Hvor er valgplakaterne?

Jeg cykler jo på tværs af København hver dag. Fra Østerbro til Kastrup. Noget jeg har tænkt over de sidste par dage, er hvor alle valgplakaterne er? Jeg er helt med på at der ikke vil være så mange plakater til et JA/Nej EU-valg, som til et Folketingsvalg, men at der nærmest ikke er nogen kommer alligevel bag på mig. På Østerbrogade hænger lidt fra SF og Folkebevægelsens mod EU og på Amager Landevej også et par stykker fra V, DF og S. Men alle andre steder på min tur er der ingen. Og vi taler altså de helt store og kendte veje og områder i København: Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Børsbroen, Knippelsbro, Christianshavn og hele Amagerbrogade.

Hvad sker der? Det er selvfølgelig fint nok, for det sker jo til normale valg, og man bliver helt træt af de mange plakater. Men jeg tror altså ikke det er derfor politikerne ikke har hængt nogen op?!

Har partierne givet op på forhånd? Eller tør de enkelte partier ikke at kæmpe kampen, med chance for at det er dem som kan ende med at stå som tabere? Hvis det er det sidste som er tilfældet, så må man jo bare konkludere at de ikke mener sagen er stor nok, og så kan de heller ikke forvente at danskerne gider at sætte sig ordenligt ind i hvad der skal stemmes om d. 3. december. Forhåbentlig er det bare mig som ser spøgelser, og grunden bare er at det er for koldt til at rende rundt i gaderne og sætte valgplakater op 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*