Valgplakater i træer skal ned igen…

Der har været virkelig meget debat om valgplakater til det netop afsluttede kommunalvalg. Mange argumenter for og imod er runget ud over SOMEs forjættede sletter. Jeg har selvfølgelig også selv kastet mig ud i diskussionen, og jeg har flere gange ytret min begejstring for valgplakater. Jeg kan faktisk rigtig godt lide valgplakater, og jeg ser rigtig god politisk mening i at sætte dem op, hvilket du kan læse om i dette blogindlæg. Jeg vil helt sikkert gå ind i kampen til næste valg også, for jeg er ret overbevist om at jeg vil være positivt stemt overfor de smilende mænd og kvinder i lygtepæle og træer igen. Jeg har gået i debat med flere, som med sørgmodig skrift har forklaret hvor forfærdeligt det er for vores træer i København. Mit umiddelbare modargument har med det samme været, at jeg bestemt ikke tror træerne lider nogen særlig overlast pga de 3-4 uger de skal have et par strips hængende rundt om barken.

MEN, og der er et men…for det vil unægtelig være nemmere at gå helhjertet ind i kampen for de politikere, der hænger valgplakater op, hvis de selv samme politikere husker at rydde op, når valget er vundet eller tabt – og ja, jeg er med på det nok er lidt sværere at mobilisere partisoldaterne, hvis man har tabt, men der skal jo altså ryddes op alligevel.

Det er særligt plakaterne i træerne jeg har et problem med. Og igen, jeg tror ikke det gør den store forskel på træerne om de har plakaten hængende en uge fra eller til, men mit argument klinger altså noget hult, hvis plakatere rent faktisk skal hænge meget længere tid i træerne end de bør.

Under dagens cykeltur igennem København stoppede jeg et par gange ved de træer som der stadigvæk hang plakater i. Jeg kunne have stoppet hundredevis af gange, men jeg skulle jo også gerne nå hjem, så det blev altså bare til disse 6 stykker (plus en enlig strips). Det er bestemt ikke for at hænge nogen ud, for samtlige partier var repræsenteret i træerne… ja, jeg så endda flere træ-hængende-Ø-plakater med deres fine slogan: “Plads til vild natur” 😉 (jeg kunne dog ikke få taget et billede af dem, da den side af vejen var blevet pakket ind i vejarbejde – Østerbrogade er et trafikalt helvede i disse dage).

SÅ IND I KAMPEN POLITIKER! Hvis du gerne vil hænge plakater op til næste valg, og stadigvæk gerne vil have sådan nogen som mig, som taler din sag, så er det ned med plakaterne hurtigst muligt! Og jaja, jeg ved godt du – rent lovmæssigt – har to dage endnu, men ville det ikke bare være federe at få det gjort!?

Dumle slikkepind sammenlinget med Nørregade Mums

Her er den store slikkepinde test 🙂 Dumle Vs. Mums.
Konklusion: Det er vildt så meget de minder om hinanden, og jo rimelig pudsigt at Nørregade har en maskine som kan producere dem, når Fazer ikke har 😉 Da Fazer den gang breakede at de ville stoppe med at producere slikkepinden, skrev jeg lidt drilsk at der nok ikke ville gå så lang tid før Fazer nu alligevel “lytter til folket” og starter produktionen op igen (læs: laver en “Kung Fu”), men nu ser det ud som om de er blevet overhalet indenom af Nørregade 🙂

N-Acetylcystein mod bihulebetændelse?

Jeg har nu et par gange haft gode erfaringer med slimløsende hostemiddel, som brusetabletter, i en lidt anden sammenhæng end tabletterne umiddelbart er tiltænkt.

Når jeg bliver syg, så bliver jeg mega snottet, og det ender gerne med at sidde som betændelse i mine bihuler. Sidste år var jeg så syg med bihulebetændelse, at jeg måtte på penicillin. Penicillinen hjalp en del, men efter kuren havde jeg stadigvæk ondt i hovedet. Jeg prøvede alt muligt, og min mor gav mig så et råd, som hun havde hørt fra en veninde: Veninden havde haft stor glæde af slimløsende hostemiddel (brusetablet), når det kom til bihulebetændelse og slimet snot. Jeg syntes det lød rimelig mærkeligt, for det er jo beregnet til slim i halsen, men var villig til at prøve alt. Og det virkede sgu! Efter en dag kunne jeg mærke at hovedpinen blev meget mindre, og den sidste slim forsvandt fra mine bihuler; efter to dage på slimløsende var hovedpinen væk. Jeg googlede lidt mere intenst og kunne jo så se at N-Acetylcystein, som jo er det stof brusetabletten indeholder, faktisk bliver forsøgt brugt mod netop bihulebetændelse rundt omkring i verden. Så måske giver det fin mening.

Jeg havde dog glemt alt om dette, men i sidste uge blev jeg så syg igen. Og ganske som det plejer, så begyndte snotten at blive meget slimet. Jeg benytter selvfølgelig Zymelin næsespray, men det virker kun et øjeblik på mig, og min næse og bihuler har ikke godt af det kan jeg mærke. Jeg blev helt tilstoppet, som jeg plejer, men hvor jeg så normalt bare holder ved med saltvand, japanske pebermyntedråber og hvad jeg nu ellers eksperimenterer med, så prøvede jeg denne gang tidligt at gå igang med det slimløsende hostemiddel. Og det var ganske fantastisk. Allerede en halv dag efter jeg begyndte på slimløsende, begyndte snotten i næsen og bihulerne at løsne sig op, og dagen efter var jeg overhovedet ikke tilstoppet. Stadigvæk snottet, men ikke tyk slimede snot.

Jeg har aldrig hørt nogen danske læger, eller medier, nævne slimløsende hostemiddel som et middel mod slimet snot, og bihulebetændelse, og måske det bare er mig, som bilder mig selv noget på ærmet. Men det føles som om det virkelig er et perfekt produkt for mig, når jeg bliver snottet, for jeg undgår simpelthen at snotten bliver tyk og slimet, og dermed helt umuligt at pudse ud.

Det kunne være mega cool at få nogle lægelige betragtninger på dette. Kan det passe det virker så godt for mig, eller er det noget jeg bilder mig ind? Og hvis det virker for mig, bør der vel være mange andre mennesker som kunne benytte slimløsende hostemiddel mod bihulebetændelse.

Virker valgplakater?

I koret af folk som gerne vil kommentere på brugen af valgplakater frem mod det forestående kommunalvalg, kommer jeg her med et indspark, som jeg ikke har hørt andre nævne før 🙂

Jeg har en teori, som taler for at valgplakater bør hænges op, hvis man gerne vil vælges ind.

Mange personer bliver stillet op på partilisten, alene af den årsag at listen skal fyldes ud. Det virker nemlig ikke som et stærkt parti, hvis der fx kun står 4 på listen. Og selvom man som parti jo udmærket er klar over, at der aldrig vil være stemmer nok til mere end 3 byrødder, så skraber man gerne revl og krat sammen. Dvs. der altså er en del personer på listerne, som, af den ene eller anden årsag, egentlig ikke har et ønske om at blive valgt ind. Og disse personer hænger bestemt ikke valgplakater op…

Ja, men hvad er så problemet ved det i forhold til hvor jeg sætter mit kryds? Jo, jeg vil være meget påpasselig med at stemme på en person, som ikke har valgplakater, for jeg konkluderer så, at han/hun egentlig ikke har en lyst og ambition om at blive stemt ind.

Så hvis du virkelig vil stemmes ind, så op med de valgplakater og vær’ glad for dem du allerede har hængende 🙂

Radio Loud + 24syv = 24Tyv?

Det er en pudsig historie med Radio Loud, som nu vil til at kalde sig 24syv. 24syv lyder jo unægtelig meget som den hedengangne Radio24syv. Flere kalder det gravrøveri, grotesk og ynkeligt. Berlingske Media købte sig råderet over navnet 24syv efter Radio24syv forsvandt, og de er lige blevet storaktionærer I Radio Loud med 91 procent af aktierne. Så egentlig er de i deres gode ret til at ændre navn, hvis de har lyst, men et pænt forløb er det sgu ikke. Jeg har det sidste halve års tid tid hørt, og endda abonneret, på radiokanalen “De uafhængige”. De har igennem længere tid ville opbygge en kritisk og uafhængig radiokanal. De har fået flere af de gode gamle journalister fra Radio24syv i æteren, og der har bestemt været mange fede interviews imellem… Ja næsten som I de gode gamle Radio24syv dage. Men de sidste to måneder har “De uafhængige” mistet deres bedste journalister til netop Radio Loud, som har lokket med god fast løn, og en ambition om at gå væk fra de unge som målgruppe, og tillægge sig en mere kritisk journalistik. Det er jo svært for sådan en lille nyopstartet radiokanal som “De uafhængige”, når de bedste kræfter lokkes fra reden af en økonomisk stærk spiller.

Og her kan man jo så vælge enten at blive i det sure ringhjørne og fortsætte med at skælde ud på Berlingske media over den ufine proces. Men hvis man er en af de mange som var gal i skralden over hvordan politikerne fik Radio24syv ned med nakken, så kunne man jo måske også se det som markedskræfternes måde at gå til modangreb på en virkelig ufin politisk manøvre. Ja, der er bestemt nogle af ophavsmændene fra det gamle Radio24syv som må føle sig godt kørt rundt i manegen, og jeg kan godt forstå de føler sig provokeret… Men jeg, som helt almindelig radiolytter, vil jo bare elske hvis vi får 24syv tilbage… Eller i hvert fald noget der ligner. Og rent faktisk var Berlingske Media jo hovedaktionærer i Radio24syv den gang.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge med i den videre udvikling 🙂

Den kreative AI

I dag hørte jeg et nyt afsnit af min yndligspodcast Techtopia. Afsnittet handlede om AI og teaterstykket SKY663N, som bliver spillet på Kulturværftet i Helsingør. SKY663N er interessant i forbindelse med AI fordi det er en kunstig intelligens som spiller hovedrollen i teaterstykket.

Teaterstykket er bygget over HC Andersens eventyr “Skyggen”, og handler om menneskets kamp for at finde sig selv i en verden, der bliver mere og mere datadrevet – og hvem er i sidste ende herre og skygge? Et vigtigt tema i teaterstykket er også hvordan mennesket indgår i dialog med teknologien. Flere af sekvenserne i teaterstykket er improvisation mellem den menneskelige skuespiller og den kunstige intelligens. Den kunstige intelligens bliver “spillet” af sprogmodellen GPT-J, som er en avanceret Siri/Google assistent, man kan tale til og som svarer. Dette betyder at ikke to forestillingerne er ens, for GPT-J svarer sjældent det samme, og derfor må den menneskelige skuespiller forsøge at improvisere sig igennem dialogen, samtidigt med at holde plottet på sporet. Andre af sekvenserne er monologer og dialoger, som den kunstige intelligens har skrevet på forhånd. Teknologien er derfor i høj grad med til at udvikle teaterstykket, men samarbejder også live med mennesket. Det er altså en kreativ proces mellem mennesket og teknologien.

Der er faktisk en del kreative projekter igang med kunstige intelligenser for tiden. Fx digtsamlingen “Den nye hud er stål”, som delvist er skrevet af en automatisk tekstgenerator, og der er virkelig spændende at vi på den måde kan begynde at kommunikere så direkte med teknologien. Men egentlig er der jo ikke noget nyt i at teknologien bliver brugt som kreativ medspiller i vores kunstproduktioner igennem tiden. Uden at jeg ved særlig meget om “street art”, så tænker jeg fx at spraydåsen har været med til at ændre denne kunstform radikalt. Eller nye værktøjer/powertools har kickstartet nye kreative processer for stenhuggeren. For ikke at tale om guitaren som pludselig fik strøm. Der er jo utallige eksempler på at teknologi har været drivere i en kunstnerisk proces, og jeg indså også selv, mens jeg lyttede til podcasten, i hvor stor symbiose jeg er med teknologien, når jeg selv komponerer musik.

Lige siden jeg i 2000 investerede i mit første lydstudie, har jeg altid bedst kunne lide at producere på egen hånd, men nu når jeg ser tilbage, har jeg nok egentlig ikke været helt alene. Jeg har altid haft teknologien som samarbejdspartner. Når jeg komponerer starter jeg ofte med en guitar og finder en god akkord-rundgang, men det er egentlig også det eneste sted jeg går analogt til processen (jeg tror faktisk kun jeg har skrevet en sang, hvor jeg simpelthen lod processen stoppe her, og det er “Stille København“), for herefter bliver akkorderne spillet ind i mit lydprogram vha keyboard. Jeg har sjældent en idé om hvordan det præcis skal lyde, men lader de forskellige lydpresets, jeg har i mine forskellige software synthesizere inspirere mig til den endelig lyd. Og hvad der måske startede som en stille akustisk kærlighedssang kan ende ud som housemusik.

Mit samarbejde med teknologien er nok mest udtalt i dette nummer fra 2004, hvor jeg simpelthen har sat en talesyntese til at “synge” omkvædet: Love off fuck off. Og tro mig! Det er ikke bare sådan at få en talesyntese til at synge/snakke rytmisk på denne måde. Jeg har klippet, klistret og brugt et utal af effekter, men jeg havde aldrig selv kunne finde på at rappe på den måde, med de pauser, og den “frasering”. De lidt pudsige elektroniske rifs der er i sangen, lavede jeg ved at spille akkorder på mit keyboard med arpeggiator plugins slået til. En arpeggiator bryder akkorden op i små sekvenser, og så sammensatte jeg forskellige sekvenser og justerede hist og her, og således arbejdede jeg mig frem mod et rif jeg godt kunne lide. Teknologien har – om jeg så må sige – været med til at forme hele lydbilledet i sangen.

Det er en spændende fremtid vi går i møde. Dog måske også lidt angstprovokerende, for hvor skal dette samarbejde slutte? Og vil kunstnere måske ende med at blive skyggen overfor den kreative teknologi? Jeg kan jo egentlig fint forestille mig der på et tidspunkt kommer en “streamingtjeneste”, som ikke spiller populærmusik, som du kender det, men den skaber det live foran ørerne på dig. Du sætter filtrene (eller åbner op for dine data), og den skaber originale musikstykker, som passer perfekt til dig og den stemning du er i.
DET ER SGUDA KREATIVT…eller er det bare 0’er og 1-taller?

Ensom dame 79 år

Jeg var på Falster I weekenden, og som jeg plejer bladrede jeg lokalaviserne igennem. Der er næsten altid interessante nyheder imellem 😉

Jeg er dog aldrig faldet over kontaktannoncerne før, men den her, den er fantastisk på så mange plan 🙂 Jeg håber så meget for hende af hun finder den perfekte mand til at dele resten af sit liv.

Ghita Nørby og Simi Jan i nævekamp

—og som Berlingske skriver om Simi Jan i en af deres artikel om det “interessante” interview: “Simi Jan, der har overlevet Talebans trusler og raketangreb i alverdens krigszoner, men som her blev bombet sønder og sammen af en ældre skuespillers bomberegn.”

Vita Andersen – Tryghedsnarkomaner

Vita Andersen er død. Æret være hendes minde.

Jeg har et specielt forhold til Vita Andersen. Hun er en af de få digtere jeg nogen sinde har læst. Tror min dansklærer, Flemming Krog, var ved at falde ned fra stolen da en ung knægt på 16 år (1.g, gymnasiet), forklarede at han gerne ville skrive terminsopgave om Vita Andersen og hendes digtsamling Tryghedsnarkomaner 🙂 Jeg husker Flemming Krog som en lærer der egentlig var med på det meste, hvis han bare kunne fornemme man havde noget på hjerte. Udfordringen var dog at jeg egentlig ikke husker, at jeg rent faktisk have noget på hjerte. Jeg tror mere jeg havde valgt denne digtsamling fordi jeg ikke gad at læse en stor roman, og så have min mor den alligevel på hylden (som 80% af kvinder i hendes generation). Og jeg tror egentlig Flemming havde regnet mig ud, men tror han spillede lidt med på min leg, fordi han fandt det empirisk interesant, at undersøge hvordan en knægt på 16 ville håndtere opgaven. Jeg jeg havde absolut ingen fornemmelse af, hvad jeg stod overfor 🙂 Jeg hukser særligt digtet Ægløsning. Jeg skulle forholde mig til hvordan en kvinde i slut 30’erne tænker at hendes ægløsning, kan være løsningen på alle hendes problemer, og hvordan drømmen om et barn, mest af alt, handler om en flugt fra den sørgelige virkelighed, og situation, hun står overfor. Som jeg lige husker det, kom jeg aldrig til den slags analyser i min opgave, men havde vist regnet et eller andet ud med at hun gerne ville have et barn 😉

Og hele digtsamlingens grundtema om hvordan kvinden ikke kan finde sin egen identitet, men kun eksisterer i kraft af de mænd hun spejler sig i, tror jeg heller aldrig jeg fandt frem til 🙂

“Der var ikke det hun ikke havde forsøgt
ejerlejlighed
skifte type
kassebukser
et smukt smil
krydderurter i lerpotter
kærlighed
skifte job
håndbøger i filosofi
hun klarede sig dårligere og dårligere
jo ældre hun blev
mere uegnet til alting

…”

Min mor har dog aldrig fået digtsamlingen tilbage, og jeg har fra tid til anden taget den frem og læst lidt i den.

HOLD FAST!

Her kommer lidt coronapoesi 😉

HOLD FAST

Jeg savner at se smilet fra kassedamen
Jeg savner køen ved rødt lys
Jeg savner den gang hvor “hold afstand” var noget man gjorde i trafikken
Jeg savner den gang hvor maskering var forbudt
Jeg savner at høre politikerer diskutere fuldstændig ligegyldige beløb
Jeg savner at holde til venstre på trappen, hvis det lige er det jeg føler for
Jeg savner at gå som sild i en tønde i IKEA
Jeg savner at kunne øse op på min egen talerken
Jeg savner den gode gamle forkølelse
Jeg savner den gang hvor sprit var noget man drak
Jeg savner at se folk i live, og ikke at se dem “gå live”
DU SKAL HOLDE FAST!
Ja, men jeg savner nu mere at HOLDE FEST!

KH
Martin

PS. Heldigvis er vi jo pt på vej i den rigtige retning (hvis ikke vi pludselig bliver lukket helt ned igen pga delta varianten) så forhåbentlig vil jeg inden længe kunne skrive et nyt digt om hvor meget jeg hader at gå i IKEA, hvor irriterende det er at holde i kø for rødt, og hvor træls det er at kassedamen altid ser så sur ud 😉

Overnatning i Knuthenborg

Et år havde vi gået og ventet på vores “campingtur” til Knuthenborg, og så kom weekenden endelig. Fredag morgen kørte vi ind i Knuthenborg. Vi har været i Knuthenborg en del gange på almindelig besøg, så vi glædede os meget til at kunne afslutte dagens besøg med at parkere bilen ved vores telt på savannen, i stedet for at skulle køre hjem. Vi havde fået “Camp 3” med direkte udsigt til Savannen.

Det kan da næsten ikke være bedre 🙂

Næsehornene var generelt ret dovne i den varme vi havde i weekenden, men en enkelt gang lykkedes det mig at fange én af dem i løb 🙂

Det eneste problem vi havde i undervejs var at Danmark spillede EM fodboldkamp, og TV og WIFI er ikke noget man lige har prioriteret på svannen 🙂 Men det vidste jeg jo godt allerede hjemmefra, så jeg havde fragtet en skærm, computer og 4G router med 😉 Jeg fandt en IKEA barnestol, og skærebræt for at undgå at skærmen faldt ned i hullet 🙂

Og så var det bare at nyde kampen og savannens solnedgang. Da jeg vågnede om morgenen kunne jeg ligge og høre næsehornene snorke. Det var en ret vild oplevelse. Og faktisk sov de dovne næsehorn helt til kl 9 🙂

Vi skulle være ude af teltet kl 11, men kunne så køre endnu en tur i parken, og vi gjorde holdt i det nye tigerbur, hvor man ikke længere skal køre ind i bil, men gå hen over den på en nyanlagt gangbro. Vi var heldige at en af de store sultne tigere fulgte os på broen.

Tak til Knuthenborg for en fantastisk oplevelse…eller…vi har jo faktisk betalt for det, og det er faktisk temlig dyrt, men det var det hele værd 🙂

BÅL – Nyt dansk band (rock) Crush on Vader

Jeg følger Linda P på Facebook, og forleden dag, skrev hun noget jeg ikke umiddelbart forstod:

Jeg var simeplthen nødt til at dykke lidt mere ned i det, og kunne så forstå, at Linda P havde skrevet teksten til en sang fra rockbandet “BÅL”. Mens jeg undersøgte band og tekst lyttede jeg selvfølgelig til sangen. FÅK, hvor er den fed! Ja, der vil helt sikkert være delte meninger om denne sang, og nogen vil hade den fordi de ikke umiddelbart helt kan forstå alle ord som forsangeren synger, og andre vil bare synes det er noget rockstøj fra 90’erne. Det er præcis det jeg godt kan lide. Sangen minder mig så meget om de gode gamle dage at producere på, og det er da også produceret af/i Sweet Silence Studios, som jo er en legendarisk dansk rock produktionsselskab. Men alligevel har nummeret, og særligt hans stemme, en helt unik sound. Stemmen lyder lidt som en hardcore grunge version af Steen Jørgensen (Sort Sol), med referencer til David Byrne (Talking Head), David Bowie og mange mange flere jeg ikke helt kan placere endnu 🙂

Det nummer er så mega stemningsfuldt, og det er lang tid siden jeg har hørt et nummer så mange gange på kort tid. Og så kan man sige alt muligt om teksten! Ja den er crazy! “I had a crush on Vader, he was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star” Og “girl only had a chance If she had an asthma attack when she danced” 🙂 Pretty crazy! Men nu er det jo også Linda P som har skrevet den 😉

Videon synes jeg er fantastisk. Der er lidt Queen/ Freddie mercury over stemningen – tilført en stor gang humor. Og som en af mine kolegaer sagde til mig: Det er lige før formatet ikke er stort nok til den energi man fornemmer bandet og forsangeren har. BÅL må være geniale live!

Bål er et helt nyt band, så “Cruch on Vader” er pt deres eneste publicerede sang. Jeg håber virkelig på at høre mere fra BÅL i den kommende tid. Giv dem endelig et like på deres Facebookside.
Og direkte til BÅL: Behold endelig samme fede sound, og for min skyld må I også meget gerne beholde Linda P som tekstforfatter 😉

Her kan I læse teksten til Crush on Vader:

I had a crush on Vader
he was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star
bedside table with tissues all of my friends they said
I had to take care of my daddy issues now right now

All all of them girls wanted me wanted me wanted me
them girls I said don´t bother cause´
my heart belongs to another

I had a crush on Vader
he was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star
bedside table with tissues all of my friends they said
I had to take care of my daddy issues now right now

Oh oh and my shrink gave up on me up on me up on me again
girl only had a chance
If she had an asthma attack when she danced

I had a crush on Vader
He was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star
call me crazy bit true In all of my dreams he whispered
“Please turn around may the force be with you”

I had a crush on Vader
he was the only one I´ve ever allowed to touch my Death Star
bedside table with tissues all of my friends they said
I had to take care of my daddy issues now right now

Still have a crush on Vader
he is the only one I´d ever allow to touch my Death Star
bedside table with tissues all of my friends they say
too late to take care of your daddy issues now right now