme i din seng?! Situationen i Danmark taler jo sit tydelige sprog. Vi klarer os rigtig godt, uden mundbind, med de retningslinjer der allerede er indført. Nærmest ingen er syge af Corona for tiden, og der har endda været åbnet op, i næsten en måned. Så skulle vi ikke bare fortsætte det gode arbejde, og lægge det mundbind nederst i skuffen?!

Lidt flere argumenter for der ikke er behov for mundbind:

  • Meget tyder på at dødeligheden af Covid19 skal tælles i promille. Kilde Information.
  • D. 25. maj blev de danske dødstal kortlagt. Der var ingen danskere under 50 som var døde af Covid19. 3/4 var over 75 år, og 82% af de døde var det man kalder multisyge. Kilde SSI. Når SSI idag offentliggør nye tal, slår de 0-59 år sammen, og i denne grupper er der i idag 17 dødsfald. Det er voldsomt misvisende, at sammenlægge så mange årgange. D. 25. maj, hvor tallene var mere udspecificerede, kunne man se at 13 personer fra 50-59 var døde. Så der er i perioden fra 25. maj frem til i dag kommet fire dødsfald mere til, og de fire er formentlig stadigvæk i alderen 50-59, men det kan vi kun gisne om fordi SSI slår så stor en gruppe sammen.
  • Professor, DMSc, ph.d. Anton Pottegård, Syddansk Universitet: “…risikofaktorerne for et alvorligt COVID-19 forløb ligner meget risikofaktorerne for influenza og lungebetændelse. Infektioner, som i forvejen er kendte og meget hyppige dødsårsager blandt ældre, skrøbelige danskere, f.eks. på plejehjem” Kilde SSI
  • Der er meget der tyder på det ikke er sundt at gå med mundbind for længe. Fx er det et gammelt kendt arbejdsmiljøkrav, at man ikke må gå med mundbind (maske) længere end 3 timer om dagen: “Filtrerende åndedrætsværn må derfor kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn” Kilde Arbejdstilsynet
  • Ja, måske hjælper et mundbind lidt, men der er virkerlig mange usikkerheder. Selv Gitte Kronborg, som er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital, forklarer at det ikke vil gøre den store forskel om vi bærer mundbind eller ej, så længe vi overholder de allerede anbefalede retningslinjer. Ja, hun går faktisk så langt til at sige det nærmest bare er et symbolsk statement, hvis man tage et mundbind på i offentligheden. Se dette dukfriske interview hun gav til TV2 News (d. 9. juli 2020), hvor hun svarer på Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger (kilde side 12) om brug af mundbind i særlige situationer:

Coronaregler til vores bryllup…

Kære gæst til vores bryllup!

Vi er rigtig glade for vi nu kan få lov til at afholde vores drømmebryllup. Nedenfor er række regler som vi må bede dig overholde når du deltager i arrangementet:

  1. Hvis vi bliver mere end 50 i kirken må vi desværre droppe salmerne
  2. Ingen kys og kram når vi byder jer velkommen ved festlokalet
  3. Da festen starter kl 18, må vi bede om at der kun holdes taler hvis det er tvingende nødvendigt (Vi skulle jo gerne nå at blive færdige inden kl 24)
  4. Hvis du alligevel skal holde en tale, må vi bede dig om at gøre det siddende – vi er jo 51 gæster og dermed træder reglen om at gæster primært skal være siddende, i kraft
  5. Da mad ofte flyver rundt ved det traditionelle “klirren på glas og tallerkner” (for at få brudeparret til at kysse), må vi bede jer alle om se bort fra denne tradition til vores bryllup
  6. For at undgå kødannelse ved toilettet, bedes du få accept fra toastmasteren, hvis du skal tisse.
  7. Festsange kan desværre som udgangspunkt ikke komme på tale – kun hvis du informerer gæsterne om at synge meget stille. Det er desværre almen kendt at sang ved fuld hals, er en voldsom smittespreder (Ved uddeling af disse sange, er det vigtigt du ikke lader dem gå fra hånd til hånd, men uddeler den til hver enkel gæst (husk at spritte dine hænder inden uddeling).
  8. Vi ved der er rigtig mange af jer der gerne vil op og kysse enten bruden eller gommen, når en af os gå på toilettet. Det må vi desværre frabede os pga smitterisiko
  9. Det er kun brudeparret som må dele ske ved indtagelse af bryllupskagen – vi husker selvfølgelig at spritte skeen af undervejs.
  10. Der må desværre ikke danses til vores bryllupsfest (husk vi er primært siddende gæster)
  11. Brudeparret må selvfølgelig gerne danse brudevals, men vi gør det mellem forret og hovedret
  12. For at kunne nå det hele serveres natmaden umiddelbart efter dessert
  13. Vi ved at tante Oda ikke er på toppen for tiden, og hvis hun melder afbud, så er vi kun 50 gæster, og det giver os en række nye muligheder. I så fald sender vi jer et opdateret regelark

Gifflar med makrel!

Pågen bliver ved med at introducere nye versioner af deres populære “Gifflar”. Vanilje, karamel, chokolade, kanel, etc. Jeg kan nu her på min blog, helt eksklusivt, præsentere en splinterny version Gifflar, nemlig “Gifflar med Makrel”. Den er mega god!

X-faktor finalesange

Der var stor x-faktor-finalefest i fredags. Stor var lykken hos de tre finalister (og hos Sofie Linde og dommerne), over at de nu endelig kunne præsentere deres egne sange, og de var alle oppe at køre over hvor fedt det nu er at få “sin egen sang” på Spotify . Det var bestemt også tre helt fine sange…men men men…

De tre sange er IKKE deres egne…ikke en gang i den forstand at de ikke selv har komponeret dem. Nej, sangene er ikke original. Det er ikke sange som er blevet skrevet til de enkelte finalister, det var bare covernumre! TV2 har altså været ude og lede med lys og lygte efter sange de kunne “låne” til deres finalister. Under liveshowet var der absolut ingen info om, at det ikke var deres egne numre, og kreditering af de kunstnere som rent faktisk står bag disse sange, udeblev fuldstændigt.

Prøv selv at lytte:

Almas version af “The Last Dance”:

Og her er den originale af “Clare Maguire”

Her er Emils version af “Selvmord på Dansegulvet”:

Hør den originale “Selvmord på dansegulv” af Thomas Holm

Mathilde Caffey synger ’Karma Is A Bitch’

Men her er den originale “Karma is a Bitch” af danske CH10:

Man kunne jo så håbe på at TV2 så havde fået fuld accept på at de måtte have lov til at låne sangene af kunstnerne, men det virker desværre ikke til at være tilfældet. Tjek dette Facebookindlæg fra kunstneren CH10 som har skrevet “Mathildes sang”: https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=245355066894069&id=106638344099076. “CH10 er bestemt ikke tilfreds med måden TV2 har grebet det an. Hun har igennem hele processen haft den opfattelse at finalisterne skulle spille hendes nummer som almindeligt covernummer. Først på finaleaftenen går det op for hende at finalisterne jo nærmest adopterer hendes sang, og så endda uden at nævne hende som komponist. TV2 har ikke været fair i denne situation. Jeg fatter ikke at dommerne – som jo er udøvende kunstnere – har accepteret at liveprogrammet ingen kreditering gav til de retmæssig kunstnere, og set igennem fingrene med at seerne 100 procent fik forståelsen af at det var finalisternes egne/unikke sange.

Jaja, der er større problemer i verden lige pt, men man må da også have lov til at brokke sig over de mindre 😉 Og denne synes jeg er et tydeligt eksempel på den store som tryner den lille…

Albums der har betydet meget for mig

Ja, I har sikkert set dette opslag på de sociale medier: “Jeg er blevet udfordret mig til at nævne 10 albums der har påvirket min musikalske smag og opvækst. Ingen forklaringer, ingen anmeldelser, bare coveret. Hver gang skal jeg nominere nogen til at gøre det samme.”

Og ja, jeg er så også blevet nomineret 🙂 Jeg er bare ikke rigtig så meget til de der Facebook-nomineringer. Derfor kommer jeg ikke til at nominere nogen, men kommer her med “mine” 10 albums:

Metallica, Black album – Björk, Debut – Björk, Post – Queen, Night at the Opera – Queen, Innuendo – Nirvana, Nevermind – Madonna, Like a prayer – Ibens, Ibens – Rage against the machine, Rage against the machine – Bjarne Liller, Liller

Det er sguda ikke så underligt, jeg aldrig rigtig har haft en bestemt stil i mine egne kompositioner 😉

Er du blevet Corona-paranoid?

Sjit nogle corona-uger vi alle har været igennem. Man er jo blevet paranoid af hele situationen. Men der er virkelig også blevet talt meget om den forfærdelige Covid19. I går var jeg ude og gå en lille tur med mine piger ved Københavns Rådhusplads. Jeg tror jeg nåede at sprittede deres (og mine egne) hænder af 5 gange inden vi kom tilbage i “sikkerhed” i vores egen bil 😜 Jeg tror beslutningen om at lukke Danmark ned, som blev taget for fire uger siden, var god. Og jeg tror også at en langsom genåbning, som finder sted nu, er det rigtige at gøre, men jeg tror måske vi er mange som lige skal begynde at slappe lidt mere af igen. Ikke at vi i den kommende påskeferie skal rulle os nøgne i en kluddermor med alle de folk vi møder. Men bare sån’ slappe lidt mere af med det hele. Vi skal selvfølgelig stadigvæk tænke os om. Og vi skal passe særlig på vores gamle og dem der er i risikogruppen. Men Covid19 er meget LIDT dødelig. Der har været mange tal og procenter fremme om dødeligheden, men nu er der endelig kommet nogle danske tal på banen. Dødeligheden er 1,6 promille (læs evt denne artikel fra DR). Og det er endda nok højt sat, da det kun er bloddonorer der danner det empiriske grundlag. Lad os have det tal med os, når vi fremadrettet taler om Covid19.

I må alle have en fantastisk påske.

Online synkron undervisning

I disse coronatider, er der nok mange som overvejer muligheden for at undervise eller holde møder på distancen. Jeg har de sidste mange år brugt en del tid på online synkron undervisning, og derfor tænker jeg det må være på sin plads at jeg giver lidt af mine erfaringer videre.

Nu kalder jeg det Online synkron undervisning, men kært barn har mange navne, og du kender det måske som webinare, online møder, virtuel klasselokale, eller web konference. Underordnet hvad du kalder det, så handler det grundlæggende om at en underviser/mødeleder, gennemfører et online synkront møde for deltagere, placeret på forskellige lokationer. Synkron betyder, at det foregår på samme tid (Antonymet til synkron er asynkron, dvs en opgave deltagerne kan arbejde på når de har tid og mulighed).

Der findes rigtig mange forskellige web konferencesystemer på markedet. Måske kender du: Adobe Connect, Skype (for business) Cisco Meetings, SABA meeting, Zoom eller Samepage. Jeg vil ikke her gå ind og anbefale et specifikt system, for du har sikkert igennem dit arbejde eller uddannelsesinstitution allerede adgang til et, og så synes jeg bestemt du skal benytte det. Hvis ikke du har adgang til et konferencesystem, så findes der rigtig mange forskellige konferencesystemerne på nettet, og flere af dem har også en gratisudgave (med forskellige begrænsninger).

Jeg vil i dette blogindlæg komme med nogle genereller råd og anbefalinger som kan hjælpe dig til at gennemføre god online synkron undervisning. De råd og anbefalinger jeg har, er relevante (og mulige) i alle de almindelige konferencesystemer der er på markedet.

Du skal have styr på det tekniske

Du skal selvfølgelig have tjekket at lyd og webcam virker hos dig. Du skal sikre dig der er hul igennem på den internetforbindelse du sidder på. Hvis du har mulighed for at kable direkte op til dit router bør du overveje det. Men WIFI er dog i dag så godt at det formentlig også vil “spille” helt fint. Du skal være sikker på du benytter den bedste browser til dit konferencesystem. Læs producentens anbefalinger og prøv altid af inden du går live. Hvis konferencesystemet har en klient som kan installeres på computeren vil jeg helt klart anbefale dig at gøre det. Og vigtigst af alt: Dine studerende skal selvfølgelig også have styr på det tekniske. Det er bestemt lettere sagt end gjort. Men som minimum kan du infomere dem om de råd jeg også giver dig: Inden mødestart skal sikre dig at (1) din lyd fungerer, (2) dit internet er stabilt, (3) du bruger den bedste browser, (4) du bør installere klienten på din computer, hvis den findes og (5) log gerne ind et kvarter før tid, så du har mulighed for at tjekke at alt “spiller”.

Gør op med dig selv hvordan du vil benytte voice og webcam

Som udgangspunkt giver det rigtig god mening at du som underviser benytter både voice og webcam. Det vil blive langt mere personligt for dine deltagere, hvis de kan se dig. Men du skal også gøre op med dig selv om du vil have at dine deltagere skal være med på webcam. Der er fordele og ulemper ved webcam. Den største ulempe er at webcam netop er en af de ting som kan volde tekniske problemer, både mht fejl på udstyr, men også mht båndbredden på internettet. Hvis du har op mod 30 deltagere som kører webcam, kan nogle konferencesystemer have svært med at følge med. Der er dog også andre systemet som fint håndtere dette (det kommer også an på hvordan serveren er dimensioneret, men så bliver det lidt nørdet). Du kan eventuelt tage en snak med jeres systemadministrator om hvad du kan forvente. Voice ville jeg nok altid forvente at mine deltagere har aktiveret. Og her er det meget vigtigt at man sikrer sig at de har en rimelig god mikrofon. En dårlig mikrofon kan ødelægge oplevelsen for alle, særligt hvis deltageren ikke er flink til at mute sin lyd, når han/hun ikke taler. Et godt råd til dine deltagere kunne være at de skulle anskaffe sig et headset. De fleste headset i dag, har helt fine mikrofoner.

Dine deltagere skal aktiveres!

Nu bliver det spændende, for dette kan nok godt være lidt nyt for dig. Jeg har i hvert fald oplevet rigtig meget online synkron undervisning, hvor man som deltagere mest af alt bare skulle sidde og lytte på underviseren/mødelederen. DETTE ER DØD VED KØLLE! Der er ikke noget værre, og hvis jeg oplever dette, så ender det ofte med at jeg forvilder mig ind på alle mulige andre websider, som intet har men emnet at gøre.

Jeg har dog også oplevet fantastisk synkrone seancer, og kendetegnet ved dem, er at der har været en ufattelig høj grad af deltageraktivering. De mange konferencesystemer tilbyder en række muligheder for deltageraktivering, og dem SKAL du benytte dig af. Alle systemer har en chat, hvor du kan bede dine deltagere om fx at brainstorme, skrive “tweets”, spørgsmål, eller andre kort indslag. Systemerne giver dig også alle en mulighed for at stille multiple choice spørgsmål. Og det behøver bestemt ikke bare være et “videns-kontrol-spørgsmål”, men kan fint være et undersøgende spørgsmål som fx kan hjælpe dig til at finde frem til hvilke temaer deltagerne er mest interesserede i – så deres svar dermed er med til at bringe undervisningen i den retning energien ligger. Systemerne har også online whitewalls, hvor deltagerne kan tegne, markerer og skrive kollaborativt. Og så har de fleste systemer også en række ikoner/emojis, som du kan opfordrer deltagerne til at benytte aktivt undervejs, eller når du spørger dem om noget.

Når jeg underviser online, så har jeg en tommelfingerregel om at deltagerene som minimum skal aktiveres hvert femte minut. Og det er altså ikke bare et spørgsmål ud i plenum, hvor enkelte af deltagerne så tager “den virtuelle hånd” op, og svarer. Det er selvfølgelig fint nok, men på denne måde vil der jo sidde deltagere som ikke bliver aktiveret i lang tid (fordi de ikke lige nåede at få “den virtuelle hånd” op). Derfor skal du indtænke aktiviteter, som får alle på banen. Og det kunne netop være et multiple choice spørgsmål/undersøgelse, et krav om at skrive noget i chatten, samarbejde på whitewall, chat 2 og 2, eller blot en markering på et billede du har uploadet. Og som du nok kan høre behøver det jo ikke at være en særlig tung tung aktivitet du igangsætter. Det vigtigste er bare at du aktiverer.

Du laver formentlig en eller anden form for læringsplan over det synkrone arrangement du skal gennemføre, og her kan du jo gøre mange forskellige ting for at får overblik over hvor meget du aktiverer deltagerne. Jeg har ofte benyttet mig af et farvekodesystem: Gul aktivitet, Blå aktivitet og Grøn aktivitet
Gul aktivitet: Du gennemfører envejsformidling (dvs noget der max må tage 5 minutter).
Blå aktivitet: Her aktiverer du dine deltagere på den ene eller anden måde
Grøn aktivitet: Her har deltagerne pause

Optag hele seancen

Alle de almindelige konferencesystemer har mulighed for optagelse. Hermed vil dine deltagere kunne gense det hele eller udvalgte temaer. De deltagere der af den ene eller anden grund ikke har kunne deltage i undervisningen, kan hermed også se hvad der er foregået, så de ikke kommer bagud til næste møde.

Benyt break out rooms, hvis dit system tilbyder det

Break out rooms kan være et rigtig nyttigt værktøj, hvis du afholder længere synkrone forløb. Break out rooms betyder at plenum gruppen du ellers undervisere, bliver opdelt i fx fire mindre grupper, hvor de så i de mindre grupper kan diskutere et givent emne. Man kan så fx aftale med deltageren at man efter 15 minutter mødes i plenum igen, og præsenterer gruppens tanker.

Lav dogmer for (eller i samarbejde med) dine deltagere

Hvis du skal afholde mange synkrone forløb med den samme gruppe, så kan det være en rigtig god ide at aftale en række dogmer. De kan fx være:
– Vi benytter altid headset
– Vi forsøger så vidt som muligt ikke at placere web-kameraet i modlys
– Vi forsøger ikke at tale i munden på hinanden
– Vi benytte “digital håndsoprækning”

Forberedelse, forberedelse, forberedelse

Som så meget andet, så er forberedelse afgørende for succes med online synkron undervisning. Afprøv meget gerne at alt teknisk fungerer. Du fx spørge en kollega om han/hun vil teste systemet af sammen med dig. Det er en rigtig god måde at finde ud af muligheder og begrænsninger, og jeg kan anbefale at I sidder på hver jeres lokation, så I får en realistiske oplevelse. Det kunne også være at denne kollega kunne fungere som “medlærer” når du gennemfører dit rigtige forløb. Han/hun kan hjælpe med det tekniske (fx ringe til en deltager som ikke kan få det til at virke (mens du fortsætter undervisningen), og han/hun vil også kunne monitorere chatten, og dermed sikre at ingen vigtige bemærkninger/spørgsmål overses.

Hav altid en plan B klar

Slutteligt er det en rigtig god ide at have en plan B klar, hvis tingene går galt. Sådan er det jo også i almindelig tilstedeværelsesundervising, men der er vi jo nok lidt mere rutinerede, så måske der skal tænkes lidt mere over plan B, når vi kaster os ud i online synkron undervisning. Her er en række punkter du kan overveje:

  • Har du et ekstra headset, hvis dit foretrukne fejler?
  • Hvad gør du når lyd og eventuelt billeder falder ud for en af dine deltagere? Kan deltageren gennemføre ved en anden deltagers PC (hvis han/hun er i nærheden)? eller kan det være en mulighed at deltageren blot deltager via chatten? I sidste ende må deltageren acceptere at han/hun må se den efterfølgende videooptagelse.
  • Hvor lang tid må der gå med store tekniske problemer inden du afbryder undervisningen? En kort pause, hvor du får det til at spille, kan også være en mulighed
  • Hvis dit konferencesystem pludselig bryder helt sammen, kan seancen så gennemføres på en anden platform? Fx Skype, Google Hangouts, telefon, Zoom, etc?

Held og lykke med det. Jeg ved det ikke er særlig lykkelige omstændigheder, der gør at så mange må overveje online synkron undervisning (“Corona krisen”), men forsøg at se positivt på det. Her er en kærkommen lejlighed til at teste en undervisningsmetode af, som rent faktisk kan være rigtig fed, hvis der bliver brugt lidt energi på planlægningen og forberedelserne.

Den helt nye trend: Sæbekassebil

Andrea har en bog som hedder “Ole og Ellen kører”. Hun har været meget glad for denne bog, og en af Ole og Ellens udskejelser er at køre i sæbekassebil.

For et par måneder siden sagde Andrea at hun ønskede sig en sæbekassebil. Og når en lille pige anno 2020 ønsker sig en sæbekassebil, så spidser man altså ører 🙂

Vi nævnte Andreas ønske for min far, og jeg kunne godt fornemme, at han også var ret vild med det ønske, men jeg kunne jo også fornemme en smule tilbageholdenhed, da det jo er en gave som kræver lidt mere, end bare at gå ned i Fætter BR og købe en talende bamse. Andrea blev i tiden efter ofte spurgt hvad hun ønskede sig til sin tre års fødseldag, og flere gange blev sæbekassebilen nævnt igen.

Dagen oprandt hvor Andrea havde tre års fødseldag, og se så hvad der stod farmor og farfars bil 🙂

Andrea er vild med sin sæbekassebil, og udtaler til martinhansjensen.dk, at det kun er et spørgsmål om tid, før samtlige toddlers drøner rundt i sæbekassebiler på de danske villaveje! 🙂

Kløe på lår hos barn – Granulomer pga. børnevaccination

Dette blogindlæg handler om hvordan vores mindste pige har fået granulomer og formentlig aluminiumsallergi (med medfølgende voldsom kløe) pga børnevaccinationen.

Jeg vil gerne dele en sygdomshistorie her fra vores lille hjem. Ikke fordi jeg er specielt begejstret for at dele ud af den slags private ting, men fordi jeg tror det kan være nyttig viden for andre familier med børn i vaccinationsalderen.

Andrea på snart tre år, har i de sidste to år været plaget af voldsom kløe på begge sine lår. Det er meget ubehageligt for Andrea. Hun klør sig ofte til blods på lårene. Kløen bliver meget voldsom når hun er syg, frustreret eller ked af det, men klør sig dog også i almindelighed. Andrea har små knuder under huden, der er lidt pigmentfejl og hårene er mørke i områderne hvor hun klør sig. Vi er pt. ved at undersøge hvorvidt Andrea også har problemer ved indtagelse af særlige fødevarer.

Forløbet har været således: Umiddelbart efter første vaccination i 2017 kunne vi mærke buler under hendes hud, der hvor hun var blevet stukket på lårene. Dette forklarede vores læge var helt normalt, og at det hurtigt ville gå væk. Medio 2018 begyndte Andrea at klø sig mere og mere på lårene, og vi blev derfor mere OBS på det. Vi forsøgte at smøre med ”Kraes baby balm” og forskellige andre harmløse produkter. Imellem jul og nytår 2018 og i starten af 2019 var Andrea ofte syg, og kløen på lårene voldsomt intensiveret. Vi gik til læge i starten af 2019 hvor vi udover at få ordineret penicillin pga. lungebetændelse, også fik ordineret Locoid Creme (binyrebarkhormon), som vores læge mente kunne hjælpe mod den eksem hun troede var grunden til den voldsomme kløe. I tiden efter smurte vi med Locoid, når Andrea havde de største problemer med lårene. Det har hjulpet lidt i øjeblikket, men aldrig løst det.

Jeg har de sidste to år søgt rigtig mange gange på Google for at finde ud af hvad det var der skete med Andreas lår. Alle hits har bare endt i forklaringer som pegede mod almindelig eksem. Men for fire måneder siden gravede jeg et spadestik dybere, og denne denne gang fandt jeg frem til www.videncenterforallergi.dk og deres artikler gav mig pludselig to nye ord i mit ordforråd: “Granulomer” og “Aluminiumsallergi”. Og lige så snart jeg begyndte at søge med disse ord på internettet, så dukkede der pludselig mange historier op om børn med præcis de samme symptomer som Andrea. På mange af siderne er det forklaret at den aluminium der findes i børnevacinationen, kan fremprovokere granulomer (små knuder) og aluminiumsallergi hos barnet. Det altså en almindelig kendt bivirkning, hos dem som beskæftiger sig med vaccinationer, at aluminium i børnevaccinationen kan fremprovokere aluminiumsallergi og ubehagelig, vedvarende, kløe.

Som ansvarlig forældre, stiller man så selvfølgelig sig selv spørgsmålet: Hvorfor så overhovedet have aluminium i børnevaccinationer? 
Og man skal ikke søge meget på internettet for at finde svar: "Aluminium  stimulerer effektivt immunsystemet til at reagere på vaccinen, så den kan give langvarig modstandskraft". 
Så ja, det er jo nok en god ide at have aluminium i vaccinerne, men faktum er, at der er stor forskel på hvor meget aluminium de forskellige lande har i deres børnevaccinationsprogrammer, og Danmark er et af de lande, som historisk har haft et højt indhold af aluminium. 

Jeg gik straks til læge med Andrea, og her sagde jeg næsten ordret: “Jeg har læst lidt om det på nettet, og det virker til at Andrea har fået granulomer på sine lår pga. de børnevaccinationer hun har fået”. Lægen mærker kort på Andreas lår og konstaterer: “Ja, hun har granulomer – det er en kendt bivirkning ved vaccination”. Og dette kom jo, med min nye viden, ikke bag på mig, jeg synes bare det var lidt pudsigt, at det var så nemt at konstatere, da de andre læger jo ikke havde nævnt noget om dette (den manglende viden hos lægerne er også beskrevet her). Lægen forklarede videre at vi kunne søge om patienterstatning for disse granulomer og den svie og smerte der følger med. Andrea har formentlig også fået aluminiumsallergi i denne anledning, men det vil kræve en lappetest, hvor Andrea skal gå med aluminium på sin hud i et til to døgn, for at få det konstateret 100%, og det har vi ikke haft den store lyst til. Det gør ikke nogen forskel på vores dagligdag eller på erstatningen om hun har aluminiumsallergi eller ej.

Da jeg kom hjem fra lægen gik jeg ind på pebl.dk (patienterstatning) og udfyldte de mange informationer. Vi ventede et par måneder på svar, og for et par uger siden fik vi så svar på vores sag: “Vi anerkender vaccinationsskaden og tilkender erstatning”. Det er ikke noget enormt beløb Andrea får i erstatning, men det er da bestemt et fint tilskud til hendes børneopsparing. Det vigtigste er egentlig at vi har fået anerkendt, at det netop er vaccinationerne som er grunden til hendes voldsomme kløe.

Det skal her siges at vi bestemt ikke fortryder vi har vaccineret Andrea, og vi vil da også fortsætte vaccinationsprogrammet. Det ser heldigvis ud til der for nyligt er sket forbedringer i det danske vaccinationsprogram. Den vaccine der i 2019 vandt udbudsrunden, for de næste fire år, har nemlig et meget lavere indhold af aluminium, og er den samme vaccine som fx bliver brugt i Sverige (netop den vaccine mange bekymrede forældre har efterspurgt de sidste 3-4 år). Den gamle vaccine, DiTeKiPol, som Andrea har fået indeholder 1 mg aluminiumhydroxid. Den nye, som nu bliver rullet ind i vaccinationspgrammet, Pentavac/Tetravac, indeholder kun 0.30 mg. (Pentavac benyttes til de første 3 vacciner, og Tetravac benyttes til “5 års boosteren”)

Man kan finde rigtig mange ubehagelige historier om hvordan aluminium i børnevaccinationsprogrammet (og aluminium i vores mad) kan påvirke vores børn, men jeg forsøger dog at holde mig fra de allermest konspiratoriske sider. Jeg følger fx med på Statens Serum Institut: https://www.ssi.dk/vaccinationer/bivirkninger-og-allergi/vaccinationsgranulomer. Denne artikel fra Berlingske er også rigtig fin.

Slutteligt vil jeg råde dig til at kontakte din læge, hvis du har et barn, som har de samme symptomer som Andrea. Jeg er helt sikker på, der må være en del familier derude, der står med samme problemer. Jeg har selvfølgelig de sidste 3-4 måneder fortalt vores historie til de børnefamilier vi har kontakt til, og i tre tilfælde har forældrene kigget vandtro på mig, og nævnt, at deres barn også klør sig unaturligt voldsomt på låret/lårene…det er tankevækkende…
Det ligger mig meget på sinde at sige, at det selvfølgelig er vigtigt du vaccinerer dit barn. Men når du står med din øjesten hos lægen til vaccinationen, så spørg om det er den nye Pentravac/Tetravac-vaccine der bliver brugt, og forklar lægen at han/hun skal stikke langt ind i musklen (dybt intramuskulært), selvom der faktisk også er tvivl om hvorvidt dette gør nogen forskel… Under alle omstændigheder, hvis du konstaterer granulomer, efter vaccinationen, så er det vigtigt at du søger patienterstatning, så vi får samtlige sager frem i lyset. Dermed har Statens Serum Institut større datagrundlag at arbejde videre med.

Heldigvis skal Andrea først vaccineres igen med en “aluminiums-vaccine” (boosteren) om 2-3 år (MFR vaccinationen indholdet ikke aluminium)

UPDATE d. 1. juli 2020 – nyttig viden…

Jeg har fået kontakt med en voksen som lider af præcis det samme som Andrea. Hun fik hun gennemførte børnevaccinationsprogrammet som voksen, så hun har ikke levet hele sit liv med de kløende granulomer. Det interessante med hende er jo netop at hun er voksen, og derfor i sagens natur, er langt bedre til at sætte ord på hvad der sker i hendes krop. Hun er gået meget systematisk til værks i sit observationer omkring hvad der påvirker og fremprovokerer hendes kløe på lårene. Og flere af de erfaringer hun har gjort, er meget interessante:

Hun oplever forværring i kløe, ved vejrskift. Dette var helt nyt for mig, men jeg kan egentlig fint følge det i forhold til Andrea. 

“No go” madvarer (triggerfood) for hende er: Vandmelon, rosiner, vindruer

Hun undgår så vidt som muligt: aluindpakning, sølvpapir, dåser etc. 

Hun er opmærksom på ikke at købe kosmetik med alu – solcreme fx. 

Antihistaminer hjælper hende. Fx tager hun antihistaminer, hvis hun ved hun har været til en fest, hvor hun ikke har kunne undgå at spise triggerfood.  Det hjælper hende til ikke at kradse sig til blods om natten. 

Hun har for flere år siden udskiftet alle de pander og gryder med aluminium i, og dette gav, den gang, en mærkbar forbedring. Hun forklarer at hun ikke har gryder der ikke klæber til en magnet. På aluminiumsgryder klæber en magnet netop ikke. Det skal dog her siges at en magnet heller ikke klæber til rustfrit stål, så det er ikke en helt skudsikker tommelfingerregel. Det vigtigste er at belægninger på gryder og pander er intakte, eller aluminiumen er kapslet ind (en kerne af aluminium).

Der sker forværring ved sygdom. Hun kan tydeligt mærke det ved luftvejsinfektion, blærebetændelse, forkølelse, etc. Hun beskriver det således: “Granulomerne bliver mere “aktive”: varme og ofte lidt tydeligere (hårdere/større) og så klør de bare mere insisterende og bliver ømme på samme tid.” 

Granulomerne hos hende er så dybe, at hun ikke kan lindre dem ved at klø. 

Hos Andrea er det tydeligt at hendes kløe bliver værre, hvis hun bliver sur, hidsig eller ked af det. Dette fortalte jeg denne voksne kvinde, og hun mente ikke selv hun var hidsig anlagt 🙂 Men kunne godt nikke genkendende til situationen: “jeg kan sagtens se sammenhængen. Mine (granulomer) klør mere, når jeg bliver nervøs og når jeg køler af efter træning”. Super nyttig viden… 

En sidste ting der for mig var en rigtig god info, var at hun fortalte at det var virkelig rart, når andre aer på granulomerne når de klør. Dette har jeg efterfølgende prøvet på Andrea, og det er tydeligt at det virker rigtig godt for hende. Dette kan bestemt være et godt råd til andre forældre med børn med denne vaccinationsskade.