Jakob Ellemann-Jensen som formand for Venstre!

Jeg har skrevet det før, men jeg skriver det gerne igen: Der skal luges voldsomt ud i toppen af Venstres politikere, før partiet skal have en mikroskopisk chance for at få min stemme. Venstre er så langt væk fra den positive, liberale og humanitære tilgang, jeg virkelig følte Venstre havde da Uffe Ellemann var formand. Og SKAT! Ja, det er bestemt heller ikke den kønneste historie… Når man skærer så meget ind til benet, ja, så har man et ansvar!

Og den eneste mulighed jeg ser for partiet Venstre er – som også skrevet før – faktisk en “Ellemann”. Han hedder Jakob til fornavn. Jakob Ellemann-Jensen vil, som formand, kunne samle partiet om en ny og positiv retning for partiet og jeg tror faktisk også for Danmark.

KH
Martin

En helt almindelig morgen – version 2

Overskriften på dette indlæg har fået tilføjelsen “version 2”, fordi jeg for et års tid siden skrev dette indlæg En helt almindelig morgen på Feldborgvej. Det var et ret positivt indlæg, som udover at beskrive en helt almindelig hverdagsmorgen hos mig, også handlede om at man skal huske at elske sin hverdag – i hvert fald en gang imellem. Nu er situationen den, at vi er blevet en mere hjemme hos os…og det ændrer jo unægteligt noget på ens hverdagsrutiner. Andrea er kommet til, og husstanden består nu af Amanda (på snart 4), Andrea (2 måneder) og Lisbeth og jeg. Selvom der nu er en mere i dagligdagen, må jeg sige at min indstilling til hverdagen ikke har ændret sig. Jeg er stadigvæk – ofte – forelsket i min hverdag. Og Andrea har bestemt ikke ændret ved dette “billede”, vel egentlig nok det modsatte. Her er en kort beskrivelse af min morgen tirsdag d. 17. maj – en helt almindelig morgen:

Jeg vågner af at der kommer lyde fra Andreas seng, som står ved siden af vores. Jeg kigger på uret, 6.25. Jeg hvisker til Lisbeth, at jeg går i bad. Da jeg efter badet børster tænder kan jeg høre en voldsom pludren inde fra soveværelset, og jeg går ind og kigger. Andrea ligger på mors mave og “fortæller” i vilden sky – hun må have drømt nogle spændende drømme 🙂 Jeg går ind og lægger mig ved siden af med min tandbørste i hånden. Andrea storsmiler til mig, og stopper med at pludre. Jeg går ud på badeværelset igen, og pludren starter igen. Pludselig bliver der stiller, og jeg tænker at Andrea nok er igang med sin yndlingsbeskæftigelse: at spise…:-)
Amanda er endnu ikke stået op. Hun plejer ellers på dette tidspunkt at komme op til os og putte i ca 21 sekunder, for så efterfølgende at gå ind i stuen, for at lege og/eller se Ramasjang. Men i dag sover hun altså længe…(i en parentesbemærkning må jeg alligevel brokke mig lidt! Hvorfor er det børn bare aldrig sover længe i weekenden, men ofte gør det i hverdagen!? 🙂
Jeg går nedenunder, og indtager mit – for nuværende – faste, men helt utrolige, morgencomplet: en lille håndfuld valnødder, et stort glas tomatjuice og en vitaminpille 🙂 Efter den kolonariske oplevelse, går jeg ind til sovetrynen (Amanda). Amanda ligger med numsen i vejret i sin seng, og da hun hører jeg kommer ind slår hun øjnene op og endnu et storsmil møder mig. Med sin hæse morgenstemme, får hun fremstammet: “Jeg kom ikke op til jer”, vi snakker om at hun har sovet længe, og hun spørger hvor lillesøster er. Vi går ovenpå til søster om mor. Andrea ligger veltilfreds og flyder på sengen, og Amanda “kaster” sig over hende 🙂 “LILLESØSTER!!!”

Efter lidt hurlumhej i sengen, går jeg nedenunder med Andrea. Jeg giver hende en ren ble og afmonterer nattøj og tilfører rent tøj, som Lisbeth aftenen før, har lagt frem…pusleturen tager dog virkelig lang tid, fordi hun hver gang jeg endelig er klar til at putte en frisk ble på, lige har lyst til at tisse på puslepuden:-) Klokken er derfor blevet ret mange…jeg ved dog, at jeg ingen morgenmøder har på arbejdet, så jeg vælger at afslutte “pusle/tøjprojektet” ordenligt, og det er altså også ret hyggeligt, for imellemtiden er Lisbeth kommet ned med Amanda, og de er også igang med tøjprojektet, bare inde på Amandas værelse – jeg kan høre Amanda ikke er helt enig med Lisbeths tøjvalg, men de ender dog med at komme til enighed 🙂

Jeg lægger Andrea ind i sin kravlegård, og jeg begynder at tage mit cykeltøj på.

andrea

Jeg kysser alle mine “tøser” farvel, og går ud mod hoveddøren. Amanda drøner efter mig, og på vej ud får jeg endnu et kys:
Amanda: “God dag på arbejde”
Jeg: “God dag i børnehave”

Jeg kommer afsted 15 minutter senere end ellers. Det største problem ved dette er at cykelstien langs Amagerbrogade og Christianshavn, bliver mere og mere crazy, nu tættere klokken bliver på 8. Det gode er dog at kirkeklokkerne følger mig på turen (beskrevet i et andet indlæg Jeg elsker kirkeklokker!)

Endnu en god ting ved at komme lidt senere på job, er at jeg så slipper for at sætte frisk kaffe over, det er nemlig allerede gjort 🙂

Jeg byder jer alle sammen en glædelig hverdag! 🙂

KH
Martin

Thomas Buttenschøn eller Tofte?

Jeg så Thomas Buttenschøn i dag på Østerbrogade…normalt er jeg ikke så god til at se kendte mennesker, men hans fantastiske hår, hjælper jo nok lidt på det 🙂 Men da jeg så ham, kom jeg til at tænke på en episode med min datter Amanda (3 år). Amanda er meget glad for Thomas Buttenchøns børnehistorie og musik om Tofte. Tofte er en skøn brun bjørn der bor blandt hvide bjørne, og så går han selvfølgelig i “bjørnehave” og elsker kakao 🙂 Og i en parentesbemærkning skal det nævnes at mor og far faktisk også er ret vilde med musikken. Her den anden dag hvor vi hørte radio kom et af Thomas Buttenschøns radiohits, og jeg spurgte Amanda om hun kendte ham som sang sangen i radioen? Hun lyttede ekstra godt efter, og svarede prompte: “Det er Tofte”. Vi grinte, men anerkendte også at hun jo faktisk havde fat i den lange ende. Amanda har ingen anelse om at ham som synger Tofte-sangene rent faktisk hedder Buttenschøn. Hun synger ofte med på en af sangene, som lyder: “bare kald mig Tofte”, så det må jo være det han hedder 🙂 Ud over det selvfølgelig er cool nok at Amanda kan genkende sangstemmer på den måde, så er det altså et kæmpe cadeau til Thomas Buttenschøn for sin ufattelige fede og karakteristiske stemme…den er så karakteristisk at en pige på 3 år, kan skille ham ud fra mængden. Ret vildt.

Tak til Tofte… og selvfølgelig ham den anden (Buttenschøn) 🙂

KH
Martin

Crowdfunding: mit had-kærlighedsforhold…

Jeg er jo vild med nye smarte teknologier, apps og nye måder at gøre tingene på. Derfor har jeg også i de sidste par år, haft ret stor optur over kickstarter, og andre crowdfunding platforme. Det er fantastisk at man på den måde, som enkeltmand eller lille virksomhed, kan skabe kapital til sin udvikling…

Men nu…ja nu er jeg altså ved at blive en smule træt af det. Det er snart hver dag, jeg bliver præsenteret for nye fantastiske produkter, som jeg tænke jeg bare må have fingre i. Men når jeg så ser det er et crowdfunding projekt, og jeg så rent faktisk ikke kan bestille og få det tilsendt med det samme, så bliver jeg altså lidt lang i næbet. “Jamen du kan jo bare være med i Crowdfundingen og dermed bestille produktet!” Jaja, det er da rigtigt, og det har jeg da også gjort et par gange, men det er altså endnu aldrig lykkedes mig at få mit produkt i hånden…Crowdfunding-projektet har haft en masse undskyldninger for hvorfor produktet ikke er helt færdigt endnu…

Crowdfunding er for fedt, men måske der skal luges lidt ud i de brodne kar. Og så synes jeg godt man kunne lave en tilføjelse til den dejlige tyske sætning:

So ein Ding muss ich auch haben…jetzt oder nie 🙂

Når man ikke engang kan sætte sine penge på Lars Løkke…

Jeg skulle ind på Danske Spil og se hvad oddset var på Macron og Le Pen. I samme anledning kom jeg også lige til at tjekke oddset på det kommende danske folketingsvalg, og så opdagede jeg noget sjovt…ikke engang Danske spil tror på Lars Løkke. Tjek nedenstående screenshot:

lokke som statsminister

Lars Løkke er ikke engang nævnt! Danske Spil har blot valgt at skrive “En politiker fra partiet Venstre”. Det er da lidt sjovt…særligt hvis man ikke mener Lars Løkke er den rette statsminister, og den rette formand for Venstre 🙂

KH
Martin

Här slutar allmän väg! Cykelsti som pludselig stopper, og konference i Sverige :-)

Undskyld I ikke har hørt fra mig i over 14 dage. Det er der en række grunde til…

Mandag morgen før påske på vej til arbejde, valgte jeg at cykle direkte ind i en parkeringsautomat – intet mindre. Det endte i et voldsomt styrt (jeg faktisk rigtig gerne ville have haft på video), og det resulterede i et enormt trykket ribben. Fååååk, hvor sådan noget gør ondt. Ja, jeg tror faktisk aldrig jeg har oplevet noget lignende, og min krop valgte så at forsøge at bekæmpe smerterne med tre dages ond diarre! Ja, det er jo nærmest tragi-komisk, men må sgu indrømme at jeg havde lidt ondt af mig selv i de dage 🙂

parkeringsautomat (2)
Dette var parkeringsautomaten, som blev min overmand. Måske I, på billedet, kan se hvorfor det gik galt for mig. Cykelstien laver et lille sving lige før parkeringsautomaten, og det opfattede jeg ikke…

Da det begyndte at blive bedre, har jeg så bare haft vildt travlt (andet argument for I ikke har hørt fra mig). I weekenden spillede jeg et af mine sjældne DJ-jobs. Sjældne fordi jeg ikke siger ja til hvad som helst, det er et ret omfangsrigt setup jeg stiller op med. Jeg spiller nemlig kun vinyl, og det vejer altså ret meget 🙂 Men det er også sjældent jeg spiller, fordi jeg helst ikke spiller til store fester, men kun hygge-lounge-arrangementer, hvor dans som udgangspunkt ikke forventes. Dette arrangement var dog lidt anderledes, og jeg må sige at gæsterne, til den 50 års fødselsdag jeg spillede til, gav den fuld gas 🙂

dj setup vinyl

I mandags rejste jeg så til konference i Sverige, og her er jeg endnu. Eller pt sidder jeg på bagsædet på vej hjem i bil, og skriver dette blogindlæg. I går afholdte jeg min workshop, hvor temaet var “Technology-enhanced teaching”. Jeg viste og forklarede en masse online værktøjer, som man kan bruge i sin tilstedeværelsesundervisning.

Her står jeg foran mine tilhører lige inden jeg går i gang
Her står jeg foran mine tilhørere lige inden jeg går i gang

Og i går aftes var der så “Formel dinner”. Med “formel” menes “no jeans” 🙂 Vi jokede med at komme i badeshorts, men det endte jo selvfølgelig med at jeg trak i blazeren og monterede slipset, selvom jeg ikke var meget for det 🙂

jakkesaet og slips

Nå, men det var bare lige en lille update herfra! Håber I alle har det godt 🙂

KH
Martin

Ps. I skal lige se udsigten og solnedgangen fra hotellet i Halmstad, hvor konferencen blev afholdt
udsigt solnedgang

Pps. Konferencehotellet hedder Tylösand, og er ejet af Roxette forsangeren Per Gessler. Derfor er der alle mulige “Roxette” og “Gyllene tider” effekter rundt omkring. Læg særlig mærke til de to afslagsbreve Roxette og Gyllene tider fik før de slog igennem 😉

Fake news eller sandhed?

Fake news er journalisternes ynglingsord i disse dage, og bliver dermed også et tema mange danskere taler om ved frokostbordet. Og mange taler om hvordan vi kan komme Fake news til livs. Mulighederne er mange: uafhængige grupper kan bedømme om en specifik nyhed er Fake news eller ej. Eller det kan være os allesammen som kan up-rate eller down-rate hvorvidt det er Fake news. Hvis mange nok mennesker har bedømt en nyhed til at være Fake news, må man antage at de forskellige medier og sociale fællesskaber simpelthen vil droppe den aktuelle nyhed i deres nyhedstrøm.

Men stop! Her har jeg altså et grundlæggende problem! Hvem kan egentlig med 100% sikkerhed bedømme om noget er Fake news eller ej? Jeg er helt med på at der er nogle åbenlyse artikler som er Fake news, fx skumle websider som vil tjene penge på vores godtroenhed, eller decidererede løgne for at lokke os til klik.

Men det er straks sværere når det drejer sig om storpolitiske temaer, eller kritik af siddende regeringers forskellige gerninger. Lad mig tage fat i tre store nyheder der har været brugt meget spalteplads på igennem de sidste årtier:

  • Irakiske soldater trækker babyer ud af deres kuvøser, og lader dem ligge og dø på gulvet (90’erne)
  • Saddam har masseødelæggelsesvåben (00’erne)
  • NSA bruger kun teknologien til at aflytte og overvåge terrorister (00-10’erne)

I dag ved vi at disse overskrifter ingen sandhed har i sig. Irakiske soldater trak ikke børn ud af kuvøser, og lod dem dø. Det blev opdigtet for at få den amerikanske befolkning overbevist om at det var en god ide at gå ind i Kuwait. På samme måde havde Saddam ikke masseødelæggelsesvåben et årti efter, men historien blev opfundet for at få overbevist USAs allierede om at gå med i krigen i Irak. NSA aflytter og overvåger ikke kun terrorister, men aflytter og overvåger nærmest hele verden.

Men før det blev offentlig kendt at disse historier var det pure opspind, var du så ikke ret overbevist om det modsatte? Altså at det var rigtigt at Saddam havde masseødelæggelsesvåben, og NSA selvfølgelig kun overvågede terrorister – og ikke os allesammen? Jeg troede i hvert fald naivt på de historier, fordi jeg simpelthen ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig at et (rimelig) velfungerende vestligt land, kunne finde på at opdigte og finde på den slags. Og hvis der så i den naive tid havde været et “ikke-mainstream-medie”, som havde hævdet det modsatte (altså at historierne var det rene løgn), så tror jeg faktisk godt jeg kunne have fundet på at sætte mærkatet “Fake-news” på dem, hvis jeg havde muligheden…og kunne du mon ikke også det? Hvis ja, så stiller jeg mig voldsomt skeptisk overfor om det er en god ide, at vi skal til at rate Fake news eller ej. Vi kan på denne måde ende med at lukke munden på dem som gerne vil frem med sandheden. I en sådan verden ville Edward Snowden måske aldrig være lykkedes med at komme frem med sine budskaber.

Jeg synes det er helt fint vi diskuterer Fake news, men vi skal ikke forsøge at fjerne dem (for alt for mange sande historier vil i så fald vælte med ned i skraldespanden), men vi skal blive langt mere kildekritiske. Både voksne og unge: Kildekritik i folkeskolen, kildekritik som AOF kursus, kildekildekritik som tvangskursus i de private virksomheder…og når vi så alle er blevet mere kildekritiske, se, så er Fake news pludselig ikke så stort et problem.

C-vitamin dræber kræft

Et nyt studie er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift “Cancer Cell”, og Videnskab.dk har været så venlige at “tygge” det for mig. Studiet viser at ekstremt høje doser af C-vitamin dræber kræftceller. Studiet er dog nu kommet til fase to, hvor der skal laves langt flere og større kliniske studier, og dette er voldsomt dyrt. Og hvis fase to så også slår positivt ud, så skal det igennem en tredje fase som – om muligt – er endnu dyrere. Forskerholdet er dog optimistiske, og det lyder til, at de vil tage økonomien skridt for skridt. Men de skal satse på donationer.

Det er fantastisk, hvis noget så enkelt som C-vitamin kan være en katalysator til at få uskadeliggjort en af menneskehedens største sygdomme. Men jeg synes denne historie sætter fokus på en meget væsentlig udfordring menneskeheden står overfor:  Helt almindelige hverdagsprodukter, når aldrig igennem alle disse kliniske faser, og bliver derfor aldrig accepteret af sundhedsystemet. Bekæmpelse af et hav af sygdomme, ligger formentlig lige for næsen af os, men vi finder aldrig ud af det, for ingen vil betale de ufattelig omkostningstunge kliniske undersøgelser. Der er ikke økonomi i det, fordi man ikke kan ikke tage patent, på helt almindelige produkter. Jeg nævner i flæng: C-vitamin, honning, hvidløg, D-vitamin, marihuana, ingefær, etc., etc., etc.

Jeg er ikke naturmedicin-ekstremist, og anerkender fuldt ud at medicinalindustrien har givet os rigtig mange livsforbedrende medikamenter, men måske skulle vi alligevel råbe lidt højere vagt i gevær, end vi pt gør. Vi fylder os med mærkelige syntetiske piller (som en medicinalvirksomhed har fået patent på) men i flere tilfælde kunne sygdommen måske være blevet bekæmpet med et skud c-vitamin, kanel eller noget så simpelt som vand i den rette mængde. Jeg er dog på herrens mark når det kommer til løsninger på denne udfordring, for selvfølgelig skal der være evidens for at et produkt virker, for selv naturlige produkter kan være skadelige i for store mængder… Måske et statsligt financierer forskningscenter i alternativ medicin? Eller måske en lidt mere lempelig godkendelsesprocedure, når det kommer til allerede kendte produkter? Hvis du har et bud, er du meget velkommen til at smide det i kommentarsporet.

KH
Martin

 

Bare et lille råb fra lægmands tinde!

Endelig melder jeg mig ind i et parti igen

Jer som kender mig og følger min blog, ved at jeg stemplede ud som aktiv politiker for snart 3 år siden. Jeg havde været Venstremand det meste af mit liv, men kunne til sidst ikke se mig selv i partiet. Sommergruppemødet, hvor det lykkedes Lars Løkke Rasmussen, på finurlig vis, at klamre sig til formandsposten, blev dråben der fik bægeret til at flyde over. Læs eventuelt min blogindlæg hvor jeg stempler ud. Jeg har derfor de sidste to år været fuldstændig politisk uafhængig. Jeg har kunne rose og svine til højre og til venstre, uden at skulle tænke over en overordnet partilinje…det har faktisk været helt befriende. Men jeg har jo nok alligevel ubevidst savnet noget i mit liv: En politisk familie at høre til. Og nu er det så endelig sket. Jeg har meldt mig ind i et parti, som jeg mener er det helt rigtige for mig: SF.

Jeg har længe haft et godt øje til SF, men flere politiske udmeldinger og beslutninger fra partiet, de sidste par uger, var udslagsgivende for min indmeldelse. Jeg kan ikke komme ind på alle de fantastiske ting SF, de sidste par uger har gjort sig bemærket på, men jeg bliver nødt til at nævne “Uber-kagen”! SF, og Pia Olsen Dyhr, havde lagt et billede op på Facebook, af den mest fantastiske kage, i anledning af at Uber nu endelig lukker og slukker i Danmark. Uber er nymodens teknologisk anarki af værste skuffe, og den slags kan vi simpelthen ikke have i dagens Danmark. Taxabranchen har det pt godt i Danmark, men om 8-10 år vil de stakkels taxachauffører begynde at blive presset ud af selvkørende biler (disruption), og hvorfor så ikke være så søde ved dem som overhovedet muligt, inden de står i arbejdsløshed til halsen!? Nej, tiltag som Uber skal stoppes så hurtigt som muligt, og når det så lykkes, så skal det helt sikkert fejres med kage.

Og nu! Ja, nu vil jeg kæmpe sammen med jer, SF. Jeg ser frem til vores samarbejde. Jeg er nu en del af familien. Jeg er SF’er!

PS. Jeg elsker forresten min “politiske families” nye slogan som kan ses på SF.DK: SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN”

sammen skaber vi fremtidensf

KH
Martin 🙂

(update) Inde du enten klapper i hænderne af glæde, eller vender øjne i afmagt over min tåbelig beslutning, skal du lige kigge på datoen for dette blogindlæg 😉 Ja, der sker mange interessante ting den 1. april. Første del af indlægget, er egentlig ganske sandt, men særligt i afsnittet omkring Uber-kagen, skal du nok læse med modsat fortegn, for at forstå min egentlige holdning. Det giver simpelthen ikke mening at glæde sig over en lukning af et innovativt selskab som Uber. Særligt når taxabranchen står overfor en fuldstændig disruption, pga førerløse biler. Taxachaufførerne vil om 8-10 år stå arbejdsløse, og Uber ville faktisk være et rigtig godt overgangssystem.

Indrømmelse: Jeg har lyst til BigMac…og så fra morgenstunden!

Hver morgen, jeg cykler forbi McDonals på Østerbrogade, løber mine tænder i vand. Jeg har sådan lyst til den flotte BigMac, der pryder det meterstore banner. Det er egentlig utroligt. Jeg cykler der med nybørstede tænder, morgenfrisk mod dagens strabadser, og alligevel har jeg lyst til at sætte tænderne i en snasket bolle med udefinerbar sovs og kød…

Man kan sige meget om McD, men de er godt nok lykkedes med et eller andet. Det skal dog lige siges at jeg endnu ikke har præsteret at hoppe af cyklen og rent faktisk gå ind i burgerrestauranten og købe mig en “morgen-BigMac”. Jeg tror kun det er min selvdisciplin som afholder mig fra ikke at gøre det, for jeg har jo lyst! Fornuften vinder over mit begæriske hulemandsinstinkt. Jeg ved det ikke gør noget godt for mig. Jeg ved den snaskede burger vil lægge sig tungt på hele min krop og i hele mit sind. Den vil bringe frem mine mørke sider, og stille og roligt udviske min positive karakter og mit væsen – men for faen, hvor har jeg lyst! Uhhh det ville bare føles så godt at sætte tænderne i den, og fortære den i en, to, tre bidder…og ingen, nej ingen vil jo nå at se mig spise den…måske jeg skulle gøre det på mandag…SHSHSHmmmm…my precious…my precious…

GadgetDanmark anmelder Edderkoppesugeren

I ved jeg er ret vild med gadgets…Ja, jeg er jo endda så vild med gadgets at jeg selv sælger en af slagsen: “Edderkoppesugeren” 🙂 Og nu er jeg så blevet ret stolt, for Edderkoppesugeren er rent faktisk lige blevet anmeldt af gadgetsiden “GadgetDanmark”. “GadgetDanmark”, som jeg faktisk kender ret godt, tog kontakt til mig og spurgte om de måtte anmelde Edderkoppesugeren…og så kan man da kun sige “ja tak” 🙂 Især når det er så cool et sted som GadgetDanmark – de har testet og anmeldt rigtig mange fede gadgets.

Tjek endelig anmeldelsen ud: Anmeldelse af Edderkoppesuger, og send meget gerne anmeldelsen til dem du kender, som også er vilde med gadgets, eller bare ikke gider at have edderkopper indendørs 🙂

KH
Martin 🙂

 

Hjertelig tillykke, Inger Støjberg – flot kage! 

Man må jo bare sige hjertelig tillykke til Inger Støjberg. Man skal huske at fejre de sejre man selv synes man opnår. 50 stramninger på udlændingeområdet! Et flot tal, og flot det lykkedes jer at stramme SÅ mange gange.

Kagen er så fin, og så fantastisk pyntet. Jeg er vild med de forskellige frugter, som virkelig giver en fantastisk finish og kulør. Særligt de eksotiske kiwi- og sharonfrugter, står smukt med de gode danske ribs og jordbær. Forskelligheden skaber så fantastisk et udtryk! Længe leve forskellighed…husk det…længe leve forskellighed. Uden forskellighed ville denne fine kage ikke stå så smukt.

… Jeg synes selvfølgelig det er usmagelig med denne fejring, det eneste som kan berettige dette stunt – som hendes toprådgiver helt sikkert har udtænkt i sit mørke kammer – er at det kan være med til at tage stemmer fra DF. Og når DF så endelig er kommet ned i en størrelse som de skal og bør, så har de ikke så meget magt og indflydelse, og et parti som fx Venstre behøver ikke at være helt så klamme på indvandreområdet, som de er i disse år…

KH
Martin