X-Factor lyd stinker! DR er nødt til at stramme op…

Med fare for at lyde som en sur gammel mand, må jeg simpelthen brokke mig over DR og deres lyd i X-Factor. Jeg har egentlig altid være godt tilfreds med DRs lydproduktioner i de forskellige underholdningsshows, de har været ansvarlige for. Men nu har jeg altså mistet troen på god lyd i DRs programmer, og særligt X-Factor 2017 har været skidt. Der var et show hvor det faldt helt til jorden, og der var meget kritik på de sociale medier, men det var bestemt ikke kun denne fredag, lyden var forfærdelig. Det er simpelthen ikke lykkedes en eneste gang i X-Factor 2017, at lave en nogenlunde tilfredsstillende lyd (hvis man spørger mig). Vokalerne har været for lave, vokaleffekterne har være mangelfulde, musikken har mudret sammen (man har ikke kunne høre de forskellige instrumenter fra hinanden), lydniveauerne har svinget, etc, etc. Jeg tror egentlig at tilskuerne til live-showsene, har en helt fin lyd, men det er simpelthen ikke lykkedes lydfolkene at lave ordenlig lyd til os seere. Og nu her til aften (fredag d. 10/3) må vi sidde med fjerbetjeningen i hånden, og uafbrudt skrue op og ned for selv at udligne de ufattelig svingende lydniveauer.

Hvad er det der sker? Har DR skiftet samtlige lydfolk ud her i 2017, og smidt al erfaring til jorden, eller har de gode lydfolk været ansat i underholdningsorkesteret, som de har lukket ned? Det er i hvert fald tydeligt at der pt mangler kompetencer ift store tv-lydproduktioner.

Hvis DR gerne vil beholde deres forskellige musikalske orkestre, koncerthus, etc, tænker jeg at de simpelthen bliver nødt til at vise, at de er “state of art” inden for lyd og musik…det gør DR ikke i disse dage.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*