Henrik Qvortrup skal deltage i reality programmet “Hjælp jeg er celebrity”

Jeg støtte i dag på “nyheden” om at Henrik Qvortrup – ja den Henrik Qvortrup – skal være med i TV3 reality programmet “Hjælp jeg er celebrity”. Det bliver da intet mindre end fantastisk (en svag grad af ironi kan forekomme), og jeg kan så forstå på ham i en udtalelse til MetroXpress (som i en parentesbemærkning er de eneste i dag, som vil have ham som politisk kommentator), at han ikke er nervøs for at deltagelsen vil sætte et useriøst lys over jobbet som kommentator. Han udtaler:

Det, synes jeg, er en åndsforladt tanke. Man bør kunne skille tingene ad. Så skulle man heller ikke kunne tage Astrid Krag seriøst, efter hun har været med i Vild med Dans

Guess what Henrik Q…Det kan man da heller ikke!

Og jeg kunne så heller ikke lade være med at google lidt. Efter 32 sekunders søgning fandt jeg en artikel fra den gang du var politisk redaktør på TV2, med overskriften “Nej tak til politikere på slap line” Her udtalte du:

Politikernes optræden (reference til politikernes medvirken i diverse underholdningsprogrammer) kan ramme dem som en boomerang, fordi mange vælgere forventer en vis seriøsitet af de mennesker, der leder landet

Men ok ok, jeg må jo bære over med dig, for i dag er du jo ikke rigtig politisk kommentator, men bare celebrity!

henrikqvortrup

RØR IKKE VED LICENSEN! HVIS I GØR DET FÅR DET KONSEKVENSER!

DR lukker Underholdningsorkesteret. Det er en beslutning der giver røre i andedammen (både hos politikere og almindelige danskere). “Hvordan kan man dog lukke en hæderkronet institution som Underholdningsorkesteret!” lyder der fra flere sider.
DR har virkelig tænkt sig om. Denne manøvre er et – intet mindre end – genialt træk fra deres side. Selvfølgelig skal de ikke lukke Den store bagedyst, x-faktor  og andre intetsigende underholdningsprogrammer. Det havde ikke givet nævneværdig debat, og politikerne ville bare tænke: “Se, DR kunne nemt undvære erhvervslicensen, måske vi skulle skære lidt tættere ind til benet næste gang”

Jeg tror det er en fuldkommen kalkuleret handling fra DR, for at få folk og politikeres øjne op for at vi rent faktisk får fantastiske ting for vores licens.
Og det gør vi! Vi får fantastiske ting, som vi ikke tænker over i dagligdagen.
Men lad os nu se, måske politikerne nu er nødt til at “redde” orkesteret – det vil der være stemmer i. Der er i hvert fald allerede mange tusinde personer, der har skrevet under på en afstemning imod lukningen.

“RØR IKKE VED LICENSEN! HVIS I GØR DET FÅR DET KONSEKVENSER!”

 

DR lukker underhodlndingsorkesteret