Plasma energi og Keshe foundation

Jer som kender mig, ved jeg er ret interesseret i energi. Særligt de vedvarende former har jeg haft meget fokus på. Og jeg giver gerne energiselskaberne en lille røffel, hvis jeg synes de fokuserer for blindt på de beskidte energikilder som fx olie og kul. Jeg er med på at olie og kul, har været en ufattelig vigtig kilde til den velstand vi har i dag, men tiden er altså – som jeg ser det – bare løbet fra fossile brændstoffer. Jeg har i mange år været overbevist om at næste skridt, bliver mere effektive batterier end dem vi har i dag, så vi dermed langt billigere og bedre kan lagre al den vedvarende energi vi fx via solceller og vindmøller, opsamler fra sol og vind. Men kan min tese måske blive overhalet fuldstændig inden om?…

Jeg er voldsomt nysgerrig af natur, og for nogle år siden blev jeg af en kammerat, (som er ret god til at følge med i de nyheder man ikke altid ser i mainstream medier) introduceret for “Keshe foundation”. Keshe foundation er en “non-profit organization”, som har grundlæggeren Mehran Tavakoli Keshe i front. Mehran er atom-ingeniør med speciale i reaktorteknologi, og han har en radikal og ny tilgang til frembringelse af energi. Grundtanken i hans modeller og teorier bygger på tyngdekraft og magnetfelter, og han kalder den nye energiform for Plasma-energi (“The energi of the sun”: En energi som alt i verdensrummet bliver bygget af…intet mindre :-)). Og uden jeg forstår Keshes reaktor til fulde, så skulle enheden genererer magnetfelter, der passerer gennem væv og atomer uden at påvirke deres egenskaber, og hermed på en eller anden måde skabe energi. Dette skulle kunne give menneskeheden en nærmest uendelig, fleksibel, ren og gratis energiform, hvor det ikke handler om at producere energi, men egentlig bare om at høste den energi, der allerede er overalt pga tyngdekraften. Denne Plasma-energi skulle så kunne sparke os ind i en helt ny tidsalder. Et kvantespring mod bedre rumrejser, sundhed, sygdomsbekæmpelse, fødevareproduktion, vandproduktion, etc. Men her bliver det altså også ret “langhåret”, og svært at forestille sig uden syn for sagen. Og det er netop også Keshe Foundations store udfordring, at fremvise funktionsdygtige demoer af deres teoretiske modeller. De er  helt klart kommet længst med demoer af den rene energiproduktion. Jeg har set flere forskellige eksempler fra Keshe Foundation (og andre private græsrødder), som helt uden tilført energi (eller kun ganske lidt), skaber uforståelig høj energiudledning. Noget man vel, ved siden fulde fem, nok ville kalde utopi – det er jo nærmest en evighedsmaskine. Og det gør det jo heller ikke mindre komisk, at de demostrationer de sætter op, ligner Storm-P-møder-georg-gearløs. Se fx de videor jeg har her på siden: “mærkelige” sammenrullede nono-coatede* ledninger (*et nanolag uden på kobberet, skaber et magnetisk felt, hvor elektronerne kan flyde frit, frem for at skulle bevæge sig inde i kobberet som partikelmasse. Friktionsvarme og modstand kan forhindres, og plasma dannes), egenfabrikerede kondensatorer, pudsige opstillede stilladser, etc. Men det er egentlig også denne Storm-P-agtige-tilgang, som gør at jeg ikke blankt afviser det. Man kunne jo hurtigt få den tro at Keshe Foundation bare var et scam, for i sidste ende at tjene penge på godtroende fjolser. Men igen, hvis det virkelig var tilfældet at de bare ville tjene penge, så tror jeg de havde grebet det helt anderledes og visuelt professionelt an. Det er min overbevisning at disse folk i, og omkring, Keshe foundation tror 100% på, at de gang i en revolution af vores energiformer og de andre nævnte områder. Om det så rent faktisk er tilfældet må tiden vise.

Og leg så lige med et øjeblik: Tænk hvis der om et par år kom et virkelig billigt produkt på markedet, som på størrelse med en skotøjsæske ville kunne tilføre din bolig (eller bil) alt den energi du overhovedet havde brug for. Det er præcis hvad Keshe foundation hævder vil ske. De hævder endda at du selv vil kunne bygge den.

Hvis det nu rent faktisk sker. Ja, så vil det radikalt ændre den verden vi lever i. Pludselig vil krige pga ressourcer ikke give mening. Pludselig vil samtlige fossile mastodont-virksomheder falde til jorden. Pludselig vil du ikke være afhængig af offentlig tilført strøm, vand eller gas. Pludselig vil der ikke være hungersnød nogen steder i verden. Hele verdens befolkning vil pludselig være fuldstændig lige, og have samme muligheder. PEACE LOVE AND HARMONY! 🙂

Keshe foundations smukke erklærede mål, er at sætte teknologien fri for menneskeheden, og de har igennem de sidste 5-6 år delt al deres viden på Internettet, og gerne i deciderede livestreams-workshops, hvor deltagere fra hele verden, i samarbejde med Keshe, har videreudviklet generatoren. Deltagerantallet har dog alle år, jeg har fulgt det, været meget begrænset, dog kraftigt for opadgående de sidste par måneder (I dag nok omkring 1000 følgere på deres streams). På www.keshefoundation.org ligger der 100% færdige blueprints, som ingeniører, eller folk med tid og trang til at afprøve teknologien, kvit og frit, kan downloade. Og der ligger også tusindevis af videoetimer, hvor der dokumenteres, diskuteres og videndeles. Igen er det meget håndholdt.

Under alle omstændigheder er det voldsomt spændende at følge. Det er som om der i disse dage, er ved at komme lidt hul igennem til vigtige spillere rundt omkring i verden. Nedenfor har jeg samlet et par videoer, hvis du har lyst til at dykke lidt mere ind i plasma-energi. Og ellers er www.keshefoundation.org også et kæmpe univers af viden om plasma. Men jeg advarer dig, du skal “open your mind”, og nok prøve at bære lidt over med dem, når de bliver lidt for hallelujah-agtige 🙂

Der findes en del andre videoer på youtube af andre plasma-test-generatorer, som mere eller mindre almindelige mennesker har forsøgt sig med. Flere af dem uden held 🙂

Enkelte danskere har også testet energiformen, og Thomas Borholdt har endda lavet en manual på dansk, som du kan følge, hvis du har en ustyrlig lyst: magrav-manual. Det skal her nævnes at det aldrig er lykkedes Thomas Borholdt at producere plasmaenergi, og pt er han vist ikke særlig positivt stillet overfor Keshes teorier 🙂 Thomas er også admin på denne Facebookside:
https://www.facebook.com/keshefoundationdanmark/

Hvordan skal vi få flere turister til Danmark? Grøn turisme!

Danmark mister turister, og argumentet er ofte vores høje priser, vores dårlige vejr og så kan Danmark vel hellere ikke bryste sig af de helt store naturoplevelser…altså sammenlignet med store naturoplevelser, som fx meteorkrater, saltørken, regnskov, bjergkæde, etc.

Så vi skal altså tænke kreativt når vi skal tiltrække turister. Men jeg synes egentlig det ligger lige til højrebenet, og kan ikke forstå hvorfor der ikke netop bliver talt mere om nedenstående mulighed…

Vi skal være verdens førende klima-land!
Eller sagt på en anden måde, vi skal være det første land i verden, som er fuldstændig uafhængig af forsile brændstoffer. Ja, jeg ved det selvfølgelig bliver en enorm opgave. Det betyder jo fx at samtlige biler skal udskiftes, men som jeg ser det har vi en kæmpe mulighed her. Jeg tror det vil kunne tiltrække turister, i voldsom stor stil. Det kan så også sammenkædes med fx velvære- og sundhedsturisme. Altså Danmark som et sundheds- og klimaparadis helt uden smog, lugtende fabrikker og larmende biler.

Lad os få denne tanke med i “Cost/benefitten” når vi regner på hvorvidt vi skal op-speede processen med at gøre Danmark 100% grøn.

energi danmark

Test af billige kølebokse/køletaske (Fra Harald Nyborg og Silvan)

Jeg skal bruge en køleboks til en sommerfest vi skal holde, og har besluttet at jeg vil forsøge at købe en billig model. Mine krav:

  • Den skal kunne køle ved hjælp af strøm – både 12V og 220V
  • Der skal være plads til mange øl 🙂
  • Den skal gerne kunne køle næsten ned til køleskabstemperatur
  • Den skal være billig

Derfor har jeg haft disse to modeller hjemme, som passer til mine krav:

  • Easy Camp Køleboks 24L (fra Silvan købt for 349 kr)
  • Mobicool 25L (fra Harald Nyborg købt for 228 kr)

Umiddelbart måtte jeg erkende at en billig køleboks som disse to modeller ikke kommer ned på køleskabstemperatur, kun ved brug af strøm. Jeg har kunne presse dem begge to ned på 9 grader. Hvis man skal nå en lavere temperatur, så skal man igang med køleelementer.
Begge bokse kan fint rumme 30-40 dåseøl (der kan desværre ikke står 3 i højden på nogen af dem), men  Mobicool kom dog ned på de 9 grader noget hurtigere end Easy Camp. Mobicool nåede det på bare 3 timer, hvorimod Easy camp skulle bruge lidt mere end 6 timer på det.
Easy Camp er lidt dyrere end Mobicool, men har også flere egenskaber. Easy Camp har i standard tilbehøret mulighed for tilslutning til både 12V og 220V. Hvis man køber Mobicool skal man købe en omformer (68 kr i Harald Nyborg). Easy Camp kan også skiftes over til at varme. Den skulle kunne nå op på omkring 60 grader.

Umiddelbart virker de begge som OK kvalitet. Jeg synes det er lidt irriterende at ledningen i Easy Camp sidder foran i låget. Det virker lidt irriterende, at man skal trække ledningen med op og ned, når man skal åbne låget.

Jeg endte med at købe Mobicool. Vigtigste årsager var at den var billigst og kunne køle hurtigst ned. Men hvis jeg havde haft behov for at holde ting varme en gang imellem havde jeg selvfølgelig valgt Easy Camp.