Glæden ved at være husejer

Der er mange glæder ved at eje sit eget hus, men også meget arbejde. Men hov det er jo også en glæde 🙂
Man ved altid hvad man skal tage sig til som husejer. I dag har jeg fx fastspændt vores skurs plastiktag efter alle kunstens regler. På sådan et tag skal man bruge nogle helt specielle dimsedutter som sømmes fast i træværket og så kan klikkes på taget. Disse dimser var sprunget og flere af stederne var de simpelthen faldet ud af træet. Den forrige ejer var vist nok lidt af det man kalder en fusker. I dette tilfælde var taget i hvert fald ikke fastmonteret ordentligt. Jeg tror og håber heldigvis ikke at han har lavet ret meget på huset de par år han har boet her.

En af de andre store opgaver har været de mange Ikeaskabe vi har skulle samle. Huset havde ikke et eneste skab eller reol da vil flyttede ind, så alt har vi måtte købe og samle. Og jeg er nu officielt blevet ”100-Meter-Ikea-samler-mester”. Jeg har samlet 10 skabe og reoler og jeg må faktisk sige at det hver gang er gået rimelig smertefrit. Jeg er meget imponeret over at der ikke en eneste gang har manglet en skrue eller plastikdut. Hvem er det der tæller og samler alle disse dimser? Ja jeg gad ikke…

Jeg har også fået sat et hav af lamper op. Lampen i vores trappeskakt var nok det værste, da jeg skulle hænge halvt ud over gelænderet, for at skrue den op. Men jeg må også sige at spisebordslamperne gav mig sved på panden. Vi havde købt en skinne i Silvan, og da jeg endelig langt om længe havde fået sat den op, måtte jeg til min store irritation indse at skinnen var i stykker. Den ”flinke” Silvanmand jeg ringede til kaldte den en mandagsskinne, men de ville altså ikke komme og reparere den. Jeg måtte hive skidtet ned igen og få den byttet. Men da jeg så fik den op igen virkede dem da heldigvis.

Udenfor har jeg ikke fået lavet så meget endnu, da vejret jo ikke lige er til havearbejde. Men vi er godt i gang med at opbygge os et arsenal af vigtige redskaber. Bla. Købte jeg det fuldkommen uundværlig Ørnenæb her den anden dag 🙂

Min vaskemaskine hopper? – Transportboltene skal fjernes!

Så fik vi købt en vaskemaskine i EL-giganten. Vi kunne gratis låne en trailer af EL-gigantos som vi fragtede den hjem på.
Vi fik den sat op og sluttet til vand og strøm. Det hele så så flot ud, og den startede fint.
Vi tænkte alt var i den skønneste orden og satte den derfor i gang med en vask i formiddags hvor vi skulle ud og handle ind.
Da vi kom hjem, stod vaskemaskinen et helt andet sted end hvor vi havde forladt den. Den var næsten hoppet en meter væk. Jeg tjekkede om den var i vatter, men alt så ud som om den var i skønneste orden. Så jeg googlede lige om andre havde problemer med hoppende vaskemaskiner, og et sted kunne jeg læse noget om nogle transportbolte som skal fjernes. Ikke et eneste sted står der i vores maskines manual at man skal fjerne disse transportbolte. Men jeg kunne da godt regne ud at det nok var det der var problemet.
Jeg afmonterede disse bolte og satte maskinen i gang igen. Dette var løsningen på problemet. Nu var der ingen hoppen og dansen, men kun en let vuggende stil under centrifugering. Så husk altid at fjerne transportboltene når du skal installere vaskemaskine 🙂

Men hvorfor fanden skal man regne det ud selv! Kunne producenten ikke have placeret et gult klistermærke med: ” Move before use” på transportboltene?

Nytårsforsæt 2011: Kun Cylinderklipper/håndskubber – uden motor – må berøre mit græs!

Da jeg var lille fik jeg 50 kroner af min far når jeg slog vores græsplæne. Jeg elskede pengene, men hadede at slå græsset. Jeg så ikke noget mere nytteløst end gå langsomt frem og tilbage, og op ned for intet andet formål end at skulle gøre det igen en uge efter…Jeg svor derfor den gang, hvis jeg nogen sinde skulle få en have så ville det første jeg gjorde være at asfaltere den. Og nu sker det jo så meget snart, jeg får min egen have, og jeg har undersøgt hvad det koster at få den asfalteret. Det er meget bekosteligt og derfor ikke en option for mig.

Derfor vil jeg prøve at gribe fat i min problemstilling på en lidt anden måde. Mit problem den gang jeg slog græs for min far, var at jeg ikke rigtig kunne se noget formål med det. Det det handler om for mig, er altså at kunne se et bedre formål end blot at holde græsset nede. Hvis nu jeg køber mig den mest skravede håndskubber uden motor, og kun klipper min græsplæne med den, så opnår jeg ikke blot at mit græs bliver holdt nede, men jeg får også rigtig god motion. Hermed får jeg altså endnu et formål og på den måde et argument for ikke at skulle asfaltere min have…Det er sguda smukt!
gudenaa_gu_400_cylinderklipper
Bonusinfo:

  • Jeg har til min store overraskele fundet ud af at en græsplæne har langt bedre af at blive slået med en cylinderklipper end en traditionel græsslåmaskine. Grunden ligger i selve navnet på de to maskiner. En cylinderklipper, “klipper” græsset og en græsslåmaskine “slår” græsset over. Og græsset har – efter hvad jeg har læst mig frem til – langt bedre af af blive klippet end slået over…Det skulle blive blødere og det afklippede græs skulle være langt bedre for jorden
  • 300 m2 bør tage ca 45 minutter at klippe med håndskubber
  • Plæneklipperen blev opfundet i England i 1830 af Edwin Beard Budding
  • En af de bedste håndskubbere skulle være denne model: Gudenå GU 400 cylinderklipper. Jeg satser på at købe sådan en model

åhhhh gud, jeg er allerede ved at blive en havenørd. Det troede jeg aldrig skulle ske.

Kulturnat 2010

Så blev det endnu en gang kulturnat i København.
I år blev dog lidt anderledes, da det rent faktisk endte med at vi købte kulturpas. De andre år har vi aldrig fået taget os sammen til at købe det og har derfor været låst til de arrangementer hvor man ikke behøvede pas, eller blot har måtte snyde os ind.
Dvs vi kom ind et par steder vi ikke har været før:

Ingrids Palæ…Nøhj hvor var der ufattelig mange nips. Der var fx ikke bare 10 flotte piber…nej kongefamilien må have samlet på piber i mange år, for der var langt over 200 piber. Mon Ingrid har røget på nogen af dem? Jeg synes aldrig jeg har set hende med i pibe i munden, men måske hun har taget sig et stop i det private!

Vindenskabsministeriet…Fremtidens undervisningsmetoder/materialer. Desværre mest rettet mod Folkeskolen. Jeg havde håbet der var lidt mere guf til mig i forhold til det private erhvervsliv. Men det var ok og mange af de smarte gadgets kan selvfølgelig også tænkes ind i voksenundervisning. Dog har jeg problemer med at finde en undervisningssituation i Tryg hvor en stave-danse plade vil have nytteværdi.

Thorvaldsens museum…han har godt nok lavet mange skulpturer ham Thorvaldsen! Thorvaldsen har været meget glad for konger, dronninger og løver…
Nordisk ministerråd…Nordisk mad præsenteret af Spise med Price fuldt op af musikgruppen n*gransjan. Super underholdning. N*gransjang havde hyret pigekoret til at hjælpe. Pigekoret kan bedst lige vokalen A. Det var i hvert fald denne smukke vokal de sang samtlige sange på.

Miljøministeriet…Vi skal lave mad af vores restprodukter, så miljøministeriet havde købt en masse mad ind som de lavede restmad af. Dette kunne publikum mæske sig i. Endvidere havde de lavet et helt lille skovlandskab i deres lille kantine. De lokkede børnene til at rode i “skovbunden” ved at have gemt Mars og Bounty chokolade mellem bladene…Der hyggede jeg mig en del! Julie Marie spille også her. Hun er sgu rimelig sej…”De må godt være her, dine mørke sider. Også om dagen”

En dejlig kulturnat!

{EVENTREGIS}

Peder Lykkes Vej

Vi sælger vores super lækre og billige 76 m2 andelslejlighed på Amager.
– Andelspris: 615.000 kr (plus forbedringer)
– Månedlig husleje: 2.643 kr (inc A/C varme og TV udgifter)
– 3 værelse
– Andelsforeningen: veldrevet med rigtig god økonomi
– Gård: Stor og dejlig gård

Lejligheden fremstår lys, på trods af at det er en stuelejlighed.
Køkkenet er nyt og af mærket Designa. Vi fik sat køkkenet op, da vi flyttede ind i december 2007.
Badet er velindrettet og af nyere dato.
Der er mulighed for at sætte en væg op i stuen, således at der bliver et ekstra værelse, hvorefter lejligheden bliver 3 værelses, og derfor også perfekt som delelejlighed.
Forbedringer opgøres i henhold til andelsforeningens betingelser og derfor i samarbejde med foreningen, som også udfærdiger regnskabet for disse. Forventet pris for forbedringer: 50.000 – 100.000 dkk.

Idrætsforeningen Trygs generalforsamling (TrygIF)

Jeg sidder i bestyrelsen i Trygs idrætsforening; ”Tryg IF”. I går var der den årlige generalforsamling med efterfølgende fest. Det er altid et super festligt arrangement og i går var ikke en undtagelse.

Folk var i fremragende humør, maden var lækker og der var konsensus om punkterne til selve generalforsamlingen 🙂 Lokalerne og serveringen i Sejlklubben Frem var også med til at skabe den gode stemning.

Til festen havde vi hyret det superfede danseband ”Freak Out”. De fyrede den max af og dansegulvet var fyldt fra start til slut.


Bestyrelsen havde forberedt en lille gimmick. Tryg IF skal på landsstævne i år (bare en intern ting som vi kalder landssstævne), og derfor havde jeg komponeret en landsstævnesang som jeg havde fået hele bestyrelsen til at synge ind på, i mit lille hjemmestudie – I bedste ”Gi’ en hånd til Afrika” stil. Sangen fik sin urpremiere til generalforsamlingen, og den blev modtaget meget positivt. Nu håber vi så der kommer massere af tilmeldinger til selve landsstævnet.

Tømmermændene i dag har ikke været så slemme. Men jeg var nok heller ikke helt så fuld som jeg kunne ha’ været!  Er det ikke lidt flot!? Der var endda fri bar! Måske jeg er ved at blive voksen…naaaa…det kan ikke være det!

Min tupperware Fetich

Jeg har en norsk kollega som er begyndt at sælge Tupperware. Hver gang jeg er i Norge eller hun er i DK, så ender det gerne med at jeg har et eller andet “spændende” tupperware produkt med hjem til vores køkken. LisB er ikke synderligt begejstret for det.

Men jeg tænder altså lidt på det her gennemtænkte køkkenudstyr. Jeg elsker at høre de sære historier om hvorfor netop denne ovale plastikske med hul i midten bare er helt uundværlig når man skal røre en dej. Eller dejskraberen som vha. den helt unikke form kan komme rundt i alle hjørner i skålen…


Men det jeg også tænder lidt på, er at jeg altid kan gøre en fremragende handel hos min kollega. Jeg får næsten altid produkterne pruttet ned til halv pris. Og det kan min kræmmerhjerne altså ikke stå for. Og så er det egentlig lige meget om jeg kan bruge det aktuelle produkt til noget som helst! Bare jeg føler jeg har gjort en god handel!

PT er jeg den lykkelige ejer af:

Appelsinskraller, dejskraber, almindelig røreske, sovseske, hvidløgspresser, dejrører, “pastaoptagningske”, madpincet og en masse skåle. Flere af skålene er såkaldte harmonika skåle.  De kan foldes sammen så de fylder ingenting i skabet.  Supersmart! Men ikke når man har fyldt den op med varm sovs, og efterfølgende med begge hænder, og sin fulde kropsvægt forsøger at presse låget på plads. Gæt selv hvad der sker…

Jeps sovs over det hele!

Jeg glæder mig til at se hvad jeg kommer hjem med næste gang:-)

Jensen kan strikke!

Min mor har altid hygget sig med at strikke. Jeg har altid grinet lidt af det med en ubevidst respekt for den mærkelige teknik der kunne omdanne de lange farvede tråde til strømper og bluser.

For 5-6 år siden besluttede jeg mig for at tage kampen op med det totalt umandige strikketøj. Og ja, hvorfor er det egentlig lige det er så umandigt?! Måske har vi mænd gjort det umandigt fordi vi bare ikke kan overkomme den finmotoriske teknik det kræver. Præcis dette er nok medvirkende til at jeg selvfølgelig skulle lære dette. Siger man til mig der er noget du ikke kan, bør og skal lære…Ja, så vil jeg ofte tage kampen op!


Nå, men for 5-6 år siden strikkede jeg en “flot” rasta hue. Jeg har den stadigvæk, men glemte rimelig hurtigt teknikken. I julen 2009 fik jeg dog lige lyst til at hive strikketøjet frem igen. Med min mors kyndige vejledning blev der masket op og jeg kunne begynde mit strikkeri på store pinde. Jeg kunne ikke lige overskue en hue, så jeg gik efter et moderigtigt halstørklæde:-)

I forgås blev jeg færdig med det, og pakkede det “fint” ind til Lisbeth. Så nu har hun et halstørklæde strikket af mig. Hun har vist allerede haft det på på arbejde. Om hun nævner det er mig der har lavet det ved jeg ikke – om hun mest er pinlig eller stolt…Lad os lade det stå hen i det uvisse.

Jeg er ikke så sikker på det er en kompetence jeg i fremtiden vil gøre brug af. Det ændrer dog ikke på at det er en helt utrolig hyggelig beskæftigelse. Hvis mænd skal forstå hvordan det føles, kan det bedst sammenlignes med at sidde i sofaen med sin bærbare og surfe. Man surfer ikke efter noget specielt så man kan samtidigt følge med i den ikke så vigtige fodboldkamp der kører i fjernsynet

Førstehjælpskursus i Dansk Røde Kors

To aftener i sidste uge gik med at tage førsthjælpskursus i Dansk Røde Kors.

Det var en af mine mærkelig kærestegaver! Men min kæreste var da heldigvis med på den.

Jeg har for 12 år siden taget det store førstehjælpskursus, men havde glemt alt så jeg tænkte det var tid med en tur mere i møllen.  Prisen på kurset var helt overkommelig.  300 kr per næse. for de 300 kroner fik vi så en dygtig instruktør (Marie) over to kursusaftener, en bog samt diverse pjecer.


Meget er ændret siden jeg tog kurset. Den gang var det vist 6 brysttryk og 1 pust, og man skulle også måle puls – i dag er det 30 brysttryk og 2 pust og man måler ikke puls. Men lad mig da lige ridse de livreddende trin op for  førstehjælp:

1:  Sikre området (sikre dig selv samt ofret (flyt kun ofret hvis der er tale om at ofret er i livsfare)

2: Vurder personen(erne) – ABC (airway, Breathing, Cirvulation)

3: Tilkald hjælp 1-1-2

4: Udfør førstehjælp (30 tryk 2 pust)

Jeg har også lavet min lille egen husker/ruteplan (Jeg bruger Oddbjørn By’s MEMO teknik):

1: Sikre stedet

2: undersøg person (rusk let)

3: Hvis personen ikke er ved bevidsthed råb efter hjælp

4: Sørg for frie luftveje. Se, lyt, føl om personen trækker vejret (Hvis han trækker vejret tjek C-cirkulation)

5: Hvis han ikke trækker efter vejret – ring 112

6: påbegynd førstehjælp (30/2)

Generelt er det altså først når du har et overblik over situationen at du ringer til ALARM 112.  Det er altid meget vigtigt med Frie luftveje.

Tjek www.drk.dk for mere information

Embed swf/flv i en HTML-fil som er placeret på en anden server

Ok det her bliver lidt nørdet, men det kunne jo være nogen kunne have brug for det. Her er i hvert fald en løsning på hvordan man håndterer via en HTML-fil at linke til en SWF som er placeret på en helt anden server. Det kan der være brug for, hvis man fx ikke har så mange rettigheder på den server hvor HTML filen skal ligge (altså den som dine brugere skal se)


Start Flash CS3:
1: Start nyt dokument
2: Import video (on you computer). Kan være både avi, mov etc
3: Vælg progressive download from a web server
4: Ingen skin (dette putter vi få efterfølgende i flashen)
5: Next/finish
6: Lav play, pause etc knapper via Components og placer dem hvor du vil
7: Tilret størrelsen på dit flash dokument
8: Publicer den (ctrl+enter). Der behøves ikke at publiceres en html, da dette skal laves i Dreamweaver
Upload filen til din webserver

Start Dreamweaver:
1: Start ny
2: Insert/media/flash
3: Find filen på din computer
4: I URL feltet (i bunden) skrives hvilken adresse SWF filen skal hentes fra
5: Klik ok
6: Ret størrelsen på flash billedet så det er identisk med størrelsen du valgte i Flash SC3
7: Gem og publicer (F12)
8: Upload html filen + script mappen (Dreamweaver har automatisk genereret en RunActiveContent så flash        automatisk afvikles)

Nu skal du gerne kunne skrive adressen på din html fil i browseren og din SWF fil starter. Brugeren vil ikke opdage at SWF’en bliver streamet fra en anden server.

Evt. kunne man i stedet bruge iframe. Så Dreamweaver html filen blot laver iframe…så det blot er html filen på den eksterne server som vises i framen. Fx sådan:
<br>
<iframe src=”http://www.martinhansjensen.dk/index.html” width=200 height=100 align=left>
</iframe>

<br />

Og så burde det virke!