Skønt at være på arbejde igen

I sidste uge hev jeg min cykel ud at carporten og cyklede på arbejde efter små 3 ugers sommerferie. Vi har haft en fantastisk ferie sammen alle fire. Vi har været i sommerhus og været hjemme, og ellers forsøgt at lave så mange hyggelige, sjove, afslappende og underlige ting som muligt. Når man holder ferie med børn på 1 og 5 år, så er det altså meget på deres præmisser. Sådan er det, og det gør jeg faktisk meget ud af, altså at det skal være på deres præmisser. Men for søren, hvor man så efter ferien, savner hverdagens rutiner, og voksentid på kontoret 🙂 Jeg har nogle vildt spændende projekter igang på mit arbejde, så det hjælper bestemt også på det, men lige meget hvad, så er der mange ting jeg savner ved hverdagen, når jeg holder ferie. For det første lever jeg bare langt mere sundt i hverdagen. Jeg drikker mindre alkohol, jeg husker mine vitaminer, jeg får sundere mad, etc., etc. Jeg tager ofte 3-5 kg på, efter en lang ferie, og det er desværre også tilfældet denne gang. For det andet, så savner jeg min cykeltur. Særligt den om morgenen. Det er ofte der jeg rigtigt vågner, og bliver klar til dagens strabadser. Det er også på cykelturen jeg får de mange gode, sjove og mærkelige ideer. For det tredje så er jeg faktisk ret vild med familiens hverdag. Særligt eftermiddagene, hvor jeg henter pigerne på min cykel, ved 15 tiden. De elsker begge at cykle. Hvis jeg henter Andrea så kommer hun bagpå i barnestolen. Hun elsker det. Hvis jeg også henter Amanda, så cykler hun på sin fine lyserøde cykel ved siden af på fortovet (vi er dog så småt begyndt at øve at hun cykler på vejen sammen med mig). For det fjerde, så har jeg det lidt som Pippi, som gerne vil starte i skole, så hun kan holde ferie 🙂 Jeg nyder weekenden langt mere, når den starter efter en lang arbejdsuge, end når man bare har ferie uge efter uge 🙂

Nå, men nu må jeg hellere komme i seng, så jeg er klar til hverdagen igen i morgen. Jeg vedhæfter lige lidt billeder fra vores fantastiske sommerferie 🙂

Billeder fra ferie

Når mor og far skal få en splint ud af barnets finger…

Jeg kom tilfældigvis forbi Line Kjeldsens instagramprofil, og fandt nedenstående tegning, som bare er så “spot on”. Denne splint-situation har vi stået i flere gange, og jeg kan nærmest høre os, have præcis den skrige-dialog som far, mor og barn har på tegningen 🙂 Der er ikke noget bedre end når ens hverdags-forældre-opgaver, bare bliver illustreret på fineste vis. Jeg skrev til Line og spurgte om jeg ikke måtte vise hendes tegning på min blog. Det måtte jeg heldigvis gerne 🙂

PS. Find mere fra Line Kjeldsen

Jeg tror simpelthen jeg bliver nødt til at skrive denne historie til Line Kjeldsen – i håb om at hun vil illustrere den:

Du er med dine børn hjemme hos bedsteforældrene. Klokken er 19.30, og I er så småt på vej hjem, så det passer med at børnene kan sove i bilen. Du har lige børstet tænderne på børnene, og er ved at pakke bilen. Du kommer ind i stuen for at fortælle ungerne, at de skal begynde, at bevæge sig ud i bilen, og opdager så bedstemor lige har givet dem en stor is…åhhh crap, vi rykker da bare lige tilbage til start 😉

KH
Martin

Trafiklys – Hvad er det gode svar til sit barn

I morges på vej på arbejde var vi en flok cykler der stoppede for rødt. Det er et af de kryds, hvor man føler sig lidt dum over at stoppe, da man kan se flere hundrede meter til alle sider – og der er ingen biler.  Pludselig kører en yngre cyklist uden om os alle, og kører over for rødt i det øde lyskryds. Et par cykler foran mig, venter en mor med hendes datter på 4-5 år, og jeg hører den lille pige spørge sin mor: “Hvorfor kørte han over for rødt?” umiddelbart efter bliver det grønt og vi sætter igang, og jeg hører derfor ikke hvad moderen svarer sin datter. Hele turen frem til arbejde tænker jeg på, hvad moderen mon svarede sin datter, og jeg tænker på hvad jeg selv ville svare hvis jeg stod i samme situation med min datter. Jeg kunne ikke finde et godt svar, som ikke på en eller anden måde havde en hage. Men jeg er 100% sikker på jeg en dag får spørgsmålet fra min datter, hvis hun ser en person cykle over for rødt…og hvad gør jeg så? Jeg har jo ikke noget godt svar parat? Kan du hjælpe?

Headbanging: En af de vigtige ting i livet

Som forældre er der bare nogen ting som er kampafgørende at lære sine børn. Man forsøger at præge dem i den retning man tror på er givtigt for deres videre liv. Man har ikke mange år til at indpode dem, da de formentlig i løbet af teenagealderen, begynder at blive immune over for alle ens guldkorn.

Men jeg kan nu, som forældre, sætte et af de vigtige flueben! Og jeg er mega stolt: Kronprins Frederik fyldte 50 år for et par dage siden, og i den anledning var der et show, til ære for Kronprinsen, på TV. Frederik er heldigvis glad for rockmusik, og derfor var et par af indslagene fyldt med “tråd” (elguitar+distortion). Amanda havde fået lov til at være længe oppe den aften hvor dette show blev vist i TV, og da Dizzy Mizz Lizzy træder op på scenen og begynder at spille for Kronprinsen og de 12.000 mennesker i Royal Arena, begynder Amandas hoved med det samme at svinge voldsomt. Hendes hår flyver rundt i den svedigste headbanging. Jeg sidder og observerer hendes dans fra sofabordet, og jeg får næsten tårer i øjnene…mission accomplished!

Jeg behøver ikke at lære, og præge, Amanda mere. Jeg er fuldstændig tryg ved Amandas videre færd i livet… Når man mestrer den fantastiske kunst “at headbange”, ja, så kan intet stoppe én.

Livet står med åbne arme og byder dig velkommen, Amanda. Når du en dag er ved at koge over af glæde…så headbang! Når du en dag er forsvundet dybt ned i kulkælderen af sorg, ja så fåk det hele…og headbang!

Stille Ninja – et digt fra det mørke rum

Jeg skubber ganske stille dynen væk
Andrea sover i sin tremmeseng
på listefødder afsted som en Ninja i natten
jeg tænder intet lys jeg siger ikke en lyd
i mulm og mørke sætter jeg mig ned
for erfaringen siger mig at jeg ikke bør stå
jeg famler efter vandhanen finder den – succes
vasker tørrer stadig uden en lyd
jeg sniger mig tilbage Ninja under dyne igen
Andrea sover i sin tremmeseng

Skolepatruljer lever et udsat liv

I går læste jeg i forskellige medier, at de danske skolepatruljer lever et udsat liv. På landsplan har hele 33 procent af de danske skolepatruljeelever, oplevet at blive råbt ad eller at få fingeren af fx bilister. Det viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring, blandt 987 skolepatruljeelever i hele landet.

Jeg blev voldsomt forundret. Skolepatruljen er formentlig det tætteste mange danske skoleelever kommer på et reelt “erhverv”, og altså første gang de udfører en samfundsmæssig vigtig opgave. Og så skal de sgu ikke mødes af mavesure voksne/forældre, som sviner dem til, fordi de har fået det forkert ben ud af sengen – eller fordi de er “freaking stressed out” pga. deres selvvalgte karriereliv.

Derfor:

Hvis du sidder i din bil, og bliver stoppet af en teenager i gul vest, så smil! Også selvom du er ved at eksplodere, i aggression over at du nu kommer et helt minut senere på arbejde. Det er din forbandede pligt – som voksen/forældre – at smile til den teenager, lige meget hvor irriterende han/hun måtte se ud, og lige meget om han/hun stopper dig til ingen verdens nytte. Og hvis du så meget som begynder at hæve langemand og udtale f-ordet, så lover jeg dig, at der resten af dit liv, vil hvile en forbandelse over dig. En forbandelse der gør, at hver gang du kører forbi en skole, så vil du blive stoppet af en skolepatrulje. Ikke bare om morgenen, men på alle tider af døgnet – til evig tid! AMEN!

KH

Martin

Andrea – The “garbage man”

Øvelse gør mester! Andrea har nu langt om længe lært hvor skraldepanden er placeret i køkkenet 🙂

Hun er nu begyndt, på egen hånd, at gå over med skrald, hvis hun finder noget. Det er dog desværre ikke kun skrald…Her sidst på eftermiddagen gik hun målrettet over i skabet med børnekopper, tog en kop, og løb over og smed den ud 🙂

@Andrea, du er awesome! 🙂

Cleaning out my closet…og fandt en pengepung

Her den anden dag forsøgte jeg at rydde lidt op i en af mine gamle rodekasser. Se hvad jeg fandt: Min pengepung fra starten af 00’erne (fra før jeg designede zitypungen)! Det var sgu en helt lille tidslomme 🙂

Desværre var der ingen sedler i 😉 og ej heller nogen billeder…det havde ellers været sjovt!

Crazy hyggelig jul 2017

I har ikke hørt fra mig, her på bloggen, i næsten 3 uger. Det vil jeg sige undskyld for. En af årsagerne er ret nørdet, og jeg skal skåne jer for detaljerne, men det handler om at jeg har været tvunget til at skifte webhotel. Den anden – og nok den vigtigste – årsag til mit fravær på bloggen, er, at det har været jul og nytår. Juleferie burde jo egentlig være en periode med ro og fred i en lille familie. Men det har bestemt ikke være tilfældet for vores familie. Det er vigtigt at slå fast at vi har haft en fantastisk dejlig jul, men rolig kan man bestemt ikke kalde den. Jeg bor jo i København, med min hustru og vores to piger, men vi er begge opvokset på Falster, og har derfor den fordel at begge dele af familien er placeret der. Dette er jo fantastisk for os, når vi skal hjem til jul, for så kan vi besøge begge familier. Men det er pludselig gået op for mig hvor crazy denne “jule-operation” faktisk er med to børn (0 og 4 år):

Den 23. december pakker vi bilen i København, og er nødt til at have traileren med, for julegaverne, alene, fylder hele bagagerummet, og da vi jo skal have både barnevogn, weekendseng, guitar, etc med, så er det fuldstændig mission impossible at få plads til tingene i bilen. Vi kører først til min bror og hans familie i Nyråd, bytter gaver og spiser julegodter. Vi kører videre til min mor og far på Nordfalster, fælder juletræ, og bytter julegaver, og efter gløgg og mere juleslik, kører vi videre til min hustrus familie på Sydfalster. Her pakker vi bilen og traileren ud, og overnatter. Den 24. holder vi en fantastisk hyggelig jul. Den 25 pakker vi bilen til bristepunktet og begiver os tilbage til Nordfalster, hvor vi skal afholde julefrokost med min del af familien. Ved ankomst tømmer vi bilen for et utal af tasker, barnevogn, weekendseng, etc, etc, og holder en sjov og hyggelig julefrokost. Dagen efter pakker vi bilen til bristepunktet igen, og kører tilbage til Sydfalster, hvor vi skal holde julefrokost med min hustrus familie. Vi holder en fantastisk hyggelig julefrokost. Den 27. står på heldags jule-raflings-tradition på værtshuse i Vordingborg med min bror og nogle knægte. Den 28. står på surprice 40-års-fødselsdags-brunch i Nykøbing Falster. Om aftenen pakker vi bilen og traileren til bristepunktet og drager mod København, for vi skal hjem og gøre vores hus klar til at holde nytårsfest. Efter veloverstået nytårsfest med seks overnatende voksne og fem børn, havde vi 8 timer tilbage af 1. januar, inden vi skulle på hovedet i seng, for at være klar til årets første hverdag (job og børnehave)……vildt mine unger overhovedet har kunne håndtere det. Men de er så seje, og vi voksne må jo så bare forsøge at følge så godt med som muligt 🙂 Og slutteligt må også lige nævnes, at alle juledagene samtidigt stod på host og hakken hos os alle fire, og særligt Andrea var ramt, fordi hun også er ved at få tænder (hun ramte 40 i feber to af dagene).

Og nu sidder jeg her tirsdag aften d. 2. januar, efter en helt almindelig arbejdsdag og blogger. Det er fantastisk at holde jul og nytår, men kors hvor er hverdagens røv-kedelige rutiner også er den rene eliksir for krop og sjæl 🙂

I må alle have en fantastisk nytår!

Koloni for små børn!

I 80’erne og 90’erne fandtes der en tommelfingerregel som lød: “En overnatning, per år barnet er”. Dvs hvis barnet er tre år, kan det have tre overnatninger væk fra hjemmet. Jeg ved ikke om den regel findes i dag? 😉 Men lige meget hvad, så er det den regel Amandas børnehave forholder sig til. Hvis barnet er blevet fire år, så skal barnet nemlig med på koloni (i Gedser) – og det er fra mandag til fredag. Vi forældre må ikke ringe til barnet under opholdet. Vi bliver kontaktet hvis der skulle være nogen problemer – og intet nyt er godt nyt.

Amanda tog afsted i går, så nu er der rimelig stille i vores lille hjem 🙂 Jeg er vild med dette koloni-koncept, men jeg må indrømme, at jeg selvfølgelig godt har kunne mærke nogle ængstelige følelser og tanker i min krop op til turen. Fire dage, og så så langt væk! Amanda har aldrig sovet hos andre end bedsteforældrene, og aldrig i fire dage. Og forestil jer så hvordan disse følelser og tanker har været hos moderen 😉 Amanda har fra første gang vi nævnte turen for hende, været fyr og flamme. Hun har glædet sig – ja – som et lille barn 🙂 Og hun har været top-klar til turen.

Til alle de personer vi har fortalt om denne tur har reaktionen været den samme: “Sjit, det er lang tid hun skal være væk” og “Vildt, tager børnehaver stadigvæk på koloni?”. Og vi kan jo kunne give dem ret i begge ting. Det er sgu lang tid, og vi var heller ikke klar over at der stadigvæk findes børnehaver, som stadigvæk tager på koloni i så lang tid.

Men jeg er 100% sikker på, at denne tur vil være noget af det bedste Amanda nogen sinde har oplevet. Jeg kan jo også selv huske mine ture på koloni fra jeg var helt lille, og det er intet mindre end fantastiske minder…og kors hvor jeg lærte meget på de ture. Der kan helt sikkert, i dag, findes mange forældre som nok vil sætte foden ned, og ikke lade barnet komme afsted på så lang en tur. Og jeg kan jo fint forstå det. Jeg mærker det jo også indeni. Men hvis barnet føler sig parat til det, så tænker jeg, at man som forældre skal strække sig langt for at give barnet denne helt unikke oplevelse. Jeg føler mig faktisk priviligeret over at Amanda er havnet i en institution, som har dette fantastiske tilbud.

Jeg savner Amanda, og glæder mig meget til hun komme hjem om tre dage 🙂

 

Tivoli har taget røven på os allesammen!

Her – en sen søndag aften – har jeg regnet jeg det hele ud! Tivoli har simpelthen taget røven på os allesammen…godt og grundigt…

Her er min teori, som jeg er ret overbevist om er meget tæt på sandheden: Tivoli har hele tiden været bevidste om at det ville træde nogle typer mennesker voldsomt over tæerne, hvis de kaldte deres Halloween forlystelse for Det Hjemsøgte Børnehjem. Men de valgte alligevel at kalde “forlystelsen” for dette navn, helt bevidste om at der så ville komme klager. Kampagnestrategien gik så ud på at, når de første klager begyndte at trille ind, så skulle Tivoli “rette til” og undskylde i medierne, hvilket selvfølgelig ville kickstarte en kæmpe diskussion om hvorvidt Tivoli har lov, eller ej, til at kalde deres forlystelse for dette navn.

Lige nu sidder Tivolis marketingafdeling helt sikkert og godter sig. Missionen lykkedes til fulde! Alt klappede og gæsterne vil nu vælte ind til deres Halloween forlystelse “Det Hjemsøgte”. Alle de rigtige personer og medier faldt i – og jeg faldt jo også selv pladask i, i dette indlæg. Der er blevet diskuteret op og ned, selv i de helt tunge nyhedsmedier.

Man må give Tivolis marketingafdeling credit i denne anledning. Det er helt vildt hvad de har fået ud af dette stunt. “Børnehjemmet” vil helt sikkert blive hjemsøgt at tusindevis af gæster, for alle har nu hørt om forlystelsens eksistens.

Og når nu jeg publicerer dette indlæg på min Facebookside, vil jeg ikke diskutere hvorvidt Tivoli havde lov til at kalde deres Halloween forlystelse for “Det Hjemsøgte børnehjem”, for det er jo præcis det som Tivoli gerne vil have os til. Jeg vil bare konstatere, at det virkelig var en effektiv markedsføringskampagne.

KH
Martin

Det Hjemsøgte Børnehjem i Tivoli

I går morges så jeg nedenstående plakat hænge i Københavns gader – Det Hjemsøgte Børnehjem. Jeg tog et billede af det fordi jeg med det samme tænkte “Sjit, nu bliver der ballade”. For Tivoli går tydeligvis til grænsen for hvilke arrangementer og forlystelser mange nok mener en familie-forlystelses-park, som dem, skal gennemføre.

Da jeg så kom hjem i går aftes måtte jeg sande at balladen allerede var opstået. Nogle Tivoligæster havde allerede klaget, og Tivoli har reageret på det og ændret titlen til “Det Hjemsøgte” – altså droppet ordet Børnehjem 🙂

Jeg kan altså ikke lade være med at smile lidt. Come on, hvorfor har Tivoli ikke mod nok til at holde på deres ret. De må da gøre hvad de vil, og bare fordi et par gæster brokker sig, så skal de da ikke bare sådan makke ret. Tivoli leverer kunst og kultur. Det gør de vel også i denne sammenhæng?! Og de advarer jo med stor font om at det er uegnet for børn under 12 år.

Men godt jeg fik taget et billede, så Tivolis grundtanke da er blevet foreviget 🙂 Hvis jeg besøger Tivoli til halloween, vil jeg stadigvæk kalde det for “Det Hjemsøgte Børnehjem”. Jeg er dog ikke sikker på min fire årige pige skal med derind 🙂