Hvorfor flygter man til Danmark?!

To syriske brødre flygtede sidste år til Danmark. Ekstrabladet (link) har interviewet dem i deres hjem på Fyn, og da Ekstrabladet spørger dem hvorfor de flygtede til netop Danmark, svarer den ældste bror:

Jeg læste, at den danske befolkning var virkelig søde og imødekommende. At det var muligt at uddanne mig yderligere, få et job og forsørge mig selv. Jeg vidste ikke, at man kunne få en sådan ydelse i Danmark (Martin: 10.000 kr før skat).

Jeg må bare stå lamslået tilbage! WOW!!! Var det virkelig ikke pga de ydelser I kunne få i Danmark, at I flygtede fra jeres fædreland?!?!

Ps. ironi kan forekomme i de sidste to linjer i mit korte indlæg, og de partier som siger at vi vil modtage færre flygtninge ved at gøre Danmark mindre attraktivt, fx ved at nedsætte ydelserne til SU niveau, burde virkelig tænke sig om en ekstra gang. GUESS WHAT! Mennesker flygter ikke til det land  som kan give dem flest månedlige ydelser. De flygter til det land, hvor de mener de kan få et job, tryghed og et godt liv.
Ja, jeg synes det er pinligt! 

 

penge_kaerlighed1

Helle Thorning: Fortæl din “veninde” hvad hun burde gøre

Kære Helle,

Du har i forlængelse med giftangrebet, i Syrien, i den sidste uge udtalt : “Jeg mener, at vi i Danmark skal vælge at stole på vores nærmeste allierede” (selvom der ikke er klare beviser for hvem og hvad). Jeg synes jo det er helt rigtigt at vi skal stole på vores allierede – det er jo generelt et godt og klogt træk. Men i denne situationen synes jeg dog du burde genoverveje. Jeg tænker en allieret som en god ven eller veninde. Og nogen gange skal man – for at være en god veninde – ikke bare tale veninden efter munden, men fortælle hende hvad hun burde gøre. I modsatte fald kan det jo ende som den franske digter La Fontaine, skitserer i historien om Bjørnen og ejeren: Bjørnen ser en flue på sin ejers ansigt, og tager så en stor sten og kaster mod ejerens ansigt for at skræmme fluen væk. Alt sammen selvfølgelig i god mening, men det ender jo på tragisk vis med at ejerens hoved knuses. Som du måske har regnet ud, så er der her tale om en bjørnetjeneste som jo bekendt skader mere en den gavner.

Generelt om Syrien, er jeg helt enig i at der bør gøres noget. Det burde bare være blevet gjort for lang tid siden, og med en meget klar køreplan. For lykken i Syrien er bestemt ikke gjort bare ved at smadre få forskellige Assad-strategiske mål – og slet ikke på baggrund af efterretninger som måske ikke holder vand.

Så Helle, fortæl vores allierede – USA – hvordan de burde agere, frem for at tale dem efter munden, så ville du og Danmark være en god allieret.
veninder

Giftgasangreb i Syrien?

Hvor er det dog egentlig sørgeligt det der sker i Syrien for tiden. Ingen ved helt præcis hvad der er sket. Men under alle omsætndigheder er det jo virkelig tragisk. Meldingerne er meget modstridende:

Giftgasangreb vs. Ikke giftgasangreb
1300 døde vs. 300 døde
Syriens regering (Assad) er ansvarlig vs. Oprørsgruppen er ansvarlig
USA vil for alt i verden undgå en krig i Syrien vs. USA har planlagt krig i Syrien i flere år

På en måde vil det mest ubehagelige jo være, hvis det ikke er Syriens regering som har gennemført angrebet…for hvem har så? Oprørsgruppen? Enkeltstående uafhængige? Og hvorfor skulle de jo så have gennemført dette angreb? Propaganda, for at få USA og/eller FN til at aktivere sig i Syrien? Virkelig ubehageligt…:-(