Bænke på Amager

Hver eneste dag cykler forbi det største kryds ved Amagerbrogade. Både om morgene og eftermiddagen. Jeg undres tit over de mange bænke som altid står tomme i det kryds. Jeg har faktisk aldrig set en eneste person sidde på de bænke. Hvad koster sådan en bænk!? Hvem har besluttet de skal stå der? Man undres 😉

Blefri når barnet er klar

Det er angstprovokerende, når man pludselig hører personalet i vuggestuen sige: “Vi har snakket om det på vores personalemøde, og vi mener måske det kan være det rigtige tidspunkt, at forsøge at gøre Andrea blefri”. Andrea er kun lige blevet 2 år (28/2), og det er altså en del tidligere, at arbejde målrettet på at gøre hende blefri, end jeg lige havde forestillet mig. Men når uddannede pædagoger ved deres fulde fem, mener der skal handles nu, så siger man sgu ikke nej 🙂 Udtalelsen fra personalet lå heldigvis op til “kristi himmelfartsferien”, så vi havde faktisk nogle dage, hvor vi ikke havde kalenderen fyldt fuldstændigt op. Jeg skal nok lade være med at gå i detaljer – det tror jeg egentlig heller ikke Andrea vil være interesseret i at kunne læse når hun bliver stor 🙂 jeg vil blot konstatere at der var gang i hytten de første 3-4  blefrie dage 😉 Det gik dog ret hurtigt op for os, at det pædagogiske personale havde fuldstændig ret. Andrea var klar, men det ændrer jo ikke ved, at hun ikke bare sådan bliver blefri fra dag til dag. Her en lille uge efter, sover hun selvfølgelig stadigvæk med ble, men al hendes vågne tid, er uden ble. Og hun har de sidste par dage, op til flere gange selv fortalt at hun enten skulle nr 1 eller nr 2, og så efterfølgende nået på toilettet.  I morges afmonterede jeg endda en tør ble. Det er aldrig sket før efter en hel nat. Man bliver sgu så stolt, og jeg tænker det nu blot handler om uger eller måneder, før hun er fuldstændig blefri. Det er ret vildt. Men det skal altså igen siges, at vi på ingen måder havde sprunget ud i det, hvis det ikke havde været for personalet i vuggestuen. I morges da jeg afleverede i vuggestuen, nævnte jeg for en af Andreas skønne pædagoger, at det altså var ret godt set, at det var nu det skulle være. Pædagogens tørre kommentar var: “Jamen, det er jo vores job”. Og ja, det har hun jo nok ret i, men det betyder ikke, at rosen ikke er på sin plads 🙂 Og jeg tror bestemt ikke det er alle pædagoger og vuggestuer, som har det overblik, eller modet til at kaste sig ud i så tidligt et blefri-projekt, selvom barnet jo faktisk har udvist synlige tegn.

Tak til alle jer fantastiske pædagoger, som gør jeres arbejde så godt – særligt jer på corneliusmindevej.

Uenige sammen – enige sammen

  1. I dag har jeg deltaget i DRs projekt “uenige sammen“. Da jeg tilmeldte mig, havde jeg nok satset på at skulle sidde overfor en fremmedfjendsk ældre pensionist – eller tilsvarende forskellig fra mig, og det var jo egentlig det der var min motivation for at deltage. Men ikke helt sådan skulle det gå. Jeg blev linket op med en offentlig ansat akademiker. Hun var på min alder alder, og havde to børn som mig 😉 De eneste spørgsmål vi var uenige om, i den lange test vi havde gennemført før vores møde, var:
  • Er det bedre at være dansker i dag end for ti år siden? (jeg havde svaret ja)
  • Skal det koste et gebyr, hvis man udebliver fra en aftale med sin praktiserende læge? (jeg havde svaret ja)
  • Skal der flyttes flere statslige arbejdspladser fra København og ud i landet? (jeg tror jeg havde svaret nej, men det mente hun også at hun havde, så måske jeg har svaret ja :-))

Som I kan læse, er det ikke de mest sprængfarlige temaer vi var uenige om, og vi kom da også lynhurtigt igennem de tre spørgsmål, men fandt til gengæld energi i et par andre temaer:

  • Er vores demokrati godt nok som det er?
  • Hvordan teknologien ændrer den verden vi lever i?
  • Hvordan forholder vi os til klimakrisen

Det var en super hyggelig snak, med gode meningsudvekslinger. Og selvom vi netop ikke var de store modsætninger, så er det da bestemt tydeligt at vi fx ser forskelligt på temaerne miljø og teknologi.

Mange tak til DR, for at sætte rammen for vores møde. Vi benyttede dog ikke DRs faciliteter, men Ismageriet lige ved siden af 🙂

 

Hjørring lukker – V og S takker og bukker

Jeg er i Hjørring i embeds medfør. Her har jeg aldrig været før,og det er faktisk en noget større by end jeg lige havde regnet med. En tur igennem den virkelig flotte gågade var dog en lidt sørgelig oplevelse. Der var rigtig mange ubenyttede tomme butikslokaler 🙁 Et slag på tasken er vel, at 1/5 af butikslokalerne i gågaden stod tomme.

Og så var der alligevel et lille lys i butiksdøden. To driftige politikere, som formentlig har tilknytning til Hjørring, har set muligheder i de mange ledige lokale, og de har sikkert tænkt: “Når man nu har brug for at være ude blandt borgerne i valgkampen, hvorfor så ikke slå sig permanent ned midt på gågaden?! Med de mange ledige lokaler, er lejeprisen sikkert til at betale.” Og pludselig dukker disse to “butikker” op…og endda side om side. Det er sguda godt tænkt! Og i “Socialistbutikken” sad den lokale kandidat endda klar til dialog med Hjørrings borgere 🙂

Rasmus Paludans søskende (bror og søster)

Rasmus Paludan har en bror og en søster. Tine Paludan og Martin Paludan. Hvis du I disse tider, har brug for en indsprøjtning positiv og smuk humanisme, kunne du følge dem på de sociale medier.  Læs mere Rasmus Paludans søskende (bror og søster)

Religiøse symboler?

Der bliver fra tid til anden snakket en del om religiøse symboler i det offentlige rum. Mange mener at religiøse symboler bør forbydes i forskellige sammenhænge.
Jeg er bestemt ikke enig. Det skal ikke være ulovligt at vise at man bekender sig til en tro. Eller jo, vi kan da godt forbyde det! Lad os bare forbyde sløret, men så skal vi også forbyde Manchester United huen. Lad os bare forbyde korset, men så skal vi også forbyde veganer t-shirten. Lad os bare forbyde kalotten, men så skal vi også være klar til forbyde ALT der der på den ene eller anden måde symboliserer at man har et tilhørsforhold. Jeg er ikke sikker på Dansk Folkeparti er klar til at trække alle deres Merchandise ud af markedet 😉

KH
Martin

Skal vi genindføre blasfemiparagraffen?

I disse dage – med hadprædikaten/provokatøren Rasmus Paludan på barrikaderne – er det fristende at tage diskussionen om hvorvidt det egentlig var en god ide, at vi i 2017 afskaffede blasfemiparagraffen. Jeg havde egentlig tænkt mig at skrive et langt indlæg om dette tema, men i min research fandet jeg denne ældre artikel, fra religion.dk, som virkelig kridter banen op på en flot måde. Umiddelbart før jeg læste artiklen, var min tanke nok, at vi nok ikke burde have afskaffet paragraffen, men jeg kan jo bestemt også fint følge de kritiske stemmer. Jeg synes du bør læse artiklen, og så kan vi eventuelt debattere i kommentarsporet. Skåret ind til benet, er her de  hovedargumenterne der igennem tiden har været imod og for blasfemiparagraffen:

Hovedargument imod blasfemiparagraffen:
Ytringsfriheden må have forrang for hensynet til krænkede religiøse følelser. Alle må kunne tåle kritik, også troende. Det mindretal (og større grupper), der kan tænkes at blive beskyttet af blasfemiparagraffen, er allerede beskyttet imod forhånelse og undertrykkelse i racismeparagraffen og i menneskerettighederne.

Hovedargument for blasfemiparagraffen:
Paragraffen har en vigtig signalværdi for det danske samfund. Den viser at vi som samfund har respekt for folks religiøse følelser, og at vi taler pænt og ordentligt til hinanden.

Et selfiebillede er åbning for dialog

I min omgangkreds ruller vi ofte med øjnene, når vi ser et opstillet selfiebillede på de sociale medier. Vi elsker at hade de “egocentrerede narcissister”, som vi kalder dem. Men her den anden dag, var der noget der slog mig som et lyn! Måske er det disse “narcissister” som har fat i den lange ende. Måske er det faktisk den type mennesker som vi rent faktisk elsker i vores egen omgangskreds/generation? Lad mig forklare…

Hvis du arbejder på kontor, så ved du der findes to typer af kollegaer:

Kollegatype 1:
Den person som går igennem kontorgangen, eller det åbne kontorlandskab, uden at hæve blikket og sige “godmorgen”.

Kollegatype 2:
Den person som går igennem kontorgangen, og lige stikker hovedet ind på hvert kontor, og siger “godmorgen”.

Hvilken type kollega er du mest positiv overfor? Hvilken type giver dig mest energi? Det er nok et retorisk spørgsmål, for jeg er ret sikker på hvad du vil svare, og jeg ved bestemt hvilken type, jeg har det bedst med. Nemlig kollegatype 2. Og måske er du ved at regne ud, hvor der er jeg vil hen, med dette lille indlæg 🙂 Måske er kollegatype 2 meget sammenlignelig med, netop, den “selfietagende narcissist”, vi elsker at hade. Selfiebilledet er hans/hendes måde at sige “godmorgen” til “sine kollegaer” (sit netværk/sine følgere).

Ved at sige godmorgen til kollegaer på kontoret giver man noget af sig selv, man viser sit ansigt, og indbyder dermed til dialog resten af dagen. Selfiebilledet fungerer på samme måde – man giver noget af sig selv, man åbner sig op til verden, og indbyder til dialog.

Så næste gang du ser et selfiebillede på de sociale medier, så lad vær’ med at rulle med øjnene, i foragt, men ta’ i stedet imod det fine tilbud om dialog – måske der ville komme en interessant samtale igang i kommentarsporet 🙂

KH
Martin 🙂

Nanosvampe

Jeg har en lille bunke “nanosvampe” liggende i vores rengøringsskab, som jeg en gang fik af et vennepar som har en webshop. Jeg glemmer desværre fra tid til anden at bruge dem, men når jeg kommer til at tænke på dem, bliver jeg altid voldsomt begejstrede over hvor effektive de er. Og hver gang jeg har brugt dem har jeg tænkt på, at jeg burde få lavet en video, hvor jeg viser hvor effektive de er. Den svamp er godt nok en hver børnefamilies bedste ven – særligt når det handler om fx at få touch og maling af spisebordet 🙂 Her forleden fik jeg endelig taget mig sammen og optaget en lille video. Det er altså ret vildt at svampen kan klare børnenes “uheldige” penselstrøg så nemt – kun med vand som drivmiddel. Jeg skal ikke kunne udtale mig om hvad det er i svampen, der gør at den er så effektiv – ud over at det jo er NANO 🙂 – men effektiv er den, og de er ikke en gang særlig dyre.

Bare et lille tip fra familiefaderen 🙂

Folketidende husker de vigtige lokale nyheder

Når jeg kommer hjem til min mor og far på Falster, serverer de tit nogle nyheder/artikler fra den lokale sprøjte (Folketidende), som de tænker jeg af den ene eller anden grund kan have interesse i.

Jeg må dog sige at den nyhed min fader præsenterede for mig i dag, var noget ganske særligt 🙂 Overskriften siger det hele: “CYKEL IKKE STJÅLET” 🙂

Det er godt man i disse tider med folketingsvalg, brexit og klimademonstrationer stadig husker de små, men vigtige, nyheder 😉

Jydeburger hos Frøken Iversen

Jeg er fra tid til anden i Jylland i arbejds medfør. Det er ofte kaserner jeg opholder mig på, når jeg er i det jyske, og jeg er generelt virkelig dårlig til at bevæge mig væk fra kasernen og ud i den “virkelige verden”. Derfor står den som regel på kasernes kantinebuffet, når kroppen har behov for energi. Jeg skal bestemt ikke kritiserer den danske kasernemad, men det kan godt blive lidt det samme, når man har spist der mange gange 🙂

Og forleden var jeg endnu en gang i Varde med overnatning, og hele vej i bilen over Fyn og Jylland, sad jeg savlende og tænkte på den klassiske jydeburger/bøfsandwich som der – i anledning af konkurrencen “Danmarks bedste bøfsandwich” – er blevet talt en del om i medierne. Jeg kunne nærmest ikke huske hvornår jeg sidst havde fået sådan en fantastisk bøfsandwich, med rigelige mængder af brun sovs over nakken. Man kan jo ikke få sådan en burger med brug sovs på en traditionel grillbar i København.

Da arbejdsdagen på Varde kaserne var ved at være færdig, og jeg skulle have aftensmad, “bingede” (intern joke, for os som hører “Kirsten Birgit” på 24syv) jeg derfor, og fandt hurtigt Frøkens Iversens Facebookside. Jeg sikrede mig at de selvfølgelig havde den omtalte jydeburger, med rigelige mængder af sovs, og tog så afsted. Jeg vil lade billederne tale for sig selv, men må blot konstatere, at det bestemt ikke skal være sidste gang jeg får en jydeburger hos Frøken Iversen! Den var fantastisk!


Are you a copenhagener-in-Jutland-worker?
you should have a real “jydeburger”!

Tak for mad! 🙂

Ny sang: “Regnbuer” (tekst af Laura Mikkelsen)

Igennem tiden har jeg fundet en række bloggere jeg følger. Jeg må dog sige der er langt imellem “snapsene”, når det kommer til gode blogs, som ikke kun handler om mad, mode og fashion. “Laura” fra LMinside.dk, er dog en af de store undtagelser. Jeg støtte tilfældigt ind i hendes blog i 2016, og blev ret grebet af hedes meget personlige, tankevækkende og velformulerede blogindlæg. Og da jeg, den gang i 2016, samtidigt fandt ud af hun kun var 15 år, så var jeg ret overbevist om at hun var et navn der var værd at huske. I starten af 2019 udgav hun digtsamlingen “LUFTBOBLER”, som skildrer en rejse ind i depressionens mørke og ned i angstens dyb. Jeg fik selvfølgelig digtsamlingen hjem, og kunne med det samme fornemme digtene talte til mig musikalsk. Når jeg læste digtene opstod der melodier i mit hoved. Jeg var nødt til at spørge Laura om jeg måtte have lov til at låne nogle af hendes tekster. Til al held, var Laura helt med på dette, og jeg har nu første nummer klar til digtet “Regnbuer”.

Det har været virkelig interessant og spændende at producere musik til så gennemarbejdet og dybsindig en tekst. Ikke at mine egne tekster ikke er dybsindige 🙂 Men jeg kan bare virkelig mærke, at der er noget helt andet på spil i Lauras tekster, end jeg ofte frembringer i mine. De er skrevet ved “en grænse” jeg aldrig har været i nærheden af. De er skrevet i “et land” jeg aldrig har været i. Ja, jeg har vel, i arbejdet med hendes tekst, følt mig lidt som troubadouren der vælter sig lalleglad ind i det fremmede krigshærgede land, og pludselig indser katastrofens omfang.

Jeg håber du kan lide sangen, og hvis du kan lide teksten, kunne det jo være du skulle anskaffe dig Lauras digtsamling.