Hvordan måler man bredden på en tarm? Jan ved hvordan!

En gang imellem støder man på en historie i medierne, som får en til at spærre øjnene en smule mere op. Og den historie jeg vil skrive lidt om i dette indlæg, har så mange interessante ting i sig, at mine øjne blev så store som en frankfurter 😉

Jan Pedersen er 73 år og er opfinder. Han forklarer i medierne, at han har arbejdet med tarme det meste af sit liv – i pølseproduktion. I rigtig mange år har han spekuleret over hvordan man nemmere kunne måle diameteren på disse tarme. Det er nemlig meget vigtigt for pølseproducenterne, at kende den præcise diameter på tarmen, da det har indvirkning på hele produktionen. Og der findes ingen hjælpemidler til denne tarm-opmåling…der skal mennesker ind og lave fysisk opmåling.

Danske pølser har været en tur i Kina!

Ja, den er god nok. De fleste danske pølser – eller i hvert fald tarmene – har været sejlet til Kina og tilbage igen. I Kina er det nemlig billigere at få folk til at måle diameteren på disse Tarme. Det skriger jo til himlen! Vi taler om danske svin som “forædles” til pølser på danske fabrikker, og alligevel sender man enorme mængder af CO2 (og kroner) ud i luften, for at sejle en en af ingredienserne (tarmen) frem og tilbage til Kina. Men “Jan” har en plan, der kan revolutionere industrien på dette område.

Jan har opfundet en maskine/robot som kan klare opmålingen helt automatisk. I medierne står der ikke ret meget om hvad robotten rent faktisk gør, men jeg søgte lidt, og fandt frem til at teknikken består i at robotten fylder tarmene med vand, og dermed kan opmålingen gennemføres. Det lyder måske enkelt, men for at få dette til at udføre opgaven korrekt, benyttes der: ” …robotter, kamera, sensorer, meget følsomme vandsensorer, komprimeret luft- og laserskærer – som alt sammen er PLC-styret (red/Martin: computerstyret).” Ole forklarer at mange har forsøgt at udvikle en maskine, som kan håndtere denne opmåling, men det er aldrig lykkes nogen. Og som Ja siger, så er grunden til at det er lykkedes for ham, at han igennem sit lange liv, har haft et utal af tarme mellem fingrene. Han ved, med andre ord, hvordan en tarm skal behandles! 🙂

Det er intet mindre en fantastisk, hvis Jan kan være den person i verden, som får effektiviseret denne proces, og få stoppet den fuldstændig absurde fragt af tarm på verdenshavene. Ole har patent på maskinen, så hvis det virkelig lykkes, så har vi jo nok inden for ganske få år endnu en “pensionsmoden” mangemillionær.

Et kæmpe tillykke, og held og lykke, skal der lyder herfra!

Cykel ved Børsbroen

Jeg var for nogle dage siden ude og fotografere cykler i det københavnske, fordi jeg var igang med at lave en lille musikvideo (den kan I se her). Jeg tog fx et billede af denne cykel som havde fået en noget særlig parkering op af Børsbroen. Jeg kunne ikke gennemskue hvorfor den hang sådan, men det så da meget sjovt ud, og passede fint til min video.

Nogle dage efter kørte jeg forbi stedet igen, og jeg kunne se at cyklen nu var begyndt at blive brugt til at hænge kommunalvalgsplakater på, men jeg kunne også se at der nu var tale om en helt anden cykel, som bare hang på samme måde…og så blev jeg altså nysgerrig. Hvorfor hænger disse cykler sådan på Børsbroen? Jeg tog selvfølgelig et billede af den nye cykel.

Da jeg kom tættere på, kunne jeg også se at der på den grønne mælkekasse var påklistret et skilt med ordlyden:

Denne cykel skal ikke fjernes

På skiltet stod der ikke afsender. Jeg har googlet lidt uden at finde svar. Er der nogen der ved hvad dette handler om?

Verdensmål! Hvad gør jeg egentlig ved det?

Den her video fra DR3 er sjov, og har en fin pointe.

Vi er rigtig gode til at brokke os over alt muligt. Vi får ondt i røven over alt muligt. MEN HVAD GØR VI EGENTLIG VED DET? Altså, andet end at brokke os på Facebook? Jeg følte mig sgu lidt ramt, da jeg så videoen. En af “patienterne” kaldte sig selv for “meningsdanner og blogger”. Jeg vil jo rigtig gerne tro om mig selv, at jeg ikke er sådan en der bare brokker mig på Facebook. JEG BLOGGER! og fra tid til anden råber og kritiserer jeg tingenes tilstand på min blog. Men nej, det gør det vel egentlig ikke bedre at det er på en blog fremfor Facebook – det er vel dybest set det samme…Måske jeg når en lidt større og bredere målgruppe, som så måske kan bære mine synspunkter videre…men hvad gør jeg egentlig ved de ting jeg er utilfreds med, når det kommer til stykket? Jeg har ikke været medlem af noget politisk parti i over 3 år siden. Jeg er ikke aktiv i nogen græsrodsbevægelser. Jeg laver ikke ret meget frivilligt arbejde, ud over det jeg laver i forbindelse med mine egne børn (forældrebestyrelser, etc).

I morges fik jeg udleveret avisen “Verdens bedste nyheder”, og her var samtidigt en flyer med de 17 verdensmål. Ideen med flyeren var så, at man skulle sætte kryds ved det verdensmål man ville gøre noget ved, og skrive på den, hvad man havde tænkt sig at gøre. Jeg har nu siddet med flyeren i hånden og tænkt…og tænkt…og tænkt…

Der er masser af de mål jeg godt kunne tænke mig at gøre noget ved, fx “Bæredygtig energi”, “Kvalitetsuddannelse”, Bæredygtige byer og lokalsamfund”, Afskaf fattigdom, etc, etc.

Flere af dem kunne jeg fint se mig selv skrive om på mine blogs (Martinhansjensen.dk og ITiFolkeskolen.dk). Men hvad ville jeg egentlig gøre mere end det? På privatfronten har jeg en ide om at bygge mit eget Off-grid solcelleanlæg, jeg kører elcykel istedet for bilNr2, og jeg forsøger at smide så lidt mad ud som muligt. Men igen…hvad gør det egentlige af forskel, “in the big picture”? Hvis jeg virkelig følte for disse temaer burde/kunne jeg vel gøre mere…komme ud i den virkelige verden og gøre noget aktivt.

Jeg kan jo håbe på, jeg bare er et sted i mit liv, hvor der simpelthen ikke er tid til den slags “fysiske forandringsmøder”. Jeg kan lige klare at sidde en sen aftentime – når jeg er kommet hjem fra arbejde og børnene er lagt i seng – og skrive på min blog, men at skulle sætte weekender og hele eftermiddage/aftener af til fx frivillig græsrodsarbejde/foreningsarbejde, kan jeg simpelthen ikke overskue.

Jeg kritiserer fra tid til anden forskellige ting på Facebook og på min blog, som faktisk betyder noget for mig…men jeg har bare ikke tid til at gøre noget ved det…øv hvor er det egentlig træls at “skrive” højt…

KH
Martin

Men husk også det positive ved Big data…

Nedenstående video fra “Adam Ruins Everything”, er spot on på flere områder. Jeg er dog noget mere positivt stemt end “Adam”. Det er rigtigt at vi er produktet, og gratis tjenester som fx Facebook og Google lever af at høste vores personlige data. Men Big Data vil jo i mange sammenhænge være en fantastisk hjælp for menneskeheden, og vil ende med at blive en vigtig del af vores næste evolution (som jeg ser det). Big data kan diagnosticere os, Big data kan støtte os med at træffe de rigtige beslutninger, Big data kan forudsige naturkatastrofer, Big data kan stoppe epidemier, etc, etc. Netop derfor skal vi møde teknologien med et positivt sind, og stille os spørgsmålet: “Hvor kan vi positivt bruge teknologien/Big data?” Og netop derfor har min pointe været de sidste par år, at det i fremtiden ikke handler om – som det jo gør i dag – at komme online, men mere om at gå offline, når det giver mening. Dvs vi vil få nogle værktøjer i fremtiden som kan sikre at vi er fuldstændigt offline (eller anonyme). Digitale og analoge filtre og teknikker som vil sikre at vi i de perioder vi ønsker, vil kunne være offline (eller anonyme). At gå offline vil så være et aktivt valg, og det har jeg det egentlig ret godt med. Så kan jeg benytte de fantastiske muligheder teknologien giver mig når jeg er online, men samtidigt vælge at koble mig helt af, når det giver mening.

Så er der ved at være gang i urtehaven 2016

Så er det værste ukrudt luget væk…eller rettere det værste Merian og Citronmelisse, er luget væk. Det er lidt som om de to krydderurter tror de ejer det hele. “Hva’ har I tænkt jer? Der skal da også være plads til Mynthen og Rabarberne!” Jeg havde også en gang estragon i min urtehave, men den er forlængst død i Mynthen og Citronmelissens orgie. Nå, men nu er der lidt mere styr på det igen 🙂