Google ændrer pistol emoji

Pistol emojien er en af de mest omdiskuterede emojis de sidste par år. Man kan så spørge sig selv hvorvidt emojis overhovedet har fortjent at blive diskuteret 🙂 Men Pistol emojien er, under alle omstændigheder, blevet diskuteret fordi den, TADA…ligner en pistol for meget.

Det lidt pudsige med emojis er at de forskellige producenter har forskelligt udseende på de hundredevis af emijis. Dvs pistol emoji ser forskellig ud hvad enten du fx ser den på en Android, Apple eller microsoft device. Flere af producenterne har så pga den store diskussion om Pistol emojien, ændret udseende til at være mere vandpistol-agtig end pistol-agtig. Google/android har dog holdt fast lige ind til nu…

Men nu har selv Google smækket tøflerne sammen, og redesignet deres “pistol”. Nu er det blevet til en fantastisk farverig sprøjtepistol.

Der er altså bare ikke helt så meget KAPOW i den nye udgave

Der er dog stadigvæk en række producenter som stadigvæk har en vellignende pistol emoji. SÅ hvis det er vigtigt for dig at din pistol-emoji ligner en rigtig pistol og ikke en børne-legetøjs-vand-pistol, så skal du holde dig fra Apple og Google, og i stedet skaffe dig en masse Microsoft eller LG produkter 🙂

Nedenfor har jeg lavet et billede af alle de forskellige versioner af pistol emojien…Hvilken version er din yndlings?

Update: Meget tyder på at Microsoft nu også er ved at følge trop, selvom det rent faktisk var dem som kickstartede diskussionen i 2016, hvor de netop udskiftede en sci-fi-lignende-plastik-pistol med en “rigtig” pistol.

Tillykke til mig og Gmail

Det er da på sin plads med et tillykke til min Gmail-konto! Min indbakke har netop rundet 10.000 ulæste e-mails 🙂 Jeg skåler, og ønsker tillykke.

Man skal huske at fejre selv de små festlige begivenheder i livet, og jeg håber bestemt jeg om nogle år kan fejre de 20.000. Måske jeg så i den anledning skal invitere mine nærmeste 500 Facebookvenner til et let traktement 😉

KH
Martin (En lykkelig Gmail bruger)

Jeg fatter minus af Squishy

For et par dage siden gik vi en tur rundt i Toys R Us, og pludselig stod jeg ved 4 hyldemeter skumfiduser som lignede mad eller kager. Egentlig er der jo ikke så meget mærkeligt ved madlegetøj, men det der fik mig til at spærre øjnene op, da jeg gik fordi de mange squishy “skumkager”, var prisen. Hver Squishy kostede 150 kr…150 kr! For noget skum man kan trykke fladt?! Jeg prøvede selvfølgelig at massere det lidt, og jojo det virker da meget hyggeligt. Men der er jo what-so-ever ingen sammenhæng mellem produkt og pris. I bedste fald koster det vel et par kroner at producere sådan et skumlegetøj, men bliver så solgt for 150 kr…Det er viiiildt! Og ret mærkeligt at børn – og deres forældre – vil betale så høje en pris for skum. Men altså jeg er vel bare blevet en gammel mand, som ikke forstår mig på de unges modediller 🙂

Hvordan møder du fremtidsbølgen?

Jeg er fremtidspositivist. Jeg tror på at de nye teknologiske muligheder vi får i fremtiden, vil gøre vores liv langt bedre. Der vil være langt større mulighed for, at beskæftige sig med det man mest har lyst til, og er mest kompetent til. Men inden armene kommer helt over hovedet, må vi også huske på, at det jo ikke er alle, som har det på samme måde som mig. Teknologien er i eksponentiel udvikling, og det kan være svært for nogen at forholde sig til.

For et par dage siden, var jeg til konference om teknologi og læring, hvor Liselotte Lyngsø fra Future Navigator gennemførte et oplæg. Hun forklarede at fremtiden rammer os som en kæmpebølge, og hun brugte dette symbol: “Hvis vi er surfere og er klar til bølgen får vi en fantastisk tur” Jeg kan ret godt lide dette billede. Det er præcis sådan jeg har det. Hvis bare vi er parate til hvad der kommer og bruger “fremtidsbølgen” positivt – når den eksponentielle udvikling rigtig tager til – så bliver det en fantastisk verden at leve i. Men dette symbol kan jo også udvides til hele stranden. Ja, surferen surfer derude på bølgen, og nyder turen. Men der ligger også en halvsovende og solbader på stranden. Denne person har ikke den fjernest ide om, at der er en stor bølge, som er ved at skylde ind over stranden. Og når bølgen rammer, så mister solbaderen derfor alle sine ting, og ender formentlig også med et ordenligt hosteanfald, hvis der da ikke sker langt værre ting. På stranden går også en strandløve/løvinde i vandkanten. Han/hun ser bølgen komme, og stiller sig derfor med bege ben solidt plantet i sandet og møder bølgen med samtlige muskler spændt ved kollision. Han/hun bliver våd, men holder stand, og kan derfor fint gå videre efter sammenstød med bølgen. På stranden er selvfølgelig også børn, men de er løbet op for at hente is, og opdager aldrig at bølgen slår på land. Når de kommer tilbage til stranden med deres is, begynder de straks at lege med alt den skønne saltvand, bølgen har efterladt rundt omkring på stranden.

Og så er det store spørgsmål: Hvilken person på stranden er du? Er du surferen, solbaderen, strandløven/løvinden eller barnet, når fremtidsbølgen slår ind?

Jeg ville gerne med sikker stemme, kunne sige at jeg er surferen, men jeg er faktisk ikke helt så sikker. Jeg er sgu ikke helt sikker på at jeg vil ride med på alle de teknologiske bølger der måtte komme. Nogen bølger vil jeg helt sikkert surfe på, men i mange situationer vil jeg nok forsøge at stille mig solidt plantet i sandet, som strandløven, og blot lade bølgen skylle ind over mig. Måske jeg er en mellemting mellem surferen og strandløven, men en ting er helt sikkert: Jeg vil hele mit liv forsøge at huske på, at spejde ud mod horisonten, så jeg som minimum har en fornemmelse af, hvad der møder mig af teknologiske bølger i fremtiden.

Facebook i fremtiden

Jeg har i flere år set Facebook som vinderen af kampen om at være “The one and only” sociale medie i den vestlige verden. Mange har prøvet at overtage, eller at tage en bid af kagen, uden held. I 2011 skrev jeg dette indlæg om Google+, som jo også nærmest er en “død sild” i dag.

Det sociale medie “Facebook”, har med deres enorme antal brugere, et nærmest unfair forspring. På nuværende tidspunkt har Facebook over 2 milliarder brugere, og tallet stiger stadigvæk støt.

Lige meget hvad Facebook lancerer på deres sociale medie, begynder folk at bruge det. Hvis en konkurrent har en smart funktionalitet, implementerer Facebook noget lignende, og hermed er incitamentet for at bruge det konkurrerende medie minimeret for verdens befolkning.  Så på den korte bane tror jeg Facebook vil beholde førstepladsen, her i den vestlige verden, men en gang imellem er det interessant at kigge i krystalkuglen. Hvad vil der ske med Facebook på den lidt længere bane, fx om 10 år? Selvfølgelig vil de begynde at udvikle en lang række andre ting, som de jo allerede gør, men hvis vi kigger udelukkende på deres sociale-medie-platform, har noget nyt så taget over? Umiddelbart tror jeg det ikke. Jeg tror først noget nyt kan tage over når der virkelig sker en teknologisk revolution, som fx når vi dropper de fysiske skærme (computerne, smartphones, etc) til fordel for en cyborg-agtig-sammensmeltning med teknologien. Men igen, her kan Facebook jo også bare være frontløberne, for i sidste ende handler det jo om at have flest brugere, og det har Facebook. Og hvis vi så kigger på den endnu længere bane?!…Jeg tror vi kommer til at leve med Facebook i rigtig mange år. Måske de vil ændre navn på samme måde som Google koncernen jo faktisk har ændret navn til Alphabet. Men virksomheden “Facebook” vil forfølge os i hele det 21. århundrede – ja, det er i hvert fald mit bud.

Den eneste ting jeg ser der kan stoppe Facebook, er Facebook selv. Hvis de bliver ved med at skrue op for reklamer og annoncering, så kan de med tiden miste brugere. Jeg tror dog ikke det vil ske, for jeg er overbevist om at Facebook vil indse det inden det går galt. Rent faktisk tror jeg at Facebook inden for de næste 5 år, kommer til at fjerne reklamer og annoncer fuldstændig fra det sociale medie. Vores “feed” – hvis det da kaldes det på det tidspunkt – vil hermed kun indholde det vi selv ønsker og tager aktivt stilling til, at vi vil se. Jeg tror Facebook vil overgå til at tjene deres penge på mikrobetalinger. Fx vil det koste et lille beløb at skrive en besked til en person man ikke har i sit netværk. Fx vil Facebook udvikle en form for Facebook e-bay, hvor både virksomheder og private kan købe og sælge produkter (og her vil der jo stadigvæk kunne florere annoncer og reklamer). Fx vil Facebook blive vores foretrukne betalingsløsning (ala mobilePay), hvor de så kan tage en procentdel af overførslen, og med tiden måske blive et decideret alternativ til banken. Det er masser af steder Facebook kan tjene penge på mikrobetalinger. Hermed kan verdens virksomheder ikke købe annoncer som sikrer visninger i brugernes feed i Facebooks sociale medie (som jo så rent faktisk ender med at blive en ret lille del af Facebook-virksomhedens forskellige produkter), men må i stedet i gang med det hårde seje træk: at gøre sig så interessante og lækre overfor potentielle kunder, at de bare MÅ følge dem…

Alt det her synes jeg egentlig kunne være en ret fantastisk udvikling for hele vores SoMe-verden 🙂 Men der er selvfølgelig også lidt malurt i bageret, for “Facebook” vil jo på denne måde kunne ende med, at blive et enormt monopolmonster, som vi på den ene eller anden måde er tvunget til at benytte. En situation, hvor en udmeldelse fra Facebook nærmest vil blive betragtet på højde med selvmord – et virtuelt selvmord.

Cykel ved Børsbroen

Jeg var for nogle dage siden ude og fotografere cykler i det københavnske, fordi jeg var igang med at lave en lille musikvideo (den kan I se her). Jeg tog fx et billede af denne cykel som havde fået en noget særlig parkering op af Børsbroen. Jeg kunne ikke gennemskue hvorfor den hang sådan, men det så da meget sjovt ud, og passede fint til min video.

Nogle dage efter kørte jeg forbi stedet igen, og jeg kunne se at cyklen nu var begyndt at blive brugt til at hænge kommunalvalgsplakater på, men jeg kunne også se at der nu var tale om en helt anden cykel, som bare hang på samme måde…og så blev jeg altså nysgerrig. Hvorfor hænger disse cykler sådan på Børsbroen? Jeg tog selvfølgelig et billede af den nye cykel.

Da jeg kom tættere på, kunne jeg også se at der på den grønne mælkekasse var påklistret et skilt med ordlyden:

Denne cykel skal ikke fjernes

På skiltet stod der ikke afsender. Jeg har googlet lidt uden at finde svar. Er der nogen der ved hvad dette handler om?

Martin ser ikke Game of Thrones

  • Jeg forstår ikke “Game of Thrones”
  • Jeg forstår ikke den hype der er om serien
  • Mindst en gang om dagen ser jeg opslag på de sociale medier, jeg ikke forstår (fordi der benyttes referencer til serien).
  • I denne lille poster, cooltest har lave til mig, ved jeg ikke hvem kvinden til højre er…men den er da spot on: Jeg ligner hende virkelig meget 🙂

Opfinderen af Fidget Spinner tjener ikke en krone

Jeg havde på fornemmelsen, at opfinderen af Fidget Spinner ikke havde patent på den “drejende fætter”, for hvorfor skulle der ellers være så voldsomt mange forskellige versioner af Fidget Spinneren i omløb? Og ganske rigtigt. Da jeg søgte på Google fandt jeg Catherine Hettinger. Catherine opfandt Fidget Spinneren – eller det hun kaldte “Spinning Toy” – for et par årtier siden, og havde faktisk patent på den i starten, men i 2005 havde Catherine ikke råd til at forlænge patentet, skriver The Guardian.

Shit, det er surt for Catherine Hettinger. Hun kunne virkelig have tjent kassen, hvis hun den gang i 2005 havde kunne betale de 400 dollars for patentet. Men det vilde er at Catherine faktisk ikke er bitter. Hun er bare glad for at folk rundt omkring i verden får noget positivt ud af hendes opfindelse. Og det har jo selvfølgelig også givet hende noget branding af hende selv som opfinder.

Det med at pengene ikke betyder noget, når det handler om ens “opfindelser”, kender jeg på sin vis. Jeg har selv skrevet en bog, jeg producerer og publicerer musik og jeg blogger (også andre steder end her, fx på IT i Folkeskolen). Alt sammen noget jeg ikke tjener en krone på. Jeg ønsker egentlig blot at mit musik bliver spillet, eller min bog/blog bliver læst. Jo flere des bedre, men jeg forventer egentlig ikke at tjene de store penge på det – også selvom jeg en dag skulle få et radiohit. Måske er jeg bare på dette område ikke forretningsmand nok…selvom jeg egentlig er det mange andre steder. Et eksempel: Da jeg gik på IT-Universitet var jeg i praktik på tredje semester. Jeg var hos en dansk e-læringsvirksomhed, som var igang med at udvikle en stort globalt læringsunivers, hvor børn kunne lære engelsk. En af mine opgaver blev at komponere og producere en række engelske sange, som børnene kunne lege med i en karaoke-app i læringsuniverset. Jeg skrev under på at virksomheden fik rettighederne til sangene, og det syntes en del personer i min omgangskreds var noget mærkeligt noget at gøre: “Jeg burde have del i kagen”. Men sådan så jeg overhovedet ikke på det. Og det gør jeg heller ikke i dag. Jeg vidste at jeg ikke havde fået den opgave, hvis jeg havde krævet rettighederne til sangene, for så havde de fundet på en anden løsning, og jeg syntes bare det var fantastisk at jeg fik chancen for at få mit musik ud globalt, og børn rundt omkring i hele verden, kunne have “en fest” hver gang de lærte engelsk vha. min musik.

Jeg synes det er fedt at Catherine Hettinger ikke er bitter. Der er ikke noget værre end bitre mennesker. Nej, man må hellere vende situationen til noget positivt. PT kan jeg se at Catherine – netop i kraft af sin opfindelse for 2 årtier siden – har givet interviews med et hav af medier, og helt sikkert har fået endnu mere mod på at fortsætte sine opfindelser, som hun nu langt nemmere kan rejse penge til. Hun kan jo smykke sig med at være:

The Founder of the original Fidget Spinner 🙂

Ps. Der går så forskellige historier om hvor meget hendes originale “Spinning toy”, rent faktisk ligner den Fidget Spinner vi kender i dag. Under alle omstændigheder, findes der ikke en opfinder som sidder i toppen af edderkoppespinnet og tjener boxen på Fidget Spinner…

Fidget Spinner for voksne – en proptrækker

Så er der endelig kommet en Fidget Spinner for voksne 🙂 I må bare igang med at øve tricks!

Rent faktisk startede min “træning” med denne type proptrækker allerede da jeg var lille. Min mor og far havde selvfølgelig sådan en proptrækker, og jeg kunne sidde i lang tid og dreje den på alle mulige måder. Da jeg så Fidget dillen eksplodere, tænkte jeg straks på min barndom 🙂