Min mening er vigtig for IKEA!

Vi var i IKEA i dag, og vi fik os en ny reol. Da vi var på vej ud af “butikken”, opdagede jeg en touchscreen. På skærmen kunne jeg klikke om min IKEA-tur, havde været en god eller dårlig oplevelse. Det er jo egentlig godt tænkt, at skære spørgeskemaet helt ind til benet. Ikke noget med 5 eller 10 skale, eller splitte “oplevelsen” op i tusindvis af spørgsmål. Nej kun et enkelt spørgsmål – som jo i sidste ende er det eneste det handler om – var oplevelsen god eller dårlig?

Mit problem var så bare at jeg faktisk både havde haft gode og dårlige oplevelser på min IKEA-tur. Jeg var i tvivl om hvor jeg skulle sætte mit kryds og derfor gennemgik jeg min oplevelse i hovedet. Og så er 5-trins-skala jo er kær gammel ven 🙂

(Score 1: meget dårlig 5: meget god)

  1. Din oplevelse med Parkeringen? Det tog alt for lang tid at finde en plads. Der var biler overalt, men vi fik dog en plads (score 2)
  2. Din oplevelse med finde rundt i IKEA? IKEA Ishøj er simpelthen umulig at finde rundt i (score 1)
  3. Din oplevelse af mennesker i butikken? Søndag er nok en skidt dag at tage i IKEA… der var ALT for mange (score 2)
  4. Din oplevelse af at kunne finde de produkter du søgte i butikken? Det gik rigtig fint (score 5)
  5. Din oplevelse af at kunne finde de produkter du søgte på lageret? Det gik også rigtig fint, men der var ikke nogen transportvogne til rådighed (score 3)
  6. Din oplevelse af hastighed ved servicekasser? Super hastighed, selvom der var så mange mennesker (score 5)

Og så måtte jeg jo så forsøge at svare. Mit svar må I gætte jer til, men her var skærmens feedback 🙂