Netop ankommet til USA

Jeg ankom sent i går aftes til Orlando. Dansk tid: midnat, Orlando tid: 6 am. Og efter at have lejet bil og fundet frem til hotellet, kunne jeg falde om på mit hotelværelse 11 am. Jeg har jo været i USA nogen gange før og jeg kender rutinen: Jeg falder hurtigt i søvn, men vågner så et par timer efter, når kl er 6.30 – dansk tid – hvor jeg normalt ville stå op i Danmark. Efterfølgende kan jeg sove on/off ind til ca 4 am. Så nu sidder jeg her i min seng. Klokken 4 om natten, og jeg kan ikke sove mere. Men så er det jo godt at jeg har Fox News på fjernsynet 😉

Særligt reklameblokkene er ret fantastiske!

De første reklamer jeg lagde mærke til var advokatfirmaernes. Det er tydeligt at der nu er kommet nogle nye spændende ting for advokaterne at kaste deres søgsmål efter. Det ene advokatfirma forklarede om de skadelige bivirkninger ved Roudup, og at det er bevist at det er kræftfremkaldene. I reklamen opfordrer de efterfølgende folk med kræft, om at tage kontakt, hvis det på nogen måder kan være Roundup, som er årsagen. Og som de afslutter: ” You Owe Us Nothing Unless We Win For You

Et tilsvarende advokatfirma havde nærmest samme reklame bare med e-cigaretter. Endnu engang bliver de skadelige konsekvenser af brugen af e-cigaretter listet op, og seeren bliver opfordret til at tage kontakt, hvis man har kræft, og har været i kontakt med e-cigaretter.

En anden reklame, som jeg nu har set i tre forskellige blokke, handlede om donationer til fattige jøder og kristne. Jeg vil ikke sige så meget, end bare vise jer det lille klip jeg fik optaget, da jeg netop så reklamen for tredje gang 😉

Og så kan jeg jo slutte, på samme måde som reklamen: Gud velsigner dig, hvis du, kommenterer eller deler dette blogindlæg 🙂

KH
Martin

PS. Og så er der jo det med at man ikke bare skal drille og pege fingre af noget man egentlig ikke ved hvad er. Derfor var jeg virkelig positiv overfor en invitation vi fik til at deltage i en gudstjeneste i kirken “Church og Agape Love”. “Church og Agape Love” er en helt almindelig menighed i USA. Denne slags kirker ligger der i tusindevis af rundt omkring i USA. Det var et helt fantastisk arrangement, og var meget langt fra en almindelig gudstjeneste i Danmark, selvom ceremonierne jo langt hen af vejen er de samme. Den danske folkekirke kan bestemt lære noget af dette. Sjældent har jeg oplevet noget så intimt, livsbekræftende og kærligt, i mit liv. Se en lille video:

Så jeg anerkender og respektere bestemt amerikanernes helt almindelige trossamfund. Det gør virkelig meget godt for mange. Jeg har det bare svært, når der bliver for firkantet, som reklamen på Sky News. Hvorfor skal det være fattige kristne/jøder der skal støttes?! Hvorfor kunne det ikke bare være fattige?

Det Sydkinesiske Hav – skal Havretskonvention overholdes?

Kina er et stort land, det ved vi alle. Og i anledning af Kinas 70 års fødselsdag som republik, har der også været meget tale om hvordan Kina snart vil være verdens stærkeste økonomi. Kinas præsident udtalte på fødselsdagen:

Der findes ingen magt, der kan ryste denne store nations fundament. Ingen magt kan stoppe det kinesiske folk og den kinesiske nation i at marchere fremad.

Hvordan vi præcist skal tolke dette citat kan være svært at sige, men under alle omstændigheder skal Kina nok komme til fylde mere og mere i “Vesten” – både fysisk og mentalt.

I disse dage observerer jeg kurset “Sea Power” på søværnets diplomuddannelse. Normalt bliver jeg ikke fanget helt så meget ind i det fagfaglige indhold, da min opgave primært er at støtte, rådgive og observere på de pædagogiske og teknologiske greb underviseren benytter sig af, men et af temaerne fangede min fulde opmærksomhed. Det handlede om Det Sydkinesiske Hav, og hvordan Kina kontrollerer dette hav med hård hånd. Ja, det hører man jo faktisk også om fra tid til anden i medierne, men jeg havde glemt (og måske heller ikke helt indset) hvor ekstremt højspændt dette område af verden er. Jeg vil lige prøve at kridte banen op:

Det Sydkinesiske Hav er stort. Havet grænser op til Kinas sydkyst, Filippinerne, Vietnam, Malaysia og Brunei.

Ud fra FN’s Havretskonvention, burde landene ca dele havet således i mellem sig:

Men Kina er bestemt ikke enig i Havretskonventionens opdeling. Kina har i stedet opfundet noget de kalder for 9-dash-lines, og her ligger Kina beslag på langt størstedelen af Det Sydkinesiske hav. Kina mener, at de i kraft af historien – helt tilbage fra 1500 tallet – har rettigheder til denne opdeling af havet. Alle andre end Kina synes jo det er Havretskonventionen der burde gælde, men ikke Kina. Og det er her vigtigt at nævne at Kina jo har underskrevet Havretskonventionen, og går ind for den. Havretskonventionen giver god mening for Kina i mange situationer, og på mange lokationer, men altså bare ikke lige i det Sydkinesiske Hav.

På billedet nedenfor kan du se Kinas 9-dash-lines, som markerer hvor Kina mener grænserne går (de 9 røde streger):

Kinas “9-dash-line”. Copyright: BBC/UNCLOS/CIA

Ud over 9-dash-lines, viser ovenstående kort også alle de øer som der er suverænitets-tvister om. Der er god grund til at have krav på disse øer, for man kan etablere maritime baser på øerne, og hermed langt nemmere kontrollere al maritim trafik. Derudover har ø-grupperne og det omkringliggende havbund råstoffer, som gas og olie. Ud over de naturlige øer, har Kina også eskaleret konflikten ved at bygge kunstige øer omkring ø-grupperne.

Men hvordan sikrer Kina suveræniteten over dette enorme hav? Hvad gør de for at holde nabolande på den rigtige side at 9-dash-lines, og/eller sikre sig kinesisk fiskerilovgivning bliver overholdt? Det gør de ved et utal af små “fiskerbåde”. På afstand ligner de helt almindelige fiskerbåde. Men når man kommer i nærkontakt med disse både, så indser man, at de er tungt bevæbnede, og man vil dermed lade sig intimidere og aldrig afvise en eventuel kontrol. I den meget interessante video jeg linker til herunder beskrives disse “fiskerbåde” som “Kinas Maritime Militser”.

Men hvordan kan vi løse denne konflikt? Man kan jo frygte det kun er et spørgsmål om tid, før en kæmpe krise vil bryde ud. Det kunne nemt blive en krise Danmark kunne blive blandet ind i.

Men hvad kan løsningen være? Økonomiske sanktioner mod Kina? Politisk pres? Krig?
Fra tid til anden viser USA “flaget”, ved at sejle store krigsskibe igennem Det Sydkinesiske Hav (Det såkaldte “freedom of navigation exercises” projekt). USA lader ikke deres krigsskibe blive, de sejler blot igennem. Og dette vender Kina hver gang til en sejr: “Se! Selv USA turde ikke at blive i vores territorium”.

Det positive ved situationen – hvis man overhovedet kan sige dette – er at Kina dybest set ikke ønsker en konflikt i dette området, men det ændrer jo ikke på, at det lynhurtigt vil kunne eskalere.

Måske må vi bare acceptere at der ikke er noget at gøre ved det. Vi bør måske bare give Kina lov til at kontrollere hele 9-dash-lines? Måske er det egentlig det vi er igang med?! Men udfordringen ved at lade Kina få deres vilje, er at det kan komme til at skabe præcedens. Vi står PT overfor en ny potentiel sprængfarlig krise, som bogstavelig talt ligger i Danmarks “baghave” – nemlig “diskussionen om Arktis”. Hvis Kina får lov til at se stort på internationale love og aftaler i Det Sydkinesiske hav, hvad skulle så hindre dem i også at gøre det i Arktis?

Og pludselig bliver krisen i De Sydkinesiske Hav meget aktuel for Danmark 🙁

Jeg er som udgangspunkt ikke sortseer, men som jeg ser det, kan dette område af verden skabe gnister til 3. verdenskrig, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om.

Vil I have mig tilbage, Venstre? (Læserbrev i Berlingske)

Jer som følger med her på bloggen, ved godt at jeg aldrig har været synderligt begejstret for Lars Løkke. I dag har jeg Dagens brev i Berlingske, hvor jeg fortæller lidt om min tid i Venstre, og hvorfor jeg meldte mig ud. Jeg afslutter med at skitsere mit drømmescenarie for Venstre.

Her kan I læse det:

Berlingske har det også på deres Facebookside:

Teksten jeg sendte til Berlingske:

Lige siden jeg fik stemmeret, har mit kryds været placeret ud for Venstre. I 2010 gik jeg aktivt ind i kampen for Venstre i Tårnby. Jeg sad i bestyrelsen og stillede op som byrådskandidat til KV13.

I bestyrelsen var det ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke var specielt stolt af Venstres formand Lars Løkke. Jeg var dog i stand til at se bort fra det, fordi der var så mange spændende og vigtige lokalpolitiske opgaver. Men til Venstres hovedbestyrelsesmøde i 2014 ramte den famøse dråbe. Alt tegnede til at Lars Løkke nu endelig skulle afsættes som formand – med bilagssagerne som hovedargument – men det lykkedes Lars at holde på magten, ved at buldre med skræmmescenariet: et kampvalg mellem Søren Gade og Kristian Jensen.

Jeg kunne ikke længere arbejde og kæmpe for et parti, hvor jeg i den grad havde mistillid til formanden. Som jeg så det, kæmpede Lars Løkke udelukkende for egen vinding og ikke for Venstres bedste, eller for den sags skyld landets bedste. Derfor meldte jeg mig ud af partiet.

Jeg har i årene efter aldrig fortrudt min udmelding. Nej, jeg er faktisk blevet mere og mere sikker. Lars Løkke hypper stadigvæk sine egne kartofler, og så har Venstre i deres samarbejde med Dansk Folkeparti i årenes løb bevæget sig længere og længere væk fra den positive, liberale og humanitære tilgang, Venstre havde før i tiden.

Jeg har dog altid været overbevist om, hvad der skulle kunne få mig tilbage. Kristian Jensen er simpelthen for vattet. Hvorfor kapitulerede han til gruppemødet i 2014? Kristian Jensen vil aldrig kunne lede partiet tilbage på sporet. Nej, der er – som jeg ser det – kun én person som vil kunne samle Venstre mod en bedre fremtid, og det er Jakob Ellemann-Jensen. Det kan kun gå for langsomt, før Venstre får ham placeret på formandsposten.

Derfor skal Venstres landsmøde til november ikke kun handle om næstformandsposten, men også formandsposten. Både Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen må væk fra ledelsen, og Jakob Ellemann-Jensen må sætte det nye hold. Et nyt hold som kan genstarte Venstre.

Martin Hans Jensen,
tidligere medlem af Venstre

Omvendt osmose

Jeg var ude at sejle med en af vores fregatter for en måneds tid siden. Her blev jeg vist rundt på skibet, og et af de spændende områder var selvfølgelig motorrummet, hvor energien til hele skibet blev produceret. Officeren som viste mig rundt kunne forklare hvordan de bl.a brugte denne energi til deres  osmoseanlæg, som omdanner saltvand til drikkevand – såkaldt omvendt osmose. Det vil sige at så længe skibet kan producere energi, så længe kan de udføre omvendt osmose, og hermed skabe uanede mængder af rent drikkevand fra det havvand de jo sejler rundt i.

Jeg har før hørt om hvordan omvendt osmose kan omdanne saltvand til drikkevand, men jeg havde nok ikke indset i hvor stor stil det faktisk, i dag, bliver brugt rundt omkring i verden. Men det er jo egentlig heller ikke noget man taler særlig meget om i medierne. Jeg synes det eneste man hører om, er skrækhistorier om hvordan vi er ved at opbruge vores underjordiske vandreserver, og hvordan den globale opvarmning gør det sværere at skaffe rent drikkevand.

Efter jeg er kommet hjem fra min sejltur med fregatten, har jeg brugt lidt tid på at researche mere på omvendt osmose. Jeg vil starte med at forklare hvordan omvendt osmose virker:

Den store “hemmelighed” bag osmose (og omvendt osmose) er en membran, som vandet, under højt tryk, skal presses igennem. Denne membran er en efterligning af de membraner, der findes i naturen. Jeg har tegnet en lille tegning af processen her:

Det vand man starter med er helt almindelig saltvand, som man presser igennem membranen med et tryk på minimum 28 bar. På den måde får man rent drikkevand på den ene side af membranen, mens man koncentrerer salt og andre molekyler på den anden side. Mange anlæg kører med endnu højere tryk, og denne proces er utrolig energikrævende.

Mellemøsten er storforbrugere af omvendt osmose. Primært Israel, Saudi-Arabien og Irak, men teknikken bruges mange andre steder i verden: USA, Indien, Kina og Algeriet.  55 procent af alt Israels drikkevand stammer fra omvendt osmose – det er ret vildt.

Men hvorfor er omvendt osmose egentlig så interessant?

Rundt omkring i verden findes der byer og områder, som lider voldsomt under vandmangel. Og det er ikke bare de fattige lande som har disse udfordringer. Selv lande som vi ser som velstillede, har områder, hvor ferskvandssøer, floder og grundvand ikke længere kan levere rent drikkevand. Der er selvfølgelig byer som Cape town som igennem flere år har kæmpet mod at ramme “Day Zero”, og mange byer i Australien er også udfordret.  I disse mange byer og områder, kan omvendt osmose være en virkelig god løsning. Men hvorfor er der så ikke forlængst blevet bygget enorme omvendt osmose anlæg, så rent drikkevand er sikret i disse områder?

IT’S ALL ABOUT ENERGY!

Udfordringen med omvendt osmose er – som beskrevet – at det er en energitung proces. Hvis de byer der i dag mangler vand, skal kunne levere “omvendt-osmose-vand” til borgerne, så vil det kræve at der bliver skruet voldsomt op for produktionen af strøm, hvilket er dyrt, både økonomisk, og i klimaregnskabet (da det jo ofte er fossile brændstoffer der er kilden til strømmen). Men hvis man forestillede sig at man havde uendelige mængder af ren energi, ja, så kunne vi også få uendelige mængder af rent drikkevand. For vi kommer jo aldrig til at løbe tør for havvand. Jeg tror faktisk vi er tættere på at kunne skabe denne nødvendige mængde rene energi, end man lige forestiller sig. Jeg tror at verden ser meget anderledes ud om 10-15 år. Der bliver forsket voldsomt meget i sol, vind og andre vedvarende energikilder, og vi får om ganske få år langt bedre måder at håndtere og lagre den energi, som vi får skabt af de rene kilder. Tesla er fx ved at udvikle kæmpe batterierlagre, deres såkaldte Megapack anlæg, som kan levere op til 1,5 megawatt. Og ved at sammenkoble disse megapack anlæg, vil Tesla kunne levere strøm til byer på størrelse med San Francisco. Det er ret vildt, og viser tydeligt hvor hurtigt udviklingen går. Der findes også mere naturlige måder at lagre energien på, fx sten nedgravet i jord, som opvarmes til 600 grader vha vedvarende energi (efterfølgende kan man så “suge” varmen/energien ud igen, når der er behov for det). Og så er der formentlig også helt andre energikilder som vil blive udviklet i en ikke så fjern fremtid. Fx vil vi med helium-3 importeret fra månen, kunne lave ren fusion (i modsætning til den “beskidte” fision, som vores atomkraftværker gør brug af i dag).

Men på den helt korte bane, forstår jeg egentlig ikke hvorfor man ikke allerede nu går i gang i de byer hvor der er problemer?! Fx de Australske byer som lider under vandmangel. Australien har rigelige mængder af både plads og sol, så det er da bare at få opsat det antal solceller som der er behov for, for at kunne transportere vand fra kysten og ind til et stort omvendt osmoseanlæg. Jeg ved godt det sikkert nemmere sagt end gjort (og det vil jo også være enormt dyrt at udvikle et sådan projekt), men tror ærlig talt det blot er en politisk beslutning der skal til – for teknologien er jo tilstede.

En sidste ting som der er værd at nævne er, at omvendt osmose ikke bare udvasker salt, men alt sundhedskadeligt der måtte være i vandet. Og derfor er det selvfølgelig voldsomt interessant i områder med forurenet vand. På samme måde som det fjerner dårlige ting fra vandet, bliver der dog også fjernet gode mineraler, som fx calcium, natrium, magnesium og kalium. Disse skal efterfølgende tilføres via et mineralfilter. Det er dog – som jeg forstår det, ikke en speciel dyr proces.

Så en lille bøn til medierne: Vi løber ALDRIG tør for rent drikkevand, hvis bare vi har energi nok – så ret fokus på hvordan vi skaber ren energi.

PS. Dette blogindlæg må ikke ses som en sovepude for at vi bare kan bruge uhæmmet løs af vores vandresourcer. Nej, jeg synes man skal forsøge at spare på vores drikkevand. Det er også det jeg lærer mine børn. Dette blogindlæg skal mere ses som oplysning til dig som er dybt bekymret for hvad vi gør den dag vi – af den ene eller anden årsag – løber tør. Teknologien giver os heldigvis muligheder i en sådan situation.

Uenige sammen – enige sammen

  1. I dag har jeg deltaget i DRs projekt “uenige sammen“. Da jeg tilmeldte mig, havde jeg nok satset på at skulle sidde overfor en fremmedfjendsk ældre pensionist – eller tilsvarende forskellig fra mig, og det var jo egentlig det der var min motivation for at deltage. Men ikke helt sådan skulle det gå. Jeg blev linket op med en offentlig ansat akademiker. Hun var på min alder alder, og havde to børn som mig 😉 De eneste spørgsmål vi var uenige om, i den lange test vi havde gennemført før vores møde, var:
  • Er det bedre at være dansker i dag end for ti år siden? (jeg havde svaret ja)
  • Skal det koste et gebyr, hvis man udebliver fra en aftale med sin praktiserende læge? (jeg havde svaret ja)
  • Skal der flyttes flere statslige arbejdspladser fra København og ud i landet? (jeg tror jeg havde svaret nej, men det mente hun også at hun havde, så måske jeg har svaret ja :-))

Som I kan læse, er det ikke de mest sprængfarlige temaer vi var uenige om, og vi kom da også lynhurtigt igennem de tre spørgsmål, men fandt til gengæld energi i et par andre temaer:

  • Er vores demokrati godt nok som det er?
  • Hvordan teknologien ændrer den verden vi lever i?
  • Hvordan forholder vi os til klimakrisen

Det var en super hyggelig snak, med gode meningsudvekslinger. Og selvom vi netop ikke var de store modsætninger, så er det da bestemt tydeligt at vi fx ser forskelligt på temaerne miljø og teknologi.

Mange tak til DR, for at sætte rammen for vores møde. Vi benyttede dog ikke DRs faciliteter, men Ismageriet lige ved siden af 🙂

 

Hjørring lukker – V og S takker og bukker

Jeg er i Hjørring i embeds medfør. Her har jeg aldrig været før,og det er faktisk en noget større by end jeg lige havde regnet med. En tur igennem den virkelig flotte gågade var dog en lidt sørgelig oplevelse. Der var rigtig mange ubenyttede tomme butikslokaler 🙁 Et slag på tasken er vel, at 1/5 af butikslokalerne i gågaden stod tomme.

Og så var der alligevel et lille lys i butiksdøden. To driftige politikere, som formentlig har tilknytning til Hjørring, har set muligheder i de mange ledige lokale, og de har sikkert tænkt: “Når man nu har brug for at være ude blandt borgerne i valgkampen, hvorfor så ikke slå sig permanent ned midt på gågaden?! Med de mange ledige lokaler, er lejeprisen sikkert til at betale.” Og pludselig dukker disse to “butikker” op…og endda side om side. Det er sguda godt tænkt! Og i “Socialistbutikken” sad den lokale kandidat endda klar til dialog med Hjørrings borgere 🙂

Rasmus Paludans søskende (bror og søster)

Rasmus Paludan har en bror og en søster. Tine Paludan og Martin Paludan. Hvis du I disse tider, har brug for en indsprøjtning positiv og smuk humanisme, kunne du følge dem på de sociale medier.  Læs mere Rasmus Paludans søskende (bror og søster)

Religiøse symboler?

Der bliver fra tid til anden snakket en del om religiøse symboler i det offentlige rum. Mange mener at religiøse symboler bør forbydes i forskellige sammenhænge.
Jeg er bestemt ikke enig. Det skal ikke være ulovligt at vise at man bekender sig til en tro. Eller jo, vi kan da godt forbyde det! Lad os bare forbyde sløret, men så skal vi også forbyde Manchester United huen. Lad os bare forbyde korset, men så skal vi også forbyde veganer t-shirten. Lad os bare forbyde kalotten, men så skal vi også være klar til forbyde ALT der der på den ene eller anden måde symboliserer at man har et tilhørsforhold. Jeg er ikke sikker på Dansk Folkeparti er klar til at trække alle deres Merchandise ud af markedet 😉

KH
Martin

Folketidende husker de vigtige lokale nyheder

Når jeg kommer hjem til min mor og far på Falster, serverer de tit nogle nyheder/artikler fra den lokale sprøjte (Folketidende), som de tænker jeg af den ene eller anden grund kan have interesse i.

Jeg må dog sige at den nyhed min fader præsenterede for mig i dag, var noget ganske særligt 🙂 Overskriften siger det hele: “CYKEL IKKE STJÅLET” 🙂

Det er godt man i disse tider med folketingsvalg, brexit og klimademonstrationer stadig husker de små, men vigtige, nyheder 😉

Me-too-krænker-ulve kommer!

Nu har jeg de sidste tre-fire dage, jeg har åbnet for radio og TV, skulle høre på hvordan det har stødt og krænket en person på CBS, at der bliver skrevet om en “ung blond pige” i en sang i højskolesangbogen. Hele vejen rundt er der stor enighed om at personen fra CBS er galt afmarcheret, og at man nok ikke behøver at ændre i teksten bare fordi en person føler sig stødt over det. I dag da jeg tændte for radioen, og igen skulle høre på historien om “krænkersangen”, kom jeg sådan til at tænke på det gode eventyr om drengen som råber “ulven kommer” for bare at sætte lidt gang i gaden. Og da ulven endelig kommer og han selvfølgelig igen råber “ulven kommer”, så kommer folk i byen ikke til undsætning, fordi de ikke tror han taler sandt.
Vi bliver simpelthen nødt til at lade være med at blive “krænket” og stødt af så små ting. Vi bliver simpelthen nødt til at lade være med at råbe Me Too, over småting. Eller det må man selvfølgelig selv om, men lad være med at nævne det på de medier/kanaler hvor alle lytter med, for det ender med at politikerne og de store mediehuse fanger det op og gør det til en stor historie – for de ser det som en fantastisk mulighed for omtale og klik. Hvis vi fortsætter med at være så tyndhudet, og hele tiden råbe op om alt muligt, som jo dybest set ikke har krænket os (i ordets egentlig forstand), så ender det med at folk ikke gider at lytte, når en rigtig krænkelse finder sted.

Hermed en lille opfordring: Næste gang du føler dig krænket, provokeret, eller stødt over noget, så spørg dig selv hvor kritisk det rent faktisk er for dig, eller dine omgivelser. Hvis det ikke er noget der radikalt vil ændre dit liv, og/eller skaber psykiske mén, så er det måske ikke så stort et problem, at du rent faktisk behøver at gøre mere ved det, end bare tænke “Nå, det var da noget pudsigt noget” (pudsig tekst, pudsigt klap på kinden, pudsigt noget at sige), og så gå videre med det du lige havde gang i.

KH
Martin

Trump og Kim – Make Nordkorea great again!

Hvor er det bare fantastisk det der sker i Singapore! Tænk hvis dette kunne blive en helt ny start på et bedre forhold mellem “os” og Nordkorea! Det er virkelig godt gået af parterne.

HOV STOP! Inden du hopper videre uden at dele dette blogindlæg, vil jeg gerne spørge dig hvorfor du ikke deler? Er det bare fordi Nordkorea er alt for langt væk til at bekymre sig om? Eller er det fordi det er Trump (som du måske i alle tænkelige sammenhænge har talt negativt om) som har været drivkraften i den nyoprettede dialog mellem Vesten og Nordkorea? Jeg er ikke fan af Trump, men jeg har lige siden han kom til magten sagt, at vi må forsøge at måle Trump på de resultater han får gennemført, og forsøge at tale bare lidt mindre, om alle hans små absurde, men ret ligegyldige, udtalelser/udskejelser.

Den anden version af Peter Madsen

Peter Madsen fik – som forventet – en hård straf i byretten. Og selvom han jo allerede har anket dommen, så tror jeg Peter Madsen ender sine dage i fængsel/forvaring, for denne fuldstændige umenneskelige – og ekstreme – handling. Men det vilde er, at jeg faktisk godt kunne se en helt anden version af, hvordan Peter Madsen havde endt sine dage. Hvis Peter Madsens og hans samarbejdspartnere, var nået lidt længere med deres raket-opsendelser, så er jeg overbevist om at Peter Madsen kunne have været den første dansker, uden en astronautuddannelse, i rummet i en hjemmebygget raket. Peter Madsen havde været temmelig ligeglad med de enorme farer der havde været ved at sætte sig op i sådan en raket. Ja, måske havde han endda forventet, at det faktisk ville gå galt, og han dermed ville brænde op i atmosfæren på vej ned igen. Denne version have gjort ham til en af Danmarks kendteste og mest elskede personligheder, og i mindeordet kunne der have stået sådan:

Den excentriske, skøre, og intelligente Raket-madsen, som endte sine dage i higen efter at bryde grænser, og tænke nyt.

Sådan skulle det ikke gå. Rumraketten som kunne fragte et menneske ud i rummet, blev aldrig klar, så istedet valgte Peter Madsen en – om muligt – endnu mere ubehagelig, crazy og tragisk måde at gå over i historien på 🙁