Ja eller nej?

På min cykeltur igennem København, bliver jeg præsenteret for nedenstående valgplakater. Der er faktisk ikke mange af dem rundt omkring i gadebilledet…måske der kommer flere… Måske partierne bare ikke er så vilde med at melde for voldsomt ud i frygt for et pinligt nederlag, når det måske ender med det modsatte resultat, end hvad de har prædiket. Tydeligt er det dog at der er flest plakater fra Venstre og DF. Og sjovt er det, at det føles som om netop disse to partier har byttet grafisk designer til dette valg 😉

Sejren for den mest kreative plakat tilfalder Alternativet. Det er sguda intet mindre end genialt. Deres JÅ fortæller jo både hvad de opfordrer os til at stemme, hvilken liste de kommer fra, og så også lige den lille detalje at der nok ikke er helt enighed i partiet om hvorvidt der skal stemmes ja eller nej, for vi danskere bruger vel “Jåå” når vi er ikke er helt sikre i vores svar 🙂

Sejren for mest dovne parti løber De Radikale med…;-)

Kan I alle have en god valgkamp derude. For mig er valget ganske simpelt. Hvis du vil have at Danmark skal sidde med ved forhandlingsbordet, når det kommer til europæisk forsvar, så skal du stemme Ja. Hvis du ikke mener vi skal sidde med, så skal du stemme Nej. Lige meget om vi stemmer ja eller nej, kommer vi med tiden til at bruge to procent af vores BNP på militær…det har vi lovet NATO.

“Jeg står” – et stoisk øjeblik

Kender du det at du et øjeblik bare føler du har præcis det du har behov for? Du mangler ikke noget, og hvis en person kom og tilbød dig en håndfuld millioner, ville du egentlig ikke vide hvad du skulle bruge pengene til. I denne situation er det fuldstændig lige meget hvilke kritiske bemærkninger du måtte få, for de praller af. Du har ro, og du er dig selv. Ja, der er vel tale om et “stoisk øjeblik”. Det er selvfølgelig en skøn følelse, men det kan faktisk og være lidt skræmmende. Kan det virkelig være rigtigt at der intet er i universet du har lyst til, end præcis det du allerede har? Er det fordi du er blevet gammel, kedelig og magelig? Måske…men det kunne jo også ganske enkelt handle om følelsen af lykke.

Fra tid til anden har jeg denne stoiske følelse, og det er i sådan et øjeblik jeg fik ideen til sangen “Jeg står”. Sangen har dog været alt for længe undervejs, men endelig fik jeg den færdig.

Jeg håber du vil lytte på den, selvom det nok ikke lige er straight up popmusik. Det er vel mest af alt “min form for kunst”. Jeg synes selv der er små solstråler rundt omkring i produktionen, men jeg er særlig glad for min el-guitar solo, som du kan høre mod slutningen – mest fordi jeg aldrig har indspillet en solo på el-spade før! 🙂

Amanda og Andrea 5 år :-)

Vi genbruger selvfølgelig tøj herhjemme 😉

Her er min skønne tøser. Andrea er 5 år i dag og da billedet blev taget af Amanda i 2019 var hun også 5.

Franklin Zoo stopper :-(

Jeg er ret vild med det danske rockband Franklin Zoo. Mega fed progressiv hård rock. Jeg har skrevet lidt om dem i dette blogindlæg FRANKLIN ZOO er så fede. De kom for to måneder siden med et nyt album, men jeg havde ikke fået det købt. I onsdags popper så en nyhed op i mit Facebook feed. Faktisk en rigtig trist nyhed. Franklin Zoo har valgt at 2022 skal være det sidste år de spiller sammen. De vil afholde en stor afslutningskoncert til oktober. Det er så ærgerligt at de stopper, men det fik mig til straks at gå ind og bestille deres nye plade hjem. På samme tid skrev jeg også en besked på deres triste Facebooktråd. Jeg fortalte at jeg var ked af de stoppede, men fortalte så også om en oplevelse jeg havde med dem på Amager Bio for 5 år siden. Der købte jeg deres album til koncerten, og fik den endda signeret. Det var et brag af en koncert, og det må jeg også give skylden for at jeg nok fik lidt for mange bajere 😉 Efter koncerten var vi selvfølgelig nødt til at gå videre i byen på Old Irish (nærmest sidste “dansested” på Amager). Jeg havde jo pladen under armen, og den fylder jo lidt meget sådan en plade – det er ikke som i de gode gamle 90’ere hvor man købte CD’er som jo fint kunne ligge i en frakkelomme 😉 I “kampens hede” må jeg have mistet pladen. Jeg husker svagt at jeg var oppe hos DJ’en og spørge om han ikke ville spille den… Men for fanden – hvad tænkte jeg lige på!? Selvfølgelig havde DJ’en ikke de gamle 1210’ere opstillet på Old Irish, Amager 🙂

Nå men jeg kom altså hjem uden pladen. Og den historie forklarede jeg til Franklin Zoo. Og se så hvad der var i pakken da jeg åbnede den. Ikke bare deres nye album som jeg havde købt (The Dandelion Child), men også deres gamle album, som jeg den gang havde mistet (Red Skies). Det er sgu god stil af Franklin Zoo. De har simpelthen på baggrund af min historie fundet min bestilling frem, og så lige smidt deres gamle album med. SÅ FEEDT!

@Franklin Zoo: Tak for jeres fede musik og altid gode stemning til jeres koncerter. Jeg er ked af I stopper, men I har har da heldigvis givet os nogle virkelig fede albums. Jeg håber jeg kan være med til jeres afskedskoncert til oktober.

KH
Martin

Benny Jamz, Gilli og Kesi: Velkommen til Banko

Benny Jamz, Gilli og Kesi har lavet en herlig sang. Men vi har jo her at gøre med tre forholdsvist unge mænd, og det kan fra tid til anden være svært at forstå den unge generations innovative brug af det danske sprog. Og det er denne sang et godt eksempel på…

For at alle kan forstå deres lille lyriske unikum, har jeg her tilladt mig at lave en oversættelse. Og jeg forstår ikke helt hvorfor de har valgt at kalde sangen for “Ibiza”, når den mest handler om banko… 😉

Uge sex: Safety can be fun

I anledning af uge sex, skal I da lige have lov til at se hvad jeg fandt hjemme i gemmerne hos mine forældre. Her er en af de plakater jeg som teenager havde hængende på mit værelse 🙂

Klimakrise, nej tak!

En aften-strøtanke…

Mange siger at atomkraft er løsningen på klimakrisen. Hvis vi tager det for gode varer, så kan man vel sige vi har én gruppe, som er den altoverskyggende synder for klimakrisen, og det er de tusindevis af danskere som i 70’erne protesterede så voldsomt mod regeringens planer om at bygge danske atomkraftværker, som et modtræk til oliekrisen!?

Pil – Omvendt: Hvor svært er det at skabe et hit?

På årets sidste dag opdagede jeg årets fineste sang. Total optur! Det er intet mindre end en fremragende version Pil her har skabt af sin egen sang “Omvendt”. Virkelig godt gået af alle i produktionen. Pils live-stemme og tekst, er så meget lige i skabet, at jeg ikke fatter denne video ikke er gået big time viralt endnu!

Og det er faktisk en lille smule nedslående… for hvor meget skal der til at skabe et hit – eller bare en sang/video som bliver delt mere end de par tusinde visninger videoen pt har? Jeg har jo selv, fra tid til anden, overvejet hvad der skulle til for at en af mine sange skulle gå viralt. Og hvis det ikke en gang kan lykkes for denne sang/video, ja, så er der sgu nok ikke den store chance for at det nogensinde skal lykkes for mig 🙂

Under alle omstændigheder synes jeg du skal montere dine høretelefoner, sætte dig i en dejlig blød stol, eller endnu bedre, smid dig i din seng, og skamlyt så dette fantastiske nummer.

Hvalpe hvalpe hvalp…

Tilde (min mors Dansk-Svensk gårdhund), fik kun 3 hvalpe denne gang, men det gør dem bestemt ikke mindre søde 🙂

Hvordan skal vi tale til hinanden i denne coronatid?

Jeg er medlem af en Facebookgruppe som hedder “Spørg en læge om Coronavirus”. Det er en rigtig fin gruppe, hvor almindelige mennesker kan spørge læger om alt godt fra “coronaland”. Der er slevfølgelig en del skeptiske medlemmer som stiller spørgsmålstegn til vaccination, test og virussen generelt. Ofte får de et godt svar, men der er alligevel fra tid til anden lægesvar, som er ud over det sædvanelige. Dorthe Furstrand Lauritzen er en af de mange tilknyttede læger, som svarer på spørgsmål. Og hendes svar her, fortjener at blive delt lidt bredere. Dorthe viser på smukkeste vis, hvordan der kan udvises imødekommenhed og forståelse for spørgerens situation og skepsis. Dorthe giver sig tid i stedet for bare at afvise og formane. Hvis vi gerne vil undgå en alt for voldsom dem/os stemning, så er her et eksempel til inspiration:

Her er spørgsmålet der blev stillet i Facebookgruppen:

Jeg har ikke en god fornemmelse i min mave ang vaccinen…Jeg kender mig selv kender min krop, så godt at jeg tror jeg ikke kan tåle vaccinen…Har været ude for sundhedsvæsenet før, hvor jeg har LYTTET efter dem” selvom min mave fornemmelse sagde stort NEJ” og hvor det mere end 2 gange gik MEGET GALT med mig- menneske liv..Så derfor kære Læge, hvordan kan du I overbevise sådan en som mig” som har mere end 1 6 sans” til at vaccinen er DET BEDSTE?????Selv Brostrøm siger” nej vaccinen er ikke helt 100% sikker” og at I SUNDHEDSVÆSENET ikke er 100 % sikkere på denne pandemi.🙁

Håber du evt kan give mig et svar

Her kommer Dorthe Furstrand Lauritzens svar (ja, det er langt, men giver voldsom god mening):

Kære L.

Her spørger du faktisk de helt rigtige. For vi læger har århundredes erfaring med at lytte til os selv og vores intuition og mavefornemmelse. Og har lært på den hårde måde at det ikke altid er nok. Vi har gennem historien haft ramt rigtigt – trepanering (altså at hugge hul i hovedet på folk, der havde slået hovedet) ser ud til at have reddet liv helt tilbage i stenalderen, og nogle af de urter, de gamle koner har haft brugt er basis for noget af den moderne medicin vi bruger idag. Men vi har også haft taget fejl, lavet åreladninger på folk, der absolut ikke kunne tåle at miste blod, forløst gravide med beskidte hænder med barselsfeber og død til følge. Vi har mange liv på samvittigheden gennem historien. Mavefornemmelsen har bestemt ikke altid været nok.

Derfor begyndte den moderne medicins hang til “evidens”. I en anerkendelse af hvor meget ondt vi ku gøre, hvis vi gættede forkert, og et ønske om at gøre det mere objektivt, så ikke den enkelte læges mavefornemmelse og den enkelte patients outcome afgjorde hvad der var rigtigt. Når vi tæller og regner på data, kan vi ikke bare se hvad der virker bedst. Vi kan også finde ud af sandsynligheden for at den effekt vi observerer er et tilfældigt fund. For alle der har spillet pakkeleg ved jo at tilfældigheder kan se systematiske ud. Jeg kan i hvert fald tydelig huske at ha siddet i et helt spil uden en eneste 6’er, mens min far fik en hver eneste gang. I mean, what are the odds! 

Det tror jeg slet ikke jeg har lyst til at regne på… Men det giver god mening at regne på netop det, når vi ser på behandlinger. Så vi ikke ender i fortidens synder hvor en læge, der oplevede 3 kvinder overleve deres fødsler ved at han pustede dem i panden, og efterfølgende mente det var det, der skulle til. Det er også med til at forklare hvorfor vi aldrig er 100% sikre på noget. Vi arbejder med sandsynligheder, og er meget ydmyge overfor at når det kommer til biologi så ved vi aldrig det hele, kan ikke forudsige det hele og kan slet ikke styre det hele. Vi kan gøre det bedst muligt. Vi kan give folk det bedst mulige udgangspunkt. Men fuldstændig sikkerhed, den slags hører til i kirken. Ikke i sundhedsvæsnet. Personligt synes jeg det er ret fint at folk har en god fornemmelse af deres egne krop. Alt for mange af os lever oppe i hovedet, og at føle efter hvad din krop har brug for kan bestemt være med til at gøre dig mere sund. Men følelsen i kroppen er kun en information blandt mange. Data er en anden, som vi også skal tage i betragtning. Hvem vi er og hvad vi tror på, kan være en vigtig faktor. Erfaring kan spille ind. Der er mange puslespilsbrikker, og nogle er mere vægtige end andre. Ift at kende din krop, der tror jeg helt sikkert du har ret. Ift at kende vaccinen er jeg mere i tvivl. Det er godt at lytte til kroppen. Men det er ikke alt kroppen ved. Hvordan skulle den vide hvordan den reagerer på en vaccine, den aldrig har mødt? Til gengæld kan du godt ha en fornemmelse af om du reagerer med fx et voldsomt immunrespons. Men det ville jo i så fald gælde din krops reaktion på spikeproteinet. Og den kan jeg desværre ikke beskytte dig imod. Meget tyder på at du vil møde det – hvis ikke som vaccine, så som infektion. Og så er der en meget vigtig detalje, som jeg har fået stor respekt for gennem årene. Det er det, du skriver med tidligere dårlige oplevelser. Vores krop og sind kan bære tidligere oplevelser med sig og de kan have stor indflydelse på det respons vi har på andet vi møder. Sindets magt over kroppen er betydelig, og har vi først voldsom angst for eller modstand over noget, kan det være meget svært at lade kroppen få et godt forløb med netop det. Det er en af grundene til at tvang er en dårlig dårlig ide. Hvis man tvinger folk til noget, der går dem inderligt imod, så kommer der alle mulige afledte skader ud af det, der helt kan udligne de positive effekter indsatsen kunne have. Derfor tænker jeg sådan om dit spørgsmål:

🌹Jeg tror, det er mest sandsynligt at din krop ville have et bedre forløb med vaccine end med infektion.

🌹Jeg tror dine tidlige oplevelser sidder meget tungt i både kroppen og hovedet på dig – forståeligt. Og at det er vigtigt at respektere det her.

🌹Jeg tror på du kender og forstår din krop, og har reelle bekymringer, der vil have en indflydelse på hvordan du vil have det efter vaccinen.

🌹Så jeg vil anbefale dig – for nu – at lytte til din krop, finde ro, lytte til hvilken sikkerhed vaccinen bringer mange (især når man ser på tallene) og vente med at tage vaccinen til du – måske – på et tidspunkt får en bedre mavefornemmelse ved det.

Jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at tvinge det igennem, mens det føles så forkert for dig. Så hellere vente og se om du kan få ro på. Tage den, når du er klar til det. Og det siger jeg selvom jeg som udgangspunkt anbefaler vaccinen for alle. For vi er alle forskellige, og vores krop og liv og velfærd afgøres af mere end bare det fysiske, som er det vaccinen jo virker på. ❤

Jeg håber du får hjælp til det svære, du har været igennem, og ønsker dig det bedste fremover.

Mvh Dorthe, læge 🌻

Tak til Dorthe for at gå forrest med det konstruktive, positive og medmenneskelige flag hævet mega højt!!!

Tyskerne kan fannama coronateste!!!

Jeg er lige kommet hjem fra Berlin, hvor jeg har været til Konference med mit arbejde. Det var en rigtig fin konference, men det har dog ikke været det letteste at skulle til Berlin i disse Coronatider. Det kræver selvfølgelig vaccination, og selve konferencen krævede også pcr- eller antigentest. Min pcr-test hjemmefra holdt kun til den første dag, og i Tyskland holder en antigen kun i 24 timer, så to gange måtte jeg lade mig teste. Konferencen handlede om digital læring, og ordet “resiliens” har været et buzzword dette år. Altså hvordan online undervisning kræver udholdenhed/robusthed fra både underviser, studerende, men også fra de systemer som der benyttes til at gennemføre læringsaktiviteterne. På en eller anden måde var det er ret fedt ord, fordi det netop også krævede udholdenhed for os deltagere på konferencen at møde frem i år. Der var bestemt heller ikke så mange deltagere som andre år, men dem som alligevel var mødt frem havde bestemt udvist resiliens 🙂 

Nå, men det jeg egentlig vil snakke om i dette blogindlæg handler om de to antigen test jeg fik foretaget i Tyskland. Jeg blev lidt forvirret første gang jeg kom ind til poderen. Han spurgte mig om jeg ville podes i næsen eller i munden. Jeg kiggede forvirret på ham og sagde selvfølgelig straks, at jeg da meget gerne ville podes i munden, hvis det var muligt. Jeg fik også forklaret ham at man altså ikke havde denne valgmulighed i Danmark. Han kiggede lidt hovedrystende på mig, og forklarede at man fint kan pode i halsen, med en kviktest/antigen. Og ikke nok med det, da han så førte pinden ind i min mund, så var det som om den nærmest ikke rørte svælget. Jeg kunne knap nok mærke han podede, og pludselig så var han færdig. Jeg forklarede ham endnu en gang lidt forvirret at man i Danmark nærmest er ved at få revet svælget op når de poder i munden. Han grinte… 🙂

Jeg gik derfra med en mærkelig følelse af om jeg overhovedet var blevet testet… Men det var jeg altså, og 20 minutter efter fik jeg da også mit negative resultat. Anden test foregik fuldstændig på samme måde. Hvorfor er det, at der er så stor forskel på testmetoden i Danmark og i Tyskland? Tænker det danske sundhedsvæsen, at det helst skal være en så ubehagelig oplevelse som muligt at blive testet? Eller har Danmark bare købt en milliard billige testkit, som kræver at der helst skal lidt blod fra næse/svælg, før den kan give et resultat? Der er selvfølgelig også den mulighed at Tyskland ikke gør det ordenligt, men det ligner dem altså ikke 😉 

Under alle omstændigheder skal du ikke være nervøs for at blive testet, hvis du er i Tyskland. Det er nærmest som at blive nusset at en fløjels-fe 🙂