Geomatic – Sjovt og nyttigt værktøj

Geomatic er som overskriften siger et sjovt og nyttigt værktøj.

Geomatic indsamler geodata som det hedder. Du kan så søge i disse oplysninger og få information om hvilken befolkningssammensætning et specifikt områder i Danmark har.


Det er sjovt fordi du ved at skrive din egen adresse ind, kan undersøge hvilken befolkningsgruppe du selv er placeret i. Det er sjovt at finde ud af om man så passer med beskrivelsen. PT er jeg placeret i gruppen: “Ung Andel”. Her er et copy/paste fra beskrivelsen:
Ung andel er i 20’erne eller 30’erne, og endnu har man ikke stiftet familie eller fået børn. Mange er under uddannelse; nogle er på bachelorniveauet på en lang videregående og stopper dér, andre fortsætter og tager selve kandidat-uddannelsen fuldt ud. Formuen er endnu ikke stor.
Det passer sgu ok på mig 🙂

Nyttigt er det, hvis man fx kigger efter et nyt sted og bo, og gerne vil have information om sine fremtidige naboer.
Link til Geometic

Min kulinariske tur til Tyskland

Jeg har lige været en uge i Bremen i Tyskland, for at besøge min gamle barndomsven.

Bremen er en utrolig flot by som desværre alt for få danskere har besøgt. “Die Leute” i Bremen ser rent faktisk så sjældent danskere, at de tror vi er hollændere når de hører os tale dansk (og for den sags skyld når vi taler tysk med vores smukke accent).


Jeg har valgt at bygge dette indlæg op via de kulinariske oplevelser jeg fik i ugens løb. Dette valg fordi en af de ting jeg havde glædet mig rigtig meget til, var at indtage deres mange lækre pølser:-). Og ja, tyskland er “King of Wursts”…og lad mig sige det således: Jeg gik helt amok i pølsehimlen! – men der kom dog også lidt andet en pølser på tallerknerne…

Dag1: På Hamborg station mødte jeg min første Wurst. I en lille bod indtog jeg en næsten dansk HotDog. Tyskerne har dog endnu ikke helt adopteret remuladen, men de er dog godt på vej. Man kan rent faktisk købe dansk remulade i supermarkederne. Det var en “skøn” pølse uden skind…ja sikkert en fra glas 🙂

Dag2 (lørdag): Friske Spargel med smørsovs, Schnitzel og hvide kartofler. I tre uger om året er der friske asparges overalt i Tyskland. Og det var heldigvis i den periode hvor jeg var der. Jeg elsker asparges så dette skulle selvfølgelig prøves. Det var superlækkert og den Schnitzel vi fik, var intet mindre end perfekt tilberedt, og sammen med de store friske hvis asparges havde vi her at gøre med et eminent måltid.

Dag2 (aften): kl 23 så jeg mig selv løbe forvirret rundt i de bremenske gader. Vi var havnet mit i en gadefest. Og jeg var sulten så jeg løb derfor forvirret rundt efter en Carry Wurst. Carry Wurst er mit absolutte foretrukne og jeg havde endnu ikke fået sådan en…Efter 30 minutters desperat søgning måtte jeg opgive…Hvad sker der med den tyske ungdom? hvorfor er der ikke Carry Wurst overalt i nattelivet!? Jeg måtte nøjes med en tysk kebab…Den var nu heller ikke så ringe endda (og der var sauerkraut i så lidt tysk-lokalt var det)

Dag3: Tyskerne elsker Loppemarkeder. Ikke bare som glade købere, men mange almindelige tyskere laver også deres egne boder og krejler til den store guldmedalje…lige efter mit hjerte.

Endnu en gang måtte jeg opgive at få mig en Carry Wurst. Madboderne reklamerede endda med det, men havde udsolgt…Jeg må altså konkludere at tyskerne vælter Carry Wurst i sig om dagtimerne, men gider det ikke i nattelivet.

Min ven kunne dog nu fornemme min begyndende Carry-Wurst-depression, og derfor guidede han man derfor målrettet hen mod centralstationen. Uden for stationen dumpede jeg direkte ned i KødHimlen. Disse små madboder havde alle afskygninger af svinekød. Frikadeller, Schnitzel, kyllingebryst, Skinke og selvfølgelig pølser. Det smukke var at alt kød var lagnet op i ruden som var man hos bageren.

Her fik jeg min Carry Wurst…En skøn ro bredte sig omkring os, mens vi gumlede i den tyske klassiker. En ro som forsvandt i samme øjeblik jeg havde slugt den sidste bid. Jeg ville egentlig helst have haft en runde mere, men havde også lyst til at prøve den smukke delle som lå og kiggede på mig i vinduet. Jeg pegede min delle ud og kødmutter langede den over disken…mmm for 1,70 euro hånddelle! Perfekt.

Dag4 (mandag): Vi havde i dag planlagt en køretur til en kæmpe musikbutik. Og jeg mener virkelig KÆMPE! ”Musik Produktiv” – som var butikkens navn – er på størrelse med et storcenter (eller i hvert fald som en Føtex eller Bilka). Der var afdelinger på størrelse med en almindelig stor forretning kun med keyboards og på samme måde var der afdelinger for DJ udstyr, Guitar og trommer. De havde endda en store professionel indendørs scene som dem man ser til byfester – dedikeret til PA anlæg…vildt! Det var en helt speciel oplevelse, og jeg havde lyst til at købe det hele. Men jeg holdt mig heldigvis på måtten og købte – næsten – kun det jeg havde besluttet mig for hjemmefra. Musikbutikken havde selvfølgelig sin egen lille restaurant, så her fik vi os en sandwich. Om aftenen lavede vi Bruchetta.

dag5: Jeg var forkølet denne dag. Jeg var ikke meget værd. Jeg brugte en hel stang snotklude på bare en dag. Min kammerat lavede lækker hjemmelavet pizza til mig om aftenen så det var bare skønt.

dag6 (onsdag): Supper lækkert vejr. Vi fandt en dejlig gaderestaurant hvor vi kunne sidde udenfor og få en pastaret. Jeg var dog stadigvæk forkølet, så om aftenen blev der lavet en tyrkisk Kylling/tomat suppe til mig. Denne ret skulle efter sigende være verdens bedste mod forkølelse.

dag7: Suppen hjalp faktisk lidt på min forkølelse. I hvert fald havde jeg nu fået det bedre. Derfor begyndte min Carry Wurst trang også at melde sig påny. Men først stod det dog på park og sø tur i Bremen. Bremen har det smukkeste område med parker og søsystemer. Vi slog os ned ved en stor sø som også havde en badestrand som de lokale benyttede. Det var 25 grader så der var faktisk enkelte unge mennesker som badede. I stedet for at bade fandt vi en lille pølsekiosk og fik serveret et par Carry Wursts. Ahhh…livet er skønt!

dag8: Sidste dag i Bremen, og inden jeg skulle hjem mod Danmark skulle jeg selvfølgelig provianterer. I et stort REAL supermarked købte jeg lækre pølser på glas, samt en rigtig god karry. Hermed var er jeg klar til en Carry Wurst Party i DK 🙂

På hjemturen kørte vi ind på en motorvejsrestaurant hvor vi fik os en “Güry mit Krautsalat”, hvilket blev mit sidste måltid på min tysklandstur. Jeg kan huske jeg efter dette måltid fik en utrolig trang til grøn frisk salat 🙂 Det var dog også det første jeg indtog da jeg kom hjem til Danmark. Og Lisbeth fik endda overtalt mig til at vi skulle bestille vores første “Aarstidernes kurv”.

“Queen of Kings” i Næstved

Queen of Kings er det band jeg spiller keyboard i. Vi er en flok som for en del år siden mødtes og startede med at spille på Falster. I dag bor besætninger dog i en lige linje ned igennem Europa, startende i København, over Næstved, langs Øster Kippinge, igennem Nykøbing og med færgen til Bremen. Disse geografiske forhold begrænser øvning samt antallet af spillejobs. Så på et godt år har vi ca to jobs.


I denne weekend havde vi så det første i 2010. Det var på en skole i Næstved. Det man kalder for en “lærerfest”. Jeg kan huske et par stykker fra min tid som skolelærer. Det var sgu gerne nogle gode fester:-)

Os fra “udlandet” fik lov til at lege primadonnaer til dette arrangement. Dvs vi blot kunne møde op og så havde de andre stillet alle instrumenter op. Det var sgu luksus.

Helt som sædvanligt spillede vi tre sæt gange 45 min + diverse ekstranumre. Der var den lille pudsighed at festudvalget allerede gav os betaling inden vi overhovedet var gået i gang. Det har jeg ikke oplevet før. Hva’ nu hvis vi havde spillet ad h…og var gået før tredje sæt. Ikke fordi det på nogen måder kunne ligne os, men sjovt de ikke har lyst til at “se” produktet før de betaler…hmmm måske det bare er mig der er galt på den, man får jo heller ikke lov til at tage sit nye fladskærms TV med hjem og først betale det 14 dage efter…

Men det gik rigtig fint. Gæsterne virkede glade for musikken. To gæster havde endda været oppe og få vores nummer. De sagde de ville arrangere os til deres egen fest…

Påske 2010…rimelig meget røv!

Jeg har ligget syg det meste af påsken. Selve påskedagene var ikke helt så slemme. Jeg havde blot ondt i halsen og snottede som en gal. Derfor kunne jeg godt gå til de forskellige familiepåskefrokoster. Hvilket dog ikke var sepciilt sjovt pga min kedelige tilstand. 2. påskedag begyndte det dog at blusse op og feberen begyndte at melde sig. “3. påskedag” lå jeg med 39,5 i feber og mit bryst var ved at springe. Dagen efter kom jeg til lægen som målte på mit blod. Jeg havde 49 i bakterieflora i min krop. Man skal normalt have 8(rigtig syge mennesker kan have helt op til 200, så helt så slemt var det ikke:-). Men hovedreglen er at, hvis man har 50 eller derover så skal man på pencilin, så det mente min læge jeg skulle komme igang med.

Jeg har ikke været på arbejde hele ugen, og har ikke en gang haft min arvejdscomputer med hjemme…sikke noget rod!

Jeg glæder mig til i morgen hvor jeg satser stærkt på at komme på arbejde igen.

Kanonkongen stopper på “Go’morgen P3”!!!

En æra er nu slut, og jeg skal vende mig til ikke at vågne op, stå i badet, spise min grød og køre til arbejde uden min sydhavsven. Hulk! hulk!!


Kan livet gå videre? Hvem vil tage over på “Godmorgen P3”? Kan det noget sinde blive det samme? Er Kanonkongens afgang første tegn på at jeg snart skal til at høre P4? – jeg håber det sgu ikke…

Jeg satser på at de finder en lige så kompetent personlighed som Kanonkongen!

Kanonkongen: Tak for nogle gode år på P3!

Loppemarked i KB Hallen

I går eftermiddags gav TV2 NEWS mig den gode ide at smutte forbi loppe- og kræmmermarked i KB Hallen.

Markedet i KB Hallen lød spændende da det både var private og “professionelle” kræmmere som havde boder. Fordelen ved de private er at de ikke altid fatter hvad tingene er værd, men desværre også tit har meget ligegyldigt skrammel. Fordelen ved de “professionelle” er at de oftest har gode varer, men desværre ved de hvad det koster.


Vi hankede op i et af vores vennepar som bragte både flæskesvær og dåsebajer med til bilturen til KB Hallen…så bliver det sgu ikke bedre: søndag, svin og bajer…sådan!

Men så var der selvfølgelig også selve kræmmermarkedet.  Her var de ting vi kiggede på, og diskuterede priser med “krejlerne” om:

  • 2 Simon and Garfunkel + Ramsey Lewis plader: Købt til 60 kr
  • Antikt Saltkar: Han var ikke til at hukke og stikke i. Vi opgav ved 75 kr (vi ville ha’ været nede på 50)
  • 2 Vera Moda kjoler: Hun tillod sig at kræve 150 for to…sgu næsten den samme pris som man kan få dem for på tilbud…hvem ved hvor meget hun har svedt i dem – eller andre mere væmmelige ting?!…
  • et tysk kvalitetsknivsæt: hun ville have 150, vi bød 50, hun gik ned til 125…vi skred!
  • Et plastik armbåndsur: Han startede på 65 kr (jeg havde selv købt et præcist samme slags i rema1000 for 69.75 et par dage før – mærket London) Jeg tilbød ham 10 kr, jeg fik det for 15…
  • En hækkeklipper: han krævede 250 kr, men jeg kunne forklare ham at jeg ikke havde nogen hæk,  og derfor synes det var alt for meget 🙂
  • En meget spændende bog om træer: Da den var et vaskeægte unikum, gik vi med til 20 kr
  • En næsten funktionsdygtig passer: Vi fik den for 5 kr

Idrætsforeningen Trygs generalforsamling (TrygIF)

Jeg sidder i bestyrelsen i Trygs idrætsforening; ”Tryg IF”. I går var der den årlige generalforsamling med efterfølgende fest. Det er altid et super festligt arrangement og i går var ikke en undtagelse.

Folk var i fremragende humør, maden var lækker og der var konsensus om punkterne til selve generalforsamlingen 🙂 Lokalerne og serveringen i Sejlklubben Frem var også med til at skabe den gode stemning.

Til festen havde vi hyret det superfede danseband ”Freak Out”. De fyrede den max af og dansegulvet var fyldt fra start til slut.


Bestyrelsen havde forberedt en lille gimmick. Tryg IF skal på landsstævne i år (bare en intern ting som vi kalder landssstævne), og derfor havde jeg komponeret en landsstævnesang som jeg havde fået hele bestyrelsen til at synge ind på, i mit lille hjemmestudie – I bedste ”Gi’ en hånd til Afrika” stil. Sangen fik sin urpremiere til generalforsamlingen, og den blev modtaget meget positivt. Nu håber vi så der kommer massere af tilmeldinger til selve landsstævnet.

Tømmermændene i dag har ikke været så slemme. Men jeg var nok heller ikke helt så fuld som jeg kunne ha’ været!  Er det ikke lidt flot!? Der var endda fri bar! Måske jeg er ved at blive voksen…naaaa…det kan ikke være det!

Jeg skal under 20 min på 5 km

Da jeg var ung, frisk, langhåret og toptunet kunne jeg løbe 5 km på tiden 18 min og 42 sek. Det kan jeg ikke mere, men jeg har nu til flere af mine arbejdskollegaer proklameret at jeg nemt kan løbe under 20 min igen. De tror ikke på mig, men jeg skal vise dem 🙂
Jeg går nu i skarp træning så jeg er klar til DHL stafetten.

Jeg har ikke løbet et helt år og er sikker på jeg ikke har løbet 5 km på under 2o min i snart 10 år.
Jeg startede igår med tre km. Turen blev foretaget i Væggerløse og tiden var ca. 21 min. Jeg løb 3 km igen i dag og tror jeg kom ned på lige omkring de 20.
På de næste løbeture vil jeg tage ur med så jeg kan få styr på tiden.
Jeg har målt ruten på Loeberuten.dk og jeg har fundet ud af at hvis jeg løber ned til “Amager strand metro” og tilbage igen så er det tre km. Hvis jeg fortsætter turen hele vejen ned til stranden så er det fem.
Jeg vil notere mine tider her på bloggen.

15. marts 3 km: ca. 20 min

18. marts 5 km: 29:43  – puha der er jo ulideligt langt til mål…jeg synes endda jeg løb rimelig hurtigt…)

21. marts 5 km: 24:54 – I bund og grund handler det jo bare om at sætte et højt tempo fra starten af, holde det og så ellers ligge en lille spurt ind til sidst når du kan se lyset forude 🙂 Nu tror jeg lidt mere på det igen!

24. marts 5 km: 23:11 – Hep hep, det løber derudad, men føj hvor er det hårdt.

25. marts 5 km: 23:16 – Ja fra nu bliver det nok lidt hårde at slå nye rekorder. Jeg har dog endnu ikke tabt modet!

29. marts 5 km:22:47 – utroligt hvad en weekend med øl, sprut, fastfood og absolut ingen fysisk motion kan gøre ved ens løbetid…Jep! jeg slog da lige rekord

(jeg har været syg i 14 dage og har derfor været tvunget væk fra løbeturen…øvøv)

21. april Intervalløb: Jeg har købt mig et forerunner 305 løbeur. Så kan jeg måle distance, tid og hastighed noget nemmere, derfor startede jeg selvfølgelig ud med et hovedkulds intervalløb. Tror jeg først løb 800 meter og pause og så 500 meter og så pause. Så var jeg fuldkommen smadret men lå altså også på +16 km hele tiden. Føj jeg vr ved at brække mig…Næste gang skal det sgu være noget mere struktureret

6. maj Intervalløb: Det gik lidt bedre dnne gang. Jeg satte uret til 800 meter + 2 min pause. Denne tur klarede jeg næsten 4 gange (den sidste kun 400 meter). Jeg ligger fint på omkring 15-16 km/t. Så nu skal den tur vel bare tages et par gange mere ogg så kan jeg måske skrue op for længden.

8. maj Intervalløb: 800 meter  * 4 med ca 15 km/t

13. maj 5 km: Jeg havde besluttet mig at tage 5 km i dag med ca 14 km i timen. Det gik rigtig fint til 2,2 km så måtte jeg give op og holde pause. Jeg startede igen efter et par minutter, løb 1000 meter, pause, 1400 meter. slut. Næste gang må jeg forøge at presse den første tur inden pause op på 3 km. Ellers skal jeg bare sætte farten lidt ned eller løbe mere interval…hmmm

19. maj 5 km: 22:55 hmm…mærkligt mit Intervalløb ikke har virket.

23. maj 5 km: 22:48 Ok så er jeg tæt på min rekord. Jeg skal nok komme under denne tid…men for fanden der er langt endnu. Det rigtige burde nok være at løbe nogle længere turer, men det gider jeg simeplthen ikke. Det tager jo en krig at løbe 10 km 🙂

28. maj 9 km: 48:00 Løbetur sammen med en af mine chefer i liseleje

6. juni 5 km: NNtid Løbetur sammen med Lisb I Helsingør ved Kronborg..super lækkert område

7. juni 7 km (rulleskøjte): Ved ikke rigtigt hvor meget det giver…

8. juni 5 km: 22:33 NY rekord!!! Endelig kom jeg ned under den tid jeg lavede d. 29 marts…fedt

13. juni 9,5 km: 54:00 En dejlig tur på Amager Fælled. Løb sammen med LisB. Jeg tror det er en god ide at jeg får nogle længere ture. Lidt som om mine 5 km føles lidt kortere når jeg også en gang imellem tager de længere.

15. juni 4,9 km: 22.19, men måtte opgive på de 4,9 øv

21. juni 8 km: NN med LisB

22. juni 5 km: 22:35 (max puls 194…puha så kommer den nok heller ikke højere. Grundregle/tommelfingerregl er 220 minus ens alder)

24. juni 5 km: 23:24. Det er sgu ikke let at komme længere ned. Men dette var også den fjerde dag i træk jeg har løbet (i går trænede jeg en times intensiv floorball). Det kunne jeg godt mærke i mine ben som var lidt ømme…

10. juli 5 km: 23:33. Jeg har måtte holde en alt for lang pause, pga forkølelse og småskader efter Floorball. Men nu kom jeg igang igen. Selve turen gik fint. Jeg havde ikke ondt, men kom jo desværre ikke ind i den bedste tid.

18. juli 5 km: 23:44 (maxpuls 189)

 28. juli 4,6 km: 25:33…Her var vi kommet i sommerhus…og nogen gange fungere det bare ikke…der var også en uges grillmad i maven 🙂

9. aug. 3 km: … tested diverse funktioner på mit Garmin Løbeur. Bla. alarm ved for lav hastighed. Smart men stressende!

1. sep. 5 km DHL løb: Ok det var så dette løb det hele drejede sig om…Og jeg skulle have gennemført det på under 20 minutter. Det er dog gået op for mig undervejs i min træning at dette ikke er bare lige at løbe de 5 km på under 20 min. Dette har desværre også taget en smule modet fra mig i træningen op til DHL løbet, så det blev ikke til intensiv træning som jeg havde satset på. Faktisk havde jeg 14 dages pause op til…ikke rigtig optimalt. MEN jeg løb DHL løbet på 23:12 Altså på ingen måder under 20 minutter! Og jeg må derfor konkluderer at min mission ikke lykkedes:-(  Det tætteste jeg var på de 20 min, var den 8. juni med en tid på 22:33

Jeg har ikke mistet modet på at løbe, men nok mistet modet på at nå de fem på under 20.

Måske jeg i stedet skal til at løbe lidt længere?! Lisb skal løbe halv maraton på søndag…det er sgu sejt!

Jeg drømte at, et “afrikansk folkeslag” skulle lære DiSC

Vi er på Falster i denne weekend. Det er lang tid siden vi har været hernede.
LisB havde lovet sine forældre at vi ville kokkerere for dem. Vi lavede rejer med chili-hvidløg til forret og lasagne med en masse grønsager og selvfølgelig chili. Det var altså Chilitema og det var selvfølgelig mig som skulle skære disse chili ud. Det er jeg nemlig god til. Det er noget man lærer som hjemkundskabslærer…Problemet ved chili er bare at man ikke kan vaske det 100% af hænderne. Det lykkes i hvert fald ikke for mig…
De der Chili blev en vigtig del af den drøm jeg i nat havde. Sjældent et fødevareprodukt får så meget indflydelse på min drøms handling.


Jeg må jo hellere forklare. Da jeg gik i seng i aftens (efter at have set svensk melodigrandprix 2010… Bonusinfo kan lige viderebringes: svenskerne får ikke en chance til det internationale) startede en pudsig drøm om at jeg skulle undervise et “afrikansk folkeslag” i profilanalyseværktøjet DiSC (et værktøj vi bruger en del tid på, på mit arbejde – Jeg er selv typen i over D hvis nogen kender til dette). Det startede alt sammen meget fint, og “folkeslaget” kunne godt forstå ideen med at de skulle kunne håndtere det vigtige profilværktøj. De var altså med på ideen, og jeg kunne begynde undervisningen af dem. Men pludselig begyndte der opstand blandt flere af folkeslagets medlemmer. De begyndte at vende sig imod mig og DiSC. De fik hurtigt hele gruppen med på at DiSC var roden til alt ondt og stemning blev hård og ubarmhjertig. Det er der jeg vågner op! Det sviger mange forskellige steder på min krop og særligt i mine øjne. Mine chilibefængte fingre må på en eller anden måde have strejfet alle udsatte områder på min krop, og det havde jeg ellers prøvet på at undgå hele aftenen. Jeg måtte ud og skylle mig og efter en halv times tid var jeg god igen.
Men jeg synes det er synd at det “omdrømte” folkeslag skulle miste motivationen for det spændende profilværktøj bare pga at jeg skulle gnide mig ind i chili! Uden chili tror jeg folkeslaget var blevet de bedste profiltypekendere i hele Afrika.

X-factor 2010 finale – det var sgu en syret oplevelse!

Så fik jeg været til X-factor 2010 finalen i Parken. Det var en super speciel oplevelse med den helt rigtige vinder…

Som I ved, blev Anna stemt ud sidste fredag og nåede derfor lige præcist ikke finalen. Synd for Anna, men altså vi kunne jo alligevel ikke ha’ en færing til at vinde igen.
Nå men i finalen var det altså Thomas, Jesper og The FireFlies (DixieChicks) som skulle dyste om hæder og pladekontrakt i Parken.


Jeg har fra starten af holdt med FireFlies…egentlig nok mest fordi jeg havde oddset 100 kr på dem…
Nå, men vi havde fået gode pladser på den højre langside, men da det var ”møgøsende” regnvejr og Parkens tag ikke kunne holde tæt, dryppede monstermega dråber ned i nakken på mig. Det var sgu pisse irriterende. Nogen gange måtte jeg vride min t-shirt… Nok om mit våde tøj og Parkens manglende lapning af deres loft.
Jesper lagde ud med en syret version af Abbas ”Dancing Queen”. På en eller anden måde præsterede han at lyde yngre end han egentlig er, men nummeret passede perfekt til ham og han udførte de vilde danse moves…først til højre så til venstre.
Efterfølgende tog DixieChicks over med en country version af Rammsteins ”Keine Lust”. Den høje mørkhårede pige havde fået monteret en flammekaster på ryggen som kunne sprøjte med en gullig udefinerbar væske, hvilket virkede lidt mærkeligt…men altså de gjorde det godt!
Så var det Thomas’ tur til at kaste sig ud i noget vildt og vovet. Thomas tog røven på publikum, da tæppet gik væk. Thomas havde nu endelig fået taget al håret af. Rundt omkring mig oplevede jeg både tøser som var vilde af begejstring mens andre begyndte at småtude. Vildskaben og tuderiget blev ikke mindre da kapelmesteren satte Thomas i gang: ”Every night in my dreams I see you. I feel you” og omkvædet ”my heart will go on” Ikke lige det mest oplagte nummer til Thomas, men han forstod at gøre det til sit helt eget nummer ved hjælp af hans lidt hæse-Bono-agtige vokal.
Slutteligt, før afstemningen, var der arrangeret et fællesnummer med de tre finalister. Dette nummer gik dog helt galt, da Jesper gled i Thomas’ mikrofonledning. (Egentlig mærkeligt man ikke vælger at bruge trådløse mikrofoner i sådan et stort show!) Jesper slog sig heldigvis ikke så voldsomt, men det forskrækkede Fireflies pigerne som spontant alle tre løb hen til Jesper for at puste på hans ømme knæ. Det virkede lidt Over-the-top, men selvfølgelig en ganske sød gestus. Da halvdelen af instrumenterne på sangen var playback kørte der nogle forkølede blæsere samt en skinger lilletromme. Det var som om teknikkerne ikke kunne få stoppet musikken, og derfor valgte de at sætte DRs pigekor til at synge et nummer de allerede havde sunget en gang før (dog før tv transmissionen var startet, så måske ikke tv seerne opdagede det).
De fik endelig stoppet musikken og pigekoret fik sluttet deres sang.
Den endelige afstemning kunne begynde! Jylland gav topkarakterer til Jesper. Fyn stemte på Thomas mens Sjælland og øerne gav deres stemmer til Fireflies. Derfor var det et helt tæt løb og det var nu op til Færøerne hvem som skulle vinde! Færøerne havde heldigvis – for mit odds – den helt rette indstilling til de tre finalister og stemte derfor på FireFlies!!! Jihaaa sådan skal det gøres! 750 kr direkte ned i ”fars” lomme.
I love you Færøerne! Jeg håber I vinder til næste år…
X-factor tak for en super anderledes, men utrolig interessant finale i Parken.