Studenterkørsel styrer!

Jeg elsker denne tid hvor de nyudklækkede studenter kører rundt i byen. Det er en af de bedste traditioner der findes. Det giver en fantastisk energi til byen. Jeg havde gået det meste af dagen og været nede over Storbritanniens EU-nej, men jeg skal da lige love for at positiviteten blomstrede ind igennem byen. Det er så tydeligt at denne kørsel igennem byen er et af de helt store “peaks” i de unge menneskers liv. Det er så livsbekræftende, og man bliver jo også sparket direkte tilbage til ens egen fantastiske studenter-hue-tid.

TILLYKKE TIL ALLE JER STUDENTER!!! I HAR FORTJENT HVER ENESTE TÅR I DRIKKER!!! 🙂

Jeg kunne have taget billeder af mindst 20 forskellige studentervogne, men disse to fangede jeg mens jeg holdt for rødt!

studenterkorsel2 studenterkorsel3

Jeg forstår mig ikke på emojis…

Jeg forstår mig ikke på emojis. Jeg synes selv jeg er ok med på beatet for forskellige nye tiltag, men den her har jeg altså ikke fanget. Jeg prøvede i starten for et par år siden at bruge dem, men de bed sig aldrig rigtig fast. Jeg har forsøgt i både WhatsApp, skype, Facebook/messenger, Instagram, sms, etc, etc, så man kan ikke beskylde mediet for min manglende adaption.

Men hvorfor er det jeg ikke bruger dem? Hvorfor er det jeg egentlig jeg synes 🙂 😉 og 🙁 ofte er rigeligt til mig?

Er det fordi jeg allerede er ved at være håbløst gammel, og bare ikke forstår mig på de unge mennesker længere, eller er det fordi jeg er mand? Jeg føler der er flest kvinder der bruger emojis…eller er det også bare fordi mænd på min egen alder, på samme måde som mig, trives bedst med det gammelkendte?!

Mange spørgsmål, men jeg kommer altså aldrig til at ændre opfattelse af, at det ikke er nødvendigt at bruge emojies i en sætning som fx den her: ” Waaaaauw hvor skal vi bare ude og feste i weekenden + ansigt der råber emoji, glas/flaske emoji, dreng der danser disco emoji, Love weekends emoji” DU HAR JO LIGE SKREVET DET, HVORFOR SKAL DU SÅ SIGE DET IGEN MED EMOJIS???

Kærlig hilsen
Martin 😉

emoji

Når de små kommer i Tivoli!

Der er vel ikke noget bedre end at have sin næsten et årige pige med i Tivoli. Vi har været der før, men det er som om der sker lidt mere i hendes lille hoved nu. Der er jo et bombardement af sanseindtryk, for sådan en størrelse. Balloner, forlystelser, skydetelte, græs, pandekager, spillemaskiner, skuespil, livemusik, børn, fisk, ænder og så selvfølgelig farmor og farfar. Man bliver jo lige mindet om hvor vildt fedt man, som lille, egentlig synes en tur i Tivoli det var. 

Amandativoli.jpg

 

Medbring kun dit gode humør!

Nu er det jo ikke fordi jeg er typen der går rundt og ikke er i godt humør, nok nærmere det modsatte – men jeg har alligevel tænkt på noget…

Hvis man får en indbydelse hvor der sluttes med at skrive “det eneste du skal medbringe er dit gode humør”, og man så ikke er i godt humør når festdagen oprinder – Kan man så godt tillade sig at møde op til festen alligevel?


Min bankrådgivers jubilæumsfest

Vi har fået et fint personligt brev fra vores bankrådgiver. Her bliver vi indbudt til hendes 25 års jubilæum. Jeg er sgu lidt ambivalent med hensyn til denne invitation. Jeg kan faktisk godt deltage den dag, men er det noget jeg skal prioritere?! Jeg kender ikke min bakrådgiver personligt, jeg har kun mødt hende de tre gange vi  har været til møde oppe i banken. Hun er jo faktisk rigtig sød! Men mange spørgsmål dukker op i mit hoved:

  • Hvad skal der ske til sådan et jubilæum? Skal jeg mingle med alle hendes andre kunder – udspørge dem om hvilket lån de har fået, og hvornår de tænker at omlægge. Måske skal hendes chef også holde den traditionelle “Du-har-virkelig-gjort-det-godt-de-sidste-25 år” tale.
  • Hvem er inviteret? Alle hendes kunder eller er det primært VIP eller måske primært de insolvente?!
  • Er der en skjult agenda? Bliver vi – i døren – bedt om at skrive under på et lille nyt gebyr?
  • Hvad skal jeg egentlig tale med min bakrådgiver om når jeg kommer op og trykker hendes hånd?
  • Hvis jeg deltager i dette jubilæum er jeg så stavnsbundet i den bank resten af mit liv?

Jeg er i tvivl om jeg skal deltage i dette arrangement, derfor spørger jeg dig:

Skal jeg deltage i min bakrådgivers 25 års jubilæum?

View Results

Loading ... Loading ...

PS. hvis du er på mobiltelefon kan det være du ikke få lov at svare. Gå derfor helt ned i bunden af siden og klik “Switch to our desktop site”