Så er der familieråd på torsdag!

Du bor med din hustru og teenagedreng i en fin fungerende kommune. Der er fælles affaldsordning, skolevæsen og hullerne i vejene bliver forholdsvist hurtigt udbedret. I er glade for at bo i kommunen, og kunne aldrig finde på at flytte.

Du ved at andre familier i kommunen har en særlig ordning med kommunen. En ordning der betyder at det er kommunen der beskriver de regler der skal gælde i familien. Det kunne være regler om hvor meget slik eller hvor mange lommepenge, børn må få. Det kunne være hvem der må tage bilen på arbejde, eller hvor meget TV’et og iPad’en må være tændt. Din hustru kender mange familier i kommunen som er med i ordningen, og du ved at hun tænker, at det må være dejlig nemt og bekvemt at kommunen bare beskriver reglerne, og man som familie, med en simpelt flertal, kan beslutte om man vil være med eller ej. Du er ikke lige så begejstret som din hustru. Du synes det skal være jer selv, der laver og beskriver reglerne, og du har også hørt rygter om at hvis man træder ind i ordningen, kan man kun komme ud af den – og de enkelte regler man har accepteret i familien – ved at flytte fra kommunen, og det er du bestemt ikke interesseret i.

Men nu har din hustru indkaldt til familieråd på torsdag d. 3 december, hvor I skal stemme om hvovidt Jeres familie skal være med i ordningen eller ej. Du vil stemme Nej, og du ved at din hustru vil stemme Ja. Men hvad med jeres teenagedreng?

Syv centrale pligter til statens embedsmænd

Finansministeriet – med Claus Hjort i spidsen – har udleveret et kodeks med syv centrale pligter, som statens embedsmænd skal overholde:

  1. Lovlighed
  2. Sandhed
  3. Faglighed
  4. Udvikling og samarbejde
  5. Ansvar og ledelse
  6. Åbenhed om fejl
  7. Partipolitisk neutralitet

Mit spørgsmål er så, om politikerne også vil skulle overholde dette kodeks?

7dwarfClaushjort

Kærlighad til sæsoncykelisterne!

Nogen gange kommer jeg en halv dags tid før Monte Carlo med dagligdagens små finurligheder. Nogen gange kommer de lige lidt før mig. Og det skete i dag. Både frem og tilbage på min cykeltur til job,  formulerede jeg et blogindlæg i hovedet. Og hvad dukker så pludselig op i min hørebøf to km før hjem: Mit blogindlæg – Tyvstjålet, eller i hvert fald transmogriffet på den ene eller anden måde til Monte Carlo drengenes sendeflade på p3. Deres indsalg om sæsoncykelister er som taget ud af min mund – “kærligheden” til disse fantastiske cykelister  er som skåret ud af mit hjerte, og sendt via FM båndet…Men fint nok så behøver jeg jo ikke at bruge krudt på at skrive det. I stedet har jeg klippet indlæget ud af deres program og uploaded det her på min blog. Når de på den måde stjæler mine tanker synes jeg det er helt ok. De har vel nok ikke noget imod at dette skønne budskab kommer ud til endnu flere: Kære sæsoncykelister! I stedet for at være til fare for os helårscykelister når temperaturen nærmer sig de 20 grader, så skulle I begynde at cykle hele året..Hermed ville I lærer de ægte regler på cykelsiten! 🙂 God vind derude!

Monte Carlo om sæsoncykelister