Donald Trump bringer demokratiet tilbage i amerikansk politik…

Jeg er ikke fan af Donald Trump, men på den anden side er jeg bestemt heller ikke fan af Hillary Clinton. Jeg er grundlæggende rigtig glad for jeg ikke er amarikansk statsborger, så jeg på et tidspunkt er tvunget til at tage endelig stilling til hvem af dem jeg skal placere min stemme på. Nej, jeg har det ganske fint her fra sidelinjen.

Mange – og meget – taler imod Donald Trump i disse dage, og i medierne tegnes der et billede af en taber. Det er jeg lodret uenig i. Donald Trump har bestemt ikke tabt endnu, og jeg ser det som mindst lige så sandsynligt at han vinder valget og bliver præsident som Hillary. I medierne bliver “kvindevælgerne” pustet op, som det helt store argument for hvorfor Hillary ender med at vinde valget. Men Medierne glemmer fuldstændig “den lille mand”: Den amerikanske underklassemand, som igennem amerikansk historie ofte er blevet hjemme i sofaen i stedet for at træske op på valgstedet og afgive sin stemme. Denne type amerikanske mand er jeg ret sikker på at Donald Trump får hevet ud af fjerne, på et helt andet niveau end medier og politiske eksperter har indset – og indset konsekvenserne.

Og hvis det så ender med at en mand som Donald Trump bliver præsident, så er der kun et sted og pege fingrene hen, og det er mod de amerikanske politikere. Igennem de sidste mange årtier har de på ingen måde lyttet – eller talt – til “den lille mand”, som jeg netop forudser kan komme til at afgøre valget. Politikerne har befundet sig på en helt anden planet end denne type mand. USA virker ekstrem polariseret, og med Donald Trump har den oversete del af befolkningen fået et talerør. Og der er vel egentlig tale om en demokratisk saltvandsinsprøjtning. Ja, Donald Trump er – som jeg ser det – faktisk med til at bringe demokratiet tilbage i amerikansk politik…egentlig tankevækkende, at det er en mand som Donald Trump som skal være katalysator for det.

Påske på Færøerne – regler og love forbyder dig at danse, larme og drikke alkhol

Påsken er nu overstået. Og vi har haft en fantastisk påskeferie i vores sommerhus. Vi har danset (dog mest med Amanda), drukket lidt øl og lidt vin, festet med familien på Falster og ellers haft nogle rigtig hyggelige og sjove dage.

faeroerne_korsMen nu til temaet for dette blogindlæg. En af de sidste dage i påskeferien så jeg et Facebookindlæg fra en af min gode venner. Han er pt bosat på Færøerne, og oplevede derfor sin første Påske på Færøerne. Og han fik sig et mindre kulturchok. Han oplevede at der i de hellige påskedage var yderst stille omkring hans bopæl, selvom alle havde fri. Ingen mennesker arbejdede i haverne, ingen græsslåmaskiner kørte, og ingen unge mennesker larmede i gaderne. Min ven undersøgte sagen og fandt ud af at der er en lov på Færøerne, som i store dele af påskeferien forbyder indtagelse af alkohol, dans, fest og musik. Ja, I læste rigtigt! På Færøerne er det forbudt at drikke, danse og larme i store dele af påsken. Her er den færøske påskeregel:

  • Skærtorsdag: Ingen offentlig dans og ingen larm (hele dagen). Alkohol må kun serveres fra kl 11.00 – 23.45.
  • Langfredag: Ingen offentlig dans og ingen larm (hele dagen). Alkohol må kun serveres fra kl 11.00 – 24.00.
  • Lørdag: Der må larmes udenfor, men der må kun drikkes fra 01 to 03.45 og fra 11 to 24.00.
  • påske dag: Ingen offentlig dans og ingen larm fra kl 11.00 – 16.00 (hele dagen). Alkohol må kun serveres fra kl 11.00 – 23.45.

Selvom jeg faktisk synes vi havde nogle meget stille familiedage i vores påskeferie, ville vi mindst en gang om dagen have forbrudt os mod denne lov, hvis vores sommerhus havde ligget på Færøerne. Amanda havde helt sikkert larmet for højt – særligt den ene dag, hvor hun på skovstien ikke fik lov til at gå med paraplyen. Tro mig, hun var langt over 120 db 😉 Vi kom vist også til at drikke et par påskebryg, og et par enkelte snaps. Vi kom vist også til – endda udenfor, hvor folk kunne se os – at danse dansen ”Så går vi rundt om en enebærbusk”. Vi kom vist også til at åbne dørene til bilen mens cd’en ”Smølferne SmølfeHits Vol.1”, spillede for fuld udblæsning (”Den fra TV”…altså…anno 1995).

Det er egentlig tankevækkende at vi ikke skal længere væk end til Færøerne, før religionen spiller så stor indflydelse på samfundet. Kan vi acceptere at folk af religiøse omstændigheder fx ikke vil/må drikke alkohol eller danse i påsken? Ja, det må vi selvfølgelig. Vi må jo acceptere det på sammen måde som vi må acceptere at muslimer ikke spiser svinekød, Jøderne skal gå med kalot, Jehovas vidner ikke må holde fødselsdage, etc, etc. Men jeg synes problemet opstår når der bliver lovgivet om det. Folk må tro og gøre præcis hvad de vil, men vi skal passe på med at lave love og regler som udspringer direkte af specifikke religioner. Jeg tror, og vil alle dage slås for, at vi skal leve i et sekulært samfund. Altså en klar opdeling af stat og religion. Men nu må vi se, måske er den færøske lov bare et gammelt levn som – på samme måde som Danmarks lukkelov – stille og roligt med tiden vel udfases. Men pudsigt er det, at vores færøske brødre har regler som disse i år 2016.

Yahya Hassan leger med døden…

Jeg har i mange dage haft lyst til at skrive et blogindlæg om Yahya Hassan. Han er i disse dage ude på en vild rejse, som virker fuldstændig frygtløs og hæmningsløs. En rejse der mest af alt virker som en direkte vej mod døden. Ja, det lyder voldsomt, men det mener jeg faktisk også det er. Han leger med døden i disse dage. Han provokerer nogle af de rigtig slemme drenge.

Men hvorfor er det, han gør det? Er det en af de mest sindsyge promoveringer af en digtsamling, der nogen sinde er set? Er det fordi han er kommet over på den anden siden af den menneskelige grænse, hvor der ingen veje findes tilbage? Er det fordi han er på voldsommere stoffer end bare hash?
Jeg ved det ikke. Men en ting er helt sikkert. Vi har aldrig set magen i Danmark. Aldrig har vi set en person lege med døden, i et sådan Facebook-first-person-shooter-view. Det er voldsomt interessant, og voldsomt ubehageligt på samme tid.

Jeg håber det driver over. Jeg Håber Yahya Hassan falder til ro meget snart, ellers mister vi en helt unik samfundsdebatør. Ja, han kan vel næsten kaldes en form for revolutionær. Om man så er enig med ham eller ej, så er synes jeg han er en vigtig stemme i debatten.

 

Anne Sophia Hermansens er med til skabe dem/os stemning

Anne Sophia beskriver her hvorfor hun fyttede fra Nørrebro (pga en række uheldige oplevelser med “indvandredrenge”). Med de mange uheldige episoder Anne Sophia har oplevet, kan jeg egentlig godt forstå at hun flyttede. Men mit problem ved artiklen, er at en skarnsunge vel er en skarnsunge lige meget hvilket folkeslag, religion eller kultur man kommer fra. Det er ikke indvandredrenge der skaber problemerne på Nørrebro, det er skarnsunger og kriminelle. Anne Sophia er med til at skabe et endnu større “dem/os” stemning.

Tvivleren der endelig besluttede sig for hvad han ville stemme

Jeg er nu langt om længe kommet frem til en beslutning om hvad jeg vil stemme til folkeafstemning d. 3. december. Jeg vil stemme Nej. Jeg gør det ikke pga. Europol eller de 22 retsakter. Jeg mener Europol er vigtig for os at være med i, og jeg mener langt hen af vejen at de 22 retsakter er ok.  Hvorfor stemmer jeg så Nej? Det gør jeg fordi der er noget i dette valg, som er vigtigere og langt mere principielt end Europol og de 22 retsakter. Jeg mener at statens og politikernes absolut vigtigste rolle (og deres ansvar) er, at beskytte borgerne i landet – særligt de svageste borgere. Og i denne sammenhæng er retspolitikken altafgørende. Det er en ordenlig retspolitik som sikrer borgerne en retfærdig rettergang, acceptabel overvågning, ordenlig og fair efterforskning, etc. Og det er retspolitikken valget d. 3. december handler om. Vi skal lægge det retspolitiske arbejde i hænderne på EU. Nuvel, vores parlamentarikere vil selvfølgelig – hvis vi siger Ja – have mulighed for at gives deres spinkle besyv med i udarbejdelsen af fremtidige retsakter, men i sidste ende er det jo nok de store lande som kommer til at bestemme. Nuvel, Folketinget skal jo så tilvælge eller fravælge de nye retsakter, men borgerne bliver ikke hørt. Og selvom flertallet af danskere skulle straffe politikere, over de EU-love som de måtte acceptere i fremtiden, ved at sætte deres kryds ved nogen andre til det næste valg, så kan man ikke tilbagerulle de eventuelle vedtagede retsakter/love. For når man som land først har accepteret en Europæisk retsakt, så hænger man på den for altid. Eller rettere, vi kan selvfølgelig så melde os helt ud af EU, men det er jeg bestemt ikke interesseret i. EU er for mig – langt hen af vejen – positivt for hele Europa.

Jeg kan godt lide tanken om at vi danskere kan stemme et nyt parti (eller et gammelt, som bare vil gøre tingene anderledes) til magten, med et jordskredsvalg, og hermed få ændret tingenes tilstand. Dette er ikke muligt med et Ja d. 3. december.

Jeg ved at det jeg skriver, dybest set handler om, hvorvidt man kan stole på, at vores politikkere gør hvad der er bedst for Danmark og danskerne. Og med mit Nej siger jeg dermed at jeg ikke stoler på dem. Og nej, det gør jeg bestemt ikke altid. Jeg synes særligt de sidste 3-4 år har vist løftebrud, nødløgne, omgåelse af egne grundværdier og meget andet, som gør at jeg ikke altid stoler på, at politikkerne gør hvad der er bedst for Danmark. Det virker derimod ofte på mig, som om det er “egen vinding” og magtbegær, der ligger til grund for mange af de beslutninger der bliver taget. Jeg vil have det bedst med at vi kan stemme hele baduljen “hjem”, men samtidigt også have mulighed for at få ryttet ordenligt op i de retspolitiske love der måtte være blevet vedtaget. Dette kan jeg kun få sikkerhed for, ved at stemme Nej.

Med mit Nej forventer jeg så at der efterfølgende bliver udskrevet et nyt valg, KUN om Europol, eller bliver lavet en parallelaftale.

KH
Martin

PS. Det er ikke altid jeg er enige i Liberal Alliances synspunkter, men i spørgsmålet om valget d. 3. december, er vi fuldkommen enige.

PPS. I kan ikke omvende mig. Krydset er lige blevet sat på mit lokale bibliotek. Hvorfor Amanda er så utilfreds, skal jeg ikke kunne sige 🙂

AmandaValg

Syv centrale pligter til statens embedsmænd

Finansministeriet – med Claus Hjort i spidsen – har udleveret et kodeks med syv centrale pligter, som statens embedsmænd skal overholde:

  1. Lovlighed
  2. Sandhed
  3. Faglighed
  4. Udvikling og samarbejde
  5. Ansvar og ledelse
  6. Åbenhed om fejl
  7. Partipolitisk neutralitet

Mit spørgsmål er så, om politikerne også vil skulle overholde dette kodeks?

7dwarfClaushjort

En vred ung mand

Jeg sidder i toget. Jeg er lige stået på i Tårnby, og da jeg stod der ved perronen og ventede, overværede jeg en ung mand. En mand i 20’erne, som opdagede at kl var blevet 7.25 og toget endnu ikke var ankommet, selvom det altså var 20 sekunder siden burde være rullet ind på stationen. Der står ikke noget om forsinkelse på skærmene og han udbryder med dybeste foragt i stemmen: “det er sgu typisk Danmark, lorteland!”. Toget kom 30 sekunder efter, og vi steg alle på kørte videre med det samme.

Jeg må jo beundre den unge mands energi, indlevelse og stærke holdninger. Men jeg tænker også på hvor svært det – trods alt – må være at leve i Danmark, hvis et minuts forsinkelse på de danske statsbaner, kan fremkalde sådan en reaktion.

@knægt: held og lykke med valget i morgen, jeg kan dog ikke hjælpe dig med hvor du skal sætte dit kryds.

vredmand

Det er blot min egen synsning!

Folk spørger oftere og oftere hvorfor jeg er så politisk aktiv. Men jeg kan kun svare dem, at jeg aldrig har været så LIDT politisk aktiv som jeg er i dag. Jeg er ikke medlem af noget parti, jeg er ikke i nogen bestyrelse og jeg stiller pt ikke op til noget valg. Jeg er blot interesseret i hvordan – og i hvilken retning – vores samfund udvikler sig. Jeg er ikke bundet af nogen ideologi, ud over min egen. Ris og ros, bliver uddelt på baggrund af min egen synsning! Kærlig hilsen, og god søndag aften 🙂

Fodbold og politik – så er Superligaen startet igen :-/

Det er lidt som om Venstre har taget patent på sammenblandingen af politik og fodbold, på de sociale medier (særlig Facebook). Men nogen gange kan jeres opdateringer virke lidt som om fodbolden er en religion for jer, og så er sammenblandingen med politik jo helt fy-fy!  😉

Martin-Geertsen-Brøndby

Kristian-Jensen-FCM

Ellen-Trane-Nørby-SøndejyskeE

 

 

Henrik Qvortrup skal deltage i reality programmet “Hjælp jeg er celebrity”

Jeg støtte i dag på “nyheden” om at Henrik Qvortrup – ja den Henrik Qvortrup – skal være med i TV3 reality programmet “Hjælp jeg er celebrity”. Det bliver da intet mindre end fantastisk (en svag grad af ironi kan forekomme), og jeg kan så forstå på ham i en udtalelse til MetroXpress (som i en parentesbemærkning er de eneste i dag, som vil have ham som politisk kommentator), at han ikke er nervøs for at deltagelsen vil sætte et useriøst lys over jobbet som kommentator. Han udtaler:

Det, synes jeg, er en åndsforladt tanke. Man bør kunne skille tingene ad. Så skulle man heller ikke kunne tage Astrid Krag seriøst, efter hun har været med i Vild med Dans

Guess what Henrik Q…Det kan man da heller ikke!

Og jeg kunne så heller ikke lade være med at google lidt. Efter 32 sekunders søgning fandt jeg en artikel fra den gang du var politisk redaktør på TV2, med overskriften “Nej tak til politikere på slap line” Her udtalte du:

Politikernes optræden (reference til politikernes medvirken i diverse underholdningsprogrammer) kan ramme dem som en boomerang, fordi mange vælgere forventer en vis seriøsitet af de mennesker, der leder landet

Men ok ok, jeg må jo bære over med dig, for i dag er du jo ikke rigtig politisk kommentator, men bare celebrity!

henrikqvortrup

Danmark som vi kender det!

Helle Thorning og Socialdemokraternes nye kampagne har hovedtemaet: at de vil kæmpe og bevare Danmark som vi kender det.

Det er jo et tankevækkende tema når vi lever i en virkelighed, hvor det at kunne “adapte” er en fuldkommen nødvendighed for at kunne overleve. Man skal være omstillingsparat som virksomhed, ellers bliver man udkonkurreret af større virksomheder.

Kig på Blockbuster. For bare 10 år siden var Blockbuster den altoverskyggende spiller på udlejning af videofilm. Og hvis man havde spurgt dem, havde de sikkert synes det gik rigtig fint. De havde bunker af butikker rundt om i verden og et hav af ansatte. Men de fortsatte blot med at udleje videofilm på gammeldags manér, og tænkte ikke på at at lytte til forbrugerne, som i større og større stil efterspurgte digitale løsninger. Dette havde virksomheder som Netflix og HBO set, og begyndte derfor at vinde markedsandele. I 2010 måtte Blockbuster indgive konkursbegæring.

Dette skulle da helst ikke ske for Danmark!

Kun ved at være omstillingparate og ikke fokusere på at beholde et Danmark som vi kender det, kan vi beholde Danmark og det at være dansk.

klaphat