Kulturnat 2010

Så blev det endnu en gang kulturnat i København.
I år blev dog lidt anderledes, da det rent faktisk endte med at vi købte kulturpas. De andre år har vi aldrig fået taget os sammen til at købe det og har derfor været låst til de arrangementer hvor man ikke behøvede pas, eller blot har måtte snyde os ind.
Dvs vi kom ind et par steder vi ikke har været før:

Ingrids Palæ…Nøhj hvor var der ufattelig mange nips. Der var fx ikke bare 10 flotte piber…nej kongefamilien må have samlet på piber i mange år, for der var langt over 200 piber. Mon Ingrid har røget på nogen af dem? Jeg synes aldrig jeg har set hende med i pibe i munden, men måske hun har taget sig et stop i det private!

Vindenskabsministeriet…Fremtidens undervisningsmetoder/materialer. Desværre mest rettet mod Folkeskolen. Jeg havde håbet der var lidt mere guf til mig i forhold til det private erhvervsliv. Men det var ok og mange af de smarte gadgets kan selvfølgelig også tænkes ind i voksenundervisning. Dog har jeg problemer med at finde en undervisningssituation i Tryg hvor en stave-danse plade vil have nytteværdi.

Thorvaldsens museum…han har godt nok lavet mange skulpturer ham Thorvaldsen! Thorvaldsen har været meget glad for konger, dronninger og løver…
Nordisk ministerråd…Nordisk mad præsenteret af Spise med Price fuldt op af musikgruppen n*gransjan. Super underholdning. N*gransjang havde hyret pigekoret til at hjælpe. Pigekoret kan bedst lige vokalen A. Det var i hvert fald denne smukke vokal de sang samtlige sange på.

Miljøministeriet…Vi skal lave mad af vores restprodukter, så miljøministeriet havde købt en masse mad ind som de lavede restmad af. Dette kunne publikum mæske sig i. Endvidere havde de lavet et helt lille skovlandskab i deres lille kantine. De lokkede børnene til at rode i “skovbunden” ved at have gemt Mars og Bounty chokolade mellem bladene…Der hyggede jeg mig en del! Julie Marie spille også her. Hun er sgu rimelig sej…”De må godt være her, dine mørke sider. Også om dagen”

En dejlig kulturnat!

{EVENTREGIS}

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*