Ingefærshots – den nemmeste opskrift

Jeg er begyndt at blive afhængig af ingefærshots. Jeg startede med at købe dem i Matas og Netto når de havde dem på spot, men det endte jo med at blive vildt dyrt. Og så begyndte jeg at lave det selv, og det smager mindst lige så godt. Jer som følger bloggen ved nok at det ikke er opskrifter jeg gør det mest i – det er der så mange andre der gør – men jeg vil gøre en undtagelse i dette tilfælde…mest af alt fordi opskriften, jeg vil dele, er så nemt 🙂

Du skal bare huske tallet “2”, så kan du lave dine egne ingefærshots:

  • Hæld 2 liter vand i en gryde
  • Skræl 2 hundrede gram ingefær, og skær dem tynde skiver (put det i gryden)
  • Skræl 2 citroner og skær dem i skiver (put det i gryden)
  • Tilsæt 2 Spsk rørsukker / eller almindelig sukker

Lad det så småkoge en time, og si ingefær og citron fra. Nu har du de mest fantastiske ingefærshots 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*