Mundbind?

Så er det sgu på lørdag det sker! Vi danskere skal til at bruge mundbind i den offentlig transport. Ikke kun i myldretiden, men på alle tider af døgnet. Så når du kl 8.30 søndag morgen sidder helt alene i bussen, så skal du også have påmonteret et mundbind.

Jeg må indrømme jeg synes det er en kraftig overreaktion, og jeg fatter egentlig ikke hvad det skal gøre godt for. Men jeg er jo ikke en rebel 🙂 Så hvis jeg en dag er nødt til at tage det offentlige for at komme ind til byen, så må jeg jo makke ret, og tage mundbindet på. Men det er sgu ikke med min gode vilje.
Der mangler evidens for at mundbind rent faktisk virker. Og de mundbind alle benytter, og som gang på gang blive vist i medierne, er de såkaldte “kirurgiske mundbind” (surgical masks), og denne type maske er udviklet til at holde bakterier på afstand, og ikke virus. En bakterie er 1000 gange større end en virus, så et mundbind kan ikke holde virus ude. Måske noget, men det er bare her der mangler evidens.

I april blev der igangsat en stor dansk undersøgelse af effekten af mundbind mod Covid19. Denne undersøgelse er endnu ikke offenliggjort. Jeg skrev til redaktøren for undersøgelsen, for en lille måneds tid siden, og hun fortalte at undersøgelsen ville blive publiceret midt i august. Men det er altså her den 19. august ikke sket endnu. Under alle omstændigheder synes jeg det var betænkeligt at Folketinget ikke ventede på publiceringen af resultaterne af denne undersøgelse, før de indførte tiltag om brug af mundbind. Hvis denne undersøgelse utvetydigt viser at mundbind gør en stor forskel, så tror jeg bestemt den danske befolkning ville være mere positiv stemt, overfor at montere det lille bind. Nu skal jeg holde mig for god til at konspirere over hvorfor publiceringen af denne undersøgelse trække ud, men mit bedste bud er at undersøgelsen netop vil vise at mundbind ikke har den store effekt…lad os nu se, jeg kan jo tage fejl.

Men ok, lad os så antage at mundbind har en effekt på smittespredningen. Så har mundbindet det jo kun denne effekt, hvis det bliver brugt hensigtsmæssigt. Her er vi altså virkelig udfordret, og jeg tænker det netop er derfor flere læger de sidste 2-4 måneder gentagende gange har sagt det ikke giver mening at almindelige mennesker benytter mundbind i offentligheden. Lægerne ved godt, at det nærmest kun er sundhedspersonale der, hele tiden, kan håndtere et mundbind korrekt, så man undgår virus trænger forbi, eller bliver spredt på håndflader, etc. På min cykeltur igennem byen ser jeg allerede nu spændende måder at håndtere mundbindene på:

  • Når folk venter på bussen (eller er ved at skifte bus), har de mundbindet oppe i panden eller under hagen
  • Folk trækker deres krøllede gamle mundbind op af baglommen, og monterer det med usprittede hænder, inden de går ind i bussen
  • Mundbindene sidder ikke tæt til kinden, fordi man ikke har et mundbind som passer i størrelsen. Luften, og eventuel virus, fiser lige forbi.

Jeg har ikke set en eneste håndtere det på sammen måde som Søren Brostrøm gør i denne video (afsspritning, kun berøring med elastikkerne, etc).

Så har jeg hørt flere sige: “men så virker mundbind da trods alt, som en symbolsk reminder på at coronavirus stadigvæk er her, så det dermed hjælper os til at holde afstand”.

Hvis bare dette var sandt. Jeg kan være nervøs for det har den modsatte effekt. Jeg har hørt fra flere, som jeg kender, der tager det offentlige, at folk med mundbind, nu pludselig er begyndt at stå tættere end de gjorde før. Folk tror den hellige grav er velforvaret når de benytter mundbind, og hvis mundbind så ikke beskytter 100% mod virus, eller det er håndteret forkert, ja, så er det rigtig skidt for smittepredningen.

Jeg bliver forhåbentlig ikke tvunget til at køre for meget med det offentlige det næste stykke tid. Jeg har heldigvis min cykel og min bil. Men for alle dem som ikke har andre muligheder end det offentlige, håber jeg snart Folketinget finder frem til at nedprioritere mundbind frem for et fokus på afspritning og afstand. Det ved vi virker.

Dodekalitten

En onsdag i vores ferie, havde farmor og farfar tilbudt at tage vores piger med i Knuttenborg Safaripark – uden os 🙂 Denne unikke voksentid skulle vi selvfølgelig have udnyttet. Længe havde Lisbeth talt om nogle store stenskulpturer, i det lollandske “højland”, som hun gerne ville opleve. Vi tog bilen til Kragenæs og parkerede bilen. Herfra førte pilene os igennem en fin lille skov, og da vi nåede skovbrynet tonede Dodekalitten frem i horisonten.

Da vi kom tættere på kunne vi begynde at fornemme stenskulpturernes størrelse, men vi kunne også begynde at høre den elektroniske musik som understøttede monumentet. Her har jeg lavet en lille optagelse – smukt akkompagneret af fuglefløjt 🙂

Og endelig kom vi ind blandt de smukke fyrer. Alle 12 skulpturer er endnu ikke kommet op og stå, og et par af stene står endnu uberørt af kunstneres stenøkse. Men planen er faktisk også først at monumentet står helt færdigt i 2025. Det gør dog ikke at du skal vente til 2025, med at besøge Dodekalitten – jeg tænker faktisk oplevelsen er mindst lige så stor nu, som den vil være om 5 år når de sidste “Mænd” står klar. De ufærdige sten, giver faktisk noget unikt til monumentet.

Min far havde heldigvis nævnt at vi skulle huske at besøge Glentehøj, som ligger lige ved siden af Dodekalitten. Glentehøj er en af de bedst bevarede Jættestuer der findes. Min far havde forklaret at man simpelthen kan gå ind i Jættestuen – dvs gå ind i selv højen. Vi gik selvfølgelig hen til Glentehøj, men troede altså ikke helt på vi rent faktisk kunne gå ind i højen, før vi pludselig ser os selv inde i en grotte, med mindst 40 tons sten over os. Det var en mega fed oplevelse.

Vi gik, fulde af historiens vingesus, tilbage mod vores bil igen. Vi kunne dog alligevel ikke lade være med at tage endnu et stop ved Dodekalitten. Selvom Dodekalitten er et nyt monument, så stemmer det bestemt i, når det kommer til det historiske vingesus. Der er noget dragende og helt unikt ved de gustne mænd, den elektroniske musik og den fuldstændig fantastiske blanding af kultur og natur, det hele er filtret ind i.

Tilbygning

De sidste fire måneder har der været to ord som er blevet nævnte rigtig mange gange hjemme på vores lille matrikel. Det ene ord kender du jo rigtig godt, og det er “Corona”, og det andet ord er “tilbygning”. Corona gider jeg ikke at skriver mere om, så lad mig bruge lidt “spalteplads” på det andet ord 🙂

Vi har i rigtig mange år ønsket os en tilbygning i forlængelse med vores køkken. Vi har brugt rigtig meget energi på hvordan vi skulle gribe processen an. Jeg vil ikke trætte jer med at frem og tilbageløbene, men fortælle hvordan vi rent faktisk endte med at gøre det.

  1. Vi gik i dialog med en af min gode venner som er tømmer (Tak Jimmy Kofoed-Skov for fantastisk rådgivning)
  2. Da vi havde taget de overordnede beslutninger om design og materialevalg, kontaktede vi en bygningskonstruktør, som vi betalte for at tegne vores nye tilbygning og føre dialogen med kommunen. Dette var nok en af de bedste beslutninger vi har taget. Det har helt sikkert lettet processen at han havde dialogen med kommunen, og vi allerede inden vi søgte tilbud, rent faktisk havde færdige tegninger
  3. Vi kontaktede en del forskellige totalentrepriseselskaber, og tømrermestrer. Vi havde også vores projekt oppe på 3byggetilbud.dk.
  4. Så fik vi tilbud ind. Det var helt vildt hvor stor prisforskel der var på de forskellige tilbud. De kunne jo alle forholde sig til præcis de samme tegninger og materialer, men vi fik tilbud som spændte fra 400.000 kr og helt op til 800.000 kr! Det kom virkelig bag på os, at der var så stor forskel. Prisen havde selvfølgelig stor betydning for os, men bestemt også kemi. Vi endte med en lokal tømmermester “Michael Gotlieb”, som vi syntes havde givet en super fair pris – ikke den billigste, men bestemt heller ikke den dyreste. Men vigtigst af alt: Han virkede som en man kunne stole på.
  5. Undervejs skulle vi finde frem til hvilket køkken og gulv vi ville have (Det endte med Designa køkken, og Nordic Akustik fra Garant)
  6. Godkendelsen kom fra kommunen, og vi (Michael Gottlieb) begyndte arbejdet primo marts 2020.
  7. Byggerod, byggerod, byggerod 🙂
  8. Medio Juli 2020, står tilbygningen færdig (kun enkelte finjusteringer mangler)

Jeg vil ikke skrive så meget om byggeprocessen. Men kan helt overordnet sige, at det langt hen af vejen gik som håbet og forventet. Og de småudfordringer, der selvfølgelig er dukket op undervejs, har Michael Gottlieb løst på fineste vis.

Jeg har lavet en lille film, hvor jeg har samlet mange af de billeder vi har taget igennem processen. Jeg håber det kan give en god fornemmelse af de forskellige opgaver der ligger i at få sådan en tilbygning (og nyt køkken) op at stå. Hvis du har spørgsmål, fordi du selv står i tilbygningstanker, må du endelig tage fat i mig.

Jeg har det stramt med mundbind!

Overskriften indikerer ikke at jeg synes det strammer at gå med mundbind 🙂 Nok nærmere at jeg ikke er den store fortaler for brug af mundbind, på andre tidspunkter end når jeg fjerner gammel rockwool fra mit loftsrum.

Der er flere lande som påbyder mundbind i offentligheden. De lande må jo gøre som de vil, men det giver ikke ret meget mening for mig. I forhold til Corona, er jeg med på det nok kan give mening i nogle tilfælde. Fx hvis du er syg, og ikke kan undgå at hoste, nyse og snotte folk i hovedet, så kan det da give ret god mening at montere et mundbind…men for søren da, skulle du så ikke hellere bare blive hjemme i din seng?! Situationen i Danmark taler jo sit tydelige sprog. Vi klarer os rigtig godt, uden mundbind, med de retningslinjer der allerede er indført. Nærmest ingen er syge af Corona for tiden, og der har endda været åbnet op, i næsten en måned. Så skulle vi ikke bare fortsætte det gode arbejde, og lægge det mundbind nederst i skuffen?!

Lidt flere argumenter for der ikke er behov for mundbind:

  • Meget tyder på at dødeligheden af Covid19 skal tælles i promille. Kilde Information.
  • D. 25. maj blev de danske dødstal kortlagt. Der var ingen danskere under 50 som var døde af Covid19. 3/4 var over 75 år, og 82% af de døde var det man kalder multisyge. Kilde SSI. Når SSI idag offentliggør nye tal, slår de 0-59 år sammen, og i denne grupper er der i idag 17 dødsfald. Det er voldsomt misvisende, at sammenlægge så mange årgange. D. 25. maj, hvor tallene var mere udspecificerede, kunne man se at 13 personer fra 50-59 var døde. Så der er i perioden fra 25. maj frem til i dag kommet fire dødsfald mere til, og de fire er formentlig stadigvæk i alderen 50-59, men det kan vi kun gisne om fordi SSI slår så stor en gruppe sammen.
  • Professor, DMSc, ph.d. Anton Pottegård, Syddansk Universitet: “…risikofaktorerne for et alvorligt COVID-19 forløb ligner meget risikofaktorerne for influenza og lungebetændelse. Infektioner, som i forvejen er kendte og meget hyppige dødsårsager blandt ældre, skrøbelige danskere, f.eks. på plejehjem” Kilde SSI
  • Der er meget der tyder på det ikke er sundt at gå med mundbind for længe. Fx er det et gammelt kendt arbejdsmiljøkrav, at man ikke må gå med mundbind (maske) længere end 3 timer om dagen: “Filtrerende åndedrætsværn må derfor kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn” Kilde Arbejdstilsynet
  • Ja, måske hjælper et mundbind lidt, men der er virkerlig mange usikkerheder. Selv Gitte Kronborg, som er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital, forklarer at det ikke vil gøre den store forskel om vi bærer mundbind eller ej, så længe vi overholder de allerede anbefalede retningslinjer. Ja, hun går faktisk så langt til at sige det nærmest bare er et symbolsk statement, hvis man tage et mundbind på i offentligheden. Se dette dukfriske interview hun gav til TV2 News (d. 9. juli 2020), hvor hun svarer på Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger (kilde side 12) om brug af mundbind i særlige situationer:

Coronaregler til vores bryllup…

Kære gæst til vores bryllup!

Vi er rigtig glade for vi nu kan få lov til at afholde vores drømmebryllup. Nedenfor er række regler som vi må bede dig overholde når du deltager i arrangementet:

  1. Hvis vi bliver mere end 50 i kirken må vi desværre droppe salmerne
  2. Ingen kys og kram når vi byder jer velkommen ved festlokalet
  3. Da festen starter kl 18, må vi bede om at der kun holdes taler hvis det er tvingende nødvendigt (Vi skulle jo gerne nå at blive færdige inden kl 24)
  4. Hvis du alligevel skal holde en tale, må vi bede dig om at gøre det siddende – vi er jo 51 gæster og dermed træder reglen om at gæster primært skal være siddende, i kraft
  5. Da mad ofte flyver rundt ved det traditionelle “klirren på glas og tallerkner” (for at få brudeparret til at kysse), må vi bede jer alle om se bort fra denne tradition til vores bryllup
  6. For at undgå kødannelse ved toilettet, bedes du få accept fra toastmasteren, hvis du skal tisse.
  7. Festsange kan desværre som udgangspunkt ikke komme på tale – kun hvis du informerer gæsterne om at synge meget stille. Det er desværre almen kendt at sang ved fuld hals, er en voldsom smittespreder (Ved uddeling af disse sange, er det vigtigt du ikke lader dem gå fra hånd til hånd, men uddeler den til hver enkel gæst (husk at spritte dine hænder inden uddeling).
  8. Vi ved der er rigtig mange af jer der gerne vil op og kysse enten bruden eller gommen, når en af os gå på toilettet. Det må vi desværre frabede os pga smitterisiko
  9. Det er kun brudeparret som må dele ske ved indtagelse af bryllupskagen – vi husker selvfølgelig at spritte skeen af undervejs.
  10. Der må desværre ikke danses til vores bryllupsfest (husk vi er primært siddende gæster)
  11. Brudeparret må selvfølgelig gerne danse brudevals, men vi gør det mellem forret og hovedret
  12. For at kunne nå det hele serveres natmaden umiddelbart efter dessert
  13. Vi ved at tante Oda ikke er på toppen for tiden, og hvis hun melder afbud, så er vi kun 50 gæster, og det giver os en række nye muligheder. I så fald sender vi jer et opdateret regelark

Gifflar med makrel!

Pågen bliver ved med at introducere nye versioner af deres populære “Gifflar”. Vanilje, karamel, chokolade, kanel, etc. Jeg kan nu her på min blog, helt eksklusivt, præsentere en splinterny version Gifflar, nemlig “Gifflar med Makrel”. Den er mega god!

X-faktor finalesange

Der var stor x-faktor-finalefest i fredags. Stor var lykken hos de tre finalister (og hos Sofie Linde og dommerne), over at de nu endelig kunne præsentere deres egne sange, og de var alle oppe at køre over hvor fedt det nu er at få “sin egen sang” på Spotify . Det var bestemt også tre helt fine sange…men men men…

De tre sange er IKKE deres egne…ikke en gang i den forstand at de ikke selv har komponeret dem. Nej, sangene er ikke original. Det er ikke sange som er blevet skrevet til de enkelte finalister, det var bare covernumre! TV2 har altså været ude og lede med lys og lygte efter sange de kunne “låne” til deres finalister. Under liveshowet var der absolut ingen info om, at det ikke var deres egne numre, og kreditering af de kunstnere som rent faktisk står bag disse sange, udeblev fuldstændigt.

Prøv selv at lytte:

Almas version af “The Last Dance”:

Og her er den originale af “Clare Maguire”

Her er Emils version af “Selvmord på Dansegulvet”:

Hør den originale “Selvmord på dansegulv” af Thomas Holm

Mathilde Caffey synger ’Karma Is A Bitch’

Men her er den originale “Karma is a Bitch” af danske CH10:

Man kunne jo så håbe på at TV2 så havde fået fuld accept på at de måtte have lov til at låne sangene af kunstnerne, men det virker desværre ikke til at være tilfældet. Tjek dette Facebookindlæg fra kunstneren CH10 som har skrevet “Mathildes sang”: https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=245355066894069&id=106638344099076. “CH10 er bestemt ikke tilfreds med måden TV2 har grebet det an. Hun har igennem hele processen haft den opfattelse at finalisterne skulle spille hendes nummer som almindeligt covernummer. Først på finaleaftenen går det op for hende at finalisterne jo nærmest adopterer hendes sang, og så endda uden at nævne hende som komponist. TV2 har ikke været fair i denne situation. Jeg fatter ikke at dommerne – som jo er udøvende kunstnere – har accepteret at liveprogrammet ingen kreditering gav til de retmæssig kunstnere, og set igennem fingrene med at seerne 100 procent fik forståelsen af at det var finalisternes egne/unikke sange.

Jaja, der er større problemer i verden lige pt, men man må da også have lov til at brokke sig over de mindre 😉 Og denne synes jeg er et tydeligt eksempel på den store som tryner den lille…

Nicotinamid Ribosid – nu har jeg taget det et år

For et års tid siden blev jeg bekendt med Nicotinamid Ribosid – det kan I læse om her, hvis I ikke fik det med. Den gang besluttede jeg mig for at det skulle prøves. Nej, det var ikke dokumenteret med store kliniske undersøgelser, men tænkte alligevel at jeg godt kunne give det et forsøg – det er trods alt kun et vitamin (B3).

I løbet af det år der nu er gået, har jeg taget en daglig dosis på 125 mg Nicotinamid Ribosid. I løbet af året, er undersøgelserne og forskningen selvfølgelig fortsat. I juni 2019 blev denne lille kliniske test publiceret. Der er en række forbehold der skal tages – som der også bliver beskrevet i den artikel jeg linker til – men konklusionen lyder sådan:

Although the flawed setup of the study – and the low number of patients – limits our confidence in the results of the study, no toxicity was found. While the study detected no functional improvements resulting from the use of the drug, this could have been due to a number of confounding factors or caused by the small number of patients enrolled in the study. Given these results, it seems that further research is needed to come to any conclusions about the effectiveness of nicotinamide riboside.

https://www.leafscience.org – nonprofit organization

Undersøgelsen stemmer meget godt overens med min oplevelse. Jeg har ingen bivirkninger mærket, ud over de penge pillerne koster 🙂 Men føler jeg mig så bedre i dag, end for et år siden? Føler jeg mig nu som en frisk fyr på 25? Nej det gør jeg ikke! Jeg synes nok mere jeg føler mig som en mand på de 40, som jeg ramte for et halvt år siden 🙂 Jeg er bestemt endnu ikke overbevist om at Nicotinamid Ribosid overhovedet gør en forskel, og måske er det penge ud af vinduet, men jeg tænker at fortsætte lidt endnu.

Under alle omstændigheder, vil jeg følge udviklingen og forskningen, og skal nok vende tilbage, hvis der kommer skelsættende nyt.

Skal vi genindføre blasfemiparagraffen?

I disse dage – med hadprædikaten/provokatøren Rasmus Paludan på barrikaderne – er det fristende at tage diskussionen om hvorvidt det egentlig var en god ide, at vi i 2017 afskaffede blasfemiparagraffen. Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et langt indlæg om dette tema, men i min research fandet jeg denne ældre artikel, fra religion.dk, som virkelig kridter banen op på en flot måde. Umiddelbart før jeg læste artiklen, var min tanke nok, at vi nok ikke burde have afskaffet paragraffen, men jeg kan jo bestemt også fint følge de kritiske stemmer. Jeg synes du bør læse artiklen, og så kan vi eventuelt debattere i kommentarsporet. Skåret ind til benet, er her de  hovedargumenterne der igennem tiden har været imod og for blasfemiparagraffen:

Hovedargument imod blasfemiparagraffen:
Ytringsfriheden må have forrang for hensynet til krænkede religiøse følelser. Alle må kunne tåle kritik, også troende. Det mindretal (og større grupper), der kan tænkes at blive beskyttet af blasfemiparagraffen, er allerede beskyttet imod forhånelse og undertrykkelse i racismeparagraffen og i menneskerettighederne.

Hovedargument for blasfemiparagraffen:
Paragraffen har en vigtig signalværdi for det danske samfund. Den viser at vi som samfund har respekt for folks religiøse følelser, og at vi taler pænt og ordentligt til hinanden.

Jydeburger hos Frøken Iversen

Jeg er fra tid til anden i Jylland i arbejds medfør. Det er ofte kaserner jeg opholder mig på, når jeg er i det jyske, og jeg er generelt virkelig dårlig til at bevæge mig væk fra kasernen og ud i den “virkelige verden”. Derfor står den som regel på kasernes kantinebuffet, når kroppen har behov for energi. Jeg skal bestemt ikke kritiserer den danske kasernemad, men det kan godt blive lidt det samme, når man har spist der mange gange 🙂

Og forleden var jeg endnu en gang i Varde med overnatning, og hele vej i bilen over Fyn og Jylland, sad jeg savlende og tænkte på den klassiske jydeburger/bøfsandwich som der – i anledning af konkurrencen “Danmarks bedste bøfsandwich” – er blevet talt en del om i medierne. Jeg kunne nærmest ikke huske hvornår jeg sidst havde fået sådan en fantastisk bøfsandwich, med rigelige mængder af brun sovs over nakken. Man kan jo ikke få sådan en burger med brug sovs på en traditionel grillbar i København.

Da arbejdsdagen på Varde kaserne var ved at være færdig, og jeg skulle have aftensmad, “bingede” (intern joke, for os som hører “Kirsten Birgit” på 24syv) jeg derfor, og fandt hurtigt Frøkens Iversens Facebookside. Jeg sikrede mig at de selvfølgelig havde den omtalte jydeburger, med rigelige mængder af sovs, og tog så afsted. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, men må blot konstatere, at det bestemt ikke skal være sidste gang jeg får en jydeburger hos Frøken Iversen! Den var fantastisk!


Are you a copenhagener-in-Jutland-worker?
you should have a real “jydeburger”!

Tak for mad! 🙂

I fremtiden har vi behov for senioradvokaten, men ikke junioradvokaten…

I sidste uge var jeg i Berlin til konference om læringsteknologi. Til den indledende plenary session, var en interessant paneldiskussion om hvordan teknologien ændrer det samfund vi lever i. En af paneldeltagerne var “nordkvinden” Anita Schjøll Brede som er founder af Iris.ai og arbejder på SingularityU Nordic. Det er en af Anitas pointer jeg i denne artikel vil fokusere på.

Anitas far arbejder som topadvokat. Og netop advokater er – som Anita forklarede – en af de medarbejdergrupper man forudser at teknologi og AI vil minimere behovet for. Vi vil altså i mange af fremtidens juridiske forhold, ikke gå til en advokat, men lade AI/teknologien løse sagen for os. Anita forklarede at når hun fremlægger dette fremtidsscenarie for sin advokatfar, så siger han: “Der vil altid være behov for advokater – men kun de allerdygtigste”. Og Anita giver sin far ret. Der vil nok langt ud i fremtiden være behov for advokater i de mest komplekse sager. Men teknologien vil tage over, når det kommer til almindelige små sager som junioradvokaten primært har taget sig af. Hvis det rent faktisk bliver virkelighed, at der i fremtiden ikke vil være arbejde til junioradvokater, men kun arbejde til top-senioradvokaten, så kommer vi til at stå i en uddannelsesmæssig udfordring: Hvordan skaber vi top-advokater, som kan løse de mest komplekse sager, uden at der i starten af deres karriere er en række junior-opgaver til dem. Man bliver jo en god senior-advokat ved at have gennemført – og trænet på – en lang række junioradvokat-sager. I en sådan fremtid, vil den nyuddannede advokat direkte efter endt uddannelse, skulle kastes ud i hyper komplekse sager. Hvordan skal underviserne på jurastudiet gøre de studerende i stand til dette?

Hverken jeg eller Anita har svaret på hvordan vi skal gribe det an. Men det er en meget interessant pointe, som os i uddannelsesverdenen jo er nødt til at forholde os. Advokatverdenen er jo bestemt ikke den eneste faggruppe som vil stå i denne udfordring. Jeg tænker læger, revisorer, ejendomsmæglere, soldater, etc, etc. Mange faggrupper vil stå i en situation, hvor der stadigvæk vil være behov for de allermest kompetente og avancerede medarbejdere, men bare ikke har mindre tunge opgaver der kan trænes på. Igen – jeg har ikke svaret, men jeg tænker teknologien på en eller anden måde må hjælpe os. Og vi skal kigge på hvad der rent faktisk er nødvendigt at lærere på de forskellige uddannelser. Alt der handler om viden på de lave taksonomier bør måske skæres bort til fordel for langt mere træning i forskellige komplekse situationer, som kan styrke kompetencen hos den enkelte. Fx behøver advokaten ikke at kunne samtlige paragraffer udenad, for dette kan AI/teknologi jo fortælle dig på et splitsekund. Og AI kan jo endvidere virke som en assistent midt under sagen. Advokatens opgave vil være at kigge på det helt store billede, og retorisk skarpt kunne fremlægge sagen. Og nu skal det lige siges, at jeg intet ved om jurastudiet, men min tanke er der så på jurastudiet skal fokusere 100% på at de studerende netop kan skabe det helt store billede, og retorisk kan fremlægge sagen – men måske vigtigst af alt, at kunne kontrollere og bruge teknologien, som jo vil være den vigtige “assistent” i de fremtidige sager advokaten vil stå overfor.

STOP SORTERING AF AFFALD!

I disse dage, er der mange der taler om sortering og genbrug af vores affald. Jeg er positivt stemt overfor tanken om sortering og genbrug, der er bare noget jeg har virkelig svært ved at forstå. Jeg har ikke lavet det helt store forkromede regnestykke, men min logiske sans er sat på prøve, når folk prædiker for mere sortering og genbrug af affald i Danmark. I Danmark er vi førende i verden, når det kommer til at skabe miljørigtig varme og energi af vores affald. Vi brænder optimalt og filtrere farlige stoffer væk inden røg og damp sendes op af skorstenen. Energien som skabes giver os strøm til vores smartphones og varme i vores radiatorer. Men der er selvfølgelig ikke affald nok til at kunne dække hele Danmarks behov for strøm og varme, og derfor er vi også nødt til bl.a at fyre med kul. Rigtig mange husstande i Danmark får deres varme fra kraftvarmeværker som primært fyrer med kul. Og det er her regnestykket begynder at krakelere for mig, for det siger jo sig selv, at hvis vi pludselig får mindre affald, fordi vi begynder at sorterer mere, ja, så må kraftvarmeværkerne begynde at fyre med mere kul. Og hvad bonner mest ud i CO2-udledningsregnskabet? Affald eller kul? Ved en hurtig Google-søgning kunne jeg konstatere at affald udleder ca. 32,5 kg CO2 pr. gigajoule der bliver produceret, og kul udleder ca. 95 kg. Dvs affaldsafbrænding er langt at foretrække i CO2 regnskabet, sammenlignet med kul.

Måske det giver god mening i andre lande at sortere og genbruge affald, men det er fordi de i forvejen bare deponerer alt deres affald (gemmer det væk), eller har dårlige afbrændingmetoder.

De danske politikere er heldigvis enige om at kul med tiden skal udfases, til fordel for fx vedvarende energi, men først den dag vi helt kan pensionere  afbrænding af kul i Danmark, giver det mening for mig at sortere mit affald mere end vi allerede gør.