Mit demokratiske Nej

Jeg synes “Nej-sigerne” bliver skåret over en kam og bliver taget til indtægt for rigtig mange ting. Derfor vil jeg lige slå fast:

  • Mit Nej var ikke en fuck-finger til Lars Løkke (ham har jeg måske skældt ud i mange andre sammenhænge, men gør det ikke her. Han har formentlig haft en vigtig rolle i selve udformningen af afstemningen, men de andre partier kunne bare have ladet være med at acceptere det, og arbejde for et Ja)
  • Mit Nej var ikke et Nej til hele EU samarbejdet, og dermed en proteststemme
  • Mit Nej var ikke et slag i hovedet på eliten

Det var såmænd ikke andet end af demokratiske årsager, jeg stemte Nej: Jeg vil – som borger – have mulighed for at kunne påvirke, ændre og aflyse de love/retsakter vores politikere i fremtiden måtte finde på at træde ind i.
KH
Martin

DSU Filmplakater med Lars Løkke

Lars, øl, sprut  og vin danner grafisk bagtæppe for de sidste tre “filmplakater” fra DSU. Jeg er i tvivl om hvad der er det største problem…

Er det DSUs manglende fantasi? Eller er det renommeet vores måske kommende statsminister, har opbygget sig?

DSU_filmplakat_lars_lokke_2011
År 2011
DSU_filmplakat_lars_lokke_2013
År 2013
DSU_filmplakat_lars_lokke_2015
År 2015

Vores stemme for ussel mammon

Lars Løkke (og Venstre) har godt nok lavet et smart træk med at love boligjobordning/håndværkerfradrag med tilbagevirkende kraft, hvis de kommer til magten. Socialdemokraterne må godt være i tænkebox i disse dage. For hvad kan dog ellers få os danskere til at overveje vores kryds end lidt ekstra håndøre til pizza, øl, pølsehorn og cafe latte?

Det er lidt det samme Dansk Folkeparti gjorde med ældrechecken frem mod valget 2005. De lovede de ældre en check, hvis de stemte på dem. Og hvad skete det? De ældre stemte selvfølgelig på dem – deres stemme for ussel mammon. Præcis som Venstre er igang med nu, og det virker. Godt tænkt Lars!

penge for stemme

Der må ske noget nyt på den politiske scene!

Jeg har været lokalpolitisk aktiv i Venstre de sidste tre år. Det har i alle år ikke været nogen hemmelighed at jeg ikke har været specielt stolt af Lars Løkke, som formand for Venstre. Jeg har dog været i stand til at se bort fra det, og ignoreret min mistro til Løkke, fordi der har været så mange spændende og vigtige lokalpolitiske opgaver.

Jeg stoler ikke på Lars Løkke. Jeg kan se på ham at han lyver, når han forklarer sine forskellige uheldige sager. Han er ikke troværdig, og som jeg ser det, kæmper han udelukkende for sit eget politiske liv og magt og ikke for Venstres bedste, eller for den sags skyld landets bedste. Specielt det sidste stunt til hovedbestyrelsesmødet, fik mit bære til at flyde over (Det lykkedes Lars og hans fløj at holde på magten, ved at true med et, for venstrefolk, endnu værre skræmmescenarium – nemlig et kampvalg mellem Søren Gade og Kristian Jensen – Kun ved at opstille denne trussel lykkedes det at vende situationen til fordel for ham selv).

Jeg vil ikke kunne arbejde og kæmpe for et parti, hvor jeg i den grad har mistillid til formanden, og ja statsministerkandidaten. Derfor har jeg nu meldt mig ud af partiet.

Jeg har ikke i sinde at melde mig ind i et andet parti, for jeg ville ikke vide hvilket. Jeg er så og sige partiløs. Det er faktisk en smule mærkeligt, men også rart som den politiske situationen nu er i Danmark.

Der er behov for at blive rystet godt og grundigt rundt i den danske politiske pose. Jeg ville have det rigtig skidt med at Venstre kom tilbage til blokpolitikken, med et ligeværdigt DF på sidelinjen. Jeg ville have det rigtig skidt med at den nuværende socialdemokratiske regering fik lov at fortsætte. Jeg ser ikke Helle Thorning som statsminister og jeg ser ikke Lars Løkke som statsminister. Den eneste person jeg synes der kunne være et godt på på en statsminister, er Margrethe Vestager! Dette udsagn er ikke en indmelding i det Radikale Venstre, men det er en tilkendegivelse af at der er behov for noget nyt.

Lad os ryste posen! Hvis vi ryster hårdt nok kan vi være heldige at nogle af de værste kugler falder ud!