Lidl og Christianiacykler

Så har Lidl da gjort hvad de kunne for at invitere de københavnske hipster-familie indenfor 🙂

Lidls “Sund Kasse”

Jeg var i Lidl idag, og der fik jeg en helt dejlig oplevelse. Lidl har indført noget de kalder Sund kasse – kun en af de tre åbne kasser var “Sund kasse”, så jeg stillede mig selvfølgelig i den for at se hvad det var for noget. Da jeg stod i køen tænkte jeg om det var lidt samme koncept som “Quick kasse” (et max antal varer), bare med den forskel at jeg kun må bruge denne kasse hvis der udelukkende er sunde varer i min kurv. Det var dog ikke det der var tilfældet 🙂 Nej i “Sund Kasse” har Lidl fjernet alle usunde produkter rundt om kassen. De udsunde produkter er nu skiftet ud med snack tomater, nødder, figner, etc. Og det virkede! En lille pige foran mig fik da i hvert fald lagt et par spændende sunde produkter ned i moderens kurv. Og jeg blev da også selv fristet af en pose nøddemix.

Jeg fik egentlig lidt optur over dette koncept. Det var måske ikke lige i Lidl jeg havde forventet at se dette tiltag. Men godt at tyskerne kan lære os noget! 🙂