Scandlines vil trække “Femern” i retten pga. brætspil

sofart.dk kan jeg forstå, at der er en meget interessant retsag “under opsejlning”.

Scandlines vil hive Femern A/S i retten, fordi Femern har lanceret et brætspil, hvor en spiller skal stå over i tre omgange, hvis han/hun er så “uheldig” at lande med sin brik på Rødby eller Puttgarden (pga. omstigning til færge)…

Når den første forbløffelse – og grinet – først er aftaget, over at et brætspil kan få sindende så meget i kog, må man jo også give Scandlines, at TRE omgange måske også liiiiiige i overkanten 🙂 Måske parterne kan mødes i en salomoniske løsning, hvor spilleren kun skal stå over i to omgange 😉

En anden anke fra Scandlines, er, at Femern A/S skriver som de gør i en brochure: “Åben hele døgnet, året rundt – Med en fast forbindelse er det ikke nødvendigt at bestille billet på forhånd, og tunnelen er altid åben – uanset vind og vejr”. Scandlines mener at denne sætning indikerer at en færgeforbindelse er ustabil.

De to ovenstående ytringer fra Femern A/S, har simpelthen været for meget for Scandlines, og derfor ser det nu ud til, at de må en tur i retten. Men jeg kan altså ikke se Scandlines vinde denne sag! Det er jo rigtigt det Femern skriver. Det vil tage langt længere tid at sejle med færge, end at tage Femern tunnel. Og det er jo rigtigt at en tunnel ikke vil bliver ramt på samme måde af vejret, som en færge. Det er ret svært at argumentere imod.

Jeg vil endda sige at jeg faktisk synes at Femern har været ret flinke. De kunne jo fx også i brætspillet, have medtaget disse straffe (hvis spilleren var så uheldig at lande på Rødby eller putgarden):

  • Færgen gyngede så meget at hele din familie blev søsyge – Stå over i 4 omgange
  • På færgen var der tilbud på Gammel Dansk, og du kom til at drikke mere end politiet tillader – stå over i 5 omgange
  • På færgen valgte du at spise i deres cafeteria, hvilket medførte en voldsom tynd mave – stå over 6 omgange
  • På færgen kunne du ikke lade de enarmede tyveknægte stå, og kom derfor til at spille alle benzinpengene op – stå over i 7 omgange

KH
Martin 🙂

Ps. Hvis du vil prøve brætspillet kan det downloades her (eller her). Den omtalte brochure kan hentes her (eller her)

Youtubers, I har jo ikke noget tøj på!

Jeg sad ikke og så Guldtuben 2017 i forgårs, og går heller ikke ud fra der er så mange af mine “følgere” som så det. Vi er jo nok ikke lige i målgruppen 😉 Men i dag har jeg set lidt af det, og særligt et lille indslag med Anders Matthesen fangede min interesse. Måske nok fordi han gav de mange Youtubers en syngende verbal lussing (som det hedder i min generation – på Youtubsk hedder det “roast”).

Jeg er nået frem til, at det man som seer og publikum var vidne til, var en “Keiserens nye Klæder anno 2017”:

De bedrageriske vævere: mediebureauet Splay (som skruer et så absurd stort show sammen)
Kejseren: De nominerede til årets Youtuber
Folket til kejserens store march igennem byen: Publikum/Youtube-følgerne
Drengen der, som den eneste, råber sandheden om kejseren: Anders Matthesen

Jeg har lige tjekket flere af de nomineredes Youtubekanaler. Der er fuldstændig radiotavshed. Man skulle da mene at de normalt ikke holder sig tilbage, for at lave et hurtigt videoindlæg, når noget går dem på. Men måske de, netop nu, sidder og kigger ned af sig selv, og indser at det faktisk er rigtigt det som “drengen” råbte… “Vi har måske ikke noget tøj på!?”

I H.C. Andersens eventyr begynder folket faktisk at stemme i, sammen med drengen: “Keiseren har jo ikke noget tøj paa”. Hvorvidt Youtubernes følgere også begynder at stemme i sammen med Anders Matthesen, kan kun tiden vise 🙂

Men mit bedste bud er desværre, at det hele ender på samme måde som eventyret:

Og det krøb i Keiseren, thi han syntes de havde Ret, men han tænkte som saa: “nu maa jeg holde Processionen ud.” Og saa holdt han sig endnu stoltere, og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet, som der slet ikke var.

KH
Martin 🙂

Ps. Tjek Anders Matthesens indslag ud. Det er ret god grineren

Verdensmål! Hvad gør jeg egentlig ved det?

Den her video fra DR3 er sjov, og har en fin pointe.

Vi er rigtig gode til at brokke os over alt muligt. Vi får ondt i røven over alt muligt. MEN HVAD GØR VI EGENTLIG VED DET? Altså, andet end at brokke os på Facebook? Jeg følte mig sgu lidt ramt, da jeg så videoen. En af “patienterne” kaldte sig selv for “meningsdanner og blogger”. Jeg vil jo rigtig gerne tro om mig selv, at jeg ikke er sådan en der bare brokker mig på Facebook. JEG BLOGGER! og fra tid til anden råber og kritiserer jeg tingenes tilstand på min blog. Men nej, det gør det vel egentlig ikke bedre at det er på en blog fremfor Facebook – det er vel dybest set det samme…Måske jeg når en lidt større og bredere målgruppe, som så måske kan bære mine synspunkter videre…men hvad gør jeg egentlig ved de ting jeg er utilfreds med, når det kommer til stykket? Jeg har ikke været medlem af noget politisk parti i over 3 år siden. Jeg er ikke aktiv i nogen græsrodsbevægelser. Jeg laver ikke ret meget frivilligt arbejde, ud over det jeg laver i forbindelse med mine egne børn (forældrebestyrelser, etc).

I morges fik jeg udleveret avisen “Verdens bedste nyheder”, og her var samtidigt en flyer med de 17 verdensmål. Ideen med flyeren var så, at man skulle sætte kryds ved det verdensmål man ville gøre noget ved, og skrive på den, hvad man havde tænkt sig at gøre. Jeg har nu siddet med flyeren i hånden og tænkt…og tænkt…og tænkt…

Der er masser af de mål jeg godt kunne tænke mig at gøre noget ved, fx “Bæredygtig energi”, “Kvalitetsuddannelse”, Bæredygtige byer og lokalsamfund”, Afskaf fattigdom, etc, etc.

Flere af dem kunne jeg fint se mig selv skrive om på mine blogs (Martinhansjensen.dk og ITiFolkeskolen.dk). Men hvad ville jeg egentlig gøre mere end det? På privatfronten har jeg en ide om at bygge mit eget Off-grid solcelleanlæg, jeg kører elcykel istedet for bilNr2, og jeg forsøger at smide så lidt mad ud som muligt. Men igen…hvad gør det egentlige af forskel, “in the big picture”? Hvis jeg virkelig følte for disse temaer burde/kunne jeg vel gøre mere…komme ud i den virkelige verden og gøre noget aktivt.

Jeg kan jo håbe på, jeg bare er et sted i mit liv, hvor der simpelthen ikke er tid til den slags “fysiske forandringsmøder”. Jeg kan lige klare at sidde en sen aftentime – når jeg er kommet hjem fra arbejde og børnene er lagt i seng – og skrive på min blog, men at skulle sætte weekender og hele eftermiddage/aftener af til fx frivillig græsrodsarbejde/foreningsarbejde, kan jeg simpelthen ikke overskue.

Jeg kritiserer fra tid til anden forskellige ting på Facebook og på min blog, som faktisk betyder noget for mig…men jeg har bare ikke tid til at gøre noget ved det…øv hvor er det egentlig træls at “skrive” højt…

KH
Martin

“Vogt dig” for Michael Falch

Jeg fik tilfældigvis set lidt af Toppen af poppen her den anden dag. Jeg fik set Søren Huus’ version af Michael Falchs “Vogt dig”. Jeg har aldrig hørt det nummer, og tænkte at Søren Huus virkelig havde lavet en fed version. Men her til aften fik jeg så hørt Michael Falchs originalversion. Jeg faldt helt bag over af begejstring. Det er virkelig lang tid siden jeg har hørt så fedt et nummer på dansk.

Vogt dig for at sige ja
vogt dig for at sige nej
vogt dig for at gå den alt for gylden middelvej
vogt dig for ekstremer
og for det alt for ordinær
vogt dig for de andre
og dig selv især

Vogt dig for manden med leen
eller for manden der aldrig ler
vogt dig for mennesker der tror de dem der er centrum i alt der sker
Vogt dig for folk der ved bedre om alt hvad der foregår
vogt dig især for dem der fortæller hvem du skal vogte dig for

Jeg vil ikke begive mig ud i en lang analyse af sangen, men teksten er formentlig en “hyldest” til den paranoia der er i vores tid. Og jeg bider særlig mærke i ordet “ekstrem”. Vogt dig for de ekstreme. Egentlig kan man jo også være ekstrem ordinær. Men vigtigst af alt: Det er oftest alle de ting der sker inden i dig selv, som man skal vogte sig for.
Bekymringer har vi nok af, det er heldigvis de færreste af dem som er blevet til noget 🙂

Jeg er vild med det nummer, og selvom jeg aldrig rigtig har været fan af Michael Falch, må jeg sige at mine øjne for denne mand, virkelig har åbnet sig, efter jeg nu har hørt pladen “Pludselig Alting Samtidig” (2016), hvor nummeret “Vogt dig” kan høres.

“The baby alarm”

Der er mange fantastiske ting ved at have en baby i huset. En af disse ting er at de er et utrolig effektive alarm-vækkeur:

Klokken ca 6.00 begynder de første spæde alarmlyde fra tremmesengen. Vi Snoozer, et kvarters tid, ind til alarmen bliver så høj, at det er ganske umuligt at sove videre. På denne måde kommer vi altid op senest kl 6.30, hvilket er et rigtig fint tidspunkt for os, at begynde dagens strabadser. Her forleden opstod der dog et problem. Nogen må havde sat alarmen forkert (eller anden mekanisk fejl) for den begyndte ikke kl 6.00 som vanligt. Pludselig vågnede jeg af mig selv kl 7 og var helt forvirret. Jeg kom ud af sengen. Nede i tremmesengen lå det fineste lille vækkeur uden antræk til at vække sine forældre. Nu var jeg sgu lidt presset. Jeg måtte flyve i bad, og droppe de fleste af mine morgenritualer. Jeg kom selvfølgelig 30 minutter for sent på arbejde.
Igen, det er en utrolig dejlig funktion med sådan en alarm i tremmesengen, men jeg kunne godt ønske mig at det kun var i weekenden, den fejlede! Og “enkelte” gange er den endda også fejlet midt om natten. Det er virkelig ubehageligt, med sådan en alarm der begynder fuldstændig umotiveret midt i ens skønhedssøvn 😉

KH
Martin

Når en katastrofe rammer hører vi ikke altid så meget om det

Det er et lidt ubehageligt blogindlæg jeg her publicerer. Det handler om død og katastrofe, og hvordan vi som mennesker påvirkes forskelligt, hvad enten der er tale om det ene eller andet lands katastrofe.

Den sidste uges tid har der været tre store naturkatastrofer i verden. Mudderskred i Sierra Leone, Orkanen “Harvey” i USA/Texas og et massivt regnvejr i det sydøstlige Asien (Nepal, Bangladesh og Indien). De tre katastrofer har kostet enorm død og ødelæggelse. Mudderskredet i Sierra Leone har kostet over 1000 dødsfald. Oversvømmelserne i det sydøstlige asien har pt kostet over 1200 dødsfald. Orkanen “Harvey” i USA har pt kostet 18 dødsfald.

De tre katastrofer er ganske forfærdelige, men det undrer mig at vi næsten intet hører om oversvømmelserne i det sydøstlige Asien og mudderskredet i Sierra Leone. Langt størstedelen af nyhederne i medierne handler om orkanen i Harvey i Texas. Og det er jo nærliggende at kritisere medierne for at prioritere forkert, men i denne situation, må jeg nok erkende at det ville være for let, bare at give medierne skylden. For min interesse er bestemt mest fokuseret mod Houston i Texas. Og det forundres jeg lidt over, her på de sene aftentimer. Hvorfor er det at jeg nærmest skøjter over de ganske få historier, der er om de to enorme katastrofer i Asien og Sierra Leone, men ofte nærlæser nyhederne om Harvey i USA? Hvis man kigger på et et kort, viser det sig jo faktisk at Inden og Sierra Leone, faktisk ligger noget tættere på Danmark end Texas. Den umiddelbare forklaring kan være det historiske tættere bånd, og samarbejde vi har med USA, sammenlignet med Indien og Sierra Leone. Og det er formentlig den rigtige begrundelse, men dybest set er det noget underligt noget. Et liv er vel et liv? Og i Asien er der 1200 dræbte, i Sierra Leone er der 1000 dræbte, og i USA er der “bare” 18 dræbte. Men det er jo nok sådan skruet sammen at vi mennesker, bliver nød til at prioritere i vores følelser. Og et dødsfald i egen landsby kan – og vil ofte selvom der endda er tale om en person man ikke kender – fylde langt mere på “følelseslystavlen”, end en katastrofe i “Langbortistan”, som dræber flere tusinde mennesker.

Det er egentlig en ubehagelig konklusion, men er vel egentlig også helt naturligt, og formentlig en del af vores indgroede forsvarsmekanisme. Vi kunne ikke fungere som mennesker, hvis vi lod os påvirke lige meget af et dødsfald i Indien som et dødfald i egen landsby…

 

Mit nye læserbrev i Politiken: Kursændring hos Mærsk

I november 2015 havde jeg et læserbrev i Politiken, hvor jeg kritiserede Mærsk for ikke at være innovativ nok. “Man skal som virksomhed kunne tilpasse sig verdens udvikling. Man uddør, hvis man desperat forsøger at holde fast i noget som ikke er der”. Og jeg følte det var den vej Mærsk var ved at gå med deres gammeldags investeringer i enorme containerskibe og køb af milliard-store olieprojekter.

Et Kodak-moment: Mærsk kan være den nye Blockbuster

I ovenstående blogindlæg, kan du – ud over mit læserbrev – læse hvad der skete i tiden efter mit indlæg i Politiken i 2015.

I denne weekend (lørdag d. 26. august) fik jeg så et nyt læserbrev i Politiken. Denne gang er jeg noget mere positivt stemt:

“I november 2015 havde jeg et læserbrev i Politiken, hvor jeg kritiserede Mærsk for ikke at være innovativ nok. “Man skal som virksomhed kunne tilpasse sig verdens udvikling. Man uddør, hvis man desperat forsøger at holde fast i noget som ikke er der”. Og jeg følte det var den vej Mærsk var ved at gå med deres gammeldags investeringer i enorme containerskibe og køb af milliard-store olieprojekter.
Det sidste halve års tid har dog indikeret, at Mærsk måske har lyttet til mig, og de mange eksperter, som kom på banen efter mit læserbrev. Mærsk er i gang med en decideret kursændring mod IT og digitalisering. De opkøber, og indgår enorme samarbejdsaftaler med IT virksomheder. De har ansat en ny formand, som er en af de Danmarks “tungeste drenge” inden for IT branchen. Endvidere har de for nyligt solgt hele deres olieforretning for 47 milliarder. Hvad mon disse milliarder skal investeres i? Jeg ser en langt lysere fremtid for Mærsk, end jeg gjorde den gang i 2015, hvor jeg havde mit kritiske læserbrev i Politiken. Det virker i hvert fald til at Mærsk nu gør et ihærdigt forsøg på at tilpasse sig og overleve i den verden vi lever i.”

Nedenfor er er lidt referencer til Mærsks kursændring (som selvfølgelig ikke var med i læserbrevet):

Mærsk proklamerede i slutningen af 2016 at de vil begynde at opkøbe IT virksomheder: http://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article9227694.ece

I februar 2017 fik Mærsk ny bestyrelsesformand: Jim Hagemann. Jim har begge ben plantet solidt i IT branchen (han er formand for it giganten Siemens, og har været adm. direktør for det tyske it-selskab SAP i fire år. Jim er vel en af danmarks tungeste drenge inden for IT området.
http://nyheder.tv2.dk/business/2017-02-08-her-er-den-nye-mand-for-bordenden-hos-maersk

I foråret 2017 meldte Mærsk ud at de ville indgå et gigantisk samarbejde med Microsoft og IBM om at få digitaliseret deres shipping industri (Internet og things, blockchain, etc) http://www.scm.dk/maersk-vil-digitalisere-i-samarbejde-med-microsoft

Den 21. august 2017 meldte Mærsk ud at de frasælger hele deres olieforretning til franske Total, for 47 milliarder kroner: http://www.business.dk/energi/maersk-saelger-maersk-oil-til-franske-total-for-47-milliarder-kroner?referrer=RSS

 

 

LA vil indføre uvaccinerede daginstitutioner

Liberal Alliance – med Laura Lindahl i spidsen – har foreslået at børn som ikke er vaccinerede skal samles i samme børnehave. Altså en børnehave kun med ikke vaccinerede børn.
Det er nok det dummeste forslag jeg længe har hørt. Hvis et barn bliver syg med fx mæslinger i denne uvaccinerede børnehave, ja, så får hele flokken mæslinger. Jeg er egentlig med på ideen om at gøre livet surt for forældre som ikke vaccinerer deres børn (selvom det jo egentlig er folks eget frie valg), men at straffe dem med at tilbyde kommunalt styrede uvaccinerede daginstitutioner da absurd. Jeg ville da langt bedre kunne forstå et forbud mod i det hele taget at komme i en stor almindelig kommunal daginstitution. Hermed må man som ikke-vaccinerende-forældre i stedet vælge at gå hjemme, eller finde en mindre dagpleje, som vil modtage det uvaccinerede barn.

Ps. jeg forundres også over at sådan et forslag kommer fra Danmarks liberale parti. Et rigtigt liberalt parti, ville nok lade det være op til institutionen, at beslutte sine egne adgangskrav 😉

Totalt platte jokes!

Jeg er i grunden virkelig dårlig til at fortælle jokes. Nok mest fordi jeg aldrig kan huske dem jeg hører. De eneste jeg kan, er sådan nogle virkelig platte og korte nogen. Men selv platte vittigheder kan virke, hvis de bliver leveret rigtigt, og i den rigtige sammenhæng. Så værsgo, her er min lille samling af alt for platte jokes, men som ofte virker, fordi de nettop er så fuldstændig platte, at det gør helt ondt 😉

Hvorfor kan fisk ikke lide tehcno?
– De er mest til “havs”!

Hvad er det der ligger på bunden af en spand, og dig “dav-dav”?
– Det er en spandauer

Hvorfor er det kun fædre der må drikke af Kattegat?
– Fordi det er farvand!

Hvad kalder man det, hvis man har en pølse i munden, skvatter og bliver kvalt i den?
– Wurst Case Scenario!

Hvad hedder en overvægtig and?
– Anton!

Hvad kalder man en boomrang, der ikke kommer tilbage?
– En pind!

Hvordan elsker pindsvin?
– Meget forsigtigt!

Hvad kalder man en nisse, der arbejder på et elektricitetsværk?
– En wattnisse

Hvor meget koster en hjort?
– Det ved jeg ikke, men den er RÅ-dyr.

Hvordan kommunikerer får?
– Via mæææils!

Hvad gør spiderman, når han har drukket sin kaffe?
– Han Æææder-koppen!

Martin ser ikke Game of Thrones

  • Jeg forstår ikke “Game of Thrones”
  • Jeg forstår ikke den hype der er om serien
  • Mindst en gang om dagen ser jeg opslag på de sociale medier, jeg ikke forstår (fordi der benyttes referencer til serien).
  • I denne lille poster, cooltest har lave til mig, ved jeg ikke hvem kvinden til højre er…men den er da spot on: Jeg ligner hende virkelig meget 🙂

De nye 5C busser er jo en kæmpe succes!

I april måned blev de ny 5C-busser (C=Cityline) introduceret i København. 5C (den gamle 5A linje) kører på tværs at København fra Kastrup Lufthavn til Husum Torv. Da de nye busser begyndte at køre i gaderne i april måned, var der ramaskrig i medierne, og overskrifterne lød:

    • Københavns nye busser i modvind: ‘Står C’et i 5C for cirkus?
    • Vrede passagerer: Det nye 5C fungerer absolut og slet ikke”
    • Det er dørene, der driller og forsinker de nye 5C busser.

Nu har busserne kørt i 4-5 måneder, og vi hører intet i medierne. Mit bedste bud er at grunden til dette, er, at de nye busser kører upåklageligt. Og det er bestemt også det jeg oplever på min daglige morgencykeltur ind igennem byen:

  • passagerne kommer hurtigt ind og ud
  • busserne larmer ikke så meget som de gamle 5A’ere
  • busserne lugter ikke af diesel  (de er jo co-neutrale og kører på biogas)
  • busserne kommer hurtigere igennem byen end de gamle 5A’ere
  • cykelister skal kun sjældent holde og vente ved et busstop (Ved de gamle 5A’ere kunne passagerne kun gå ind af døren foran, og dermed var der ofte en lang kø, som stoppede cykeltrafikken i længere tid. På de nye busser kan passagerne gå ind og ud af samtlige døre).

Ja, man må jo nærmest sige at Movias nye busser et en succes. Tillykke til Movia og tillykke til kommunerne den kører i (Kastrup, København, Brønshøj og Herlev). Det er et godt skridt på vejen mod et rene og mere behageligt Storkøbenhavn.

KH
Martin

 

Børns online-liv er virkelighed!

I disse dage er der meget snak om digital mobning. I DR programmet “Hængt ud på nettet”, kan vi høre om flere forskellige mobbeofre, som har fået vendt op og ned på deres liv pga ubehagelig mobning på Internettet. Fx fortæller 15-årige Caroline, om hvordan hun gennem tre år blev mobbet gennem de sociale medier Facebook og Snapchat. Nogle dage modtog hun op mod 100 beskeder på sin telefon, men hun fandt aldrig ud af, hvem de kom fra. Eller 18-årige Pernille som beruset og ramt af kærestesorg, bliver filmet af en dreng, som efterfølgende uploader den i Facebook-gruppen Offensimentum, hvor den kan blive set af mere end 100.00 medlemmer.

Jeg er skolelærer, cand.it og bruger det meste af mit arbejdsliv på at fokusere på det digitale læringsrum, så dette tema ligger mig rigtig meget på sinde. Det store spørgsmål er, hvordan vi voksne kan hjælpe vores børn og unge. Problemet er – som jeg ser det – at de unges brug af de mange forskellige sociale medier, for mange voksne, er et stort uigennemskueligt kludetæppe som man ikke kan forholde sig til. Noget som ikke er virkelighed, og derfor bliver det ikke taget helt så seriøst som den virkelig verden – eller man har i hvert fald svært ved at spørge ind til det, fordi man ikke ved hvad man skal spørge ind til. Men dette skal vi skal have ændret på.

Internettet er også den virkelige verden!

Børn og unges online-liv på Facebook, Instagram og SnapChat, er mindst lige så virkeligt som deres frikvarter. Det kan måske være svært at forstå for voksne mennesker som primært har levet et offline-liv.

For børn og unge er deres online-liv smeltet fuldstændig sammen med det “virkelige” liv. Derfor bliver du som forælder, eller anden voksen som har ansvaret for børn og unge, nødt til at sætte dig ind i deres online-liv, på samme måde som du sætter dig ind i deres fodboldklub, idrætsforening eller skole-liv.  Ja det vil kræve arbejde! Du skal vide hvad Snapchat er, og hvordan man kommunikerer i det. Du skal kende sikkerhedsindstillingerne på Instagram. Du skal vide hvad Jodel er, og følge med i hvilke nye apps og sociale medier dit barn begynder at bruge.

Hvis du er forælder, har du sikkert helt styr på hvilke grupper dit barn er medlem af i den virkelige verden. Du ved sikkert at dit barn mødes en gang om ugen med ligesindede, og spiller rollespil, fodbold, svømmer, går i fitnesscenter, strikker, bygger modelfly, diskuterer politik, etc, etc. Du har formentlig helt styr på hvilke fællesskaber/klubber/grupper dit barn er aktiv i, og ja, du bager måske endda kage til dem en gang imellem. Men ved du hvilke Facebookgrupper dit barn er medlem af? Det ved du måske ikke, og er det ikke lidt underligt? De bruger formentlig flere timer i de Facebookgrupper, end de bruger i samtlige andre grupper de deltager i, i den “virkelige” verden. “Jamen jeg vil ikke snage i deres liv”! Jeg siger ikke at du skal tilmelde dig de samme online-grupper som dit barn. Men du skal være nysgerrig. Jeg synes bestemt ikke det er at snage i deres liv at være interesseret i hvad de har gang i. På samme måde som du kender træneren i fodboldklubben og kender klubbens værdigrundlag, kunne det fx også være godt at vide hvem der var administrator i Facebookgruppen og hvad formålet/beskrivelsen er for gruppen. Dit barn skal vide at du accepterer hans/hendes online-liv som virkelighed, og det gør du bedst ved at være oprigtig interesseret, og i bedste fald vide hvordan tingene fungere ved også at prøve selv.

Så et lille pip herfra:

Drop kagebageriet til dit barns dansetime eller fremmødet til fodboldtræningen, og brug i stedet for lidt tid på at sætte dig ind i hans/hendes online-liv.

KH
Martin Hans Jensen