Tvivleren der endelig besluttede sig for hvad han ville stemme

Jeg er nu langt om længe kommet frem til en beslutning om hvad jeg vil stemme til folkeafstemning d. 3. december. Jeg vil stemme Nej. Jeg gør det ikke pga. Europol eller de 22 retsakter. Jeg mener Europol er vigtig for os at være med i, og jeg mener langt hen af vejen at de 22 retsakter er ok.  Hvorfor stemmer jeg så Nej? Det gør jeg fordi der er noget i dette valg, som er vigtigere og langt mere principielt end Europol og de 22 retsakter. Jeg mener at statens og politikernes absolut vigtigste rolle (og deres ansvar) er, at beskytte borgerne i landet – særligt de svageste borgere. Og i denne sammenhæng er retspolitikken altafgørende. Det er en ordenlig retspolitik som sikrer borgerne en retfærdig rettergang, acceptabel overvågning, ordenlig og fair efterforskning, etc. Og det er retspolitikken valget d. 3. december handler om. Vi skal lægge det retspolitiske arbejde i hænderne på EU. Nuvel, vores parlamentarikere vil selvfølgelig – hvis vi siger Ja – have mulighed for at gives deres spinkle besyv med i udarbejdelsen af fremtidige retsakter, men i sidste ende er det jo nok de store lande som kommer til at bestemme. Nuvel, Folketinget skal jo så tilvælge eller fravælge de nye retsakter, men borgerne bliver ikke hørt. Og selvom flertallet af danskere skulle straffe politikere, over de EU-love som de måtte acceptere i fremtiden, ved at sætte deres kryds ved nogen andre til det næste valg, så kan man ikke tilbagerulle de eventuelle vedtagede retsakter/love. For når man som land først har accepteret en Europæisk retsakt, så hænger man på den for altid. Eller rettere, vi kan selvfølgelig så melde os helt ud af EU, men det er jeg bestemt ikke interesseret i. EU er for mig – langt hen af vejen – positivt for hele Europa.

Jeg kan godt lide tanken om at vi danskere kan stemme et nyt parti (eller et gammelt, som bare vil gøre tingene anderledes) til magten, med et jordskredsvalg, og hermed få ændret tingenes tilstand. Dette er ikke muligt med et Ja d. 3. december.

Jeg ved at det jeg skriver, dybest set handler om, hvorvidt man kan stole på, at vores politikkere gør hvad der er bedst for Danmark og danskerne. Og med mit Nej siger jeg dermed at jeg ikke stoler på dem. Og nej, det gør jeg bestemt ikke altid. Jeg synes særligt de sidste 3-4 år har vist løftebrud, nødløgne, omgåelse af egne grundværdier og meget andet, som gør at jeg ikke altid stoler på, at politikkerne gør hvad der er bedst for Danmark. Det virker derimod ofte på mig, som om det er “egen vinding” og magtbegær, der ligger til grund for mange af de beslutninger der bliver taget. Jeg vil have det bedst med at vi kan stemme hele baduljen “hjem”, men samtidigt også have mulighed for at få ryttet ordenligt op i de retspolitiske love der måtte være blevet vedtaget. Dette kan jeg kun få sikkerhed for, ved at stemme Nej.

Med mit Nej forventer jeg så at der efterfølgende bliver udskrevet et nyt valg, KUN om Europol, eller bliver lavet en parallelaftale.

KH
Martin

PS. Det er ikke altid jeg er enige i Liberal Alliances synspunkter, men i spørgsmålet om valget d. 3. december, er vi fuldkommen enige.

PPS. I kan ikke omvende mig. Krydset er lige blevet sat på mit lokale bibliotek. Hvorfor Amanda er så utilfreds, skal jeg ikke kunne sige 🙂

AmandaValg

Vores stemme for ussel mammon

Lars Løkke (og Venstre) har godt nok lavet et smart træk med at love boligjobordning/håndværkerfradrag med tilbagevirkende kraft, hvis de kommer til magten. Socialdemokraterne må godt være i tænkebox i disse dage. For hvad kan dog ellers få os danskere til at overveje vores kryds end lidt ekstra håndøre til pizza, øl, pølsehorn og cafe latte?

Det er lidt det samme Dansk Folkeparti gjorde med ældrechecken frem mod valget 2005. De lovede de ældre en check, hvis de stemte på dem. Og hvad skete det? De ældre stemte selvfølgelig på dem – deres stemme for ussel mammon. Præcis som Venstre er igang med nu, og det virker. Godt tænkt Lars!

penge for stemme