Længe leve alfa-generationen

Længe leve alfa-generationen!

længe leve alfa generationen“Ville du leve for evigt, hvis du havde mulighed for det?

Stop lige op, og tænk det ordentligt igennem. Du står ved en korsvej. Hvis du går til højre, vil du leve, ældes og dø, som du gør i dag, men hvis du går til venstre, vil du forblive ung og frisk, og leve for evigt. Hvilken vej ville du vælge?

I “Længe leve alfa-generationen” følger vi 26 årige Mikkel, som bor i København i året 2036. Mikkel er ikke som alle de jævnaldrende venner. Mikkel elsker sin mikrobølgeovn, sit 8-16 job, sine LP-plader og sin gamle cykel. Mikkel er gammeldags i sin tilgang til livet, og det er ikke altid nemt, når man lever i år 2036, hvor nye smarte teknologier er indbygget i alt og alle, og man står på tærsklen til en helt ny evolution.”

Bogen egner sig fra 12 år, men kan fint læses af voksne også.

Køb den!

“Længe leve alfa-generationen” kan købes i alle danske fysiske boghandlere, og i mange forskellige onlinebutikker (saxo, Gucca, Amazon) – også som e-bog.

Og så kan du selvfølgelig købe den her på på siden (endda med fri fragt). Vælg blot antal bøger, og klik “Køb nu”. Hvis du vil bestille større partier, så skrive til mig på martinhjensen(snabelA)gmail.com


Antal (ex moms)



Anmeldelser af Længe leve alfa-generationen

(Hvis du er journalist og/eller har en blog, så kan du få et gratis anmeldereksemplar)

Jeg håber at jer som har læst “Længe leve alfa-generationen”, vil skrive en lille anmeldelse som kommentar nedenfor. Anmeldelsen behøver ikke at være speciel lang, og må gerne bare være din umiddelbare oplevelse. Jeg lover at svare hver enkelt af jer. Og stil mig gerne et spørgsmål, hvis du har noget på hjerte. Hvis du har problemer med at udfylde kommentaren nedenfor, så er du meget velkommen til at skrive anmeldelsen direkte på min Facebookside, eller skrive mig en mail (martinhjensen@gmail.com), så skal jeg nok uploade den her til bloggen.

KH
Martin Hans Jensen

7 tanker om “Længe leve alfa-generationen”

  1. Hej Martin, jeg har læst din bog Længe Leve Alfa Generationen
    og vil gerne anmelde den.
    Jeg synes bogen er rigtig god og meget fangende, fx når det kommer til Elo og E-earth, det er kreativt og man glæder sig lidt til at se om det en dag sker, samtidig er det en meget sød kærligheds fortælling om de her to mennesker som begge er lidt ude af denne elektroniske verden.
    Jeg savner nok at høre lidt mere om selve verden udenfor e-earth, der må jo være sket en masse i 2035
    men ellers en fantastisk bog med et godt ungdomssprog .

  2. Kære Lærke,

    Mange tak for din anmeldelse, og de pæne ord. Jeg er virkelig glad for at du kunne lide min bog.
    Jeg er enig med dig i at der helt sikkert er sket en masse nye ting i år 2035, jeg nævner jo også nogen af dem (men ja, der er helt sikkert mange flere ting som jeg ikke kommer ind på). Jeg tror i høj grad verden vil ligne den vi har i dag, i år 2035, bare med en masse etiske overvejelser, som Mikkel også står overfor – Jeg tror altså ikke verden er revolutioneret i år 2035, men vi står jo nok overfor noget stort! 🙂 Jeg vil huske din anmeldelse, hvis og når jeg måske skriver en efterfølger 🙂
    Endnu en gang mange tak.
    KH
    Martin Hans Jensen

  3. Jeg synes, at der bliver præsenteret en række interessante og relevante etiske spørgsmål og dilemmaer i “Længe leve alfa-generationen”, men jeg kunne personligt godt have brugt, at de blev udforsket og diskuteret endnu mere – og at der ikke bare var nemme løsninger til det hele. Fx kunne der vendes tilbage til det visuelle billede (Parken, der bliver fyldt med vand på 44 minutter) af den eksponentielle stigning i medicin og det digitale – jeg mangler det 40. minut, tror jeg (“Det vil tage 44 minutter, og det er først i det 40. minut, du indser, at det her kommer til at gå galt, hvis du da ikke på en eller anden måde får vristet dig fri og forhåbentligt kan svømme” (side 7))
    Men om man tror på, at der kommer et 40. minut afhænger vel af ens syn på en sådan fremtid, som der bliver præsenteret i “Længe leve alfa-generationen”, så det kan godt være, at det bare er mig, der er en pessimistisk møgunge, der gerne vil have det til at gå galt 😉

    Alt i alt synes jeg dog, at det er en yderst udmærket bog, der får inddraget smagsprøver på rigtig mange spændende overvejelser på forholdsvist få sider!

    1. Hej Freja,

      Mange tak for dine ord. Jeg er glad for at du synes den har interessante, relevante og spændende dilemmaer, og jeg håber det er noget som har sat tankerne igang.
      Du skriver at du godt kunne have tænkt dig at temaerne blev udforsket og diskuteret endnu mere. Jeg kan godt forstå det, og det har også været et stor overvejelse hos mig. Mit fokus var dog at det også skulle være en hurtig letlæst bog, som netop kunne lade tankerne flyve. Hvis man brugere længere tid på at tænke over dilemmaet “Ville du leve for evigt, hvis du havde muligheden for det”, end det har taget at læse bogen, så er min lykke gjort 🙂
      Endnu en gang mange tak.
      KH
      Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*