Youtubers, I har jo ikke noget tøj på!

Jeg sad ikke og så Guldtuben 2017 i forgårs, og går heller ikke ud fra der er så mange af mine “følgere” som så det. Vi er jo nok ikke lige i målgruppen 😉 Men i dag har jeg set lidt af det, og særligt et lille indslag med Anders Matthesen fangede min interesse. Måske nok fordi han gav de mange Youtubers en syngende verbal lussing (som det hedder i min generation – på Youtubsk hedder det “roast”).

Jeg er nået frem til, at det man som seer og publikum var vidne til, var en “Keiserens nye Klæder anno 2017”:

De bedrageriske vævere: mediebureauet Splay (som skruer et så absurd stort show sammen)
Kejseren: De nominerede til årets Youtuber
Folket til kejserens store march igennem byen: Publikum/Youtube-følgerne
Drengen der, som den eneste, råber sandheden om kejseren: Anders Matthesen

Jeg har lige tjekket flere af de nomineredes Youtubekanaler. Der er fuldstændig radiotavshed. Man skulle da mene at de normalt ikke holder sig tilbage, for at lave et hurtigt videoindlæg, når noget går dem på. Men måske de, netop nu, sidder og kigger ned af sig selv, og indser at det faktisk er rigtigt det som “drengen” råbte… “Vi har måske ikke noget tøj på!?”

I H.C. Andersens eventyr begynder folket faktisk at stemme i, sammen med drengen: “Keiseren har jo ikke noget tøj paa”. Hvorvidt Youtubernes følgere også begynder at stemme i sammen med Anders Matthesen, kan kun tiden vise 🙂

Men mit bedste bud er desværre, at det hele ender på samme måde som eventyret:

Og det krøb i Keiseren, thi han syntes de havde Ret, men han tænkte som saa: “nu maa jeg holde Processionen ud.” Og saa holdt han sig endnu stoltere, og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet, som der slet ikke var.

KH
Martin 🙂

Ps. Tjek Anders Matthesens indslag ud. Det er ret god grineren

Slinger i rumtiden

For et par måneder siden faldt jeg over Emil Taj Petersens bog “Slinger i rumtiden”. Den lød meget interessant, og da jeg jo selv er vild med sci-fi genren, lånte jeg den på biblioteket. Bogen er anderledes, sjov og tankevækkende.

Krigsveteranen Bark og knægten Tesk kidnapper en interplanetarisk prinsesse, hvilket sætter en række meget uheldige intergalaktiske ting igang.

Bogen er fantastisk humoristisk, og flere gange har jeg måtte tage mig selv i at grine højt mens jeg læste. Det er en ungdomsbog, men det gjorde bestemt ikke noget. De fleste som interesserer sig for sci-fi (og astrofysisk), vil være godt underholdt.

Jeg er vild med bogens fokus på “rumtid”. Og det var nok dette som har sat flest tanker igang hos mig. Og det er også her man skal holde tungen lige i munden. Men det var bestemt også det som gjorde den fed at læse. Jeg var allerede fra starten suget ind i astrofysikkens pudsigheder. Fx forklares hvordan tiden for en rumrejsende går meget langsommere, end for en person på en planet (pga planeterns tyngdefelter). Dette giver unægteligt udfordringer for rumrejsende, da de ikke føler sig hjemme nogen steder (på nogen planeter), for de føle sig altid håbløst bagud, når de vender tilbage til en planet. Lige præcis dette eksempel, er der ikke brugt voldsom meget tid på i bogen, det er bare et af mange pudsigheder der dukker op i bogens plot.

Vi har at gøre med vild, sjov og tempofyldt sci-fi.  Det er tydeligt at Emil Taj Petersen, har gjort sig rigtig mange fede astrofysiske overvejelser. Bogen lægger i høj grad op til en to’er, og jeg ser bestemt frem til at læse den.

Jeg kan klart anbefale “Slinger i rumtiden”!

 

“Warriors, come out to play”

Det er fredag morgen, og jeg er lige landet på min pind på kontoret. To beskidte kaffekopper står på mit skrivebord og bevidner ugens arbejde. Fredag er tid til at opsamling og oprydning. Bunker bliver samlet og de to kaffekopper tager jeg i hånden. Jeg har endnu ikke gået min kollega-morgen-hilse-runde, og tænker at det to kaffekopper – trods alt – ikke er mere uhygiejnisk, end at de kan komme med på min runde. Jeg går mod det første kontor med lange langsomme, men målrettede, skridt. De to kopper sørger jeg for rytmisk klinker mod hinanden mens jeg går mod min kollega Frank. Frank kigger på mig og udbryder “Warriors, come out to play”, med en anelse væsen i stemmen. Mange ting drøner gennem mit hoved. Hvorfor siger Frank det? (1)Er det fordi jeg er nyklippet (3 mm) og ligner en soldat, (2)er det fordi jeg har en ny striktrøje på som har et brutalt look, (3)er det fordi jeg går med så målrettede lange skridt. Da jeg kommer ind i lokalet, kan jeg se Franks kontormakker, Michael, er fuldstændig med på hvorfor Frank sagde som han gjorde. Jeg er et stort spørgsmålstegn. “Har du ikke set den?”, spørger Michael. Jeg kigger stadigvæk uforstående på mine to kollegaer…”The warriors, har du ikke set den?”. Jeg forstår nu at de refererer til en eller anden film, der må være fra et helt andet årti, end min storhedstid i 90’erne. Michael forklarer hurtigt plottet: Et fredsmøde mellem en lang række bander er arrangeret. En top-figur bliver dræbt, og banden “Warriors” bliver fejlagtigt beskyldt for drabet. Filmen handler så om hvordan “Warriers” skal flygte hjem til deres eget områder, og turen går selvfølgelig igennem samtlige af de andre banders “hood”.
Jeg smutter ind på mit kontor, og må selvfølgelig lige “youtube” filmen, og jeg må jo indrømme at jeg forstår referencen da jeg ser nedenstående klip. Et fantastisk klip, som med det samme overbeviser mig om at “The warriors” helt sikkert er en film, der mangler i min opdragelse:

Frank Herbert: KLIT

Jeg blev fornylig færdig med Frank Herberts “KLIT” (originaltitel: DUNE)
En virkelig god Sci Fi roman. Her er en sætning (et litani) fra bogen som jeg synes er helt fantastisk (og særligt i disse tider):

I must not fear. Fear is the mind-killer. Fear is the little-death that brings total obliteration. I will face my fear. I will permit it to pass over me and through me. And when it has gone past I will turn the inner eye to see its path. Where the fear has gone there will be nothing. Only I will remain.

Eller den danske udgave:

Jeg må ikke frygte. Frygt dræber sindet. Frygt er dødens forløber, der medfører den totale udslettelse. Jeg vil gøre front mod min frygt. Jeg vil tillade den at gå forbi mig og igennem mig. Og når den har passeret, vil jeg vende mit indre øje mod dens vej. Hvor frygten gik, vil intet være. Kun jeg vil være tilbage.

Julie Bundgaard forlader P3 til fordel for Radio 100!

Julie BundgaardØv! En af de bedste værter på P3 smutter. Jeg kan ikke forstå hvorfor P3 ikke kan holde på deres gode medarbejdere. Måske Julie havde brug for noget andet end P3. Livet er jo – trods alt – egentlig nok for kort til Nik og Jay på engelsk, men kunne DR så ikke have fundet noget andet til hende, eller været opmærksom på at hun havde brug for nye udfordringer? Der ville da være masser af muligheder i DR. Fx P6 Beat, P4, eller TV.

Men nu smutter hun til Radio 100. Jo jo, en spændende stilling som morgenvært, men det hjælper jo ikke noget, når jeg nok ikke får kappet navlestrengen til P3 – eller de andre DR programmer.

Men tak for en masse sjove timer på P3, Julie. Held og lykke med det nye.

Suede i Tivoli – anmeldelse – næsten pinligt!

Suedes koncert på Vega i onsdags havde fået mega gode anmeldelser. Derfor glædede jeg mig til at opleve dem i Tivoli i går (torsdag). Det nærmede sig dog næsten det pinlige.  Bandet forsøgte ihærdigt at kamuflere at de havde været nødt til at hyre en ny trommeslager ind til arrangementet i Tivoli. Samtlige numre blev sat igang af guitaristen, og flere af dem på en ikke naturlig måde. Man kunne høre at de på flere af numrene havde svært ved at finde rytmen, og breaks blev tydeligt  dirigeret af de to guitarrister.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad Suedes situation var. Måske var trommeslageren blevet syg lige inden koncerten. I så fald er de undskyldt. Men hvis bandet i god tid har været klar over at de ikke kunne stille med deres egen trommeslager i Tivoli, så er det ikke godt nok.

Nogen der har mere info?

 

Dansk folkeskole mod kinesisk – “Danmark mod HELE Kina”

Jeg har nu haft et par uger til at gå og gruble over programmet 9.z mod Kina. Det var jo et virkelig interessant program, hvor 9.z fik gevaldigt klø af den kinesiske klasse. Vi tabte i matematik, læsning og endda i samarbejde og kreativitet, hvor mange nok havde forventet vi havde vundet i.
Jeg må dog indrømme jeg synes der er noget galt med præmissen for programmet. Der var lagt op til at de to klasser skulle være helt almindelige gennemsnitsklasser. Men Harbin no. 69, som den kinesiske skole hedder, virkede ikke som en helt almindelig kinesisk folkeskole. Jeg kunne forstå på en af eleverne at hun rejste 60 km for at komme til skolen. Men hvorfor vælger man en skole der ligger så langt væk fra hjemmet? Måske fordi man er gået specifikt efter den skole, fordi man vidste den var bedst?! Endvidere havde den klasse der dystede mod danskerne gennemført en optagelsesprøve for at kunne starte på skolen. Dette vil formentlig betyde at rigtig mange kinesiske elever var blevet sorteret fra ved optagelsesprøven. Det er vel ikke helt fair at sammenligne en sådan klasse med en helt almindelig dansk folkeskole?

I forhold til de forskellige tests der blev dystet i, synes jeg der manglede at blive testet i noget meget væsentligt.
Jeg synes det havde været rigtig interessant, hvis der var blevet testet på elevernes evne til at handle selvstændigt og tænke ud af boksen.
I min kommune (Tårnby) fik nogle elevere sidste år nok af de uhumske toiletter på skolen, og tilmeldte sig derfor – på egen hånd – en konkurrence. De vandt konkurrencen og fik opgraderet toiletterne. Jeg er ikke sikker på at eleverne på Harbin no. 69, havde grebet uhumske toiletter an på samme måde.
I forrige uge, ville et par piger fra Nordjylland undersøge om stråler fra mobiltelefoner er farlige. De almindelige testværktøjer skolen havde til rådighed, kunne ikke måle strålingen, og derfor var de nødt til at tænke ud af boksen. De såede karse i vat, placerede det i et lokale med stråling og opsatte selvfølgelig også et kontrolforsøg uden stråling. Forsøget viste at karsen voksede meget langsomt, når det var placeret i et lokale med stråling.

Jeg siger ikke vi bare skal læne os tilbage, og tro at vores danske folkeskole er perfekt. Det er den langt fra, og vi kan lære meget at det kinesiske skolesystem. Men det kunne være meget interessant, at teste de to klasser i deres evne til at nytænke og tænke selvstændigt, som jeg mener er vigtige egenskaber når samfund skal forbedres og samfund skal ændres.

Nej, jeg synes heller titlen på programmet skulle have været: “9.z mod HELE Kina”. Og her tabte 9.z big time! men det er vel egentlig helt fair, når det er mod hele Kina…:-)

Værterne i Latex til dansk melodi grand prix

Der er altså noget mærkeligt noget ved det her!
Kan ikke helt sætte ord på, men der er noget der ikke rigtigt fungerer…er det bare “over the top”, eller er det endda en smule Pinligt?!

Pacific Orca Åbent skib – VERDENS STØRSTE VINDMØLLESKIB TIL KØBENHAVN

Jeg må altså lige gøre opmærksom på denne event på lørdag fra 10-17, som sguda lyder for viiiiiiild 🙂
Ta’ børnene under armen og kom til Åbent Skib på Pacific Orca på Kvæsthusmolen i København. Ingen stress, ingen jag og ingen shopping – kun et kæmpe skib med en kæmpe kran! Jeg vil helt sikkert være der…

http://www.byoghavn.dk/da-DK/Presse/Nyheder/2012/nyhed.aspx?newsid=D2D50553F85C4606A3A14BA9A770C427

DR og TV2: Public service eller flere klik?!

I søndags gik jeg rundt og var en smule mopset på TV2 og DR. Hele dagen kørte der en historie om at frugter og grøntsager, gør rigtig mange danskere syge. De mange udenlandske frugter er sprængfyldt med bakterier. Tv2 og DR brugte en masse tid på at forklare hvor de beskidte frugter kommer fra, og de havde også en masse spændende interviews med nogle biologer, men begge kanaler sluttede indslaget af med at forklare at man kunne gå ind på deres websider, for at finde ud af hvad man skulle gøre for at undgå disse bakterier.

Hvor meget ville det egentlig kræve af jer at nævne at de fleste af disse bakterier kunne undgås blot ved at vaske frugten ordenligt!?

Jeg er helt med på I gerne vil have os ind på jeres websider, men for fanden…I har public service forpligtigelser, og her kunne I sikkert have forskånet flere hundrede mennesker for maveonde, blot ved at have mindet folk om det lille råd at vaske frugten. I denne situation burde I have bidt i det sure bakteriefyldte æble og accepteret lidt færre klik…