VictoriaMilan dating: “Gør livet levende – ha’ en affære”

Dating-sider er jo nok løbet fra mig for en del år siden, men VictoriaMilans koncept er sgu fascinerende. De har dette “fantastiske” slogan:

Gør livet levende – ha’ en affære

Jeg var sgu ved at køre galt da jeg hørte nedenstående radioreklame på The Voice (*forklaring på hvorfor jeg hørte The Voice kan læses nederst), drønede ud af mine højtalere. Er det virkelig det der skal til? Helt ok for mig at folk bruger dating-sider til at kneppe udenom – det må de sgu egentlig selv om, men tror de hersens VictoriaMilan ikke at folk selv kan regne ud at de skal trille ind på en dating-side hvis de er til utroskab? Jeg bliver simpelthen nødt til at opstille et lille scenarium for bedre at kunne forstå det:

Gift mand sidder i sin bil. Han keder sig gevaldigt. Han har kørt turen en million gange før og har egentlig nok også lidt ondt i livet, for han skal jo bare hjem til sin kone, som vil skælde ham ud over at han ikke gik ud med skraldespanden inden han tog afsted.

Gift mand tænker: Måske jeg kan føle mig lidt mere mere ung, frisk og levende hvis jeg skifter fra P4 og over på The Voice!

The Voice reklame: “Trænger du til spænding i dit liv? Er det længe siden du har oplevet lidenskab? savner du nærhed? – Gør livet levende – ha’ en affære”

Gift mand tænker: Det var da en god ide, hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før…jeg skal da have mig en affære, det vil helt sikkert få det hele til at se meget mere lyst og levende ud for mig

Den gifte mand kører direkte hjem, går som det først ud med skraldespanden og derefter ind til computeren og opretter en profil på VictoriaMilan


Ok, jeg har nu forstået det! Nogen folk skal simpelthen piskes før de begynder at dyrke det “spændende, levende og utrolig givende” utroskab…Og det store ansvar har VictoriaMilan tager på deres skuldre.



* jeg havde skiftet fra P3 til The Voice pga. Jonas Hansen, som af en eller anden årsag minder mig utrolig meget om Emil Nørlund. Endvidere er det som om Jonas har forsøgt at tage uddannelsen “Adam Duvå Hall”, dog uden at bestå. Han prøver irriterende febrilsk, hele tiden at opdigte mærkværdige metaforer for de forskellige ting han taler om. Det virker sgu bare ikke rigtigt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*