Onkel Reje = Mega heavy!

Lisbeth havde googlet sig frem til et spændende velgørenheds-juleshow: “Simi Jan samler ind”. Semi Jan havde taget initiativet til dette arrangement hvor alt overskud gik til fattige danske børnefamilier. Det er jo et et fantastisk formål, men hovedårsagen til at vi købte billetterne, var jo nok den underholdning der skulle komme: Motor Mille, Onkel Reje og eventyrteaterets julespil. Underholdning der rammer begge vores piger.

Helt overordnet var det et ret fantastisk arrangement. Lækker økologisk mad, lækre kager fra La Glace, børne kunne pynte deres egne kager (med støtte fra Miki fra Ultra/kagedysten), top motiverede Simi Jan og Bubber, som konferencier, osv, osv.

Og så var der selvfølgeligelig hovedattraktionen (i hvert fald hvis man spørger “far”) Onkel Rejes Heavyshow 🙂 Vi havde fået pladser helt tæt på, så vi fik den fulde oplevelse. Og sjiiiiit Mads Geertsen giver den fuld gas, som “Onkel Reje”. Onkel Reje siger præcis hvad han har lyst til og hvad der falder ham ind, og jeg er ret sikker på en del mødre – og fædre – fik den økologiske æblemost galt i halsen, under showet. Der har helt sikkert været mange familier i Pressens hus, som nok ikke er var helt nede med Onkel Rejses retorik 🙂

Onkel Reje startede med at forklare hvorfor han havde “Heavy Niller” med og ikke Brille: “Brille er blevet indremissionsk, og sidder nu sammen med alle kællingerne og skriver klagebreve”. Så var showet ligesom igang 🙂

Ud over øredøvende høj distortionguitar og hilsner til Satan, bød showet på:

  • Onkel Reje skyder popcornkanon mod “Heavy Niller” – Børnene strømmer efterfølgende helt tæt på scenen, så de kan samle popkornene op og spise dem, og onkel Reje hjælper dem med at få fat i dem, ved at “feje” dem op med sine sko
  • Onkel Reje får en frivillig dreng på scenen. Drengen hed noget i retningen af Pietsa, men Reje kaldte ham bare for “Pizza”
  • Onkel Reje har “Bamse” med på Scenen. Bamse er dog egentlig en Kyllingdukke, med indbygget tissemand, som han sprøjter med ud over børnene (dette lille indslag slutter med at “Bamse” bliver sprængt i luften)
  • Onkel Reje trækker gulerødder op fra sine underbukser, og fortæller i denne anledning, mens han roder rundt efter gulerødderne: “Ups, det var vist ikke en gulerod jeg fik fat i der”, og får også forklaret et eller andet med at mødrene derude, nok er gode til at finde gulerødder på denne måde
  • En frivillig drengs sko, bliver tryllet om til en håndfuld rå pølser
  • Disse pølser får en dreng med som souvenir. Drengen blev voldsomt glad for disse pølser, og begyndte straks at spise dem – Mega heavy! 🙂

Og selvfølgelig kunne man også efterfølgende få taget billeder sammen med Onkel Reje. Det ville mine piger meget gerne. Da Andrea først kom helet tæt på, blev hun dog alligevel lidt intimideret. Onkel Reje sagde ellers til hende, at hun endelig skulle beholde det gule glimmerbånd, hun havde taget med fra hans show, fordi det kunne byttes til rigtig guld – vi hang så på dette glimmerbånd hele eftermiddagen 😉

Og så måtte jeg altså også tage et billede af drengen som fik Onkel Rejes pølser 🙂 Han havde i hvert fald nået at spise 1½ mens han stod i kø og ventede på at få taget billedet med Onkel Reje:

Efter Motor milles show var der selvfølgelig også mulighed for at få taget et selfie 🙂

Tak til Simi Jan og resten af flokken, for et fantastisk juleshow. Der blev forresten under showet indsamlet 134.000 kr ind til Børnesagens Fællesråds julestipendier. Helt fantastisk!

Nicotinamid Ribosid – nu har jeg taget det et år

For et års tid siden blev jeg bekendt med Nicotinamid Ribosid – det kan I læse om her, hvis I ikke fik det med. Den gang besluttede jeg mig for at det skulle prøves. Nej, det var ikke dokumenteret med store kliniske undersøgelser, men tænkte alligevel at jeg godt kunne give det et forsøg – det er trods alt kun et vitamin (B3).

I løbet af det år der nu er gået, har jeg taget en daglig dosis på 125 mg Nicotinamid Ribosid. I løbet af året, er undersøgelserne og forskningen selvfølgelig fortsat. I juni 2019 blev denne lille kliniske test publiceret. Der er en række forbehold der skal tages – som der også bliver beskrevet i den artikel jeg linker til – men konklusionen lyder sådan:

Although the flawed setup of the study – and the low number of patients – limits our confidence in the results of the study, no toxicity was found. While the study detected no functional improvements resulting from the use of the drug, this could have been due to a number of confounding factors or caused by the small number of patients enrolled in the study. Given these results, it seems that further research is needed to come to any conclusions about the effectiveness of nicotinamide riboside.

https://www.leafscience.org – nonprofit organization

Undersøgelsen stemmer meget godt overens med min oplevelse. Jeg har ingen bivirkninger mærket, ud over de penge pillerne koster 🙂 Men føler jeg mig så bedre i dag, end for et år siden? Føler jeg mig nu som en frisk fyr på 25? Nej det gør jeg ikke! Jeg synes nok mere jeg føler mig som en mand på de 40, som jeg ramte for et halvt år siden 🙂 Jeg er bestemt endnu ikke overbevist om at Nicotinamid Ribosid overhovedet gør en forskel, og måske er det penge ud af vinduet, men jeg tænker at fortsætte lidt endnu.

Under alle omstændigheder, vil jeg følge udviklingen og forskningen, og skal nok vende tilbage, hvis der kommer skelsættende nyt.

Skal vi genindføre blasfemiparagraffen?

I disse dage – med hadprædikaten/provokatøren Rasmus Paludan på barrikaderne – er det fristende at tage diskussionen om hvorvidt det egentlig var en god ide, at vi i 2017 afskaffede blasfemiparagraffen. Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et langt indlæg om dette tema, men i min research fandet jeg denne ældre artikel, fra religion.dk, som virkelig kridter banen op på en flot måde. Umiddelbart før jeg læste artiklen, var min tanke nok, at vi nok ikke burde have afskaffet paragraffen, men jeg kan jo bestemt også fint følge de kritiske stemmer. Jeg synes du bør læse artiklen, og så kan vi eventuelt debattere i kommentarsporet. Skåret ind til benet, er her de  hovedargumenterne der igennem tiden har været imod og for blasfemiparagraffen:

Hovedargument imod blasfemiparagraffen:
Ytringsfriheden må have forrang for hensynet til krænkede religiøse følelser. Alle må kunne tåle kritik, også troende. Det mindretal (og større grupper), der kan tænkes at blive beskyttet af blasfemiparagraffen, er allerede beskyttet imod forhånelse og undertrykkelse i racismeparagraffen og i menneskerettighederne.

Hovedargument for blasfemiparagraffen:
Paragraffen har en vigtig signalværdi for det danske samfund. Den viser at vi som samfund har respekt for folks religiøse følelser, og at vi taler pænt og ordentligt til hinanden.

Jydeburger hos Frøken Iversen

Jeg er fra tid til anden i Jylland i arbejds medfør. Det er ofte kaserner jeg opholder mig på, når jeg er i det jyske, og jeg er generelt virkelig dårlig til at bevæge mig væk fra kasernen og ud i den “virkelige verden”. Derfor står den som regel på kasernes kantinebuffet, når kroppen har behov for energi. Jeg skal bestemt ikke kritiserer den danske kasernemad, men det kan godt blive lidt det samme, når man har spist der mange gange 🙂

Og forleden var jeg endnu en gang i Varde med overnatning, og hele vej i bilen over Fyn og Jylland, sad jeg savlende og tænkte på den klassiske jydeburger/bøfsandwich som der – i anledning af konkurrencen “Danmarks bedste bøfsandwich” – er blevet talt en del om i medierne. Jeg kunne nærmest ikke huske hvornår jeg sidst havde fået sådan en fantastisk bøfsandwich, med rigelige mængder af brun sovs over nakken. Man kan jo ikke få sådan en burger med brug sovs på en traditionel grillbar i København.

Da arbejdsdagen på Varde kaserne var ved at være færdig, og jeg skulle have aftensmad, “bingede” (intern joke, for os som hører “Kirsten Birgit” på 24syv) jeg derfor, og fandt hurtigt Frøkens Iversens Facebookside. Jeg sikrede mig at de selvfølgelig havde den omtalte jydeburger, med rigelige mængder af sovs, og tog så afsted. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, men må blot konstatere, at det bestemt ikke skal være sidste gang jeg får en jydeburger hos Frøken Iversen! Den var fantastisk!


Are you a copenhagener-in-Jutland-worker?
you should have a real “jydeburger”!

Tak for mad! 🙂

I fremtiden har vi behov for senioradvokaten, men ikke junioradvokaten…

I sidste uge var jeg i Berlin til konference om læringsteknologi. Til den indledende plenary session, var en interessant paneldiskussion om hvordan teknologien ændrer det samfund vi lever i. En af paneldeltagerne var “nordkvinden” Anita Schjøll Brede som er founder af Iris.ai og arbejder på SingularityU Nordic. Det er en af Anitas pointer jeg i denne artikel vil fokusere på.

Anitas far arbejder som topadvokat. Og netop advokater er – som Anita forklarede – en af de medarbejdergrupper man forudser at teknologi og AI vil minimere behovet for. Vi vil altså i mange af fremtidens juridiske forhold, ikke gå til en advokat, men lade AI/teknologien løse sagen for os. Anita forklarede at når hun fremlægger dette fremtidsscenarie for sin advokatfar, så siger han: “Der vil altid være behov for advokater – men kun de allerdygtigste”. Og Anita giver sin far ret. Der vil nok langt ud i fremtiden være behov for advokater i de mest komplekse sager. Men teknologien vil tage over, når det kommer til almindelige små sager som junioradvokaten primært har taget sig af. Hvis det rent faktisk bliver virkelighed, at der i fremtiden ikke vil være arbejde til junioradvokater, men kun arbejde til top-senioradvokaten, så kommer vi til at stå i en uddannelsesmæssig udfordring: Hvordan skaber vi top-advokater, som kan løse de mest komplekse sager, uden at der i starten af deres karriere er en række junior-opgaver til dem. Man bliver jo en god senior-advokat ved at have gennemført – og trænet på – en lang række junioradvokat-sager. I en sådan fremtid, vil den nyuddannede advokat direkte efter endt uddannelse, skulle kastes ud i hyper komplekse sager. Hvordan skal underviserne på jurastudiet gøre de studerende i stand til dette?

Hverken jeg eller Anita har svaret på hvordan vi skal gribe det an. Men det er en meget interessant pointe, som os i uddannelsesverdenen jo er nødt til at forholde os. Advokatverdenen er jo bestemt ikke den eneste faggruppe som vil stå i denne udfordring. Jeg tænker læger, revisorer, ejendomsmæglere, soldater, etc, etc. Mange faggrupper vil stå i en situation, hvor der stadigvæk vil være behov for de allermest kompetente og avancerede medarbejdere, men bare ikke har mindre tunge opgaver der kan trænes på. Igen – jeg har ikke svaret, men jeg tænker teknologien på en eller anden måde må hjælpe os. Og vi skal kigge på hvad der rent faktisk er nødvendigt at lærere på de forskellige uddannelser. Alt der handler om viden på de lave taksonomier bør måske skæres bort til fordel for langt mere træning i forskellige komplekse situationer, som kan styrke kompetencen hos den enkelte. Fx behøver advokaten ikke at kunne samtlige paragraffer udenad, for dette kan AI/teknologi jo fortælle dig på et splitsekund. Og AI kan jo endvidere virke som en assistent midt under sagen. Advokatens opgave vil være at kigge på det helt store billede, og retorisk skarpt kunne fremlægge sagen. Og nu skal det lige siges, at jeg intet ved om jurastudiet, men min tanke er der så på jurastudiet skal fokusere 100% på at de studerende netop kan skabe det helt store billede, og retorisk kan fremlægge sagen – men måske vigtigst af alt, at kunne kontrollere og bruge teknologien, som jo vil være den vigtige “assistent” i de fremtidige sager advokaten vil stå overfor.

STOP SORTERING AF AFFALD!

I disse dage, er der mange der taler om sortering og genbrug af vores affald. Jeg er positivt stemt overfor tanken om sortering og genbrug, der er bare noget jeg har virkelig svært ved at forstå. Jeg har ikke lavet det helt store forkromede regnestykke, men min logiske sans er sat på prøve, når folk prædiker for mere sortering og genbrug af affald i Danmark. I Danmark er vi førende i verden, når det kommer til at skabe miljørigtig varme og energi af vores affald. Vi brænder optimalt og filtrere farlige stoffer væk inden røg og damp sendes op af skorstenen. Energien som skabes giver os strøm til vores smartphones og varme i vores radiatorer. Men der er selvfølgelig ikke affald nok til at kunne dække hele Danmarks behov for strøm og varme, og derfor er vi også nødt til bl.a at fyre med kul. Rigtig mange husstande i Danmark får deres varme fra kraftvarmeværker som primært fyrer med kul. Og det er her regnestykket begynder at krakelere for mig, for det siger jo sig selv, at hvis vi pludselig får mindre affald, fordi vi begynder at sorterer mere, ja, så må kraftvarmeværkerne begynde at fyre med mere kul. Og hvad bonner mest ud i CO2-udledningsregnskabet? Affald eller kul? Ved en hurtig Google-søgning kunne jeg konstatere at affald udleder ca. 32,5 kg CO2 pr. gigajoule der bliver produceret, og kul udleder ca. 95 kg. Dvs affaldsafbrænding er langt at foretrække i CO2 regnskabet, sammenlignet med kul.

Måske det giver god mening i andre lande at sortere og genbruge affald, men det er fordi de i forvejen bare deponerer alt deres affald (gemmer det væk), eller har dårlige afbrændingmetoder.

De danske politikere er heldigvis enige om at kul med tiden skal udfases, til fordel for fx vedvarende energi, men først den dag vi helt kan pensionere  afbrænding af kul i Danmark, giver det mening for mig at sortere mit affald mere end vi allerede gør.

 

Skal de “Røde” postkasser forblive i gadebilledet?

Lige siden aktiemajoriteten af Post Danmark blev solgt til svensken, og de ændrede navn til PostNord, har den helt store frygt blandt den danske befolkning været, at de fantastiske røde postkasser skulle skifte farve, eller helt blive fjernet. Jeg har ikke de helt store følelser i klemme i denne diskussion, og jeg må indrømme at jeg ikke deler frygten. Det betyder dog ikke, at jeg tror de røde postkasser vil hænge i den danske landskab for evigt. Nej, jeg er overbevist om at de vil blive pillet ned i nær fremtid. Det er simpelthen for dyrt for PostNord, at skulle drøne land og rige rundt og tømme postkasser, som formentlig i mange tilfælde er tomme, når postmanden kommer, fordi ingen sender breve længere.

“De røde postkasser er en vigtig del af vores kulturarv og vi må ikke bare sån’ pille dem ned – De passer rigtig flot ind i det danske gadebillede”. Jeg har hørt flere udtale noget i denne retning, når diskussionen er kommet ind på postkasserne. Og i går satte jeg mig for at stoppe op ved de postkasser jeg lige så på min cykeltur ind i gennem byen. Hva’ siger I så? Disse fantastiske idylliske og smukke “røde” postkasser kan vi da under ingen omstændigheder undvære i vores gadebillede 😉 Jeg tænker ikke jeg behøver at skrive så meget mere, men håber billederne taler for sig selv… 😉

 

Det skal være FARLIGT, før det er godt!

Der er lige udkommet en ny bog med titlen “FARLIGT” Jeg har desværre endnu ikke læst den, men temaet er ikke til at tage fejl af, når man læser på “bagsiden”:

Forestil dig, at al terror i Vesteuropa siden årtusindeskiftet var sket i Danmark. Altså terrorangrebene i Madrid, London, på Utøya, Paris, Bruxelles, Nice og så videre. Alt det – og enhver anden aktion på vesteuropæisk jord – flytter vi, i dette tankeeksperiment, til Danmark.

Så er spørgsmålet: Med al denne danske terror, hvad har så været mest farligt her i kongeriget – trafik eller terror? Svaret er, at trafikken har kostet fem gange så mange danskere livet, som terror ville have kostet, hvis det hele var sket i Danmark. Hvilket det som bekendt ikke gjorde.

Død ved terror er ekstremt usandsynligt. Alligevel giver det anledning til bekymring hos rigtig mange af os. Eller også frygter vi noget andet. Kriminalitet, måske, giftrester i mad, p-pillers bivirkninger, epidemier, stråling, eller måske endda menneskehedens og hele jordens undergang.  

I denne bog tager vi på en rejse, ind i en verden, hvor vi får afdækket, hvem der fodrer os med frygt, hvilke greb de benytter, og hvad det er for mekanismer, der driver dem. Hvorfor er vi mennesker mere end villige til at æde frygt, når vi får den tilbudt?

Jeg er fuldstændig enig med de to forfattere Steffen Andersen og Hans Jørgen Nielsen – vi bliver stopfordret med frygt. Jeg havde faktisk på min blog sidste år fokus på dette tema. I kan læse dette blogindlæg Jamen, det er jo bare en skovbrand! Og jeg publicerede også sangen “Like Click Profit”:

Der er noget gruelig galt med proportionerne i de danske medier, og i blogindlægget sidste år, forklarede jeg hvordan jeg blev voldsomt provokeret af dækningen af skovbranden i Portugal, hvor 60 mennesker blev dræbt. Historien blev nærmest ikke dækket…kun små sidehistorier i de danske medier. Historien om skovbranden var simpelthen ikke interessant nok for medierne. Den var ikke sensationel nok. Den var ikke konfliktfyld nok. Det var jo bare en skovbrand! Men dagen efter flød medierne over i “breaking mode” fordi der havde været et muligt terrorangreb i England (en varevogn var kørt ind i en flok mennesker og en blev dræbt, og man diskutere stadigvæk om det overhovedet var et terrorangreb, eller bare en mand som havde “set sig sur” på nogle mennesker på gaden).

Medierne elsker frygt. Medierne elsker konflikt. Men dette betyder desværre at alle de positive historier der findes i verden må ofres på mediernes “like-click-profit-alter”.

Forfatterne til bogen “FARLIGT” var for et par dage siden i Radio 24/syv. Her forklarede de hvorfor det er så problematisk, at vi konstant fyldes med frygt. De viste, med en række fakta, at vi jo faktisk lever i den mest trygge og positive tid verden nogensinde har været i. I interviewet forklarede de værten et tankeeksperiment: Forestil dig at du ikke er født endnu, men kan vælge præcis det tidspunkt i Jordens historie, du skal fødes i. Du aner dog ikke om du bliver født som mand eller kvinde, som sort eller gul, eller om du bliver handikappet, eller bøsse…hvornår ville du helst fødes?  Værten svarer hurtigt: “i dag, eller måske i fremtiden”. Og det er nok en klog beslutning, for den tid vi lever i  idag, er den bedste på en lang række områder. Er det ikke denne positive historie vi skal forklare vores børn? Vi skal huske at fortælle vores børn, at den verden vi lever i dag, faktisk ikke er så forfærdelig som medierne forsøger at udstille den?

  • Verden har aldrig været så tryg, som den er i dag (målt på mord og krig)
  • Verden har aldrig accepteret minoriteter så meget, som den gør i dag
  • Verdens mennesker har aldrig været så sunde og levet så længe, som de gør  idag

Du kan høre hele interviewet her (fra den 21. minut):
https://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/27849955/er-der-overhovedet-noget-at-vaere-bange-for-og

Du kan købe bogen FARLIGT her

Jeg er vild med dette kommunalvalg!

Det er en lidt underlig situation. Jeg synes ikke det plejer at være sådan, men sådan er det altså denne gang. Jeg går simpelthen og bliver gladere og gladere for valgkampen til dette kommunalvalg. Jeg bliver glad når jeg cykler og kigger på de mange valgplakater. Det er det ene smukke og smilende menneske efter det andet, der møder mig på de valgplakater. Man kan da ikke andet end blive i godt humør.

På Facebook er der alle steder liv og glade dage…ja, diskussionerne kan gå højt, men der er i der i hvert fald gang i den, og man kan mærke på folk at de brænder for deres forskellige sager. Der er da ikke noget bedre end folk, der ytrer sig om en sag de brænder for!

I dag på cykel skulle jeg holde for rødt ved Svanemøllen station, og her er rødt i ret lang tid for os cykellister. En ældre socialkrabat havde opfanget denne pause for cykellisterne, og havde derfor taget stilling lige ved siden af os. Da vi alle stopper op for rødt, bryder hun ud i klar høj tale: Ja, jeg er så en af dem som gerne vil have Frank Jensen genvalgt som borgmester! Og hun fortsætter med Tue Hækkerup og kommer med et par andre oneliners. Hun havde simpelthen en så fantastisk energi. Jeg kunne ikke lade være med at stå og lytte smilende til hende. Selvom jeg hverken kan stemme i København eller kunne finde på at stemme S. Hun havde mig i sin hule hånd. Frisk, fantastisk og nytænkende!

Øv at valgkampen allerede stopper på tirsdag! 🙂

KH
Martin

PS. og så er der selvfølgelig alle de fantastiske valgsange 🙂