Så er der familieråd på torsdag!

Du bor med din hustru og teenagedreng i en fin fungerende kommune. Der er fælles affaldsordning, skolevæsen og hullerne i vejene bliver forholdsvist hurtigt udbedret. I er glade for at bo i kommunen, og kunne aldrig finde på at flytte.

Du ved at andre familier i kommunen har en særlig ordning med kommunen. En ordning der betyder at det er kommunen der beskriver de regler der skal gælde i familien. Det kunne være regler om hvor meget slik eller hvor mange lommepenge, børn må få. Det kunne være hvem der må tage bilen på arbejde, eller hvor meget TV’et og iPad’en må være tændt. Din hustru kender mange familier i kommunen som er med i ordningen, og du ved at hun tænker, at det må være dejlig nemt og bekvemt at kommunen bare beskriver reglerne, og man som familie, med en simpelt flertal, kan beslutte om man vil være med eller ej. Du er ikke lige så begejstret som din hustru. Du synes det skal være jer selv, der laver og beskriver reglerne, og du har også hørt rygter om at hvis man træder ind i ordningen, kan man kun komme ud af den – og de enkelte regler man har accepteret i familien – ved at flytte fra kommunen, og det er du bestemt ikke interesseret i.

Men nu har din hustru indkaldt til familieråd på torsdag d. 3 december, hvor I skal stemme om hvovidt Jeres familie skal være med i ordningen eller ej. Du vil stemme Nej, og du ved at din hustru vil stemme Ja. Men hvad med jeres teenagedreng?

En tvivlers overvejelser

Øv, hvor har jeg svært ved at beslutte mig for en Ja eller Nej, den 3. december. Jeg har nu læst en hel del om temaet, og er også lige kommet hjem fra et vælgermøde med politikere fra V, S, DF og Ø.

Helt overordnet skal vi jo stemme om hvorvidt vi skal fortsætte i Europol + 22 retsakter – man kalder det en tilvalgsordning. En tilvalgsordning, hvor “vi” ved hver EU lov, der fremover måtte komme på det retslige område, skal vælge loven til eller fra. Det lyder jo egentlig helt fint. Men jeg skriver “vi” i anførselstegn, fordi det kun er folketinget der skal vælge den ene eller anden lov til eller fra. Dvs befolkningen ikke bliver spurgt. Denne carte blanche til vores politikkere, er der delte meninger om. Vi stemmer jo selv politikerne ind hvert fjerde år, så i den perfekte verden så vil de jo vælge den ene eller anden eu-lov til med mandat fra flertallet i den danske befolkning. Men det er måske ikke altid en perfekt verden vi lever i. Og det kunne jo være at der for de enkelte politikere var noget andet på spil, end egne grundlæggende værdier (som de jo ellers er blevet stemt ind på). Jeg kan i hvert fald forestille mig et par ubehagelige love som jeg egentlig godt kunne tænke mig der kom til folkeafstemning. Et – for mig – realistisk eksempel på en EU-lov, kunne være at det om 5-10 år, blev besluttede i EU at alle borgere skal have indopereret en ID-chip i armen. Det giver jo rigtig god mening på mange områder (antiterror, effektiv digitalisering, big data, etc). Det vil helt sikkert gøre mange ting lettere, men er vi danskere interesserede i det? Med et Ja d. 3. december, kan politikerne beslutte om vi skal være med eller ej, uden at spørge os.

Det store argument for et Ja, der hele tiden popper op i mit hoved, er at hvis vi er med i EU, så må vi også være med i hele “pakken”, ellers kan vi jo lige så godt melde os ud. Og jeg synes bestemt ikke vi skal melde os ud. Jeg synes EU giver rigtig god mening, og er bestemt et vigtigt parameter for at vi har et Europa i fred. Og nogen gange kunne man jo godt føle der var behov for at Europa kunne tage langt hurtigere beslutninger end det rent faktisk er tilfældet i dag (fx i krisesituationer), og det taler jo for mere EU. Kig bare på den flygtningekrise vi har haft de sidste par måneder. Det har jo nærmest været pinligt at se på. Et endnu stærkere fælles Europa, kunne formentlig havde håndteret denne situation bedre.

En ting jeg jeg så ikke forstå, er hvorfor Ja-partierne, som det eneste område inden for RIA (retlige og indre anliggender) har lovet at når det kommer til Asyl og indvandreområdet, så bliver der udskrevet folkeafstemning. Hvis politikkerne kan bestemme hvad der er bedst på alle andre restlige områder, hvorfor kan de så ikke bestemme inden for asyl og indvandring? Jeg stillede dette spørgsmål til vælgermødet. Fra S fik jeg af vide at dette var et så vigtigt område for Danmark og danskerne, at ja-partierne havde lovet hinanden at spørge danskerne. Et helt fint svar på mit spørgsmål. Jeg tænker dog så bare, jf. mit ovenstående ID-Chip-eksempel, at der i fremtiden vil komme MINDST lige så vigtige områder at have en folkeafstemning om. Og det er her jeg for alvor bliver forvirret!?

Nå…men jeg håber min tvivl kan hjælpe andre videre 🙂

yes no