Donald Trump bringer demokratiet tilbage i amerikansk politik…

Jeg er ikke fan af Donald Trump, men på den anden side er jeg bestemt heller ikke fan af Hillary Clinton. Jeg er grundlæggende rigtig glad for jeg ikke er amarikansk statsborger, så jeg på et tidspunkt er tvunget til at tage endelig stilling til hvem af dem jeg skal placere min stemme på. Nej, jeg har det ganske fint her fra sidelinjen.

Mange – og meget – taler imod Donald Trump i disse dage, og i medierne tegnes der et billede af en taber. Det er jeg lodret uenig i. Donald Trump har bestemt ikke tabt endnu, og jeg ser det som mindst lige så sandsynligt at han vinder valget og bliver præsident som Hillary. I medierne bliver “kvindevælgerne” pustet op, som det helt store argument for hvorfor Hillary ender med at vinde valget. Men Medierne glemmer fuldstændig “den lille mand”: Den amerikanske underklassemand, som igennem amerikansk historie ofte er blevet hjemme i sofaen i stedet for at træske op på valgstedet og afgive sin stemme. Denne type amerikanske mand er jeg ret sikker på at Donald Trump får hevet ud af fjerne, på et helt andet niveau end medier og politiske eksperter har indset – og indset konsekvenserne.

Og hvis det så ender med at en mand som Donald Trump bliver præsident, så er der kun et sted og pege fingrene hen, og det er mod de amerikanske politikere. Igennem de sidste mange årtier har de på ingen måde lyttet – eller talt – til “den lille mand”, som jeg netop forudser kan komme til at afgøre valget. Politikerne har befundet sig på en helt anden planet end denne type mand. USA virker ekstrem polariseret, og med Donald Trump har den oversete del af befolkningen fået et talerør. Og der er vel egentlig tale om en demokratisk saltvandsinsprøjtning. Ja, Donald Trump er – som jeg ser det – faktisk med til at bringe demokratiet tilbage i amerikansk politik…egentlig tankevækkende, at det er en mand som Donald Trump som skal være katalysator for det.

Mit demokratiske Nej

Jeg synes “Nej-sigerne” bliver skåret over en kam og bliver taget til indtægt for rigtig mange ting. Derfor vil jeg lige slå fast:

  • Mit Nej var ikke en fuck-finger til Lars Løkke (ham har jeg måske skældt ud i mange andre sammenhænge, men gør det ikke her. Han har formentlig haft en vigtig rolle i selve udformningen af afstemningen, men de andre partier kunne bare have ladet være med at acceptere det, og arbejde for et Ja)
  • Mit Nej var ikke et Nej til hele EU samarbejdet, og dermed en proteststemme
  • Mit Nej var ikke et slag i hovedet på eliten

Det var såmænd ikke andet end af demokratiske årsager, jeg stemte Nej: Jeg vil – som borger – have mulighed for at kunne påvirke, ændre og aflyse de love/retsakter vores politikere i fremtiden måtte finde på at træde ind i.
KH
Martin

Så er der familieråd på torsdag!

Du bor med din hustru og teenagedreng i en fin fungerende kommune. Der er fælles affaldsordning, skolevæsen og hullerne i vejene bliver forholdsvist hurtigt udbedret. I er glade for at bo i kommunen, og kunne aldrig finde på at flytte.

Du ved at andre familier i kommunen har en særlig ordning med kommunen. En ordning der betyder at det er kommunen der beskriver de regler der skal gælde i familien. Det kunne være regler om hvor meget slik eller hvor mange lommepenge, børn må få. Det kunne være hvem der må tage bilen på arbejde, eller hvor meget TV’et og iPad’en må være tændt. Din hustru kender mange familier i kommunen som er med i ordningen, og du ved at hun tænker, at det må være dejlig nemt og bekvemt at kommunen bare beskriver reglerne, og man som familie, med en simpelt flertal, kan beslutte om man vil være med eller ej. Du er ikke lige så begejstret som din hustru. Du synes det skal være jer selv, der laver og beskriver reglerne, og du har også hørt rygter om at hvis man træder ind i ordningen, kan man kun komme ud af den – og de enkelte regler man har accepteret i familien – ved at flytte fra kommunen, og det er du bestemt ikke interesseret i.

Men nu har din hustru indkaldt til familieråd på torsdag d. 3 december, hvor I skal stemme om hvovidt Jeres familie skal være med i ordningen eller ej. Du vil stemme Nej, og du ved at din hustru vil stemme Ja. Men hvad med jeres teenagedreng?

Tvivleren der endelig besluttede sig for hvad han ville stemme

Jeg er nu langt om længe kommet frem til en beslutning om hvad jeg vil stemme til folkeafstemning d. 3. december. Jeg vil stemme Nej. Jeg gør det ikke pga. Europol eller de 22 retsakter. Jeg mener Europol er vigtig for os at være med i, og jeg mener langt hen af vejen at de 22 retsakter er ok.  Hvorfor stemmer jeg så Nej? Det gør jeg fordi der er noget i dette valg, som er vigtigere og langt mere principielt end Europol og de 22 retsakter. Jeg mener at statens og politikernes absolut vigtigste rolle (og deres ansvar) er, at beskytte borgerne i landet – særligt de svageste borgere. Og i denne sammenhæng er retspolitikken altafgørende. Det er en ordenlig retspolitik som sikrer borgerne en retfærdig rettergang, acceptabel overvågning, ordenlig og fair efterforskning, etc. Og det er retspolitikken valget d. 3. december handler om. Vi skal lægge det retspolitiske arbejde i hænderne på EU. Nuvel, vores parlamentarikere vil selvfølgelig – hvis vi siger Ja – have mulighed for at gives deres spinkle besyv med i udarbejdelsen af fremtidige retsakter, men i sidste ende er det jo nok de store lande som kommer til at bestemme. Nuvel, Folketinget skal jo så tilvælge eller fravælge de nye retsakter, men borgerne bliver ikke hørt. Og selvom flertallet af danskere skulle straffe politikere, over de EU-love som de måtte acceptere i fremtiden, ved at sætte deres kryds ved nogen andre til det næste valg, så kan man ikke tilbagerulle de eventuelle vedtagede retsakter/love. For når man som land først har accepteret en Europæisk retsakt, så hænger man på den for altid. Eller rettere, vi kan selvfølgelig så melde os helt ud af EU, men det er jeg bestemt ikke interesseret i. EU er for mig – langt hen af vejen – positivt for hele Europa.

Jeg kan godt lide tanken om at vi danskere kan stemme et nyt parti (eller et gammelt, som bare vil gøre tingene anderledes) til magten, med et jordskredsvalg, og hermed få ændret tingenes tilstand. Dette er ikke muligt med et Ja d. 3. december.

Jeg ved at det jeg skriver, dybest set handler om, hvorvidt man kan stole på, at vores politikkere gør hvad der er bedst for Danmark og danskerne. Og med mit Nej siger jeg dermed at jeg ikke stoler på dem. Og nej, det gør jeg bestemt ikke altid. Jeg synes særligt de sidste 3-4 år har vist løftebrud, nødløgne, omgåelse af egne grundværdier og meget andet, som gør at jeg ikke altid stoler på, at politikkerne gør hvad der er bedst for Danmark. Det virker derimod ofte på mig, som om det er “egen vinding” og magtbegær, der ligger til grund for mange af de beslutninger der bliver taget. Jeg vil have det bedst med at vi kan stemme hele baduljen “hjem”, men samtidigt også have mulighed for at få ryttet ordenligt op i de retspolitiske love der måtte være blevet vedtaget. Dette kan jeg kun få sikkerhed for, ved at stemme Nej.

Med mit Nej forventer jeg så at der efterfølgende bliver udskrevet et nyt valg, KUN om Europol, eller bliver lavet en parallelaftale.

KH
Martin

PS. Det er ikke altid jeg er enige i Liberal Alliances synspunkter, men i spørgsmålet om valget d. 3. december, er vi fuldkommen enige.

PPS. I kan ikke omvende mig. Krydset er lige blevet sat på mit lokale bibliotek. Hvorfor Amanda er så utilfreds, skal jeg ikke kunne sige 🙂

AmandaValg

En vred ung mand

Jeg sidder i toget. Jeg er lige stået på i Tårnby, og da jeg stod der ved perronen og ventede, overværede jeg en ung mand. En mand i 20’erne, som opdagede at kl var blevet 7.25 og toget endnu ikke var ankommet, selvom det altså var 20 sekunder siden burde være rullet ind på stationen. Der står ikke noget om forsinkelse på skærmene og han udbryder med dybeste foragt i stemmen: “det er sgu typisk Danmark, lorteland!”. Toget kom 30 sekunder efter, og vi steg alle på kørte videre med det samme.

Jeg må jo beundre den unge mands energi, indlevelse og stærke holdninger. Men jeg tænker også på hvor svært det – trods alt – må være at leve i Danmark, hvis et minuts forsinkelse på de danske statsbaner, kan fremkalde sådan en reaktion.

@knægt: held og lykke med valget i morgen, jeg kan dog ikke hjælpe dig med hvor du skal sætte dit kryds.

vredmand

“Naziislamisme”? Nej nej nej, “Naziekstremisme”!

JØSSES! Nu er det de konservatives tur til at give muslimerne en tur…

naziislamisme
I et læserbrev i Århus Stiftstidende forklarer partiformand Søren Pape Poulsen og folketingskandidat Naser Khader at Islamisme og nazisme er ideologier, der har meget til fælles, og de siger videre: “Ved at sammenligne de to ideologier, forstår folk meget bedre, hvad det er, vi har at gøre med. Og derfor kalder vi det nazi-islamisme.”

Ja, det kan da godt være I har ret i at der er nogle sammenlignelige ting vi her har med at gøre, men I slår jo så også efterfølgende fast i samme læserbrev, at det er et fåtal af verdens muslimer, der fortolker islam på denne måde. Og lige præcis der slår I jo hovedet på sømmet! Et langt bedre ord at bruge er “ekstremisme”. Der findes nemlig ekstremister i samtlige religioner, og ekstremister er – som jeg ser det – noget af det værste vi har i verden. Men når I så på kæmpe plakater forsøger at fiske stemmer ved at misbruge islam, så er I med til at piske en “dem og os” stemning endnu mere op…

Det er faktisk sjovt…nej egentlig nok mere tragisk, at jeg i morges – inden jeg blev bekendt med denne kampagne – tænkte: “ej hvor er det dejligt at høre at Konservative holder sig til deres gode gamle temaer (kravet om nulvækst), og ikke skriger med i det politiske hylekor mod islam.

Ja ja…nu er de Konservative så også blevet en del af hylekoret.

Det er blot min egen synsning!

Folk spørger oftere og oftere hvorfor jeg er så politisk aktiv. Men jeg kan kun svare dem, at jeg aldrig har været så LIDT politisk aktiv som jeg er i dag. Jeg er ikke medlem af noget parti, jeg er ikke i nogen bestyrelse og jeg stiller pt ikke op til noget valg. Jeg er blot interesseret i hvordan – og i hvilken retning – vores samfund udvikler sig. Jeg er ikke bundet af nogen ideologi, ud over min egen. Ris og ros, bliver uddelt på baggrund af min egen synsning! Kærlig hilsen, og god søndag aften 🙂

Bendt Bendtens EU slogans!

I de sidste par uger har jeg undret mig lidt over et af “Bendt betjents” slogans. I dag fik jeg så taget et billede af plakaten.

Der er da noget galt , er der ikke?! Enten har Bendt sat sig for at være den store europæiske garant for at samtlige Europa-Parlamentarikere nede i Bruxelles kan beholde deres job (hvilket jo nok ikke ubetinget vil være en god ide), eller også er der bare ikke blevet læst korrektur på Bents alt-for-sene-aften-slogan-brainstorm, før det blev sendt i trykken.
bendts eu plakat

 

Du ender altid det rette sted!

Det er 1999, jeg er lige blevet færdig med gymnasiet og står i Nykøbing Falster sportshal. Jeg har lige gennemgået en IQ test og været hos en læge som har fortalt at jeg jo er i fortrinlig form. Jeg er på vej ind mod et mødelokale. Et lokale hvor tombolaens skæbne skal træffe et valg for mig. Jeg har på forhånd besluttet mig for at hvis jeg trækker et lavt nummer, så vil jeg elske at tage imod tilbuddet om at komme i forsvaret, men hvis jeg trækker et højt nummer så kan jeg starte på lærerseminariet.

Mit liv – Version A (den virkelige)

Jeg kommer ind i lokalet og hilser pænt på staben der sidder derinde. Jeg stikker min hånd ind i tombolaen og trækker nummeret 20018. Det er et højt nummer og derfor ville skæbnen mig ikke jeg skulle ind i forsvaret. Det er jeg egentlig ok med, for så kan jeg komme i gang på lærerseminariet. Og da de spørger om jeg kunne være interesseret i at melde mig selv frivilligt, er jeg egentlig rimelig fast besluttet om at skæbnen havde valgt for mig.
Herfra går det hele slag i slag. Jeg starter på lærerseminariet, og afslutter det 2003. Jeg tager et år som skolelærer, før jeg flytter til København og starter på IT-Universitetet. Her fokuserer jeg på læring og IT, og får derfor job som uddannelseskonsulent med ansvar for e-læring i Tryg forsikring. Jeg er i Tryg i næsten 6 år, hvorefter jeg begynder at føle det er tid for mig at komme videre. Der er slået en utrolig spændende stilling op i Forsvarsakademiet som akademisk medarbejder i Institut for pædagogik. Den akademiske medarbejder skal have ansvar for pædagogik og fjernundervisning/e-læring, hvilket tiltaler mig rigtig meget. Jeg søger stillingen og får jobbet.

Mit liv – Version B (et tankespil)

Jeg kommer ind i lokalet og hilser pænt på staben der sidder derinde. Jeg stikker min hånd ind i tombolaen, og trækker nummeret 218. Det er et lavt nummer, og derfor vil skæbnen mig, at jeg skal ind og aftjene min værnepligt. Det er jeg egentlig helt ok med, for jeg har hørt meget godt om forsvaret. Jeg får afsluttet min tid som menig, men jeg har det egentlig rigtig fint med måden forsvaret fungerer på, så derfor fortsætter jeg som konstabel og ender som sergent. Jeg arbejder mig videre op i systemet. Jeg ligger stor vægt på formidling, og sætter en ære i at lave den bedste undervisning, for de mennesker jeg har ansvaret for. Derfor er det meget naturligt for mig at starte i Forsvarsakademiet, i Institut for pædagogik, da tilbuddet melder sig.

Back to the real world!

Det kan godt være skæbnen tager nogle valg for en, men i sidste ende tror jeg på man vil ende præcis det rette sted. Og måske endda det samme sted, hvad enten det er den ene eller anden vej man går.
Lige meget hvilket nummer jeg havde trukket i tombolaen, har jeg en eller anden fornemmelse af at jeg var havnet i Forsvarsakademiet. Jeg skal starte til september 🙂

JEG HAR ABSTINENSER!

Jeg sidder og ryster, jeg kan ikke tale sammenhængene og kroppen skriger efter et fix. Jeg har nu været uden mit politiker-dope i over en uge.

Frem til valget den 15. september, havde politikerne haft mig inde under deres varme euforiske vinger. Jeg blev lagt med et direkte drop i min arm, så jeg aldrig behøvede at føle ubehag. De var der hele tiden og jeg kunne mæske mig i deres diskussioner og løfter. Det var en skøn tid!

Men så skete det! To dage efter valget kom det som et lyn fra en klar himmel. Pludselig var de væk. Ikke bare for et par timer, nej de var helt væk…

En gang imellem kan jeg dog på TV2 News høre deres “Ingen kommentarer” – men det er på ingen måde nok til at dulme mine abstinenser.

Villy som statsminister?

Undskyld mig, men er er odds 81 på at Villy skulle gå hen og blive statsminister, ikke et rigtig dårlig odds?

Men ok, jeg tager sgu chancen alligevel og sætter 81 øre på at han skulle gå hen og vinde. Det er trods alt næsten 66 kr jeg vinder.

Godt valg til jer alle!