Jeg har det stramt med mundbind!

Overskriften indikerer ikke at jeg synes det er stramt at gå med mundbind 🙂 Nok nærmere at jeg ikke er den store fortaler for brug af mundbind, på andre tidspunkter end når jeg fjerner gammel rockwool fra mit loftsrum.

Der er flere lande som påbyder mundbind i offentligheden. De lande må jo gøre som de vil, men det giver ikke ret meget mening for mig. I forhold til Corona, er jeg med på det nok kan give mening i nogle tilfælde. Fx hvis du er syg, og ikke kan undgå at hoste, nyse og snotte folk i hovedet, så kan det da give ret god mening at montere et mundbind…men for søren da, skulle du så ikke hellere bare blive hjemme i din seng?! Situationen i Danmark taler jo sit tydelige sprog. Vi klarer os rigtig godt, uden mundbind, med de retningslinjer der allerede er indført. Nærmest ingen er syge af Corona for tiden, og der har endda været åbnet op, i næsten en måned. Så skulle vi ikke bare fortsætte det gode arbejde, og lægge det mundbind nederst i skuffen?!

Lidt flere argumenter for der ikke er behov for mundbind:

  • Meget tyder på at dødeligheden af Covid19 skal tælles i promille. Kilde Information.
  • D. 25. maj blev de danske dødstal kortlagt. Der var ingen danskere under 50 som var døde af Covid19. 3/4 var over 75 år, og 82% af de døde var det man kalder multisyge. Kilde SSI. Når SSI idag offentliggør nye tal, slår de 0-59 år sammen, og i denne grupper er der i idag 17 dødsfald. Det er voldsomt misvisende, at sammenlægge så mange årgange. D. 25. maj, hvor tallene var mere udspecificerede, kunne man se at 13 personer fra 50-59 var døde. Så der er i perioden fra 25. maj frem til i dag kommet fire dødsfald mere til, og de fire er formentlig stadigvæk i alderen 50-59, men det kan vi kun gisne om fordi SSI slår så stor en gruppe sammen.
  • Professor, DMSc, ph.d. Anton Pottegård, Syddansk Universitet: “…risikofaktorerne for et alvorligt COVID-19 forløb ligner meget risikofaktorerne for influenza og lungebetændelse. Infektioner, som i forvejen er kendte og meget hyppige dødsårsager blandt ældre, skrøbelige danskere, f.eks. på plejehjem” Kilde SSI
  • Der er meget der tyder på det ikke er sundt at gå med mundbind for længe. Fx er det et gammelt kendt arbejdsmiljøkrav, at man ikke må gå med mundbind (maske) længere end 3 timer om dagen: “Filtrerende åndedrætsværn må derfor kun benyttes 3 timer om dagen. Hvis arbejdet strækker sig ud over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets begyndelse benyttes enten filtrerende åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn” Kilde Arbejdstilsynet
  • Ja, måske hjælper et mundbind lidt, men der er virkerlig mange usikkerheder. Selv Gitte Kronborg, som er overlæge på infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital, forklarer at det ikke vil gøre den store forskel om vi bærer mundbind eller ej, så længe vi overholder de allerede anbefalede retningslinjer. Ja, hun går faktisk så langt til at sige det nærmest bare er et symbolsk statement, hvis man tage et mundbind på i offentligheden. Se dette dukfriske interview hun gav til TV2 News (d. 9. juli 2020), hvor hun svarer på Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger (kilde side 12) om brug af mundbind i særlige situationer:

Coronaregler til vores bryllup…

Kære gæst til vores bryllup!

Vi er rigtig glade for vi nu kan få lov til at afholde vores drømmebryllup. Nedenfor er række regler som vi må bede dig overholde når du deltager i arrangementet:

  1. Hvis vi bliver mere end 50 i kirken må vi desværre droppe salmerne
  2. Ingen kys og kram når vi byder jer velkommen ved festlokalet
  3. Da festen starter kl 18, må vi bede om at der kun holdes taler hvis det er tvingende nødvendigt (Vi skulle jo gerne nå at blive færdige inden kl 24)
  4. Hvis du alligevel skal holde en tale, må vi bede dig om at gøre det siddende – vi er jo 51 gæster og dermed træder reglen om at gæster primært skal være siddende, i kraft
  5. Da mad ofte flyver rundt ved det traditionelle “klirren på glas og tallerkner” (for at få brudeparret til at kysse), må vi bede jer alle om se bort fra denne tradition til vores bryllup
  6. For at undgå kødannelse ved toilettet, bedes du få accept fra toastmasteren, hvis du skal tisse.
  7. Festsange kan desværre som udgangspunkt ikke komme på tale – kun hvis du informerer gæsterne om at synge meget stille. Det er desværre almen kendt at sang ved fuld hals, er en voldsom smittespreder (Ved uddeling af disse sange, er det vigtigt du ikke lader dem gå fra hånd til hånd, men uddeler den til hver enkel gæst (husk at spritte dine hænder inden uddeling).
  8. Vi ved der er rigtig mange af jer der gerne vil op og kysse enten bruden eller gommen, når en af os gå på toilettet. Det må vi desværre frabede os pga smitterisiko
  9. Det er kun brudeparret som må dele ske ved indtagelse af bryllupskagen – vi husker selvfølgelig at spritte skeen af undervejs.
  10. Der må desværre ikke danses til vores bryllupsfest (husk vi er primært siddende gæster)
  11. Brudeparret må selvfølgelig gerne danse brudevals, men vi gør det mellem forret og hovedret
  12. For at kunne nå det hele serveres natmaden umiddelbart efter dessert
  13. Vi ved at tante Oda ikke er på toppen for tiden, og hvis hun melder afbud, så er vi kun 50 gæster, og det giver os en række nye muligheder. I så fald sender vi jer et opdateret regelark

Gifflar med makrel!

Pågen bliver ved med at introducere nye versioner af deres populære “Gifflar”. Vanilje, karamel, chokolade, kanel, etc. Jeg kan nu her på min blog, helt eksklusivt, præsentere en splinterny version Gifflar, nemlig “Gifflar med Makrel”. Den er mega god!

X-faktor finalesange

Der var stor x-faktor-finalefest i fredags. Stor var lykken hos de tre finalister (og hos Sofie Linde og dommerne), over at de nu endelig kunne præsentere deres egne sange, og de var alle oppe at køre over hvor fedt det nu er at få “sin egen sang” på Spotify . Det var bestemt også tre helt fine sange…men men men…

De tre sange er IKKE deres egne…ikke en gang i den forstand at de ikke selv har komponeret dem. Nej, sangene er ikke original. Det er ikke sange som er blevet skrevet til de enkelte finalister, det var bare covernumre! TV2 har altså været ude og lede med lys og lygte efter sange de kunne “låne” til deres finalister. Under liveshowet var der absolut ingen info om, at det ikke var deres egne numre, og kreditering af de kunstnere som rent faktisk står bag disse sange, udeblev fuldstændigt.

Prøv selv at lytte:

Almas version af “The Last Dance”:

Og her er den originale af “Clare Maguire”

Her er Emils version af “Selvmord på Dansegulvet”:

Hør den originale “Selvmord på dansegulv” af Thomas Holm

Mathilde Caffey synger ’Karma Is A Bitch’

Men her er den originale “Karma is a Bitch” af danske CH10:

Man kunne jo så håbe på at TV2 så havde fået fuld accept på at de måtte have lov til at låne sangene af kunstnerne, men det virker desværre ikke til at være tilfældet. Tjek dette Facebookindlæg fra kunstneren CH10 som har skrevet “Mathildes sang”: https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=245355066894069&id=106638344099076. “CH10 er bestemt ikke tilfreds med måden TV2 har grebet det an. Hun har igennem hele processen haft den opfattelse at finalisterne skulle spille hendes nummer som almindeligt covernummer. Først på finaleaftenen går det op for hende at finalisterne jo nærmest adopterer hendes sang, og så endda uden at nævne hende som komponist. TV2 har ikke været fair i denne situation. Jeg fatter ikke at dommerne – som jo er udøvende kunstnere – har accepteret at liveprogrammet ingen kreditering gav til de retmæssig kunstnere, og set igennem fingrene med at seerne 100 procent fik forståelsen af at det var finalisternes egne/unikke sange.

Jaja, der er større problemer i verden lige pt, men man må da også have lov til at brokke sig over de mindre 😉 Og denne synes jeg er et tydeligt eksempel på den store som tryner den lille…

Nicotinamid Ribosid – nu har jeg taget det et år

For et års tid siden blev jeg bekendt med Nicotinamid Ribosid – det kan I læse om her, hvis I ikke fik det med. Den gang besluttede jeg mig for at det skulle prøves. Nej, det var ikke dokumenteret med store kliniske undersøgelser, men tænkte alligevel at jeg godt kunne give det et forsøg – det er trods alt kun et vitamin (B3).

I løbet af det år der nu er gået, har jeg taget en daglig dosis på 125 mg Nicotinamid Ribosid. I løbet af året, er undersøgelserne og forskningen selvfølgelig fortsat. I juni 2019 blev denne lille kliniske test publiceret. Der er en række forbehold der skal tages – som der også bliver beskrevet i den artikel jeg linker til – men konklusionen lyder sådan:

Although the flawed setup of the study – and the low number of patients – limits our confidence in the results of the study, no toxicity was found. While the study detected no functional improvements resulting from the use of the drug, this could have been due to a number of confounding factors or caused by the small number of patients enrolled in the study. Given these results, it seems that further research is needed to come to any conclusions about the effectiveness of nicotinamide riboside.

https://www.leafscience.org – nonprofit organization

Undersøgelsen stemmer meget godt overens med min oplevelse. Jeg har ingen bivirkninger mærket, ud over de penge pillerne koster 🙂 Men føler jeg mig så bedre i dag, end for et år siden? Føler jeg mig nu som en frisk fyr på 25? Nej det gør jeg ikke! Jeg synes nok mere jeg føler mig som en mand på de 40, som jeg ramte for et halvt år siden 🙂 Jeg er bestemt endnu ikke overbevist om at Nicotinamid Ribosid overhovedet gør en forskel, og måske er det penge ud af vinduet, men jeg tænker at fortsætte lidt endnu.

Under alle omstændigheder, vil jeg følge udviklingen og forskningen, og skal nok vende tilbage, hvis der kommer skelsættende nyt.

Skal vi genindføre blasfemiparagraffen?

I disse dage – med hadprædikaten/provokatøren Rasmus Paludan på barrikaderne – er det fristende at tage diskussionen om hvorvidt det egentlig var en god ide, at vi i 2017 afskaffede blasfemiparagraffen. Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et langt indlæg om dette tema, men i min research fandet jeg denne ældre artikel, fra religion.dk, som virkelig kridter banen op på en flot måde. Umiddelbart før jeg læste artiklen, var min tanke nok, at vi nok ikke burde have afskaffet paragraffen, men jeg kan jo bestemt også fint følge de kritiske stemmer. Jeg synes du bør læse artiklen, og så kan vi eventuelt debattere i kommentarsporet. Skåret ind til benet, er her de  hovedargumenterne der igennem tiden har været imod og for blasfemiparagraffen:

Hovedargument imod blasfemiparagraffen:
Ytringsfriheden må have forrang for hensynet til krænkede religiøse følelser. Alle må kunne tåle kritik, også troende. Det mindretal (og større grupper), der kan tænkes at blive beskyttet af blasfemiparagraffen, er allerede beskyttet imod forhånelse og undertrykkelse i racismeparagraffen og i menneskerettighederne.

Hovedargument for blasfemiparagraffen:
Paragraffen har en vigtig signalværdi for det danske samfund. Den viser at vi som samfund har respekt for folks religiøse følelser, og at vi taler pænt og ordentligt til hinanden.

Jydeburger hos Frøken Iversen

Jeg er fra tid til anden i Jylland i arbejds medfør. Det er ofte kaserner jeg opholder mig på, når jeg er i det jyske, og jeg er generelt virkelig dårlig til at bevæge mig væk fra kasernen og ud i den “virkelige verden”. Derfor står den som regel på kasernes kantinebuffet, når kroppen har behov for energi. Jeg skal bestemt ikke kritiserer den danske kasernemad, men det kan godt blive lidt det samme, når man har spist der mange gange 🙂

Og forleden var jeg endnu en gang i Varde med overnatning, og hele vej i bilen over Fyn og Jylland, sad jeg savlende og tænkte på den klassiske jydeburger/bøfsandwich som der – i anledning af konkurrencen “Danmarks bedste bøfsandwich” – er blevet talt en del om i medierne. Jeg kunne nærmest ikke huske hvornår jeg sidst havde fået sådan en fantastisk bøfsandwich, med rigelige mængder af brun sovs over nakken. Man kan jo ikke få sådan en burger med brug sovs på en traditionel grillbar i København.

Da arbejdsdagen på Varde kaserne var ved at være færdig, og jeg skulle have aftensmad, “bingede” (intern joke, for os som hører “Kirsten Birgit” på 24syv) jeg derfor, og fandt hurtigt Frøkens Iversens Facebookside. Jeg sikrede mig at de selvfølgelig havde den omtalte jydeburger, med rigelige mængder af sovs, og tog så afsted. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, men må blot konstatere, at det bestemt ikke skal være sidste gang jeg får en jydeburger hos Frøken Iversen! Den var fantastisk!


Are you a copenhagener-in-Jutland-worker?
you should have a real “jydeburger”!

Tak for mad! 🙂

I fremtiden har vi behov for senioradvokaten, men ikke junioradvokaten…

I sidste uge var jeg i Berlin til konference om læringsteknologi. Til den indledende plenary session, var en interessant paneldiskussion om hvordan teknologien ændrer det samfund vi lever i. En af paneldeltagerne var “nordkvinden” Anita Schjøll Brede som er founder af Iris.ai og arbejder på SingularityU Nordic. Det er en af Anitas pointer jeg i denne artikel vil fokusere på.

Anitas far arbejder som topadvokat. Og netop advokater er – som Anita forklarede – en af de medarbejdergrupper man forudser at teknologi og AI vil minimere behovet for. Vi vil altså i mange af fremtidens juridiske forhold, ikke gå til en advokat, men lade AI/teknologien løse sagen for os. Anita forklarede at når hun fremlægger dette fremtidsscenarie for sin advokatfar, så siger han: “Der vil altid være behov for advokater – men kun de allerdygtigste”. Og Anita giver sin far ret. Der vil nok langt ud i fremtiden være behov for advokater i de mest komplekse sager. Men teknologien vil tage over, når det kommer til almindelige små sager som junioradvokaten primært har taget sig af. Hvis det rent faktisk bliver virkelighed, at der i fremtiden ikke vil være arbejde til junioradvokater, men kun arbejde til top-senioradvokaten, så kommer vi til at stå i en uddannelsesmæssig udfordring: Hvordan skaber vi top-advokater, som kan løse de mest komplekse sager, uden at der i starten af deres karriere er en række junior-opgaver til dem. Man bliver jo en god senior-advokat ved at have gennemført – og trænet på – en lang række junioradvokat-sager. I en sådan fremtid, vil den nyuddannede advokat direkte efter endt uddannelse, skulle kastes ud i hyper komplekse sager. Hvordan skal underviserne på jurastudiet gøre de studerende i stand til dette?

Hverken jeg eller Anita har svaret på hvordan vi skal gribe det an. Men det er en meget interessant pointe, som os i uddannelsesverdenen jo er nødt til at forholde os. Advokatverdenen er jo bestemt ikke den eneste faggruppe som vil stå i denne udfordring. Jeg tænker læger, revisorer, ejendomsmæglere, soldater, etc, etc. Mange faggrupper vil stå i en situation, hvor der stadigvæk vil være behov for de allermest kompetente og avancerede medarbejdere, men bare ikke har mindre tunge opgaver der kan trænes på. Igen – jeg har ikke svaret, men jeg tænker teknologien på en eller anden måde må hjælpe os. Og vi skal kigge på hvad der rent faktisk er nødvendigt at lærere på de forskellige uddannelser. Alt der handler om viden på de lave taksonomier bør måske skæres bort til fordel for langt mere træning i forskellige komplekse situationer, som kan styrke kompetencen hos den enkelte. Fx behøver advokaten ikke at kunne samtlige paragraffer udenad, for dette kan AI/teknologi jo fortælle dig på et splitsekund. Og AI kan jo endvidere virke som en assistent midt under sagen. Advokatens opgave vil være at kigge på det helt store billede, og retorisk skarpt kunne fremlægge sagen. Og nu skal det lige siges, at jeg intet ved om jurastudiet, men min tanke er der så på jurastudiet skal fokusere 100% på at de studerende netop kan skabe det helt store billede, og retorisk kan fremlægge sagen – men måske vigtigst af alt, at kunne kontrollere og bruge teknologien, som jo vil være den vigtige “assistent” i de fremtidige sager advokaten vil stå overfor.

STOP SORTERING AF AFFALD!

I disse dage, er der mange der taler om sortering og genbrug af vores affald. Jeg er positivt stemt overfor tanken om sortering og genbrug, der er bare noget jeg har virkelig svært ved at forstå. Jeg har ikke lavet det helt store forkromede regnestykke, men min logiske sans er sat på prøve, når folk prædiker for mere sortering og genbrug af affald i Danmark. I Danmark er vi førende i verden, når det kommer til at skabe miljørigtig varme og energi af vores affald. Vi brænder optimalt og filtrere farlige stoffer væk inden røg og damp sendes op af skorstenen. Energien som skabes giver os strøm til vores smartphones og varme i vores radiatorer. Men der er selvfølgelig ikke affald nok til at kunne dække hele Danmarks behov for strøm og varme, og derfor er vi også nødt til bl.a at fyre med kul. Rigtig mange husstande i Danmark får deres varme fra kraftvarmeværker som primært fyrer med kul. Og det er her regnestykket begynder at krakelere for mig, for det siger jo sig selv, at hvis vi pludselig får mindre affald, fordi vi begynder at sorterer mere, ja, så må kraftvarmeværkerne begynde at fyre med mere kul. Og hvad bonner mest ud i CO2-udledningsregnskabet? Affald eller kul? Ved en hurtig Google-søgning kunne jeg konstatere at affald udleder ca. 32,5 kg CO2 pr. gigajoule der bliver produceret, og kul udleder ca. 95 kg. Dvs affaldsafbrænding er langt at foretrække i CO2 regnskabet, sammenlignet med kul.

Måske det giver god mening i andre lande at sortere og genbruge affald, men det er fordi de i forvejen bare deponerer alt deres affald (gemmer det væk), eller har dårlige afbrændingmetoder.

De danske politikere er heldigvis enige om at kul med tiden skal udfases, til fordel for fx vedvarende energi, men først den dag vi helt kan pensionere  afbrænding af kul i Danmark, giver det mening for mig at sortere mit affald mere end vi allerede gør.