Hvor er valgplakaterne?

Jeg cykler jo på tværs af København hver dag. Fra Østerbro til Kastrup. Noget jeg har tænkt over de sidste par dage, er hvor alle valgplakaterne er? Jeg er helt med på at der ikke vil være så mange plakater til et JA/Nej EU-valg, som til et Folketingsvalg, men at der nærmest ikke er nogen kommer alligevel bag på mig. På Østerbrogade hænger lidt fra SF og Folkebevægelsens mod EU og på Amager Landevej også et par stykker fra V, DF og S. Men alle andre steder på min tur er der ingen. Og vi taler altså de helt store og kendte veje og områder i København: Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Børsbroen, Knippelsbro, Christianshavn og hele Amagerbrogade.

Hvad sker der? Det er selvfølgelig fint nok, for det sker jo til normale valg, og man bliver helt træt af de mange plakater. Men jeg tror altså ikke det er derfor politikerne ikke har hængt nogen op?!

Har partierne givet op på forhånd? Eller tør de enkelte partier ikke at kæmpe kampen, med chance for at det er dem som kan ende med at stå som tabere? Hvis det er det sidste som er tilfældet, så må man jo bare konkludere at de ikke mener sagen er stor nok, og så kan de heller ikke forvente at danskerne gider at sætte sig ordenligt ind i hvad der skal stemmes om d. 3. december. Forhåbentlig er det bare mig som ser spøgelser, og grunden bare er at det er for koldt til at rende rundt i gaderne og sætte valgplakater op 🙂

Bliver Goldman Sachs misbrugt af Danmark?!

Tænk nu hvis Goldman Sachs kun er blevet tilbudt køb af DONG aktier, af den simple årsag at få nye danske købere på banen.

Måske vidste de danske politikere at hvis man valgte den mest korrupte investeringspartner i verden, så skulle der nok komme bedre og nye danske tilbud på banen. Wow hvor kunne de være cool hvis det i virkeligheden var Danmark der så overleget misbrugte Goldman Sachs i et større dansk politisk/økonomisk spil – det ville være den omvendte verden.

Jeg tror desværre ikke helt på det, men hvor kunne det være fedt…og nu er Pensionskasserne i hvert fald kommet på banen 🙂

 

Er staten din ven eller fjende?

I Danmark har vi – som udgangspunkt – et godt forhold til staten (regeringsapparatet). Ja, de fleste af os stoler vel egentlig på at staten bruger deres magt til vores bedste. Det har jeg  altid tænkt som helt normalt – altså at vi stoler på staten. Men det er det jo egentlig ikke. Vi danskere er på ingen måde normale på dette punkt. Danmark er unikt. Der findes ikke mange andre lande i verden hvor befolkningen har dette forhold til staten. Og særligt USA er meget  anderledes end Danmark. Amerikanerne kræver minimalstat, og forslag hvor staten får nye beføjelser, bliver hurtigt skudt ned. Egentlig forstår jeg det. Jeg mener bestemt ikke at staten skal være altoverskyggende for vores liv. Staten skal støtte os, men ikke styre os.

Vi smågriner hovedrystende af at amerikanerne er så meget imod et, i vores verdensbillede, lille tiltag som en sundhedsreform, hvor helt almindelige amerikanere kan få hjælp af staten når de bliver syge. Vi smågriner hovedrystende når så mange amerikanere råber og skriger over staten vil stramme reglerne for hvilke våben man har lov at bære. Vi smågrinte hovedrystende, da der var ramaskrig over at det blev forbudt at serverer Super Size sodavand i fastfoodkæderne. Så længe lovene og statens nye beføjelser giver mening, så har vi danskere ikke det store imod det. Vi har en tro på at staten vil os det bedste.

Hvis jeg virkelig skal have troværdige danske nyheder, så slår jeg over på DR. Amerikaneren smågriner hovedrystende når jeg fortæller at DR er finansieret af staten, og udbryder: “Hvordan kan du dog stole på en statsejet TV station kan have en kritiske tilgang til staten, når de er finansieret af den selv samme?!”

Men er vi danskere så bare naive, når vi stoler på staten? Vil staten overhovedet vores bedste, eller er staten grundlæggende kun ude på at styre mere og mere, så de dermed kan blive større og større, og sikre sig hvor de har os – befolkningen?! Jeg tror på vi kan tillade os at være naive i Danmark. Vi er så lille et land, og derfor er der forholdsvist kort mellem den lille mand på gulvet og til vores politikere. I hvert fald sammenlignet med andre større lande, som fx USA.

Jeg sætter meget stor pris på at vi har det sådan i Danmark. Vi skal dog værne om denne troværdighed. Pludselig kan den forsvinde som duk fra en klar himmel.  Nedenstående liste er ikke en køn liste. Nedenstående liste fordrer ikke stats-troværdighed i det danske sind:

  • Oplysninger som er blevet tilbageholdt til lige efter kommunalvalg af minister og/eller embedsmænd
  • Aflytninger/overvågning i samarbejde med NSA, af lovlydige danske borgere
  • Opdigtede løgnehistorier for at undgå et besøg på Christiania
  • Special-afdeling i skat som driver heksejagt mod udvalgte danskere
  • Finansministerium som gentagne gange sætter en kæp i hjulet, når der bliver lagt op til en nyt og bedre ejendomsvurderingssystem

Lad os forsøge at stå sammen. Lad os forsøge at holde hele vores regeringsapparat fast på at det jo faktisk er os helt almindelige mennesker det handler om. Lad ikke embedsmændene tage magten fuldkommen, men lad dem arbejde med de sager – og i de afdelinger – hvor det giver mening. Og det giver rent faktisk god mening med embedsmænd, det skal bare være de rette steder. Lad os kæmpe for at vi også i fremtiden vil se staten som vores ven og ikke fjende.

det-danske-flag

Blogindlæg fra en tvivler

Jeg er i tvivl om hvilket parti jeg skal stemme på. Det har jeg aldrig været før. Problemet er at jeg ikke i år føler jeg kan stemme på det parti jeg grundlæggende deler flest synspunkter med. Jeg har altid været venstremand, men jeg synes ikke den borgerlige regering har fortjent at fortsætte 4 år endnu. De har ført en blokpolitik med DF som jeg simpelthen ikke kan se fortsætte. Jeg mener der værste der kan ske er at VKO endnu en gang skulle få 90 mandater. For selvfølgelig skal/vil man bruge sit flertal til at tage beslutninger hvis man har de 90 mandater (lige meget hvor meget Konservative siger de vil det modsatte). Jeg kunne dog selvfølgelig så stemme på Venstre alligevel og så håbe på der kun bliver 90 mandater med Liberal alliance. Men den chance er jeg ikke sikker på jeg tør løbe. Jeg kunne så selvfølgelig stemme på LA men det ændrer jo ikke ved at VKO kunne ende med at få 90 mandater og så har LA ikke så meget at skulle have sagt (Jeg ved godt der i meningsmålingerne PT kun er ca 80 mandater til VKO, men jeg har bare på fornemmelsen at rigtig mange af tvivlerne vil ende med at stemme på enten V, K eller O).
Jeg har det dog også rigtig svært ved at se en rød regering. Nogle af ministerposterne vil jeg have det rigtig stramt med, specielt Villy og Ole Sohn. Helle tror jeg egentlig nok skal klare sig ok som statsminister, men hun slæber bare rundt på SF og Enhedslisten og i fællesskab med dem bliver det nok ikke så let at få gennemført noget som helst. Den eneste fornuftige jeg har hørt fra SF er faktisk Pia Olsen Dyhr, forhåbentlig bruger de hende som minister hvis det skulle gå den røde retning.
Jeg kunne jo så stemme på De radikale. Det er faktisk det jeg har hældt mest til i den sidste uges tid, de vil kunne trække en rød regering i en blå retning. Det ændrer dog ikke ret meget ved problemerne med en rød regering. De vil jo stadigvæk skulle have enhedslisten med på vognen. Jeg kan dog se andre fordele ved at gøre De radikale stærke. Selvom der skulle blive en rød regering kunne man måske godt se De radikale lave aftaler med Venstre og Konservative. Dette er dog kun muligt hvis de radikale holder sig uden for en rød regering, og nu er de så pludselig begyndt at tale om ministerposter…
Åhhh…ens hoved springer jo!