zitypung – den lille pung som jo nærmest kan alt ;-)

I starten af 00’erne gik jeg og manglede en lille pengepung. Jeg ville have en pung der primært var til plastikkort, men stadigvæk kunne håndtere lidt mønter og sedler. Det skulle ikke bare være sådan en metal-kort-æske, for den skulle også være blød af have i forlommen på mine cowboybukser. Jeg tror jeg var i de første 20 forretninger for at finde den rette størrelse og design, men det lykkedes aldrig at finde en pung jeg var tilfreds med, og derfor besluttede jeg, at jeg måtte designe min egen. Jeg fandt “Pia Ries” på nettet (ja den gang var der også Internet :-)), og hun kunne hjælpe mig videre med hvordan jeg skulle gribe designprocessen an. Pia Ries lædervarerfabrik kunne så producere den, når jeg havde de rette designbeskrivelser. Jeg fulgte hendes råd, og sendte mit design til hende. Et par måneder efter stod jeg med 100 styk af min helt egen unikke pengepung 🙂 Året var 2004. Jeg var fyr og flamme, og den fik navnet “zitypung” 🙂

zitypung anno 2004
zitypung anno 2004 – læg mærke til det gode gamle klippekort i lommen til sedler 🙂

I årene efter solgte jeg dem til de venner og bekendte, som kunne lide designet, og der har så de sidste 5-8 år været meget stille omkring zitypungen. Men det sidste års tid er jeg begyndt at få flere og flere henvendelser fra dem som købte pungen den gang. Deres punge er nu blevet så slidte, at mønter og kort begynder at falde ud, og de spørger efter at købe en ny.
Derfor besluttede jeg for et par måneder siden, at jeg ville tage fat i Pia Ries igen, og høre om hun kunne hjælpe mig med endnu et parti. Det kunne hun, og nu står jeg så med 100 nye flyvefærdige zitypunge 🙂 Kvaliteten ser lige så god ud som dengang, og jeg har på den nye pung kun lavet den ændring, at logoet er blevet flyttet om på bagsiden.

Det nye parti

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Min gamle webside fra starten af 00’erne er faktisk stadigvæk aktiv: http://www.zity.dk. Og ja, websiden jeg den gang lavede i ren HTML, er meget simpel i sit udtryk, og den ligner bestemt ikke noget fra dette årti – men den har da sin kølige charme 🙂

Fedt at jeg nu igen har punge til de næste mange år! Og spændende at se hvordan verden ser ud om 15 år, når jeg igen løber tør for zitypunge! Enten er jeg ved at bestille et nyt parti zitypunge, eller også har jeg måtte konstatere at der ikke længere er behov for plastikkort, sedler og mønter 🙂

Du kan købe en zitypung her:


Pr stk: 300 kr (inc moms)



Hvem plagierer hvem?

Lana Del Rey er blevet sagsøgt af Radiohead fordi de mener hun i sangen “Get Free”, plagierer deres sang “Creep”. Og den gang Radiohead publicerede “Creep”, blev de sagsøgt af bandet The Hollis, fordi de mente “Creep” var et plagiat af deres sang “The Air That I Breathe”! Musik er skønt…men allerbedst, når der ikke går for meget jura i den 🙂

Crazy hyggelig jul 2017

I har ikke hørt fra mig, her på bloggen, i næsten 3 uger. Det vil jeg sige undskyld for. En af årsagerne er ret nørdet, og jeg skal skåne jer for detaljerne, men det handler om at jeg har været tvunget til at skifte webhotel. Den anden – og nok den vigtigste – årsag til mit fravær på bloggen, er, at det har været jul og nytår. Juleferie burde jo egentlig være en periode med ro og fred i en lille familie. Men det har bestemt ikke være tilfældet for vores familie. Det er vigtigt at slå fast at vi har haft en fantastisk dejlig jul, men rolig kan man bestemt ikke kalde den. Jeg bor jo i København, med min hustru og vores to piger, men vi er begge opvokset på Falster, og har derfor den fordel at begge dele af familien er placeret der. Dette er jo fantastisk for os, når vi skal hjem til jul, for så kan vi besøge begge familier. Men det er pludselig gået op for mig hvor crazy denne “jule-operation” faktisk er med to børn (0 og 4 år):

Den 23. december pakker vi bilen i København, og er nødt til at have traileren med, for julegaverne, alene, fylder hele bagagerummet, og da vi jo skal have både barnevogn, weekendseng, guitar, etc med, så er det fuldstændig mission impossible at få plads til tingene i bilen. Vi kører først til min bror og hans familie i Nyråd, bytter gaver og spiser julegodter. Vi kører videre til min mor og far på Nordfalster, fælder juletræ, og bytter julegaver, og efter gløgg og mere juleslik, kører vi videre til min hustrus familie på Sydfalster. Her pakker vi bilen og traileren ud, og overnatter. Den 24. holder vi en fantastisk hyggelig jul. Den 25 pakker vi bilen til bristepunktet og begiver os tilbage til Nordfalster, hvor vi skal afholde julefrokost med min del af familien. Ved ankomst tømmer vi bilen for et utal af tasker, barnevogn, weekendseng, etc, etc, og holder en sjov og hyggelig julefrokost. Dagen efter pakker vi bilen til bristepunktet igen, og kører tilbage til Sydfalster, hvor vi skal holde julefrokost med min hustrus familie. Vi holder en fantastisk hyggelig julefrokost. Den 27. står på heldags jule-raflings-tradition på værtshuse i Vordingborg med min bror og nogle knægte. Den 28. står på surprice 40-års-fødselsdags-brunch i Nykøbing Falster. Om aftenen pakker vi bilen og traileren til bristepunktet og drager mod København, for vi skal hjem og gøre vores hus klar til at holde nytårsfest. Efter veloverstået nytårsfest med seks overnatende voksne og fem børn, havde vi 8 timer tilbage af 1. januar, inden vi skulle på hovedet i seng, for at være klar til årets første hverdag (job og børnehave)……vildt mine unger overhovedet har kunne håndtere det. Men de er så seje, og vi voksne må jo så bare forsøge at følge så godt med som muligt 🙂 Og slutteligt må også lige nævnes, at alle juledagene samtidigt stod på host og hakken hos os alle fire, og særligt Andrea var ramt, fordi hun også er ved at få tænder (hun ramte 40 i feber to af dagene).

Og nu sidder jeg her tirsdag aften d. 2. januar, efter en helt almindelig arbejdsdag og blogger. Det er fantastisk at holde jul og nytår, men kors hvor er hverdagens røv-kedelige rutiner også er den rene eliksir for krop og sjæl 🙂

I må alle have en fantastisk nytår!

Hvordan møder du fremtidsbølgen?

Jeg er fremtidspositivist. Jeg tror på at de nye teknologiske muligheder vi får i fremtiden, vil gøre vores liv langt bedre. Der vil være langt større mulighed for, at beskæftige sig med det man mest har lyst til, og er mest kompetent til. Men inden armene kommer helt over hovedet, må vi også huske på, at det jo ikke er alle, som har det på samme måde som mig. Teknologien er i eksponentiel udvikling, og det kan være svært for nogen at forholde sig til.

For et par dage siden, var jeg til konference om teknologi og læring, hvor Liselotte Lyngsø fra Future Navigator gennemførte et oplæg. Hun forklarede at fremtiden rammer os som en kæmpebølge, og hun brugte dette symbol: “Hvis vi er surfere og er klar til bølgen får vi en fantastisk tur” Jeg kan ret godt lide dette billede. Det er præcis sådan jeg har det. Hvis bare vi er parate til hvad der kommer og bruger “fremtidsbølgen” positivt – når den eksponentielle udvikling rigtig tager til – så bliver det en fantastisk verden at leve i. Men dette symbol kan jo også udvides til hele stranden. Ja, surferen surfer derude på bølgen, og nyder turen. Men der ligger også en halvsovende og solbader på stranden. Denne person har ikke den fjernest ide om, at der er en stor bølge, som er ved at skylde ind over stranden. Og når bølgen rammer, så mister solbaderen derfor alle sine ting, og ender formentlig også med et ordenligt hosteanfald, hvis der da ikke sker langt værre ting. På stranden går også en strandløve/løvinde i vandkanten. Han/hun ser bølgen komme, og stiller sig derfor med bege ben solidt plantet i sandet og møder bølgen med samtlige muskler spændt ved kollision. Han/hun bliver våd, men holder stand, og kan derfor fint gå videre efter sammenstød med bølgen. På stranden er selvfølgelig også børn, men de er løbet op for at hente is, og opdager aldrig at bølgen slår på land. Når de kommer tilbage til stranden med deres is, begynder de straks at lege med alt den skønne saltvand, bølgen har efterladt rundt omkring på stranden.

Og så er det store spørgsmål: Hvilken person på stranden er du? Er du surferen, solbaderen, strandløven/løvinden eller barnet, når fremtidsbølgen slår ind?

Jeg ville gerne med sikker stemme, kunne sige at jeg er surferen, men jeg er faktisk ikke helt så sikker. Jeg er sgu ikke helt sikker på at jeg vil ride med på alle de teknologiske bølger der måtte komme. Nogen bølger vil jeg helt sikkert surfe på, men i mange situationer vil jeg nok forsøge at stille mig solidt plantet i sandet, som strandløven, og blot lade bølgen skylle ind over mig. Måske jeg er en mellemting mellem surferen og strandløven, men en ting er helt sikkert: Jeg vil hele mit liv forsøge at huske på, at spejde ud mod horisonten, så jeg som minimum har en fornemmelse af, hvad der møder mig af teknologiske bølger i fremtiden.

Only happens in USA – Orlando

Jeg er lige kommet hjem fra en uge i Orlando i USA. Jeg var til konference, så der var ikke så meget tid til forlystelser, ud over om aftenen og lidt på rejsedagene. Men alligevel nåede jeg at opleve en del ting som lige fik mig til at spærre øjnene ekstra op 🙂

BB King Blues Club

BB King Blues Club er en af de store blues barer i Orlando. Vi gik derind en tilfældig tirsdag aften, og oplevede deres funky hverdags-husorkester. Ret vildt de bare stod der og gav den så meget gas, på en helt almindelig onsdag aften – max 30 gæster. Prøv at tjekke det ud! Virkelig højt niveau.

Forresten er forsangeren Kris Thomas:

Vindtunnel

2 minutters gang fra vores hotel var en vindtunnel som man kunne købe en tur i. Jeg nøjedes dog med at kigge på de dejlige turister som frygtløst kastede sig ud i vinden. Som I nok kan se på videoen, er der ikke her tale om en turist, men instruktøren som laver show…han var ret sej 🙂

I/ITSEC verdens største simulationskonference

Som skrevet, stod ugen primært på konference. Intet mindre end verdens største konference inden for teknologi og simulation, som bliver afholdt i USA’s næststørste konferencecenter. 16.000 deltager! Ja, det er stort 🙂 En fed ting jeg så i udstillingen var denne scanner, som dog er lidt nørdet. Den kan 3D scanne alt muligt, så man dermed spare en masse moduleringstimer i “3D-værkstedet”

Restaurant OPA, Orlando

En kollega og jeg, havnede en aften på den græske restaurant OPA. Da vi gik ind kunne vi godt fornemme der var høj musik, men havde ikke rigtig indset hvad der ventede os 🙂 Da vi blev vist hen til vores bord, indså vi at musikken var så voldsom høj, at det nærmest virkede som om vi skulle sidde på et diskotek og spise vores middag. Det skræmte os dog ikke, og vi besluttede at blive. Hvert femte minut kom en af tjenerne ud blandt gæsterne med en pakke servietter, som de kastede op i luften, ud over de måbende – eller ellevilde – gæster. Vi hørte nok mest til den måbende del af gæsterne 😉 Men faldt dog med tiden mere og mere ind i stemningen. Det meste af tiden dansede en wannabe græker rundt i blandt os. De borde som gav hende nok drikkepenge fik en “private table dance”, som på videoen. Så vidt gik det dog ikke for min kollega og jeg, men festligt var det 🙂

Skiltemand fra broadway!

Når nu man har verdens kedeligste job, så kan man jo lige så godt forsøge at gøre det til en fest! 🙂

Madame Tussauds, Orlando

På min hjemrejsedag, havde jeg et par timer jeg skulle fordrive, og det skete på Madame Tussauds. Det var godt nok en fed oplevelse, og jeg tror aldrig jeg har taget så mange selfies på så kort tid, for når Trump, Obama og Samuel står lige foran mig, ja så kan jeg ikke rigtig lade være 🙂

International Drive

Orlando og “International Drive“, som var den gade vi befandt os mest på, er et meget særligt område. Nærmest ingen bygninger er over 30 år gamle, og når der ikke er gang i en konference ligger de ufattelig store bygninger øde hen. Vores hotel lå ca 1½ km fra konferencecenteret, og en af dagene gik vi hjem til hotellet uden på noget tidspunkt at befinde os udenfor. Man kan simpelthen gå via hoteller, konferencecentre og gangbroer i anden sals højde hele vejen. Vi gik der sent om eftermiddagen hvor alle konferencer forlængst var stoppet, og det var lidt som at gå rundt i second life. Kæmpe store nye bygninger helt uden liv. Men når konferencerne var igang, ja så var der mennesker overalt 🙂

Facebook i fremtiden

Jeg har i flere år set Facebook som vinderen af kampen om at være “The one and only” sociale medie i den vestlige verden. Mange har prøvet at overtage, eller at tage en bid af kagen, uden held. I 2011 skrev jeg dette indlæg om Google+, som jo også nærmest er en “død sild” i dag.

Det sociale medie “Facebook”, har med deres enorme antal brugere, et nærmest unfair forspring. På nuværende tidspunkt har Facebook over 2 milliarder brugere, og tallet stiger stadigvæk støt.

Lige meget hvad Facebook lancerer på deres sociale medie, begynder folk at bruge det. Hvis en konkurrent har en smart funktionalitet, implementerer Facebook noget lignende, og hermed er incitamentet for at bruge det konkurrerende medie minimeret for verdens befolkning.  Så på den korte bane tror jeg Facebook vil beholde førstepladsen, her i den vestlige verden, men en gang imellem er det interessant at kigge i krystalkuglen. Hvad vil der ske med Facebook på den lidt længere bane, fx om 10 år? Selvfølgelig vil de begynde at udvikle en lang række andre ting, som de jo allerede gør, men hvis vi kigger udelukkende på deres sociale-medie-platform, har noget nyt så taget over? Umiddelbart tror jeg det ikke. Jeg tror først noget nyt kan tage over når der virkelig sker en teknologisk revolution, som fx når vi dropper de fysiske skærme (computerne, smartphones, etc) til fordel for en cyborg-agtig-sammensmeltning med teknologien. Men igen, her kan Facebook jo også bare være frontløberne, for i sidste ende handler det jo om at have flest brugere, og det har Facebook. Og hvis vi så kigger på den endnu længere bane?!…Jeg tror vi kommer til at leve med Facebook i rigtig mange år. Måske de vil ændre navn på samme måde som Google koncernen jo faktisk har ændret navn til Alphabet. Men virksomheden “Facebook” vil forfølge os i hele det 21. århundrede – ja, det er i hvert fald mit bud.

Den eneste ting jeg ser der kan stoppe Facebook, er Facebook selv. Hvis de bliver ved med at skrue op for reklamer og annoncering, så kan de med tiden miste brugere. Jeg tror dog ikke det vil ske, for jeg er overbevist om at Facebook vil indse det inden det går galt. Rent faktisk tror jeg at Facebook inden for de næste 5 år, kommer til at fjerne reklamer og annoncer fuldstændig fra det sociale medie. Vores “feed” – hvis det da kaldes det på det tidspunkt – vil hermed kun indholde det vi selv ønsker og tager aktivt stilling til, at vi vil se. Jeg tror Facebook vil overgå til at tjene deres penge på mikrobetalinger. Fx vil det koste et lille beløb at skrive en besked til en person man ikke har i sit netværk. Fx vil Facebook udvikle en form for Facebook e-bay, hvor både virksomheder og private kan købe og sælge produkter (og her vil der jo stadigvæk kunne florere annoncer og reklamer). Fx vil Facebook blive vores foretrukne betalingsløsning (ala mobilePay), hvor de så kan tage en procentdel af overførslen, og med tiden måske blive et decideret alternativ til banken. Det er masser af steder Facebook kan tjene penge på mikrobetalinger. Hermed kan verdens virksomheder ikke købe annoncer som sikrer visninger i brugernes feed i Facebooks sociale medie (som jo så rent faktisk ender med at blive en ret lille del af Facebook-virksomhedens forskellige produkter), men må i stedet i gang med det hårde seje træk: at gøre sig så interessante og lækre overfor potentielle kunder, at de bare MÅ følge dem…

Alt det her synes jeg egentlig kunne være en ret fantastisk udvikling for hele vores SoMe-verden 🙂 Men der er selvfølgelig også lidt malurt i bageret, for “Facebook” vil jo på denne måde kunne ende med, at blive et enormt monopolmonster, som vi på den ene eller anden måde er tvunget til at benytte. En situation, hvor en udmeldelse fra Facebook nærmest vil blive betragtet på højde med selvmord – et virtuelt selvmord.

INDVANDRING ER IKKE SÅ STORT ET PROBLEM SOM DANSK FOLKEPARTI FORSØGER AT GØRE DET TIL

Dansk Folkeparti har haft et virkelig dårligt kommunalvalg. De har endnu ingen borgmesterposter fået, og de er gået 32 mandater tilbage. Mit bedste bud på hvorfor det er gået sådan, er fordi folk til kommunalvalg stemmer ud fra temaer der betyder noget for dem, og som er et reelt problem i kommunen. Det er normalt temaer/problemer som disse der optager befolkningen: skoler, institutioner, ældrepleje, etc.

Hermed sagt: Dansk Folkepartis mærkesag “indvandring”, er ikke så stort et problem som DF, landspolitisk, ellers forsøger at gøre det til. Hvis det havde været et reelt problem i Danmark, så havde befolkningen i langt højere grad stemt på Dansk Folkeparti ude i kommunerne.

Jeg håber alle dem som, landspolitisk, kunne finde på at stemme på DF eller Nye Borgerlige, husker dette til næste folketingsvalg…

INDVANDRING ER IKKE SÅ STORT ET PROBLEM, SOM DANSK FOLKEPARTI FORSØGER AT GØRE DET TIL!

Kong Christians “sømunk”

En gang i mellem hører man en historie, som får en til at tænke på hvor meget vores verden – og videnskab – har udviklet sig. Sådan en historie hørte jeg i weekenden. Vi var på Den Blå Planet til et lille foredrag om havfruer, og efterfølgende se en “ægte” havfrue svømme rundt i det store akvarium/bassin. Oplægsholderen fortalte denne historie:
I 1550 var der en fisker, som fik noget underligt i sine garn. Det var en stor fisk, som nærmest lignede et stort menneske. Det lignede en glatbarberet mand, i en munkekutte, med lange arme. Da fiskeren kom i land med sin fangst, var der ingen tvivl om at han havde fanget en af de legendariske sømunke, som man kunne se beskrivelser af i datidens lærde værker (teorien lød, at ethvert væsen på landjorden havde en pendant i havet) En så utrolig fangst kunne naturligvis ikke bare ende på fiskemarkedet, så derfor blev der sendt besked til kong Christian den 3. som gerne ville have den sat ud i voldgraven omkring sit slot, så han kunne prøve at tale med munken fra havet. I voldgraven svømmede den langsomt frem og tilbage, mens den frembragte ”nogle dybe suk”, men den ville aldrig tale med Christian. Kongen tilkaldte også en præst, som kunne forsøge på latin at kommunikere med “sin kollega”. Men præsten havde heller ikke heldet med sig. Efter tre dage døde sømunken, stadig uden at have sagt et ord – udover de dybe suk. Kongen var ked af det, og sørgede for, at den fik en god og kristen begravelse.

Der gik faktisk hele 300 år før nogen gennemskuede hvad den mystiske “sømunk” var for “en fisk” 🙂  I 1853 fik den danske naturforsker Japetus Steenstrup muligheden for at undersøge en sømunk, da et tilsvarende væsen strandede ved Ålbæk Strand i Nordjylland. Hans undersøgelse viste, at det altså ikke havde noget med en munk at gøre, men at det rent faktisk “bare” var en kæmpeblæksprutte. Det der lignede en munkekutte var blækspruttens hylster, og den smukke “kappe” var i virkeligheden dyrets farvemønster. De dybe suk som kong Christians “sømunk” udstødte fra voldgraven, var jo desværre nok fordi det stakkels havdyr, ikke havde det særlig godt i det snavsede ferskvand.

I dag ved vi altså bedre, men den gang var de fleste overbevist om at dette ikke bare var en fisk, men et intellektuelt væsen man kunne tale med. Selv “de lærde” mente dette. Den her slags historier får mig, som jeg skrev indledningsvist, til at tænke over hvor meget verden har udviklet sig. Men det får mig faktisk også til at tænke på, hvor mange fejlslutninger vi måske også laver den dag i dag?!
Hvis man med en tidsmaskine rejser et par hundrede år frem i tiden, og så kigger tilbage på ting vi er overbevist om i dag, ja, så tror jeg det vil åbenbares at flere af de selvfølgeligheder, der selv er stor videnskabelig enighed om, faktisk er direkte forkerte. Jeg skal her skåne jer for mine gisninger om hvilket “selvfølgeligheder” der kunne være 🙂
Under alle omstændigheder får historien om “sømunken”, mig til at tænke på, at jeg ikke altid må stole blindt på alt hvad jeg hører – ikke en gang fra “de lærde”.

Jeg er vild med dette kommunalvalg!

Det er en lidt underlig situation. Jeg synes ikke det plejer at være sådan, men sådan er det altså denne gang. Jeg går simpelthen og bliver gladere og gladere for valgkampen til dette kommunalvalg. Jeg bliver glad når jeg cykler og kigger på de mange valgplakater. Det er det ene smukke og smilende menneske efter det andet, der møder mig på de valgplakater. Man kan da ikke andet end blive i godt humør.

På Facebook er der alle steder liv og glade dage…ja, diskussionerne kan gå højt, men der er i der i hvert fald gang i den, og man kan mærke på folk at de brænder for deres forskellige sager. Der er da ikke noget bedre end folk, der ytrer sig om en sag de brænder for!

I dag på cykel skulle jeg holde for rødt ved Svanemøllen station, og her er rødt i ret lang tid for os cykellister. En ældre socialkrabat havde opfanget denne pause for cykellisterne, og havde derfor taget stilling lige ved siden af os. Da vi alle stopper op for rødt, bryder hun ud i klar høj tale: Ja, jeg er så en af dem som gerne vil have Frank Jensen genvalgt som borgmester! Og hun fortsætter med Tue Hækkerup og kommer med et par andre oneliners. Hun havde simpelthen en så fantastisk energi. Jeg kunne ikke lade være med at stå og lytte smilende til hende. Selvom jeg hverken kan stemme i København eller kunne finde på at stemme S. Hun havde mig i sin hule hånd. Frisk, fantastisk og nytænkende!

Øv at valgkampen allerede stopper på tirsdag! 🙂

KH
Martin

PS. og så er der selvfølgelig alle de fantastiske valgsange 🙂

Hvor får du tid og energi fra?

Jeg har jo altid gang i en masse mere eller mindre underlige projekter, og rigtig ofte får jeg spørgsmålet: “Hvor får du som familiefar al den tid og energi til at lave de ting du gør?” Og det er altså ikke bare et par stykker som har spurgt mig, nej, det er rigtig mange forskellige mennesker. Jeg svarer jo altid folk som det lige falder mig ind, men på cyklen på vej til arbejde her til morgen, tænkte jeg lidt dybere over hvad det egentlig er der gør, at jeg har tid, energi og lyst til at lave de ting jeg gør (gerne centreret om min blog).

For det første er det fordi jeg har lysten til at skabe. Jeg får simpelthen energi af at levere et produkt – hvad enten det er et blogindlæg, en ny sang eller noget helt tredje. Så sagt med et glimt i øjet: jo mere jeg leverer jo mere energi får jeg 🙂 Men jeg drives særligt af at arbejde med noget helt nyt, som jeg aldrig har prøvet før, og det er derfor jeg laver så mange forskellige ting.

For det andet, så handler det selvfølgelig om at have tiden til det. Jeg har et job, hvor jeg er så heldig at jeg kan cykle på arbejde. Rigtig mange af mine mærkelige ideer bliver udtænkt på min cykel igennem København. Når jeg så hopper af cyklen laver jeg et par hurtige stikord, og så skriver blogindlægget (hvis der er tale om et blogindlæg), nærmest sig selv, når jeg får tid om aftenen. Det er fx sådan dette indlæg er kommet til verden. Mit job er også fleksibelt, så jeg kan møde tidligt og kan derfor hente Amanda forholdsvist tidligt. Hermed kan jeg næsten altid have nogle gode eftermiddagstimer med familien og madlavning. Som regel begynder jeg at arbejde på mine projekter om aftenen, når børnene sover. Dette bringer mig videre til “energien”…

For det tredje skal jeg have energien til det, og på cyklen gik det op for mig at en ufattelig vigtig årsag til at jeg har energien til det, er, at jeg er blevet velsignet med børn som rent faktisk sover! Mine to piger kommer som regel i seng senest kl 20, og sover så igennem til kl 6 om morgenen (dog fra tid til anden med lidt host og hjælp med at finde sut). Det betyder at jeg kun yderst sjældent får under 5 timers søvn – selvom jeg først kommer i seng ved midnat (som ofte sker). Og sådan har det altid været, selvfølgelig med undtagelse af de allerførste spædbarnsuger. Jeg fungerer ikke hvis ikke jeg får sovet, og sådan har de fleste mennesker det jo. Men det gik op for mig på cyklen at I helt sikkert ikke have hørt så meget fra mig de sidste 4 år, hvis jeg havde haft børn som ikke sov igennem. Ja, jeg bruger ordet velsignelse, og det synes jeg faktisk det er. Og når der så trisser en frisk fire årig Amanda op af trappen til vores soveværelse, kl 6.00, og møder os med et kæmpe smil på læben, og den 8 måneder Andrea rejser sig op i sin tremmeseng og starter sine “gryntelyde”, så kan man da kun få energi til dagens opgaver og “gode” ideer 🙂

KH
Martin