Aircon – Stormen i Orlando

I Danmark er stormen Bodil ved at træde i land. I disse dage hærger vinterstormen Cleon det meste af USA. Det eneste sted der ikke er nogen storm, er i Florida. Men i stedet for at føle mig forbigået, har jeg bare min helt egen private storm – en storm af snot!

Denne snot-storm døber jeg hermed “Aircon”!
Håber du hurtigt driver videre, men det er bare lidt svært når du har små navnebrødre i samtlige lokaler, der hele tiden føder dig med ny energi…

Jul i Orlando

Ja selv i 25 grader, skal der jo også pyntes op til jul. Det er en smule mærkeligt at gå rundt i t-shirt mens Jingle-bell-rock drøner ud af højttaleren 🙂

Her har vi juletræet foran vores konferencested.

Jul i Orlando

Du ender altid det rette sted!

Det er 1999, jeg er lige blevet færdig med gymnasiet og står i Nykøbing Falster sportshal. Jeg har lige gennemgået en IQ test og været hos en læge som har fortalt at jeg jo er i fortrinlig form. Jeg er på vej ind mod et mødelokale. Et lokale hvor tombolaens skæbne skal træffe et valg for mig. Jeg har på forhånd besluttet mig for at hvis jeg trækker et lavt nummer, så vil jeg elske at tage imod tilbuddet om at komme i forsvaret, men hvis jeg trækker et højt nummer så kan jeg starte på lærerseminariet.

Mit liv – Version A (den virkelige)

Jeg kommer ind i lokalet og hilser pænt på staben der sidder derinde. Jeg stikker min hånd ind i tombolaen og trækker nummeret 20018. Det er et højt nummer og derfor ville skæbnen mig ikke jeg skulle ind i forsvaret. Det er jeg egentlig ok med, for så kan jeg komme i gang på lærerseminariet. Og da de spørger om jeg kunne være interesseret i at melde mig selv frivilligt, er jeg egentlig rimelig fast besluttet om at skæbnen havde valgt for mig.
Herfra går det hele slag i slag. Jeg starter på lærerseminariet, og afslutter det 2003. Jeg tager et år som skolelærer, før jeg flytter til København og starter på IT-Universitetet. Her fokuserer jeg på læring og IT, og får derfor job som uddannelseskonsulent med ansvar for e-læring i Tryg forsikring. Jeg er i Tryg i næsten 6 år, hvorefter jeg begynder at føle det er tid for mig at komme videre. Der er slået en utrolig spændende stilling op i Forsvarsakademiet som akademisk medarbejder i Institut for pædagogik. Den akademiske medarbejder skal have ansvar for pædagogik og fjernundervisning/e-læring, hvilket tiltaler mig rigtig meget. Jeg søger stillingen og får jobbet.

Mit liv – Version B (et tankespil)

Jeg kommer ind i lokalet og hilser pænt på staben der sidder derinde. Jeg stikker min hånd ind i tombolaen, og trækker nummeret 218. Det er et lavt nummer, og derfor vil skæbnen mig, at jeg skal ind og aftjene min værnepligt. Det er jeg egentlig helt ok med, for jeg har hørt meget godt om forsvaret. Jeg får afsluttet min tid som menig, men jeg har det egentlig rigtig fint med måden forsvaret fungerer på, så derfor fortsætter jeg som konstabel og ender som sergent. Jeg arbejder mig videre op i systemet. Jeg ligger stor vægt på formidling, og sætter en ære i at lave den bedste undervisning, for de mennesker jeg har ansvaret for. Derfor er det meget naturligt for mig at starte i Forsvarsakademiet, i Institut for pædagogik, da tilbuddet melder sig.

Back to the real world!

Det kan godt være skæbnen tager nogle valg for en, men i sidste ende tror jeg på man vil ende præcis det rette sted. Og måske endda det samme sted, hvad enten det er den ene eller anden vej man går.
Lige meget hvilket nummer jeg havde trukket i tombolaen, har jeg en eller anden fornemmelse af at jeg var havnet i Forsvarsakademiet. Jeg skal starte til september 🙂

Bankfejl på Facebookside:-)

Nordea sendte her til aften en officiel wall-post til alle sine 15.000 “medlemmer”. Det var åbenlyst at der var tale om en privat besked, som ikke skulle have været publiceret.

Nu var det jo jo heldigvis ikke en fatal fejl, men det er da alligevel lidt uheldigt, når nu det bliver sendt ud til 15.000 mennesker…

“Helle” har nok rimelig røde ører, og jeg kan egentlig godt forstå at Nordea, efter den sidste kommentar valgte at slette tråden:-) Man kunne fornemme at debatten var begyndt at køre af sporet…

Men et skønt lille eksempel på hvordan man som virksomhed, skal tænke sig rigtig godt om, når man bevæger sig ud på de Sociale Medier.


MÅDER TIL AT BIBEHOLDE DEN SUNDE SINDSSYGE

  1. Sæt dig i din bil i frokostpausen med solbriller på, og peg med en hårtørrer på forbipasserende biler. Hold øje med, om de sænker farten.
  2. Kald dig selv over samtaleanlægget uden at forvrænge stemmen.
  3. Når nogen beder dig om at gøre noget, så spørg altid, om de ønsker pommes frites til.
  4. Stil din skraldespand på skrivebordet, og mærk den ‘Ind’.
  5. Hæld koffeinfri kaffe i kaffemaskinen i tre uger. Skift til espresso, når alle er kommet sig over koffeinafhængigheden.
  6. Skriv ‘For seksuelle ydelser’ på alle dine checks.
  7. Afslut alle dine sætninger med ‘i henhold til profetien’.
  8. Drop enhver brug af tegnsætning.
  9. Hop så vidt muligt i stedet for at gå.
  10. Spørg folk, hvilket køn de har. Grin hysterisk, når du hører svaret.
  11. Sig ‘ud af huset’, når du køber mad i en drive-in-restaurant.
  12. Syng med, når du er i operaen.
  13. Gå til digtoplæsning, og spørg, hvorfor digtene ikke rimer.
  14. Hæng myggenet over din arbejdsplads, og spil tropiske lyde hele dagen.
  15. Sig til dine venner, at du ikke kan komme til deres fest fem dage i forvejen, fordi du ikke er i festhumør.
  16. Bed dine kolleger om at tiltale dig med dit brydernavn, ‘Rock Hard’
  17. Råb: ‘Jeg vandt, jeg vandt’, når der kommer penge ud af pengeautomaten.
  18. Råb: ‘Løb for livet, de er sluppet løs’, mens du løber mod parkeringspladsen, når du forlader Zoologisk Have.
  19. Sig til dine børn over middagen: ‘Vi er desværre nødt til at afskedige en af jer på grund af økonomien.’

Point eller pointe? Hvordan skal det udtales?

Point eller pointe? (Udtalelse: ‘poæng’, ‘poængde’ eller ‘pøjnt’?)
Man kan nogen gange høre folk sige: ” jeg kan godt se dit point” (med engelsk udtale: ‘pøjnt’).Jeg har faktisk så sent som i dag, hørt den engelske udtale flere gange.

Her er tale om en sammenblanding af to forskellige ord:

  • point: dem, man tæller i fx spil – udtales ‘poæng’
  • pointe: essensen i det, man siger (eller slutningen på en vittighed) – udtales ‘poængde’

På engelsk hedder begge dele “point”, og det er tydeligvis det, der er smittet af på en sætning som den ovennævnte.

korrekt dansk siger man: “Jeg kan godt se din pointe” (‘poængde’).


Social Business og videndeling – fyraftensmøde med Louis Richardson

Jeg var til fyraftensmøde med amerikaneren Louis Richardson i dag. Louis er “Social Business Evangelist” hos IBM, og har en masse spændende tanker om dette emne. Social Business er det nye Corporate Buzzword, og noget alle virksomheder med respekt for sig selv, bør bruge tid på de næste par år – hvis de da ikke allerede er gået i gang. Social Business er født af de sociale medier som Facebook, Twitter, YouTube, etc. For at kunne arbejde “socialt” i virksomheden, skal funktionaliteter og muligheder fra de sociale medier bringes ind på virksomhedens serverpark.

Louis er ikke specielt glad for emails, og startede ud med et eksempel på hvordan emails dræber alt innovation og stavnsbinder os til indbakken.  Louis havde en gang en chef som ofte gik på weekend fredag kl 14. Når chefen kom tilbage til sin mailbox mandag morgen, så lå der 150 nye ulæste mails (desværre kender jeg selv alt for godt den situation, dog ikke helt så ekstremt). Social Business kan bla. hjælpe med at komme alle disse email til livs. Der er som sådan ikke noget galt med emails, men vi bruger dem bare forkert. Emailen skal ikke bruges til uendelig lange beskeder, men mere som et notifikationssystem. Dvs en kort besked som fx linker videre til et bedre medie eller informerer om at der er gang i en onlinedebat, som kunne være relevant for dig at deltage i.
Louis er fra IBM, og derfor fortalte han selvfølgelig også om deres løsning til virksomheder “IBM Connections”. Du kan her se en et lille eksempel på hvordan Connections kan hjælpe virksomheden.

Louis mener vi i fremtiden, i langt højere grad, vil arbejde tværfagligt, og ikke fokusere på titler men på kompetencer. Hvis du fx ved noget om blogging, så skal du selvfølgelig have mulighed for at give input til den projektgruppe som arbejder med dette, selvom du er kantinedame. Vores viden skal samles online, og ikke ligge på vores mailserver (som jo bliver slettet når medarbejderen forlader virksomheden). På denne måde kan vi i langt højre grad videndele, og vi beholder historisk viden. Vi skal – som Louis siger – gå fra at være en organisation, til at være en organisme.

En af Louis’ grundtanker er

My value is not how much I know,

but how much I share what I know

Jeg synes Louis rammer hovedet på sømmet her. Din viden kan gøre at et projekt ikke behøver at bruge 14 dage, på at genopfinde den dybe tallerken. Du kender det jo godt. Du har sikkert oplevet, tilfældigt, at dumpe ind i en projektgruppe. Du giver noget viden/information, som speeder processen betragteligt op. Hvis projektet ikke havde fået denne viden, så havde de brugt flere dage, eller uger på – i bedste fald – at komme til den samme konklusion. Prøv fx en gåde:

“En gedebuk stod med forbenene i Norge og bagbenene i Sverige. Hvem havde ret til at malke den?”

Hvis ikke du får hjælp til denne gåde, kan du måske gå i flere dage og tænke på hvordan den løses. Men nu får du så et lille tip fra en kollega: “husk at en buk er en han”… Er du nu tættere på løsningen?…

Svar på gåden:
“En gedebuk kan ikke malkes, og derfor kan hverken nordmanden eller svenskeren malke den.”

Du løste altså opgaven/gåden langt hurtigere, end du kunne have gjort uden din kollegas viden.

Louis sluttede med en række myter om Social Business. Jeg har fundet en YouTube, hvor du kan se ham præsentere disse myter. Hermed kan du også få en fornemmelse af hvordan han var som oplægsholder…super inspirerende!

Museskader – ondt i pegefinger, skulder og arm. Det rigtige udstyr er altafgørende, ved smerter i pegefinger

For fire år siden, havde jeg store problemer med smerter i min pegefinger, når jeg brugte musen meget. Ofte var jeg nødt til at holde lange pauser. Jeg begyndte at tage musen over i den venstre hånd, hvilket virkede ok, da jeg først havde lært det, men så begyndte jeg pludselig også at få ondt i den venstre pegefinger. Da mit job er rimelig svært at udføre uden brug af computer, måtte jeg forsøge noget andet.
Jeg undersøgte markedet og fandt frem til en RollerMouse:

Jeg laver ikke dette indlæg for at reklamere for denne Rollermouse – den bliver vist ikke engang produceret mere. Men der bliver lavet en lang række andre lignende produkter. Det fede ved denne type “mus” er at man kan benytte begge hænder. Jeg flytter markøren (rullen) med højre hånd og klikker med venstre, og ofte bytter jeg rundt uden problemer. Man kan endda også klikke med rullen (ved at trykke på rullen). Dette giver en perfekt alsidighed, hvilket er ufattelig vigtigt i forhold til at undgå museskader. Jeg har aldrig haft problemer med min pegefinger efter jeg gik over til denne type “mus”.

spil ikke sej
det rigtige udstyr vil hjælpe dig! 🙂

Gave til chefen – hvad skal man give?

Jeg har tit problemer med at finde gaver til mine kollegaer når de har fødselsdag, men her forleden skulle jeg så finde en gave til min chef. Det var straks endnu værre. Ved egentlig ikke rigtig hvorfor. Måske fordi jeg trods alt ikke kender ham så godt som mine kollegaer.

gaveideer jeg havde:

  • Musik
  • biografbillet
  • Rødvin
  • bøger

Det endte dog med en smartbox, som jeg faktisk syntes var en rigtig god ide. Her behøver jeg ikke tage stilling til om han skal tage på museum, ølsmagning eller faldskærmsudpring. Det kan han jo så helt selv beslutte.

Han blev meget glad for gaven 🙂

 

Logik og forandringsledelse

I går havde jeg en spændende diskussion med en kollega, om hvordan ens egen logik ikke altid holder helt i forhold til at skulle lede en gruppe mod forandring. Hvad der er logisk for dig et sjældent logisk for medarbejderen, eller den du nu måtte diskutere med.
Min kollega havde et rigtig godt eksempel: forestil dig en person der står 200 meter over jordens overfalde og skal til at tage sit først elastikspring. Personen er meget nervøs og tør ikke at hoppe. “Elastikinstruktøren” forsøger ihærdigt at forklare personen at der aldrig er sket et uheld de 4000 spring som han har hjulpet med. Dette er er Elastikinstruktørens logik, men ikke den nervøse persons logik. Man kan ikke vide hvad personens logik er, uden at spørge om, og derfor er det netop sådan man skal gå til ham. Spørg ham hvorfor han er bange for at springe. Få ham til at sætte ord på den logik han selv har opbygget. Vha dialog vil det formentlig lykkes at tage springet.

Hvis vi overfører det til en mere corporate situation, kunne man fx forestille sig at der skal implementeres et nyt og smart IT system. Måske er det ikke altid det bedste blot at forklare hvor smart dette nye system det er, hvordan det letter ens hverdag og hvor godt det er for virksomheden. Det er ikke sikkert dette er medarbejderens logik. Måske er medarbejderens logik fx at han/hun egentlig synes det er ok på den måde det allerede kører i dag, eller at dette nye smarte IT system bare er endnu et forsøg på at effektivisere og dermed få os til at arbejde hårde. For at finde medarbejderens logik skal man spørge ind, og dermed arbejde med den egentlige problemstilling. Det er egentlig common sense, men alt for mange glemmer det.

“Skrivebordsfisk” – en gave fra chefen

En af mine veninder har fået en guldfisk, og det er der jo egentlig ikke noget galt med! MEN hun har fået guldfisken af sin chef, som har fået den geniale idé at alle medarbejderne skal have en guldfisk stående på deres skrivebord. Denne guldfisk skal de navngive, fodre når den er sulten og skifte vand når det trænger. Altså tage det fulde ansvar for det lille kræ.

 
What the f…! Hvad sker der lige for den chef?! På hvilket smart amerikansk manager kursus har han fået idéen til denne absurde handling!? Grundtanken må være noget med at hvis medarbejderne tager ansvar for fisken og bliver glad for den, så bliver det overført til de arbejdsopgaver de udfører. Hvis jeg var leder et sted hvor medarbejderne manglede glæde og motivation i jobbet ville min første tanke nok ikke være at give dem en guldfisk. At forære mine medarbejdere en guldfisk ville komme meget langt nede på min liste. Ja, jeg tror faktisk min liste vil se sådan ca sådan ud:

Min huskeliste til at motivere og skabe glæde ved arbejdet for mine medarbejdere:
1: Husk at rose dem
2: Husk at anerkende deres arbejde og personlighed
3: Prøv at finde motiverende arbejdsopgaver

..
59: Indfør ens uniformer. Gule til mænd og blå til kvinder
60: Hav altid snack-tørfisk stående i tekøkkenet

61: Opstil radio i det åbne kontorlandskab som kun spiller Fede Finn & Funny Boyz
62: Forær medarbejderne en guldfisk

Hvad med weekenden? Skal fisken så ikke have mad i weekenden? Eller skal man hver fredag eftermiddag tage sin fisk under armen og fragte den med i tog og bus hjem til sin lejlighed. Hvis du virkelig havde en ansvarsfølelse for fisken, så havde du gjort det! Hvad med ferier, jeg er overhovedet ikke sikker på man må have en sådan bowle med guldfisk med på flyet… Du kunne selvfølgelig også aftale med en kollega at han ville fordre den mens du var væk, du skal selvfølgelig så bare huske at ringe ind til firmaet hver dag og sikre at det er blevet gjort! Og hvis du ikke kan overtale en kollega til at hjælpe dig må du jo bare droppe ferier og weekender…Skøøøønt!
Åhhh gud, jeg har skrevet mange udråbstegn og spørgsmålstegn i dette indlæg. Men det er sgu også fordi min hjerne fyldes med disse tegn når jeg tænker på denne absurde situation…Det her er simpelthen for langt ude!

big-fish-in-bowl

Jeg drømte at, et “afrikansk folkeslag” skulle lære DiSC

Vi er på Falster i denne weekend. Det er lang tid siden vi har været hernede.
LisB havde lovet sine forældre at vi ville kokkerere for dem. Vi lavede rejer med chili-hvidløg til forret og lasagne med en masse grønsager og selvfølgelig chili. Det var altså Chilitema og det var selvfølgelig mig som skulle skære disse chili ud. Det er jeg nemlig god til. Det er noget man lærer som hjemkundskabslærer…Problemet ved chili er bare at man ikke kan vaske det 100% af hænderne. Det lykkes i hvert fald ikke for mig…
De der Chili blev en vigtig del af den drøm jeg i nat havde. Sjældent et fødevareprodukt får så meget indflydelse på min drøms handling.


Jeg må jo hellere forklare. Da jeg gik i seng i aftens (efter at have set svensk melodigrandprix 2010… Bonusinfo kan lige viderebringes: svenskerne får ikke en chance til det internationale) startede en pudsig drøm om at jeg skulle undervise et “afrikansk folkeslag” i profilanalyseværktøjet DiSC (et værktøj vi bruger en del tid på, på mit arbejde – Jeg er selv typen i over D hvis nogen kender til dette). Det startede alt sammen meget fint, og “folkeslaget” kunne godt forstå ideen med at de skulle kunne håndtere det vigtige profilværktøj. De var altså med på ideen, og jeg kunne begynde undervisningen af dem. Men pludselig begyndte der opstand blandt flere af folkeslagets medlemmer. De begyndte at vende sig imod mig og DiSC. De fik hurtigt hele gruppen med på at DiSC var roden til alt ondt og stemning blev hård og ubarmhjertig. Det er der jeg vågner op! Det sviger mange forskellige steder på min krop og særligt i mine øjne. Mine chilibefængte fingre må på en eller anden måde have strejfet alle udsatte områder på min krop, og det havde jeg ellers prøvet på at undgå hele aftenen. Jeg måtte ud og skylle mig og efter en halv times tid var jeg god igen.
Men jeg synes det er synd at det “omdrømte” folkeslag skulle miste motivationen for det spændende profilværktøj bare pga at jeg skulle gnide mig ind i chili! Uden chili tror jeg folkeslaget var blevet de bedste profiltypekendere i hele Afrika.