Dybvad, du kaster rimelig ringe!

Du er sjov Dybvad. Men kaste, det kan du sgu ikke 🙂

Måske du skulle have valgt en anden afslutning på dit show på Skanderborg festival. Var tanken ikke at de plastikhugorme skulle have været ude til publikum og ikke op i loftet? 🙂

Hvor mange personer kan jeg mon nævne på 60 sekunder, som kunne have kastet de plastikhugorme bedre end dig:

  • Steen Jørgensen
  • Bubber på hashkager
  • Dronning Margrethe
  • Den lille havfrue
  • Bamse (dem begge to)
  • Gustav
  • Artoo Detoo
  • Joachim B. Olsen (politikeren)
  • Svenning Dalgaard
  • En hugorm
  • To hugorme

Rusland elsker jo den skæggede dame fra Østrig!!!

Det er jo voldsomt tankevækkende at Rusland – trods alt – gav 5 point til den skæggede dame fra Østrig. Er det ikke ret mange russere, som her har ytret sine holdninger?! Mon Putin kan anerkendende dette valg? 🙂

ruslands point eurovison 2014

Sådan bliver du 100 år!

  1. Bunker af frisk luft – meget gerne tæt på vand
  2. Udskift dine lemmer fra tid til anden
  3. Se for det meste bedrøvet ud
  4. Tro på dit indre eventyr
  5. Lav så lidt som muligt, og skift sjældent stilling
  6. Lev på en sten
  7. Når hverdagen bliver for kedelig, så ta’ en smuttur til Kina

100 års fødselsdag

Tillykke din skønne havfrue, du holder dig sgu meget godt!

Cigaretskod i bylivet…hvordan kan de undgås? Måske vha. sommerskole 2013?

Københavns Kommune er trætte af cigaretskodder i gadebilledet. Kommunen har regnet på det og fundet frem til at hvert skod der skal samles op fra gaden koster ca. to kr.

Derfor er Københavns kommune gået sammen med Sommerskolen 2013, som er tre ugers intensivt og tværfagligt arbejde for studerende ved Københavns Universitet, DTU, CBS og RUC. De studerende skal altså udtænke mulige løsninger på skod-problemet. Jeg kickstarter lige de studerende med et par bud på hvordan jeg menr man kunne løse problemet 🙂
cigaretskod

  • “Skodskrællespand med vinderchancer”. Når man smider et skod i denne spand, udløser hvert 100.000. skod en pengepræmie til personen som smider skoddet i.  Måske fulde folk ikke altid vil bruge disse skraldespande selvom de rent faktik kan vinde penge, men der skal nok være folk som vil samle skoderne sammen, i forsøget på gevinst.
  • “SkodPant”. 1 kr pr gram skodder (ca 2-3 skodder). Skod-pant-maskine skal så placeres samme steder som almindelig dåse- og flaske pantmaskiner.
  • “Ulovligt filter”. Der må ikke være filter på cigaretter. Rygere skal så i stedet bære rundt på eget filter, eller acceptere at ryge uden. Det kunne man fint før 1950’erne
  • “Genbrugsfilter på cigaretpakken”. Filteret skal kunne bruges til alle 20 cigaretter i pakken (hermed undgår rygerne også irriterende nasse-typer, som aldrig køber egne cigaretter).
  • “Biologisk nedbrydelige filtre”. Måske endda med tilførte fordel. Fx vejsalt om vinteren. Når skoddet så falder til jorden bliver det omdannet til salt, og hermed vil man kunne undgå mange uheld på glatte fortorv 🙂
  • “En lugtfri skodpose”. Rygere modtager denne “skodpose” i deres foretrukne cigaretindkøbscentral (fx Netto). Posen kan rygere så tage med når de skal ud i det offentlige rum . Folk er jo egentlig grundlæggende ikke interesserede i at tilsvine natur og by, men jeg kan jo egentlig godt forstå de synes det er lidt klamt, at ligge et skod i lommen.

Held og lykke til de studerende på sommerskolen. Jeg håber de finder en god løsning på dette problem 🙂

TV2 reporter – Lisbeth Davidsen – bliver kysset under LIVE udsendelse

Man kan da kun blive glad i låget af at se det her:-)
Lisbeth Davidsen reporterer live fra “urolighederne” på Nørrebro.

BH giver hængebryster

Så er det af med BH’en tøser!
Der står nemlig i denne artikel i Søndagsavisen, at bh’er faktisk giver hængebryster. Og det kan vi jo ikke have 🙂

Medbring kun dit gode humør!

Nu er det jo ikke fordi jeg er typen der går rundt og ikke er i godt humør, nok nærmere det modsatte – men jeg har alligevel tænkt på noget…

Hvis man får en indbydelse hvor der sluttes med at skrive “det eneste du skal medbringe er dit gode humør”, og man så ikke er i godt humør når festdagen oprinder – Kan man så godt tillade sig at møde op til festen alligevel?


Min bankrådgivers jubilæumsfest

Vi har fået et fint personligt brev fra vores bankrådgiver. Her bliver vi indbudt til hendes 25 års jubilæum. Jeg er sgu lidt ambivalent med hensyn til denne invitation. Jeg kan faktisk godt deltage den dag, men er det noget jeg skal prioritere?! Jeg kender ikke min bakrådgiver personligt, jeg har kun mødt hende de tre gange vi  har været til møde oppe i banken. Hun er jo faktisk rigtig sød! Men mange spørgsmål dukker op i mit hoved:

  • Hvad skal der ske til sådan et jubilæum? Skal jeg mingle med alle hendes andre kunder – udspørge dem om hvilket lån de har fået, og hvornår de tænker at omlægge. Måske skal hendes chef også holde den traditionelle “Du-har-virkelig-gjort-det-godt-de-sidste-25 år” tale.
  • Hvem er inviteret? Alle hendes kunder eller er det primært VIP eller måske primært de insolvente?!
  • Er der en skjult agenda? Bliver vi – i døren – bedt om at skrive under på et lille nyt gebyr?
  • Hvad skal jeg egentlig tale med min bakrådgiver om når jeg kommer op og trykker hendes hånd?
  • Hvis jeg deltager i dette jubilæum er jeg så stavnsbundet i den bank resten af mit liv?

Jeg er i tvivl om jeg skal deltage i dette arrangement, derfor spørger jeg dig:

Skal jeg deltage i min bakrådgivers 25 års jubilæum?

View Results

Loading ... Loading ...

PS. hvis du er på mobiltelefon kan det være du ikke få lov at svare. Gå derfor helt ned i bunden af siden og klik “Switch to our desktop site”

En ærlighedsaftale i Tinas Bageri

Jeg er lige blevet gift med min dejlige Lisbeth, og i den anledning fik vi den tossede ide at vi ville bage vores egen bryllupskage. Vi diskuterede mange gode muligheder men endte med at vi skulle bage cupcakes, som jo er stang moderne for tiden (anno2011). Vi kunne selvfølgelig ikke kun lave en til hver gæst, så vi besluttede at der skulle laves 80 med gulerodsdej og oste-iceing og 80 med chokoladedej og chokolademousse.

En ting var at bage dem, men vi skulle jo også have kagerne opstillet på en festlig måde. Derfor tog jeg telefonbogen og slog op på de gule sider under Bagerne i Guldborgsund. Jeg ringede hver og en op og spurgte om de ville udlåne eller udleje deres bryllups-kage-stativ. Jeg nåede fem forskellige bagere igennem og havde alle steder fået sammen svar; ”vi låner/udlejer ikke vores stativer uden vi selv bager kagen”. MEN så kom jeg til ”Tinas Bageri”. Her fik jeg fat i en sød ekspedient som jeg forklarede situationen. Hun var lidt tvivlende men råbte så forespørgslen videre til Chefen Tina. Jeg kunne høre i røret at Tina, efter kort betænkningstid, svarede positivt tilbage. Vi skulle blot give et depositum på 300 kr og så kunne vi låne stativet. Vi kunne allerede komme samme dag (en uge inden vores bryllup) og hente det.

Vi hoppede ud i bilen og kørte mod Tinas Bageri. I bageriet mødte vi ekspedienten igen og hun præsenterede os for stativet og vi kunne tage det med mod at vi betalte 300 kr. Vi gav ikke engang vores navn eller noget (og det er altså et stativ der er langt dyre end de 300 kr vi betalte i depositum).
Dagen efter vores bryllup kørte jeg til Tinas bageri igen, her afleverede jeg stativet og forklarede den ”nye” ekspedient at jeg havde givet 300 kr i depositum. Hun så mig an og kunne jo godt se jeg talte sandt. Hun hævede 300 kr i kassen og jeg sagde mange tak for lån.
Jeg kunne jo i teorien have beholdt stativet. Jeg kunne i teorien have sagt at jeg havde givet 500 kr i depositum. Men hvorfor skulle jeg dog det? 99,9% af den danske befolkning ville have opført sig præcis som mig og selvfølgelig forholdt sig til den mundtlige aftale der var lavet med Tina. Spørgsmålet er så bare hvorfor flere og flere går væk fra disse ærlighedsaftaler?

Tusind tak til Tina for denne dejlige oplevelse. Hvis du bor i Nykøbing Falster, så er det bare at tage bilen ned til Enighedsvej 44 og købe dine næste søndagsbasser!

For ung til Ungrejs

Jeg ville bestille mig en dejlig rejse til Sunny Beach på Ungrejs. Da jeg kom ind på siden poppede følgende infobox op:


Hmmm er Ungrejs begyndt at blive ansvarlige, tænkte jeg. Derfor måtte jeg lige lege en knægt på 17, og trykkede derfor NEJ:


Det mener de simpelthen ikke?!…Jeg klikkede OK, og så frem til hvad der skete:


Det mente de så…Er dette dybt tragisk eller blot rigtig god humor?!

Min polterabend i København

Jeg har lige overladt LisB til 23 frådende tøser som ville have hende med på polterabend. Jeg tror de får sig en skøn dag.

Det var min tur i sidste uge, og det er først nu jeg er i stand til at blogge om det. Tømmermændene har været store! 🙂

Knægtenes intensioner var at vække mig, og derfor kom de kl 8.30. MEN man skal altså tidligere op for at tage Jensen på sengen. Jeg havde allerede været oppe, men LisB havde lokket mig ind i sengen igen med min computer. Pludselig kunne jeg høre døren gå og folk på trapperne op til vores soveværelse. Jeg havde ikke en anelse og blev sgu forvirret. Pludselig stod der 20 knægte rundt om min seng og grinede. Jeg kom i tøjet og efter de første to gammel dansk, var jeg mentalt klar til at begynde min polterabend (men først efter gammel dansk nr2).

De havde lejet en bus (med rutenummeret 666), og da vi havde spist morgenmad drønede vi ud i bussen og kørte mod første aktivitet. Det er helt genialt med sådan en bus, for jeg kunne skifte plads hele tiden og dermed, fra sted til sted, nå at få snakket med alle. Og det er jo trods alt personerne som er med på ens polterabend som er det vigtigste.

Vi startede i Fægteklubben “Trekanten” på Lyngbyvej. Jeg har aldrig prøvet at fægte før, og jeg må sige det var en rigtig stor oplevelse. Det var med sikkerhedsudstyr, ledninger osv, så når man ramte hinanden lyste en rød eller grøn lampe. Jeg vandt selvfølgelig over dem alle! 🙂

Videre gik det til Fælledparken, hvor vi skulle spille fodbold. Det var meget lang tid siden jeg havde spillet bold, og glædede mig til det, selvom jeg nok ikke kan betragtes som den store boldvirtuos. Vi blev inddelt i tilfældige hold, og mit hold blev utrolig nok  samtlige (4) drenge fra min – sproglige – gymnasieklasse. Jep! måske har I regnet det ud…vi havde ikke det stærkeste hold 🙂 Og da vi også var én mindre end på de andre hold, så tabte vi samtlige af vores kampe…

— : PIZZA PIZZA PIZZA : —

Efter pizza, kørte bussen ind på Amager Actioncenter ved Saltværksvej, og her blev vi dresset op til gokart. Jeg har kun kørt gokart en gang før, så jeg glædede mig helt vildt. Det er sgu fedt at køre gokart, og det er en rigtig god bane de har i actioncenteret. Min storebror var desværre helt overlegen i denne aktivitet…men altså han skal jo også have lov!

På vej mod Axelborg bodega med 666 i baggrunden

Så gik turen til Axelborg bodega, hvor der skulle spises flæsk ad libitum. Det var et kæmpe hit! Vi var alle meget sultne og salt kød og bunker af persillesovs, var lige hvad vi alle havde brug for! Da vi var ved at være færdige kom kokken lamslået ned til os og kunne informere os om at vi havde spist 5 liter sovs! Det havde de vist ikke oplevet før 🙂 Vi havde håbet på der kom lidt gang i “bodegaen”, men der blev desværre aldrig skruet op for musikken, så vi gik videre til sportsbar (jer som læser med på bloggen har måske læst et indlæg om denne sportsbar, hvor jeg disser deres toilet. Jeg kan her informere om at toiltterne på sportsbaren faktisk er blevet helt ok nu…). Der var faktisk en rigtig god stemning på baren, og jeg fik indtaget masser af Gin/tonics og shots.

Da kl var 23 gik vi mod diskotek NORD i Palads. Der har jeg aldrig været før. Vi Fik os et bord og startede op på flasker, og så gik det stærkt 🙂 30 min efter vi kom stod de første knægte ude på dansegulvet og der blev vi så til kl 5.30, hvor jeg sammen med min Best Man, dinglede ud i en taxa og kørte hjem til Amager.

Det var en skide god dag, aften og nat og lige præcis sådan skal en polterabend være! Ærgerligt man ikke skal giftes igen 🙂

AdmoreAmbient på toilet, tak

Jeg var for snart et halvt år siden på sportsbaren “Pub og sport” i det indre København. Jeg spillede pool med et par kammerater, men under sådan en omgang pool og øller så sker det, at man skal tisse. Men turen på toilettet var altså ikke den mest behagelige oplevelse. Nu forventer jeg ikke blomster og rene hvide håndklæder på en sportsbar, men der bør vel være en eller anden form for minimumstandard!? Jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg valgte, at tage et billede af det noget uligevægtige toilet, men her er det:

Da jeg havde taget billedet opdagede jeg, at AdmoreAmbient havde en reklame-billedramme uden reklame ophængt på toilettet. Dog havde AdmoreAmbient sat et lille klistermærke med disse ord:

Hvis der mangler noget her, så må du meget gerne kontakte os.
Venlig Hilsen
AdmoreAmbient

Da jeg kom hjem skrev jeg denne mail til AdmoreAmbient:

Kære AdmoreAmbient,

Jeg var på sportsbar I går aftes. Der skulle jeg på toilettet og tisse (Ja jeg skulle det faktisk flere gange den aften, men det er jo en helt anden historie), og der jeg stod og tissede og opdagede pludselig jeres reklamesøjle og den dertilhørende tekst om at man skulle skrive til jer hvis der manglede noget.

Der mangler rent faktisk en del på det toilet. For det første manglede der et toiletbræt på kummen. Det er altså ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis man skal andet end at tisse eller, hvis der skulle komme en kvinde forbi. Jeg må også sige, at der manglede generel rengøring på toilettet. Det var ikke specielt indbydende, at komme derind og det giver ikke een specielt meget lyst til at komme igen. Men det er man jo altså bare nødt til…

Jeg synes det er et super godt initiativ, at man sådan kan skrive til jer hvis der mangler noget på toilettet. Det sker jo desværre alt for ofte, at man kommer til et toilet, hvor der ikke er helt styr på tingene. Vil I love mig at bringe toilettet i ordentlig stand igen? Så vil jeg helt sikkert komme på sportsbaren igen.

Ser frem til at høre fra jer.

Venlig hilsen

Martin Jensen

Nu har jeg snart ventet et halvt år på svar fra AdmoreAmbient, men jeg har intet hørt. Jeg test-tissede endda toilettet for tre måneder siden for at se, om AdmoreAmbient havde noteret sig min besked og ordnet toilettet, men det var ikke sket. Toilettet var stadigvæk i forfærdelig stand. Det er da mærkeligt… 🙂