Skal integrationspolitik nu også være et tema til dette valg?

I 2014 lavede jeg nedenstående tekstbillede. Til hvert valg siden har jeg haft behov for at dele det igen. Og nu, ja nu skal vi så til at diskutere tørklæder i folkeskolen. Det har vi mærkeligt nok ikke diskuteret i de sidste 4 år…

Sprite Alpine fra 70’erne

Sidste år (2021) havde vi et hjørne på matriklen som vi ikke rigtig vidste hvad vi skulle bruge til. Vi besluttede at det kunne være super sjovt med en ældre campigvogn fra 70’erne som tidsmæssigt passer til huset. Det kunne se fint ud, og samtidig fungere som et avanceret legehus for ungerne, og anneks for gæster. Jeg fandt en fantastisk Spirte Alpine fra 1976, på en af mine veteran-facebook-grupper, og den sprang vi på. Den var synet og det hele, så vi kunne nemt som ingenting hente den i Rødovre og køre den hjem i haven.

Nu har den så stået i sit hjørne et års tid, og fungeret præcis som den var tiltænkt. Ungerne elsker at lege i den, og flere gæster har også overnattet i den. Vi har også selv overnattet i den en del gange. Det er hyggeligt.

Men vi har haft en drøm om at tage “hende” på en rigtig tur. Det er lykkedes, og jeg sidder nu i mit fortelt på plads 33, Copenhagen Camping, og skriver dette indlæg 🙂 Det er ren hygge! Retromusik på radioen, ungerne sover, jeg drikker SLOTS CLASSIC og livet er skønt 😉

Men vores gamle dame har aldrig haft et navn, og en tidligere kollega havde på Facebook kommet med den geniale ide at hun da skulle kaldes ALMA:
A for Amanda
L for Lisbeth
M for Martin
A for Andrea

Så derfor døbte vi hende med prompt og pragt her på campingpladsen 🙂

Det har været rigtig hyggeligt at være på camping. Ungerne har været glade for det, og vi har hele tiden gået rundt med følelsen af at være på Falster i vores sommerhus. Samme afslappende stemning. Så hvis vi en anden gang står med en uge, hvor vi ikke kan være i vores sommerhus, så tager vi da ALMA på tur igen 🙂

Her en lille video af hvordan vi har indrettet os.

Ja eller nej?

På min cykeltur igennem København, bliver jeg præsenteret for nedenstående valgplakater. Der er faktisk ikke mange af dem rundt omkring i gadebilledet…måske der kommer flere… Måske partierne bare ikke er så vilde med at melde for voldsomt ud i frygt for et pinligt nederlag, når det måske ender med det modsatte resultat, end hvad de har prædiket. Tydeligt er det dog at der er flest plakater fra Venstre og DF. Og sjovt er det, at det føles som om netop disse to partier har byttet grafisk designer til dette valg 😉

Sejren for den mest kreative plakat tilfalder Alternativet. Det er sguda intet mindre end genialt. Deres JÅ fortæller jo både hvad de opfordrer os til at stemme, hvilken liste de kommer fra, og så også lige den lille detalje at der nok ikke er helt enighed i partiet om hvorvidt der skal stemmes ja eller nej, for vi danskere bruger vel “Jåå” når vi ikke er helt sikre i vores svar 🙂

Sejren for mest dovne parti løber De Radikale med…;-)

Kan I alle have en god valgkamp derude. For mig er valget ganske simpelt. Hvis du vil have at Danmark skal sidde med ved forhandlingsbordet, når det kommer til europæisk forsvar, så skal du stemme Ja. Hvis du ikke mener vi skal sidde med, så skal du stemme Nej. Lige meget om vi stemmer ja eller nej, kommer vi med tiden til at bruge to procent af vores BNP på militær…det har vi lovet NATO.

“Jeg står” – et stoisk øjeblik

Kender du det at du et øjeblik bare føler du har præcis det du har behov for? Du mangler ikke noget, og hvis en person kom og tilbød dig en håndfuld millioner, ville du egentlig ikke vide hvad du skulle bruge pengene til. I denne situation er det fuldstændig lige meget hvilke kritiske bemærkninger du måtte få, for de praller af. Du har ro, og du er dig selv. Ja, der er vel tale om et “stoisk øjeblik”. Det er selvfølgelig en skøn følelse, men det kan faktisk og være lidt skræmmende. Kan det virkelig være rigtigt at der intet er i universet du har lyst til, end præcis det du allerede har? Er det fordi du er blevet gammel, kedelig og magelig? Måske…men det kunne jo også ganske enkelt handle om følelsen af lykke.

Fra tid til anden har jeg denne stoiske følelse, og det er i sådan et øjeblik jeg fik ideen til sangen “Jeg står”. Sangen har dog været alt for længe undervejs, men endelig fik jeg den færdig.

Jeg håber du vil lytte på den, selvom det nok ikke lige er straight up popmusik. Det er vel mest af alt “min form for kunst”. Jeg synes selv der er små solstråler rundt omkring i produktionen, men jeg er særlig glad for min el-guitar solo, som du kan høre mod slutningen – mest fordi jeg aldrig har indspillet en solo på el-spade før! 🙂

Amanda og Andrea 5 år :-)

Vi genbruger selvfølgelig tøj herhjemme 😉

Her er min skønne tøser. Andrea er 5 år i dag og da billedet blev taget af Amanda i 2019 var hun også 5.

Franklin Zoo stopper :-(

Jeg er ret vild med det danske rockband Franklin Zoo. Mega fed progressiv hård rock. Jeg har skrevet lidt om dem i dette blogindlæg FRANKLIN ZOO er så fede. De kom for to måneder siden med et nyt album, men jeg havde ikke fået det købt. I onsdags popper så en nyhed op i mit Facebook feed. Faktisk en rigtig trist nyhed. Franklin Zoo har valgt at 2022 skal være det sidste år de spiller sammen. De vil afholde en stor afslutningskoncert til oktober. Det er så ærgerligt at de stopper, men det fik mig til straks at gå ind og bestille deres nye plade hjem. På samme tid skrev jeg også en besked på deres triste Facebooktråd. Jeg fortalte at jeg var ked af de stoppede, men fortalte så også om en oplevelse jeg havde med dem på Amager Bio for 5 år siden. Der købte jeg deres album til koncerten, og fik den endda signeret. Det var et brag af en koncert, og det må jeg også give skylden for at jeg nok fik lidt for mange bajere 😉 Efter koncerten var vi selvfølgelig nødt til at gå videre i byen på Old Irish (nærmest sidste “dansested” på Amager). Jeg havde jo pladen under armen, og den fylder jo lidt meget sådan en plade – det er ikke som i de gode gamle 90’ere hvor man købte CD’er som jo fint kunne ligge i en frakkelomme 😉 I “kampens hede” må jeg have mistet pladen. Jeg husker svagt at jeg var oppe hos DJ’en og spørge om han ikke ville spille den… Men for fanden – hvad tænkte jeg lige på!? Selvfølgelig havde DJ’en ikke de gamle 1210’ere opstillet på Old Irish, Amager 🙂

Nå men jeg kom altså hjem uden pladen. Og den historie forklarede jeg til Franklin Zoo. Og se så hvad der var i pakken da jeg åbnede den. Ikke bare deres nye album som jeg havde købt (The Dandelion Child), men også deres gamle album, som jeg den gang havde mistet (Red Skies). Det er sgu god stil af Franklin Zoo. De har simpelthen på baggrund af min historie fundet min bestilling frem, og så lige smidt deres gamle album med. SÅ FEEDT!

@Franklin Zoo: Tak for jeres fede musik og altid gode stemning til jeres koncerter. Jeg er ked af I stopper, men I har har da heldigvis givet os nogle virkelig fede albums. Jeg håber jeg kan være med til jeres afskedskoncert til oktober.

KH
Martin

Benny Jamz, Gilli og Kesi: Velkommen til Banko

Benny Jamz, Gilli og Kesi har lavet en herlig sang. Men vi har jo her at gøre med tre forholdsvist unge mænd, og det kan fra tid til anden være svært at forstå den unge generations innovative brug af det danske sprog. Og det er denne sang et godt eksempel på…

For at alle kan forstå deres lille lyriske unikum, har jeg her tilladt mig at lave en oversættelse. Og jeg forstår ikke helt hvorfor de har valgt at kalde sangen for “Ibiza”, når den mest handler om banko… 😉

Uge sex: Safety can be fun

I anledning af uge sex, skal I da lige have lov til at se hvad jeg fandt hjemme i gemmerne hos mine forældre. Her er en af de plakater jeg som teenager havde hængende på mit værelse 🙂

Klimakrise, nej tak!

En aften-strøtanke…

Mange siger at atomkraft er løsningen på klimakrisen. Hvis vi tager det for gode varer, så kan man vel sige vi har én gruppe, som er den altoverskyggende synder for klimakrisen, og det er de tusindevis af danskere som i 70’erne protesterede så voldsomt mod regeringens planer om at bygge danske atomkraftværker, som et modtræk til oliekrisen!?

Pil – Omvendt: Hvor svært er det at skabe et hit?

På årets sidste dag opdagede jeg årets fineste sang. Total optur! Det er intet mindre end en fremragende version Pil her har skabt af sin egen sang “Omvendt”. Virkelig godt gået af alle i produktionen. Pils live-stemme og tekst, er så meget lige i skabet, at jeg ikke fatter denne video ikke er gået big time viralt endnu!

Og det er faktisk en lille smule nedslående… for hvor meget skal der til at skabe et hit – eller bare en sang/video som bliver delt mere end de par tusinde visninger videoen pt har? Jeg har jo selv, fra tid til anden, overvejet hvad der skulle til for at en af mine sange skulle gå viralt. Og hvis det ikke en gang kan lykkes for denne sang/video, ja, så er der sgu nok ikke den store chance for at det nogensinde skal lykkes for mig 🙂

Under alle omstændigheder synes jeg du skal montere dine høretelefoner, sætte dig i en dejlig blød stol, eller endnu bedre, smid dig i din seng, og skamlyt så dette fantastiske nummer.

Hvalpe hvalpe hvalp…

Tilde (min mors Dansk-Svensk gårdhund), fik kun 3 hvalpe denne gang, men det gør dem bestemt ikke mindre søde 🙂