DF vs. DR – Skal der virkelig skæres i alt det de unge børnefamilier elsker?

Dansk Folkeparti er endnu en gang ude med riven overfor DR. Der skal spares 25%, og pengene skal findes ved at sende radiokanalen P3 i udbud, skrotte radiokanalen P7, flytte tv-kanalen DR3 over på nettet, og lægge tv-kanalerne Ramasjang og Ultra sammen til én kanal.

DF rammer den typiske unge børnefamilie, hvis der skæres her. Med deres forslag vil de ramme samtlige af de kanaler min lille familie, ser, og hører, på DR. Jeg synes det nærmer sig “klamt”, når DF forsøger at tække sine egne vælgere på denne måde. DF kunne jo ALDRIG drømme om at foreslå at skære i programmerne på P4 og/eller lukke P5. Så ville der nemlig blive ramaskrig i DF-land, for de skal jo kunne høre deres Danmarksmester, Café Hack og giro413!

Undskyld jeg råber lidt i dette korte blogindlæg, og ved jo godt jeg sætter det lidt på spidsen, men jeg synes det er pinligt at være vidne til. Og jeg håber så inderligt at DR gør præcis hvad de gjorde sidst, de blev skåret så mange penge, nemlig at slagte nogle af de produktioner som de ansvarlige politikere også elsker. Den gang var det DR Underholdningsorkestret som måtte lade livet.

Hvis det ender med at der skal spares 25% på næste budget, så er mit råd til DRs bestyrelse at de skal slukke for P5, og stoppe med Pressens Radioavis.

KH
Martin

Henrik Qvortrup skal deltage i reality programmet “Hjælp jeg er celebrity”

Jeg støtte i dag på “nyheden” om at Henrik Qvortrup – ja den Henrik Qvortrup – skal være med i TV3 reality programmet “Hjælp jeg er celebrity”. Det bliver da intet mindre end fantastisk (en svag grad af ironi kan forekomme), og jeg kan så forstå på ham i en udtalelse til MetroXpress (som i en parentesbemærkning er de eneste i dag, som vil have ham som politisk kommentator), at han ikke er nervøs for at deltagelsen vil sætte et useriøst lys over jobbet som kommentator. Han udtaler:

Det, synes jeg, er en åndsforladt tanke. Man bør kunne skille tingene ad. Så skulle man heller ikke kunne tage Astrid Krag seriøst, efter hun har været med i Vild med Dans

Guess what Henrik Q…Det kan man da heller ikke!

Og jeg kunne så heller ikke lade være med at google lidt. Efter 32 sekunders søgning fandt jeg en artikel fra den gang du var politisk redaktør på TV2, med overskriften “Nej tak til politikere på slap line” Her udtalte du:

Politikernes optræden (reference til politikernes medvirken i diverse underholdningsprogrammer) kan ramme dem som en boomerang, fordi mange vælgere forventer en vis seriøsitet af de mennesker, der leder landet

Men ok ok, jeg må jo bære over med dig, for i dag er du jo ikke rigtig politisk kommentator, men bare celebrity!

henrikqvortrup

Tidsrejsen – En julekalender?

I forgårs hørte jeg et interview med forfatteren af DRs nye julekalender “Tidsrejsen”. Han blev spurgt hvorfor der ikke var mere fokus på jul i julekalenderen. Han svarede

Jeg synes faktisk der er en del jul i serien. Det foregår i december og der er faktisk også et julemarked i byen

 

Høhø! 🙂

tidsrejsen

Hvad er det med børn og grise-tv-serier?

Jeg er jo begyndt at se Ramasjang. Jeg er vild med det! Særlig Thomas tog, Timmy tid og Lille nørd er helt fantastiske programmer.
Men hvad er det lige med de grise? Der kører simpelthen tre forskellige børneserier med grise-familier som omdrejningspunkt:
  • Gurli gris
  • Grisen basse
  • Olivia

Er det et skjult budskab fra DR? Vil de indoktrinerer børnene til at elske grise så højt, at de ikke vil kunne finde på at spise dem når de bliver ældre, eller er det bare fordi grise simpelthen er så sjovt et dyr?

Jeg forstår det ikke…men altså, jeg er jo måske heller ikke helt i Ramasjang-målgruppen 😉
Kan I ikke prøve at spørge jeres børn hvorfor grise er fede?

gurli gris

grisen basse

olivia gris dr

Børn og iPads. Den fortabte touch-generation!

Mange artikler deles ofte på de sociale medier for tiden. Overskifter som disse ses ofte:

  • Hjerneforsker advarer mod iPad: Frygter en hel generation af autister
  • 4 gode grunde til at dit 3-5 årige barn IKKE skal babysittes af din Ipad!
  • Spil på iPad kan bremse børns udvikling
  • Tablets kan muligvis skade børns udvikling
  • etc, etc, etc

De mange Indlæg beskriver en bunke bekymringer angående børns brug af tablets/iPads/smartphones…

Åhh hvor har vi dog bare hørt denne “klagesang” mange gange igennem historien. TV, walkman, computerspil, bip-bip-spil/gameboy og nu iPad/tablet. Før du liker de kritiske artikler, så kig på dig selv. For et par årtier siden brugte du sikkert mange timer i døgnet på at se tv, og klagesangene den gang var overdøvende, når det handlede om børns tv-kiggeri:

  • børn får firkantede øjne
  • børn bliver asociale, og vil ikke i deres voksenliv kunne samarbejde med andre mennesker
  • børn vil miste deres evne til at tænke selvstædigt
  • børn mister deres fantasi.
  • etc, etc, etc

Har du fået firkantede øjne? 🙂 er du blevet et asocialt egoistisk væsen uden fantasi og selvstændighed?

Come on! hvis du var barn i dag, og tabletten ikke havde været opfundet, havde du siddet med dit bip-bip-spil eller din gameboy i stedet for. Og hvis bip-bip-spillet ikke havde været opfundet, ja, så havde du siddet med et krydsordsblad eller et tegneseriehæfte. Jeg ser ingen forskel på digitale og analoge medier i denne sammenhæng. Hvis du kritiserer tablets og andre digitale medier, så skal du kritisere alt målrettet børnemateriale/legetøj.

Hvis dit barn er et helt almindeligt velfungerende barn, så lad du bare ham eller hende lege videre med din iPad/tablet. Og selvfølgelig skal man som forældre sætte grænser, som man gør i alle andre dele af opdragelsen. Tøsen eller knægten skal ikke sidde 5 timer i træk med sin Ipad/tablet. Og hvis du oplever at dit barn gør det, så skal du som forældre nok vende skytsene indad!

børn og medier

(Dette indlæg er opdateret d. 18/1-2016)

“Læsø kalder” – Nyt program på DR: Kvinder flytter til Læsø

39 kvinder skal deltage i et TV program. Programmet skal sætte fokus på at kvinder (og unge) flygter fra Danmarks danske øer, til fordel for fastlandet og storbyerne.

De 39 kvinder skal flytte til Læsø, og lave projekter og aktiviteter sammen med Læsøboerne. Der kommer 7 udsendelser til efteråret på DR1 hvor Lise Rønne er vært. Første program starter – efter hvad jeg har hørt – d. 22 august. Men DR virker lidt hemmelighedsfulde omkring dette projekt.

Under alle omstændigheder: DET ER SGUDA PUBLIC SERVICE DR! I går simpelthen ind i kampen om at undgå den fuldkomne død for vores yderområder! Meget interessant 🙂

Jeg har en tilståelse…

Her kommer en tilståelse… Jeg har aldrig set Star Wars!
Og så mig som er så vild med sci fi. Jeg har fx de sidste par måneder slugt samtlige 4 sæsoner af den ultimativt fede serie Battlestar Galactica. Mine yndlingsfilm er Minority Report og Fifth Element. Jeg er lige gået igang med serien Fringe og hadede da ABC i 2011 besluttede ikke at fortsætte optagelserne af ny episoder af  serien V (Visitors).

Men jeg har aldrig set Star Wars! Hvordan det har kunne lade sig gøre kan jeg ikke helt forstå. I starten af 00’erne sagde jeg til folk at det var fordi jeg ville se George Lucas’ episoder i den rigtige rækkefølge (Altså fra 1 og frem). Men årene gik og jeg fik aldrig set 1, 2 og 3…så nu er den undskyldning jo ikke helt så god mere…

Men jeg har nu langt om længe besluttet at min Stjernekrigsmødom skal sendes direkte ind i Expanded Universe. Og så passer det jo bare mega godt at DR HD , i aften kl 21, viser den første udgivelse “Star Wars episode IV” 🙂

X factor finale 2012 i Boxen i Herning – en crazy oplevelse! EN ANMELDELSE

I fredags var jeg til X factor finale i Herning. Det er jo første gang finalen bliver afholdt i Herning, og jeg må sige det var en stor oplevelse.

“Boxen” i Herning var udsmykket fint med et gennemgående pastelfarve-tema. Det skulle efter sigende være en fynsk designer som havde gennemanalyseret finalisterne, og fundet frem til at pastelfarve ville stå godt til dem alle.
Jeg sætter mig forventningsfuldt ned i min pastelgrønne stol.

Da Lise Rønne Rønner træder frem på scenen, går der et sus igennem hele Boxen. Der har jo verseret en masse rygter om hvorvidt hun overhovedet ville stille op som vært i finalen. Men hun kom! Og da hun åbner armene op skriger “Hva’ så Herning” ud i lokalet, er Boxens tag bogstaveligt talt ved at lette. Jeg ser faktisk der i midtergangen falder et lille stykke af loftet ned, men vælger at tro på at Boxen kan holde til det.

De smukke dommere og deres deltagere bliver nu præsenteret en efter en på scenen. Man kan se at den fynske designer har gennemført pasteltemaet ned til mindste detalje. Team Pernille er i Pastelblå farver, og Team Cutfather er i pastelrøde farver. Team Blachman skiller sig dog lidt ud, da han har fået gennemtrumfet at hans team må bære sort tøj, men med forskellige store pastelprikker. Blachman skulle selv have designet disse fine prikker.

Ida er den første sanger som skal overbevise Danmark om at hun er en værdige X faktor vinder. Der vælter røg ud i lokalet, og guitarriffet fra Smoke on the Water begynder. Ida dukker frem fra røgskyerne, og hun begynder at synge sangen i hendes vanlige “Tina Dickowske” stil. Da hun kommer til hooklinjen “Smoke on the water, fire in the sky” begynder hun at danse sin helt egen dans – en dans som aldrig er set magen, en dans som de unge helt sikkert vil adoptere langt ud på dansegulvene.

Næste levende billede er Sveinur. Sveinur kommer gående baglæns ud på scenen. Og jeg kan høre et overdøvende skrig fra publikum som bliver højere og højre, i takt med at salen kan se hvad der er på hans bare ryg. Sveinur har fået tatoveret et kæmpe X factor kryds på ryggen. Sveinur vender sig om og råber ind i mikrofonen “X factor fucking rules” Det næste der sker syntes jeg var en smule mærkeligt. Lyset toner ned, og der bliver stille i hele Boxen. Sveinur har taget en blokfløjte med, som han begynder at spille på. Jeg kan ikke rigtigt høre hvilken sang han forsøger at spille, men pludselig kaster han blokfløjten i jorden. Splinterne står om ørerne på ham, og jeg tror faktisk Pernille får et stykke i øjet. Dette ænser Sveinur dog ikke, men giver tegn til musikken, og samtidigt med at en tung stortromme sætter ind, råber Sveinur for fulde hals “Blow my wistle bitch”. Hele Boxen er på den anden ende, da Sveinur begynder at synge DJ Aligator nummeret. Dette havde ingen set komme, selvom Blachman i et tidligere show godt nok havde sagt at han gerne ville se lidt mere kant. Man må sige Sveinur gør hvad han bliver bedt om!

Lise Rønne kommer nu på scenen og informerer os om at Line har mistet stemmen. Det var vist noget med en forkølelse som Line havde pådraget sig, fordi hun havde fået låst sig ude og måtte sove i opgangen. Men Line har mange andre talenter, og derfor var det blevet besluttet, at hun kunne stille op i en helt anden disciplin end sang, nemlig: “Akrobatisk cheerleading”. Lady Gaga akkompagnerede til Lines badutspring, og det var en skøn oplevelse.

Da Line løber ud fra scenen starter en tung distortion guitar, og et mandskor begynder at synge “Aaaa Aaaa Aaa, Thunder”.
På de kæmpe bagskærmene toner et logo frem: “AD/HD”. Morten har helt klart ladet sig inspirere af AC/DC i dette logo, men det er formentlig helt bevidst, da der er gået rygter om at han vil starte et AC/DC jam band efter X faktor. Måske dette stunt er for at skabe grundlaget for hans nye band?! Morten Benjamin sparker røv på nummeret Thunder, og folk er imponeret over hans evne til fuldkommen at skifte stil.

Efter Pernille Rosendahl og Cutfathers skamros at Morten Benjamins sang, kunne Blachman præsentere gruppen Nicoline Simone & Jean Michel. Blachmans præsentation brændte sig ind i min hukommelse:

“Uden mig havde Nicoline Simone siddet på en bænk i Sydhavn og spillet Angry Bird. Uden mig havde Jean Michel stået på et pizzeria og modtaget bestillinger. Jeg har i dag fremavlet dem til at være menneskets svar på fotosyntese.”

Scenen fyldes med konfetti og Nicoline Simone & Jean Michel begynder:

“Hi Barbie
Hi Ken!
Do you wanna go for a ride?
Sure Ken!
Jump In…”

Sangen var i en ny og spændende jazzet version, men dog alligevel ikke lige en sang jeg havde forventet de to skulle synge. Cutefather og Pernille havde ikke meget til overs for sangvalget, og jeg forstod ikke rigtig Blachmans argumentation om at Barbie dukker jo dybest set ikke er sjovere end den leg som de indgår i.

“Im a barbie girl” var aftenens sidste sang, og afstemningen kunne gå igang. I år var der dog et nyt tiltag fra DRs underholdningsafdeling. Det var blevet besluttet at Børnehaven “solgården” fra Herning midtby, skulle bestemme årets x factor vinder. Alle ungerne fra lilla stue sad pænt på første række med en lille plastikbold. Ungerne blev forklaret at de skulle gå op på scenen, og placere deres bold i en af de 5 sivkurve som hver repræsenterede finalisterne. Børnene gik, en efter en, op på scenen, og smed de deres bolde i deres yndlingsfinalisters sivkurve.
Inden det sidste barn skulle placere sin bold, lå Sveinur og Morten Benjamin i spidsen med lige mange bolde. Det sidste barn – som hed Sylvester – sad forventningsfuldt med sin glinsende bold i hånden. Under Trommehvirvel og et susen fra publikum, begyndte Sylvester at bevæge sig op mod scenen. En mikrofon blev stukket i Sylvesters hånd og man kunne høre ham sige “Min bold går til den person der har det sejeste navn men samtidig kan spille blokfløjte”.
Sylvester smider sin bold i Sveinurs kurv – I en øredøvende larm fra publikum kan man knap nok høre Lise skrige: “Vinderen af X factor 2012 er Sveinur!”

I toget på vej hjem til København, tænker jeg på de mange fantastiske oplevelser aftenen har budt på. Jeg skal helt sikkert til x faktor finale igen til næste år.

Ole Tøpholm?! Dig fra P3 nyhederne?…Det kan sgu ikke passe du ser sådan ud!

Ole, nu har jeg hørt dig på P3 i mange år, og har nok gjort mig nogen forestillinger omkring hvordan du så ud. Men for et par dage siden så jeg dig for første gang på TV…Jeg troede sgu DR havde lavet en fejl, og var ved at falde bagover da jeg hørte dig tale, for det var jo dig! og det var en meget syret oplevelse. Du ligner ikke en Ole på 34 år, nok nærmere en Johnny på 23. Og dette i en “Melodi-grand-prix-konstellation”, har jeg bare svært ved at forholde mig til – eller måske er det bare helt fantastisk! 🙂

DR Update Vs. TV2 News – DR Update styrer sgu ikke!

Jeg har været i sommerhus den sidste uges tid, og her har jeg været nødt til at skifte TV2 News ud med DR update. Det har ikke været en positiv oplevelse. DR Update er simpelthen ikke godt nok og kan på ingen måde stå i stedet for News. Jeg ved godt de heller ikke gør det samme som News, men det de så gør, gør de ikke godt. Der er alt for mange fejl og “Update” er sgu så meget sagt. Som eksempel har der hele dagen i dag været talt om den vigtige udmelding omkring USAs arbejdsmarkedstal som ville blive annonceret kl 14.30. Kl 14.45 tændte jeg for DR Update og der talte de stadigvæk om de vigtige tal som ville komme kl 14.30. I sådan en situation er man da nødt til at lave en update umiddelbart efter tallene er kommet. Eller i de mindste sende et livesignal fra CNN eller på anden måde vise hvad der sker. Pinligt!