Så er der familieråd på torsdag!

Du bor med din hustru og teenagedreng i en fin fungerende kommune. Der er fælles affaldsordning, skolevæsen og hullerne i vejene bliver forholdsvist hurtigt udbedret. I er glade for at bo i kommunen, og kunne aldrig finde på at flytte.

Du ved at andre familier i kommunen har en særlig ordning med kommunen. En ordning der betyder at det er kommunen der beskriver de regler der skal gælde i familien. Det kunne være regler om hvor meget slik eller hvor mange lommepenge, børn må få. Det kunne være hvem der må tage bilen på arbejde, eller hvor meget TV’et og iPad’en må være tændt. Din hustru kender mange familier i kommunen som er med i ordningen, og du ved at hun tænker, at det må være dejlig nemt og bekvemt at kommunen bare beskriver reglerne, og man som familie, med en simpelt flertal, kan beslutte om man vil være med eller ej. Du er ikke lige så begejstret som din hustru. Du synes det skal være jer selv, der laver og beskriver reglerne, og du har også hørt rygter om at hvis man træder ind i ordningen, kan man kun komme ud af den – og de enkelte regler man har accepteret i familien – ved at flytte fra kommunen, og det er du bestemt ikke interesseret i.

Men nu har din hustru indkaldt til familieråd på torsdag d. 3 december, hvor I skal stemme om hvovidt Jeres familie skal være med i ordningen eller ej. Du vil stemme Nej, og du ved at din hustru vil stemme Ja. Men hvad med jeres teenagedreng?

Tvivleren der endelig besluttede sig for hvad han ville stemme

Jeg er nu langt om længe kommet frem til en beslutning om hvad jeg vil stemme til folkeafstemning d. 3. december. Jeg vil stemme Nej. Jeg gør det ikke pga. Europol eller de 22 retsakter. Jeg mener Europol er vigtig for os at være med i, og jeg mener langt hen af vejen at de 22 retsakter er ok.  Hvorfor stemmer jeg så Nej? Det gør jeg fordi der er noget i dette valg, som er vigtigere og langt mere principielt end Europol og de 22 retsakter. Jeg mener at statens og politikernes absolut vigtigste rolle (og deres ansvar) er, at beskytte borgerne i landet – særligt de svageste borgere. Og i denne sammenhæng er retspolitikken altafgørende. Det er en ordenlig retspolitik som sikrer borgerne en retfærdig rettergang, acceptabel overvågning, ordenlig og fair efterforskning, etc. Og det er retspolitikken valget d. 3. december handler om. Vi skal lægge det retspolitiske arbejde i hænderne på EU. Nuvel, vores parlamentarikere vil selvfølgelig – hvis vi siger Ja – have mulighed for at gives deres spinkle besyv med i udarbejdelsen af fremtidige retsakter, men i sidste ende er det jo nok de store lande som kommer til at bestemme. Nuvel, Folketinget skal jo så tilvælge eller fravælge de nye retsakter, men borgerne bliver ikke hørt. Og selvom flertallet af danskere skulle straffe politikere, over de EU-love som de måtte acceptere i fremtiden, ved at sætte deres kryds ved nogen andre til det næste valg, så kan man ikke tilbagerulle de eventuelle vedtagede retsakter/love. For når man som land først har accepteret en Europæisk retsakt, så hænger man på den for altid. Eller rettere, vi kan selvfølgelig så melde os helt ud af EU, men det er jeg bestemt ikke interesseret i. EU er for mig – langt hen af vejen – positivt for hele Europa.

Jeg kan godt lide tanken om at vi danskere kan stemme et nyt parti (eller et gammelt, som bare vil gøre tingene anderledes) til magten, med et jordskredsvalg, og hermed få ændret tingenes tilstand. Dette er ikke muligt med et Ja d. 3. december.

Jeg ved at det jeg skriver, dybest set handler om, hvorvidt man kan stole på, at vores politikkere gør hvad der er bedst for Danmark og danskerne. Og med mit Nej siger jeg dermed at jeg ikke stoler på dem. Og nej, det gør jeg bestemt ikke altid. Jeg synes særligt de sidste 3-4 år har vist løftebrud, nødløgne, omgåelse af egne grundværdier og meget andet, som gør at jeg ikke altid stoler på, at politikkerne gør hvad der er bedst for Danmark. Det virker derimod ofte på mig, som om det er “egen vinding” og magtbegær, der ligger til grund for mange af de beslutninger der bliver taget. Jeg vil have det bedst med at vi kan stemme hele baduljen “hjem”, men samtidigt også have mulighed for at få ryttet ordenligt op i de retspolitiske love der måtte være blevet vedtaget. Dette kan jeg kun få sikkerhed for, ved at stemme Nej.

Med mit Nej forventer jeg så at der efterfølgende bliver udskrevet et nyt valg, KUN om Europol, eller bliver lavet en parallelaftale.

KH
Martin

PS. Det er ikke altid jeg er enige i Liberal Alliances synspunkter, men i spørgsmålet om valget d. 3. december, er vi fuldkommen enige.

PPS. I kan ikke omvende mig. Krydset er lige blevet sat på mit lokale bibliotek. Hvorfor Amanda er så utilfreds, skal jeg ikke kunne sige 🙂

AmandaValg

EUs nye 5-Euro-seddel: Zeus voldtager Europa

Interessent at EUs nye 5-Euro-seddel, har den græske mytologis fønikiske kongedatter ‘Europa’ som motiv.
Den fønikiske kongedatter led skæbnen, at blive bortført og voldtaget af gudernes konge Zeus.