Mit demokratiske Nej

Jeg synes “Nej-sigerne” bliver skåret over en kam og bliver taget til indtægt for rigtig mange ting. Derfor vil jeg lige slå fast:

  • Mit Nej var ikke en fuck-finger til Lars Løkke (ham har jeg måske skældt ud i mange andre sammenhænge, men gør det ikke her. Han har formentlig haft en vigtig rolle i selve udformningen af afstemningen, men de andre partier kunne bare have ladet være med at acceptere det, og arbejde for et Ja)
  • Mit Nej var ikke et Nej til hele EU samarbejdet, og dermed en proteststemme
  • Mit Nej var ikke et slag i hovedet på eliten

Det var såmænd ikke andet end af demokratiske årsager, jeg stemte Nej: Jeg vil – som borger – have mulighed for at kunne påvirke, ændre og aflyse de love/retsakter vores politikere i fremtiden måtte finde på at træde ind i.
KH
Martin

En tvivlers overvejelser

Øv, hvor har jeg svært ved at beslutte mig for en Ja eller Nej, den 3. december. Jeg har nu læst en hel del om temaet, og er også lige kommet hjem fra et vælgermøde med politikere fra V, S, DF og Ø.

Helt overordnet skal vi jo stemme om hvorvidt vi skal fortsætte i Europol + 22 retsakter – man kalder det en tilvalgsordning. En tilvalgsordning, hvor “vi” ved hver EU lov, der fremover måtte komme på det retslige område, skal vælge loven til eller fra. Det lyder jo egentlig helt fint. Men jeg skriver “vi” i anførselstegn, fordi det kun er folketinget der skal vælge den ene eller anden lov til eller fra. Dvs befolkningen ikke bliver spurgt. Denne carte blanche til vores politikkere, er der delte meninger om. Vi stemmer jo selv politikerne ind hvert fjerde år, så i den perfekte verden så vil de jo vælge den ene eller anden eu-lov til med mandat fra flertallet i den danske befolkning. Men det er måske ikke altid en perfekt verden vi lever i. Og det kunne jo være at der for de enkelte politikere var noget andet på spil, end egne grundlæggende værdier (som de jo ellers er blevet stemt ind på). Jeg kan i hvert fald forestille mig et par ubehagelige love som jeg egentlig godt kunne tænke mig der kom til folkeafstemning. Et – for mig – realistisk eksempel på en EU-lov, kunne være at det om 5-10 år, blev besluttede i EU at alle borgere skal have indopereret en ID-chip i armen. Det giver jo rigtig god mening på mange områder (antiterror, effektiv digitalisering, big data, etc). Det vil helt sikkert gøre mange ting lettere, men er vi danskere interesserede i det? Med et Ja d. 3. december, kan politikerne beslutte om vi skal være med eller ej, uden at spørge os.

Det store argument for et Ja, der hele tiden popper op i mit hoved, er at hvis vi er med i EU, så må vi også være med i hele “pakken”, ellers kan vi jo lige så godt melde os ud. Og jeg synes bestemt ikke vi skal melde os ud. Jeg synes EU giver rigtig god mening, og er bestemt et vigtigt parameter for at vi har et Europa i fred. Og nogen gange kunne man jo godt føle der var behov for at Europa kunne tage langt hurtigere beslutninger end det rent faktisk er tilfældet i dag (fx i krisesituationer), og det taler jo for mere EU. Kig bare på den flygtningekrise vi har haft de sidste par måneder. Det har jo nærmest været pinligt at se på. Et endnu stærkere fælles Europa, kunne formentlig havde håndteret denne situation bedre.

En ting jeg jeg så ikke forstå, er hvorfor Ja-partierne, som det eneste område inden for RIA (retlige og indre anliggender) har lovet at når det kommer til Asyl og indvandreområdet, så bliver der udskrevet folkeafstemning. Hvis politikkerne kan bestemme hvad der er bedst på alle andre restlige områder, hvorfor kan de så ikke bestemme inden for asyl og indvandring? Jeg stillede dette spørgsmål til vælgermødet. Fra S fik jeg af vide at dette var et så vigtigt område for Danmark og danskerne, at ja-partierne havde lovet hinanden at spørge danskerne. Et helt fint svar på mit spørgsmål. Jeg tænker dog så bare, jf. mit ovenstående ID-Chip-eksempel, at der i fremtiden vil komme MINDST lige så vigtige områder at have en folkeafstemning om. Og det er her jeg for alvor bliver forvirret!?

Nå…men jeg håber min tvivl kan hjælpe andre videre 🙂

yes no