Vi sælger vores super lækre og billige 76 m2 andelslejlighed på Amager.
– Andelspris: 615.000 kr (plus forbedringer)
– Månedlig husleje: 2.643 kr (inc A/C varme og TV udgifter)
– 3 værelse
– Andelsforeningen: veldrevet med rigtig god økonomi
– Gård: Stor og dejlig gård
Lejligheden fremstår lys, på trods af at det er en stuelejlighed.
Køkkenet er nyt og af mærket Designa. Vi fik sat køkkenet op, da vi flyttede ind i december 2007.
Badet er velindrettet og af nyere dato.
Der er mulighed for at sætte en væg op i stuen, således at der bliver et ekstra værelse, hvorefter lejligheden bliver 3 værelses, og derfor også perfekt som delelejlighed.
Forbedringer opgøres i henhold til andelsforeningens betingelser og derfor i samarbejde med foreningen, som også udfærdiger regnskabet for disse. Forventet pris for forbedringer: 50.000 – 100.000 dkk.
Jeg nåede ikke at få en endagsbillet til Roskildefestival i år inden der blev udsolgt. Og en af de bands jeg var mest ked at at gå glip af at se var Dizzy Mizz Lizzy. Det var endnu ikke lykkedes mig at se Dizzy på deres reunion tur.
Derfor søgte jeg på Dizzys arrangementer og fandt så ud af at de spillede en af deres sidste arrangementer på Skanderborgfestival (Danmarks smukkeste festival). Så jeg købte to endagsbilletter (til Lisb og mig) til om torsdagen hvor Dizzy skulle spille. Det havde ikke så svært ved at beslutte mig for dette, for udover Dizzy Mizz Lizzy spillede bla. disse som jeg også rigtig gerne ville se:
The kissaway trail
Floor is made of Lava
Roumers set fire
Düne
Der var rigtige mange andre bands jeg også gerne ville have set, men jeg var nødt til at prioritere. Disse spillede bla. andet også: Faithless, Selvmord, Efterklang, Jooks og Ginger Ninja. Det er sguda et rimelig godt program for 550 kr!
LisB og jeg fik set de ovenstående bands. Jeg var specielt imponeret over Düne og Floor is made of Lava. Og Dizzy var bare en kæmpe oplevelse!
Vi kørte i bil frem og tilbage fra Falster hvor vi var i sommerhus. Og ja, det er en lang tur. Specielt om natten på vej hjem. Men jeg må sige det alligevel var det hele værd. Skanderborg Festival er bare noget helt andet end Roskilde. Der er en meget mere positiv stemning. Ja det virker hyggeligt. Det kan man ikke beskylde Roskilde for at være! Jeg kunne helt sikkert godt finde på at tage til Skanderborg festival igen.
Jeg gav Lisbeth en ny kameralinse i fødselsdagsgave (et TAMRON CANON AF18-200MM 3,5-6,3 DI II XR A14E), og dette skulle hun afprøve. Derfor ringede jeg til Dragør Fort og spurgte om man som “tursist” kunne komme og gå på fortet.
Jeg snakkede med en flink mand og han forklarede at man var meget velkommen til at komme og gå på fortet og nyde en smukke udsigt. Hvis der var nogen hjemme på selve fortet kunne man også prøve at spørge om man lige måtte kigge ind i fortets bygninger. Dragør Fort har en rasturent som finansierer selve fortet.
Men vores nye viden drog vi af sted til fortet. 15 min i bil fra Amager, og så er man der. Fortet ligger nærmest inden i Dragør havn. Vi parkedere bilen 50 meter fra broen over til fortet og spadserede os en tur på fortet. Udsigten var helt fantastisk. Det kunne dog godt have være lidt klarer i vejret. Men der er en smuk panoramaudsigt. Sverige og broen på den ene side og Dragør by og havnen på den anden.
Jeg har taget et panoramabillede som jeg ligger op
Jeg fandt i dag ud af at man ikke behøver at købe en ny Sodastream patron når den er tom. I Elgiganten kan man komme med sin tomme patron og få en ny fuld patron for 100 kr. Noget billigere end at skulle købe en helt ny.
Jeg har dog læst at man for nogle år siden også kunne få dem fyldt i Matas for 50 kr. Jeg er dog i tvivl om de stadigvæk gør dette!
UPDATE:
– Matas sælger ikke sodastream længere, og genopfylder derfor heller ikke
– Diverse isenkræmmere har sodastream og fylder kuldioxid på flasken for 100 kr
– Punkt1 har Sodastream og fylder kulsdioxid på din patron for 100 kr
– Elgiganten har Sodastream og fylder kuldioxispatron op for 100 kr
Det virker ikke som om der er sepcielt meget konkurrence på sodastreamområdet. Tilbehør, udstyr og opfyldning koster det samme over det hele…
Har DR P3 fundet deres nye Kanonkongen?
Umiddelbart kan man dog ikke sige de minder så meget om hinanden. Det er helt tydelig at Snebolden i hvert fald er en helt anden type end Kanonkongen. Han bruger massere af ungdommelig slang og accenten er så langt væk fra Kanonkongens smukke mønske accent som overhovedet er muligt.
Et lille citat fra Snebolden når han bliver spurgt ind til hvad han laver i sin fritid:
“Lounger med mine homies”
Kanonkongen ville nok have sagt: “Fester med gutterne”:-)
Men konceptet er vel egentlig det samme! En frisk fyr med et mærkeligt kælenavn.
Lad os se hvor stor Snebolden får rullet sig i de kommende år!
Puha, Danmark er varm for tiden. Både fredag og lørdag har temperaturen været oppe over 30 grader. I dag (søndag) har de lovet helt op til 32 grader, og kan allerede godt mærke at jeg tror de får ret.
Pga. varmen har mange af vores aktiviteter i denne weekend været udenfor…
fredag efter arbejde var vi på Amager Strand Beach Party – gratis beach Party til folket…Der var rigtig mange mennesker på stranden, og beachhouse dunkede derudad. Og det er kan jeg jo godt lide. Lisbeth og jeg var dog nok i den øvre aldersgrænse af målgruppen. Der var rigtig mange “smarte” unge mennesker. Stereotypen som deltog (mand): 23 år, boksershorts, 2-3 tatoveringer, trimmet og stod i bar overkrop og dansede let til musikken Stereotypen som deltog (kvinde): 22 år, Kort lys nederdel, lilla bikini, tatovering eller smykke og kom gående med Caipirinha Og der sad jeg så på et tæppe: 31 år, bleg, ikke det der ligner tatoveringer og Ecco-sandaler 🙂
Da vi forlod beach party kl 23.30 var der stadigvæk gang i den, og selvom det var proklameret at musikken skulle stoppe kl 24, holdt bilerne stadigvæk i lang kø for at komme ned til pladsen ved mole 3 (hvor festen blev afholdt). Generelt er det en rigtig dum ide at tage bilen ned til strandparken når der er arrangementer som dette. Amagerstrandvej er fuldkommen ufremkommelig for biler. Der er alt for mange biler og alt for mange mennesker der hele tiden skal passere gaden. Grib jernhesten i stedet for!
I går (lørdag) spillede Tyskland bronzefinale mod Uruguay. Da Danmark spillede en af sine kampe havde vi forsøgt at komme ned på Ofelia Beach til det VM arrangement TV2 afholder dernede, men den dag var det helt umuligt at komme ind. Lidt som om hele København havde fået den ide at de skulle på Ofelia Beach, så det måtte vi droppe. Derfor tænkte vi at vi ville prøve i går, hvor det “bare” var Tyskland som skulle spille. Denne gang lykkedes det. Vi kom ind, købte tre Somersby for en 100 kroneseddel og begyndte vores slagsange for Tyskland. Det var en super kamp og Tyskland vandt 3-2 ganske som blæksprutten Paul have forudsagt. Netop pga blæksprutten havde jeg også oddset på Tyskland, da det jo må forventes som penge i banken når Paul så sikkert har ført sine fedtede arme ned i den tyske “kagedåse”! Puha…den sætning giver et lidt mærkeligt billede på min nethinde…apropo…P3 Felix Smith og Sara Bro kørte i går noget de kaldte “Homopanelet” og en af homoerne kom med en meget smukt udtalelse: “hun vil jo bare have kørt en kævle op i sin kødpejs”…det er sguda smukt!
Hvad er det nu lige for en mærkelig drejning dette indlæg tager? Hmm måske jeg bare er ved at få solstik!? Im out of here! Hyg jer derude i sommervarmen…
Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt Sys Bjerre har ladet sig inspirere af denne skønne “Bollywood sang” fra Slumdog Millionaire eller om det bare er et pudssigt sammentræf 🙂
Har Sys Bjerre Stjålet, plagieret, lånt eller har de intet med hinanden at gøre? Døm selv!
Normalt er jeg ikke sådan en som skriver grimt om folk…Og det vil jeg da heller ikke gøre her, men jeg må dog sige jeg er på grænsen til det. Jeg er jo en stabil lytter af go’ morgen p3. Men mens de kendte stemmer holder sommerferie har P3 fået den gode ide at en Emil Nørlund skal styre programmet. Det fungerer simpelthen ikke for ham. Han var givetvis sjov i hjertflimmer, men passede nok også bedre til det koncept. På p3 får han kludret godt og grundigt rundt i de interviews og indslag han laver.
Ofte falder hans ideer og indslag simpelthen helt til jorden eller der bliver skabt en pinlig stemning, fordi Emil ikke helt har styr på emnet.
Ofte må jeg se mig selv skifte kanal til The Voice eller Nova…Og det holder jo simpelthen ikke!
Men altså jeg prøver stadigvæk, måske lykkes det for Emil på et tidspunkt. Hvis det bliver bedre, skal jeg retfærdigvis nok opdatere dette blogindlæg.
Kom så Emil du får en chance til, men så skal det altså også blive bedre!
SÅ fik han en chance til:
Nej Emil det lykkedes ikke! Ideen omkring havregrød på utallige måder var faktisk meget god, og jeg kunne nemt se en kogebog for mig. Hvorvidt den så fungerede helt optimalt i radioen er jeg lidt usikker på. Men du får credit for den gode ide.
Nyhedsopløsningen af praktikanten faldt helt til jorden. Specielt sidste dag hvor du ikke rigtig kommenterede de forskellige nyheder. Du havde valgt denne tilgang fordi en lytter havde bedt dig om at lade ham tale ud. Det var helt ved siden af.
Jeg har en lang række andre eksempler på kiksede situationer, men jeg skal ikke vade mere rundt i det.
Måske morgenkonceptet bare ikke er noget for dig Emil Nørlund. Det fungere faktisk helt fint når du styrer et program som kun spiller musik. Du har jo en fin viden om musik og din udtale af de engelske kunstnere er jo helt fin…Så fortsæt med det…
Endelig fik jeg updateret min Hero til Android 2.1. HTC har været længe undervejs med denne update…Men jeg vil ikke skælle ud på HTC her, det bliver der gjort nok steder på Internettet. Egentlig synes jeg det er flot at HTC overhovedet gider at bruge tid og penge på det, når de har så mange nye modeller på markedet.
Det lykkedes mig at få updaten ved at sætte datoen på telefonen et år frem. Da jeg havde gjort det gik det hele meget nemt. De forskellige updates kom helt automatisk.
Det tog ca 20 min så var den oppe og køre med version 2.1.
Jeg lavede ingen backup der jeg gik igang. Men mangler intet efter Update. Fedt
Kashmir spillede i Tivoli i aften. Det er første gang i år vi har haft tid til fredagsrock, og så er er Kashmir jo ikke det værste at starte med.
Jeg synes desværre bare altid jeg får en halvlunken oplevelse når jeg i dag ser Kashmir. Kashmir er for mig implicit med de glade 90’erere. Der blev til en hver fest med respekt for sig selv spillet Kasmir. Og dette fordi Kashmirs album i 90’erne var total festrock. Det var happy style med tråd, fede rytmiske tekster og velproducerede rytmeskift. Jeg elskede det! og når jeg hører de gamle numre som fx: “The Story of Jamie Fame Flame” (1994), “Rose” (1994), og “Bring back Superman” (1996), ja så bliver min mentale tilstand sparket dirkete i total partymode…Jeg tror ikke jeg er den eneste der har det sådan! Og så er er det gode spørgsmål hvorfor Kashmir – når de i dag spiller koncerter – ikke misbruger denne mulighed på det groveste. De kunne skabe den vildeste feststemning, men de vil ikke…De klamrer sig til alle deres nye numre, som uden tvivl er gode og af meget høj kvalitet, men ofte er så melankolske at de slagter en hver partystemning der måtte spire rundt omkring.
De gange jeg har set Kashmir er det gerne endt med at jeg er gået inden slutningen og på afstand kan jeg så høre at det aller sidste ekstranummer så endelig er et af de gamle partynumre. Det er bare for sent og det er bare for lidt. Jeg forstår simpelthen ikke at de ikke blander de festlige 90’ere med de gode numre de også har i dag. Det ville bare give en så meget federe stemning. Selvom man bliver ældre skal man vel ikke fornægte sin fortid? Og selvom numrene den gang måske var lidt simplere, skal man da ikke forklejne det smukke “danske” ordsprog – Less is More!
Come On Kashmir! Jeg synes det er helt fedt at i meget gerne vil være højpandende på jeres nye albums (og jeg hører det skam også), men når i så spiller koncert så spice det dog op med de glade 90’ere!
Den gang jeg boede på Falster, faldt Sankt Hans altid på en fredag eller lørdag – og der var derfor totalfest og farver. Herinde i København falder den altid på en hverdag…Hvad er det der sker og er det overhovedet mulig at årets og jordens gang på den måde pludselig kan ændre sig så radikalt?! Det er da synd for os Københavnere…Nå men, det gør jo i hvert fald at jeg de sidste mange år har været nødt til at tænke over hvor sent jeg kommer hjem og hvor mange øl jeg indtager, for jeg skal jo op på arbejde dagen efter.
Derfor var vi også i år nødt til at tage en stille og rolig Skt Hans aften på Amager. Vi var ellers inviteret til Nordsjælland hos nogle venner, men det havde jo været lidt absurd og tage, være der kl 20 og så allerede være nødt til at tage hjem kl 24…
Vi spiste lidt grillmad i vores gård her i Lykkehøj på Peder Lykkes Vej og tog så efterfølgende ned til Amager Strand. Vi gik ned til mole 3, men måtte gå til Mole 2 hvor bålet var placeret. Der var flere mindre bål, men det ved Mole 2 var virkede som det mest officielle. Der var rigtig mange mennesker og en god stemning. Vi sad på et tæppe tæt på bålet og hyggede. Vi gik hjem igen ved midnat.
Generelt må jeg sige at Amager Strandpark virkelig har haft en del gyldne momenter i år. Folk er begyndt at bruge det på en rigtig fed måde. Der er plads til det hele på Amager strandpark og altid en dejlig dynamik. Der må være nogle københavnske politikere der må have en rigtig god følelse i maven når de ser hvor meget denne menneskebyggede strand bliver brugt.
Jeg var i Bergen i sidste uge. Og jeg havde sat mig for at prøve Stoltzekleiven som mange nordmænd – og specielt bergensere – taler om. Stoltzeklieven – eller bare “Stoltzen” (Stoltsn for hardcore bergenser) i almindelig norsk tale – er ca 900 naturtrappetrin stejlt opad (det virker ikke som om der blandt nordmænd er helt enighed om det præcise antal trappetrin. Jeg har i hvert fald hørt mange bud på det). De 900 trappetrin er så langt fra ergonomisk korrekte som de kan være. Men det er også helt forkert at sammenligne det med en rigtig trappe. Du løber nærmest direkte op af bjerget…Turen skulle være ca 900 meter og på den strækning stiger du ca 300 højdemeter. Jeg startede med at småløbe fra mit hotel (First Marine) i Centrum og op til Stoltzen.
Stoltzekleiven start
Det gik rigtig godt til at starte med, her var det nemlig kun en lille stigning og trinnene var små. Jeg følte mig bare helt på toppen. Jeg var sikker på jeg nok skulle klare denne lille tur på 15-16 minutter… Pludselig begyndte trinnene at placere sig længere og længere fra hinanden. Det var nærmest umuligt at finde en fast rytme, da størrelsen på trinnene hele tiden ændrede sig. Men småløbe skulle jeg selvfølgelig stadigvæk forsøge at gøre. Dette var dumt! Efter 50 meters løb kunne jeg mærke syren i mine ben og min puls være på et helt forkert niveau. Jeg blev tvunget til at gøre stop. Normalt er jeg ikke den type der giver op/stopper op, men her måtte jeg melde hus forbi og tage en pause. 15 sekunders pause og så videre igen. Sådan gik det med pauser støt, roligt og lodret op. Jeg måtte holde i alt fire pauser inden jeg nående i mål. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er det mest ekstreme jeg har oplevet på så kort en strækning. Man bruger nogle muskler man normalt aldrig får brugt. Netop derfor tror jeg ikke man kan sammenligne det med at løbe. Selvom jeg synes jeg løber i et fint tempo kan det på ingen måde overføres til Stoltzen. Av mine lårbasser!
Men jeg kom op og jeg kom da også under 20 minutter som man siger en almindelig god motionist burde kunne klare det på (min tid var 19.00). Da jeg kom op og fik pusten kunne jeg nyde den smukke udsigt ud over Bergen og den smukke fjeldsø. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder på turen op…det var jeg simpelthen ikke i stand til (og jeg kunne jo heller ikke bruge tid på det:-)
Udsigt fra Stoltzen
Sø ved Stoltzen
Jeg løb på fjeldet tilbage til centrum. Ca. 4 km. Alt i alt blev det en god tur på lidt over 2 timer. Det var en hård tur, men jeg fik en masse smukke oplevelser. Bla. tog jeg lige et udkigsstop ved enden af Fløybanen. Her var den vildeste udsigt ud over Bergen. Hvis I vil læse mere om Stoltzen så er her nogle flere billeder samt nogle gode råd til hvordan du klarer Stoltzen:
Jeg er rigtig glad for jeg endelig fik prøvet Stoltzen. Selvfølgelig fordi det er en god oplevelse, men også fordi man på denne måde altid har noget at snakke med en bergenser om. Alle kender Stoltzen og har nogle gode anekdoter. Jeg har allerede prøvet det af på tre taxachauffører. Her er deres tre historier:
1: En gang i 80’erne fragtede to flyttemænd et klaver helt op på Stoltze. Her blev der så spillet lystige viser og samlet ind til et velgørende formål
2: Der bliver hvert år afholdt et specielt StoltzeLøb. Dette er et tilløbsstykke og folk kæmper for at få en plads (det er vist ret god PR for kendte personer)
3: Den bedste tid Stoltzen nogen sinde er blevet løbet skulle være 8.33…Dette er der vist også lidt delte meningen om. Jeg har i hvert fald hørt forskellige bud på den bedste tid.
