DR bliver Sort/hvid i 2020

Regeringens og Dansk Folkepartis medieaftale, har bl.a betydet at DR skal beskæres med 20 procent. Som konsekvens af dette, har DR besluttet at der skal spares på farverne. I 2020 vil samtlige af DRs TV-programmer, derfor blive produceret og transmitteret i sort/hvid – også genudsendelser.

Denne beslutning har skabt kritik fra flere forskellige kanter:

Uffe Ølbæk (Alternativet): “Verden skal være farverig! Vi har brug for farver. Peace, love and harmony dur bare ikke rigtig i en sort/hvid verden. At DR dropper farverne, er en skandale! For min skyld kunne de have droppet alt andet, hvis bare farverne var forblevet. Ja, jeg vil endda hellere have at DR sender pausefisk 24/7 i farver, end samtlige andre af deres programmer, hvis de skal være i sort/hvid.”  

Frederik Mettesen (Socialdemokratiet): “Det er fuldstændig absurd. Det er meget bagudskudene. Det ville give meget mere mening at indføre afgiftsregulering på farver. DR skal sende i farver, men TV-seerne skal via deres licens betale for de farver de ser mest. Hvis man fx mest ser naturprogrammer, som jo selvsagt har mange grønne farver, så giver det jo ingen mening at betale for de tusindevis af andre farver der findes. Hermed kunne man jo så også spare penge ved at indstille sit TV, så man helt kunne undgå farver man ikke kunne lide. Jeg ville fx skrue helt ned for de blå nuancer, og helt op for de røde.”

Flere eksperter er også ude og kritisere beslutningen.

Asger Svovlsen (Miljøekspert): “Det kan give fin mening at droppe farverne og gå over til sort/hvid. Der er helt klart en miljøgevinst. Det ville dog være særlig interessant, hvis DR også afskaffede farven hvid, så der kun var sort tilbage. Det ville helt sikkert gøre en kæmpe forskel på vores klima.”

Guri Flügger (Farveekspert): Jeg vil være rigtig ked af at skulle undvære farver på mit TV. Jeg synes det er en voldsom beslutning. RGB farverne #FF0000, #00FF00 og #0000FF, er alle vigtige for at få et naturligt og afslappende billede at kigge på. Jeg anerkender dog at farver koster mange penge, og derfor kunne en blød sepia dog måske været et acceptabelt kompromis.

Regeringen og DF har dog også været ude og forsvare DRs beslutning:

Pia Kærgården (DF): “Jeg ser meget frem til 2020, hvor alle DRs programmer kommer til at være i sort/hvid. Det bliver lidt som i de gode gamle dage. Jeg kan allerede nu forestille mig, hvordan jeg kommer til at invitere hele familien hjem til kaffe og kage, og vi sammen skal sidde og morer os over en god gang “Den store bagedyst” i fantastiske grå nuancer. Jeg vil endda gå så vidt at sige at vi er blevet indvarderet af farver de sidste 40 år på TV. Jeg er overbevist om at denne autonome brug af farver, er skyld i mange af de problemer vi står i, i Danmark. Nej, Sort/hvid gør det hele mere rent og enkelt.” 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*