“Naziislamisme”? Nej nej nej, “Naziekstremisme”!

JØSSES! Nu er det de konservatives tur til at give muslimerne en tur…

naziislamisme
I et læserbrev i Århus Stiftstidende forklarer partiformand Søren Pape Poulsen og folketingskandidat Naser Khader at Islamisme og nazisme er ideologier, der har meget til fælles, og de siger videre: “Ved at sammenligne de to ideologier, forstår folk meget bedre, hvad det er, vi har at gøre med. Og derfor kalder vi det nazi-islamisme.”

Ja, det kan da godt være I har ret i at der er nogle sammenlignelige ting vi her har med at gøre, men I slår jo så også efterfølgende fast i samme læserbrev, at det er et fåtal af verdens muslimer, der fortolker islam på denne måde. Og lige præcis der slår I jo hovedet på sømmet! Et langt bedre ord at bruge er “ekstremisme”. Der findes nemlig ekstremister i samtlige religioner, og ekstremister er – som jeg ser det – noget af det værste vi har i verden. Men når I så på kæmpe plakater forsøger at fiske stemmer ved at misbruge islam, så er I med til at piske en “dem og os” stemning endnu mere op…

Det er faktisk sjovt…nej egentlig nok mere tragisk, at jeg i morges – inden jeg blev bekendt med denne kampagne – tænkte: “ej hvor er det dejligt at høre at Konservative holder sig til deres gode gamle temaer (kravet om nulvækst), og ikke skriger med i det politiske hylekor mod islam.

Ja ja…nu er de Konservative så også blevet en del af hylekoret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*