Kløe på lår hos barn – Granulomer pga. børnevaccination

Dette blogindlæg handler om hvordan vores mindste pige har fået granulomer og formentlig aluminiumsallergi (med medfølgende voldsom kløe) pga børnevaccinationen.

Jeg vil gerne dele en sygdomshistorie her fra vores lille hjem. Ikke fordi jeg er specielt begejstret for at dele ud af den slags private ting, men fordi jeg tror det kan være nyttig viden for andre familier med børn i vaccinationsalderen.

Andrea på snart tre år, har i de sidste to år været plaget af voldsom kløe på begge sine lår. Det er meget ubehageligt for Andrea. Hun klør sig ofte til blods på lårene. Kløen bliver meget voldsom når hun er syg, frustreret eller ked af det, men klør sig dog også i almindelighed. Andrea har små knuder under huden, der er lidt pigmentfejl og hårene er mørke i områderne hvor hun klør sig. Vi er pt. ved at undersøge hvorvidt Andrea også har problemer ved indtagelse af særlige fødevarer.

Forløbet har været således: Umiddelbart efter første vaccination i 2017 kunne vi mærke buler under hendes hud, der hvor hun var blevet stukket på lårene. Dette forklarede vores læge var helt normalt, og at det hurtigt ville gå væk. Medio 2018 begyndte Andrea at klø sig mere og mere på lårene, og vi blev derfor mere OBS på det. Vi forsøgte at smøre med ”Kraes baby balm” og forskellige andre harmløse produkter. Imellem jul og nytår 2018 og i starten af 2019 var Andrea ofte syg, og kløen på lårene voldsomt intensiveret. Vi gik til læge i starten af 2019 hvor vi udover at få ordineret penicillin pga. lungebetændelse, også fik ordineret Locoid Creme (binyrebarkhormon), som vores læge mente kunne hjælpe mod den eksem hun troede var grunden til den voldsomme kløe. I tiden efter smurte vi med Locoid, når Andrea havde de største problemer med lårene. Det har hjulpet lidt i øjeblikket, men aldrig løst det.

Jeg har de sidste to år søgt rigtig mange gange på Google for at finde ud af hvad det var der skete med Andreas lår. Alle hits har bare endt i forklaringer som pegede mod almindelig eksem. Men for fire måneder siden gravede jeg et spadestik dybere, og denne denne gang fandt jeg frem til www.videncenterforallergi.dk og deres artikler gav mig pludselig to nye ord i mit ordforråd: “Granulomer” og “Aluminiumsallergi”. Og lige så snart jeg begyndte at søge med disse ord på internettet, så dukkede der pludselig mange historier op om børn med præcis de samme symptomer som Andrea. På mange af siderne er det forklaret at den aluminium der findes i børnevacinationen, kan fremprovokere granulomer (små knuder) og aluminiumsallergi hos barnet. Det altså en almindelig kendt bivirkning, hos dem som beskæftiger sig med vaccinationer, at aluminium i børnevaccinationen kan fremprovokere aluminiumsallergi og ubehagelig, vedvarende, kløe.

Som ansvarlig forældre, stiller man så selvfølgelig sig selv spørgsmålet: Hvorfor så overhovedet have aluminium i børnevaccinationer? 
Og man skal ikke søge meget på internettet for at finde svar: "Aluminium  stimulerer effektivt immunsystemet til at reagere på vaccinen, så den kan give langvarig modstandskraft". 
Så ja, det er jo nok en god ide at have aluminium i vaccinerne, men faktum er, at der er stor forskel på hvor meget aluminium de forskellige lande har i deres børnevaccinationsprogrammer, og Danmark er et af de lande, som historisk har haft et højt indhold af aluminium. 

Jeg gik straks til læge med Andrea, og her sagde jeg næsten ordret: “Jeg har læst lidt om det på nettet, og det virker til at Andrea har fået granulomer på sine lår pga. de børnevaccinationer hun har fået”. Lægen mærker kort på Andreas lår og konstaterer: “Ja, hun har granulomer – det er en kendt bivirkning ved vaccination”. Og dette kom jo, med min nye viden, ikke bag på mig, jeg synes bare det var lidt pudsigt, at det var så nemt at konstatere, da de andre læger jo ikke havde nævnt noget om dette (den manglende viden hos lægerne er også beskrevet her). Lægen forklarede videre at vi kunne søge om patienterstatning for disse granulomer og den svie og smerte der følger med. Andrea har formentlig også fået aluminiumsallergi i denne anledning, men det vil kræve en lappetest, hvor Andrea skal gå med aluminium på sin hud i et til to døgn, for at få det konstateret 100%, og det har vi ikke haft den store lyst til. Det gør ikke nogen forskel på vores dagligdag eller på erstatningen om hun har aluminiumsallergi eller ej.

Da jeg kom hjem fra lægen gik jeg ind på pebl.dk (patienterstatning) og udfyldte de mange informationer. Vi ventede et par måneder på svar, og for et par uger siden fik vi så svar på vores sag: “Vi anerkender vaccinationsskaden og tilkender erstatning”. Det er ikke noget enormt beløb Andrea får i erstatning, men det er da bestemt et fint tilskud til hendes børneopsparing. Det vigtigste er egentlig at vi har fået anerkendt, at det netop er vaccinationerne som er grunden til hendes voldsomme kløe.

Det skal her siges at vi bestemt ikke fortryder vi har vaccineret Andrea, og vi vil da også fortsætte vaccinationsprogrammet. Det ser heldigvis ud til der for nyligt er sket forbedringer i det danske vaccinationsprogram. Den vaccine der i 2019 vandt udbudsrunden, for de næste fire år, har nemlig et meget lavere indhold af aluminium, og er den samme vaccine som fx bliver brugt i Sverige (netop den vaccine mange bekymrede forældre har efterspurgt de sidste 3-4 år). Den gamle vaccine, DiTeKiPol, som Andrea har fået indeholder 1 mg aluminiumhydroxid. Den nye, som nu bliver rullet ind i vaccinationspgrammet, Pentavac/Tetravac, indeholder kun 0.30 mg. (Pentavac benyttes til de første 3 vacciner, og Tetravac benyttes til “5 års boosteren”)

Man kan finde rigtig mange ubehagelige historier om hvordan aluminium i børnevaccinationsprogrammet (og aluminium i vores mad) kan påvirke vores børn, men jeg forsøger dog at holde mig fra de allermest konspiratoriske sider. Jeg følger fx med på Statens Serum Institut: https://www.ssi.dk/vaccinationer/bivirkninger-og-allergi/vaccinationsgranulomer. Denne artikel fra Berlingske er også rigtig fin.

Slutteligt vil jeg råde dig til at kontakte din læge, hvis du har et barn, som har de samme symptomer som Andrea. Jeg er helt sikker på, der må være en del familier derude, der står med samme problemer. Jeg har selvfølgelig de sidste 3-4 måneder fortalt vores historie til de børnefamilier vi har kontakt til, og i tre tilfælde har forældrene kigget vandtro på mig, og nævnt, at deres barn også klør sig unaturligt voldsomt på låret/lårene…det er tankevækkende…
Det ligger mig meget på sinde at sige, at det selvfølgelig er vigtigt du vaccinerer dit barn. Men når du står med din øjesten hos lægen til vaccinationen, så spørg om det er den nye Pentravac/Tetravac-vaccine der bliver brugt, og forklar lægen at han/hun skal stikke langt ind i musklen (dybt intramuskulært), selvom der faktisk også er tvivl om hvorvidt dette gør nogen forskel… Under alle omstændigheder, hvis du konstaterer granulomer, efter vaccinationen, så er det vigtigt at du søger patienterstatning, så vi får samtlige sager frem i lyset. Dermed har Statens Serum Institut større datagrundlag at arbejde videre med.

Heldigvis skal Andrea først vaccineres igen med en “aluminiums-vaccine” (boosteren) om 2-3 år (MFR vaccinationen indholdet ikke aluminium)

UPDATE d. 1. juli 2020 – nyttig viden…

Jeg har fået kontakt med en voksen som lider af præcis det samme som Andrea. Hun fik hun gennemførte børnevaccinationsprogrammet som voksen, så hun har ikke levet hele sit liv med de kløende granulomer. Det interessante med hende er jo netop at hun er voksen, og derfor i sagens natur, er langt bedre til at sætte ord på hvad der sker i hendes krop. Hun er gået meget systematisk til værks i sit observationer omkring hvad der påvirker og fremprovokerer hendes kløe på lårene. Og flere af de erfaringer hun har gjort, er meget interessante:

Hun oplever forværring i kløe, ved vejrskift. Dette var helt nyt for mig, men jeg kan egentlig fint følge det i forhold til Andrea. 

“No go” madvarer (triggerfood) for hende er: Vandmelon, rosiner, vindruer

Hun undgår så vidt som muligt: aluindpakning, sølvpapir, dåser etc. 

Hun er opmærksom på ikke at købe kosmetik med alu – solcreme fx. 

Antihistaminer hjælper hende. Fx tager hun antihistaminer, hvis hun ved hun har været til en fest, hvor hun ikke har kunne undgå at spise triggerfood.  Det hjælper hende til ikke at kradse sig til blods om natten. 

Hun har for flere år siden udskiftet alle de pander og gryder med aluminium i, og dette gav, den gang, en mærkbar forbedring. Hun forklarer at hun ikke har gryder der ikke klæber til en magnet. På aluminiumsgryder klæber en magnet netop ikke. Det skal dog her siges at en magnet heller ikke klæber til rustfrit stål, så det er ikke en helt skudsikker tommelfingerregel. Det vigtigste er at belægninger på gryder og pander er intakte, eller aluminiumen er kapslet ind (en kerne af aluminium).

Der sker forværring ved sygdom. Hun kan tydeligt mærke det ved luftvejsinfektion, blærebetændelse, forkølelse, etc. Hun beskriver det således: “Granulomerne bliver mere “aktive”: varme og ofte lidt tydeligere (hårdere/større) og så klør de bare mere insisterende og bliver ømme på samme tid.” 

Granulomerne hos hende er så dybe, at hun ikke kan lindre dem ved at klø. 

Hos Andrea er det tydeligt at hendes kløe bliver værre, hvis hun bliver sur, hidsig eller ked af det. Dette fortalte jeg denne voksne kvinde, og hun mente ikke selv hun var hidsig anlagt 🙂 Men kunne godt nikke genkendende til situationen: “jeg kan sagtens se sammenhængen. Mine (granulomer) klør mere, når jeg bliver nervøs og når jeg køler af efter træning”. Super nyttig viden… 

En sidste ting der for mig var en rigtig god info, var at hun fortalte at det var virkelig rart, når andre aer på granulomerne når de klør. Dette har jeg efterfølgende prøvet på Andrea, og det er tydeligt at det virker rigtig godt for hende. Dette kan bestemt være et godt råd til andre forældre med børn med denne vaccinationsskade.

Nicotinamid Ribosid – nu har jeg taget det et år

For et års tid siden blev jeg bekendt med Nicotinamid Ribosid – det kan I læse om her, hvis I ikke fik det med. Den gang besluttede jeg mig for at det skulle prøves. Nej, det var ikke dokumenteret med store kliniske undersøgelser, men tænkte alligevel at jeg godt kunne give det et forsøg – det er trods alt kun et vitamin (B3).

I løbet af det år der nu er gået, har jeg taget en daglig dosis på 125 mg Nicotinamid Ribosid. I løbet af året, er undersøgelserne og forskningen selvfølgelig fortsat. I juni 2019 blev denne lille kliniske test publiceret. Der er en række forbehold der skal tages – som der også bliver beskrevet i den artikel jeg linker til – men konklusionen lyder sådan:

Although the flawed setup of the study – and the low number of patients – limits our confidence in the results of the study, no toxicity was found. While the study detected no functional improvements resulting from the use of the drug, this could have been due to a number of confounding factors or caused by the small number of patients enrolled in the study. Given these results, it seems that further research is needed to come to any conclusions about the effectiveness of nicotinamide riboside.

https://www.leafscience.org – nonprofit organization

Undersøgelsen stemmer meget godt overens med min oplevelse. Jeg har ingen bivirkninger mærket, ud over de penge pillerne koster 🙂 Men føler jeg mig så bedre i dag, end for et år siden? Føler jeg mig nu som en frisk fyr på 25? Nej det gør jeg ikke! Jeg synes nok mere jeg føler mig som en mand på de 40, som jeg ramte for et halvt år siden 🙂 Jeg er bestemt endnu ikke overbevist om at Nicotinamid Ribosid overhovedet gør en forskel, og måske er det penge ud af vinduet, men jeg tænker at fortsætte lidt endnu.

Under alle omstændigheder, vil jeg følge udviklingen og forskningen, og skal nok vende tilbage, hvis der kommer skelsættende nyt.

Update d. 9. Januar 2021:

Jeg er blevet opmærksom på at Morten, som introducerede mig for nicotinamide Rebosid sidste år begyndte på studie som har fokus på om NR kan have positiv indviken på ældres Covid19 forløb. Det er meget spændende, og jeg glæder mig til at se resultaterne. Det er jo et oplagt emene at tage fat på da der jo er stor evidens for at netop aldring er et voldsomt problem for patienter med Covid-19: https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT04407390

Det Sydkinesiske Hav – skal Havretskonvention overholdes?

Kina er et stort land, det ved vi alle. Og i anledning af Kinas 70 års fødselsdag som republik, har der også været meget tale om hvordan Kina snart vil være verdens stærkeste økonomi. Kinas præsident udtalte på fødselsdagen:

Der findes ingen magt, der kan ryste denne store nations fundament. Ingen magt kan stoppe det kinesiske folk og den kinesiske nation i at marchere fremad.

Hvordan vi præcist skal tolke dette citat kan være svært at sige, men under alle omstændigheder skal Kina nok komme til fylde mere og mere i “Vesten” – både fysisk og mentalt.

I disse dage observerer jeg kurset “Sea Power” på søværnets diplomuddannelse. Normalt bliver jeg ikke fanget helt så meget ind i det fagfaglige indhold, da min opgave primært er at støtte, rådgive og observere på de pædagogiske og teknologiske greb underviseren benytter sig af, men et af temaerne fangede min fulde opmærksomhed. Det handlede om Det Sydkinesiske Hav, og hvordan Kina kontrollerer dette hav med hård hånd. Ja, det hører man jo faktisk også om fra tid til anden i medierne, men jeg havde glemt (og måske heller ikke helt indset) hvor ekstremt højspændt dette område af verden er. Jeg vil lige prøve at kridte banen op:

Det Sydkinesiske Hav er stort. Havet grænser op til Kinas sydkyst, Filippinerne, Vietnam, Malaysia og Brunei.

Ud fra FN’s Havretskonvention, burde landene ca dele havet således i mellem sig:

Men Kina er bestemt ikke enig i Havretskonventionens opdeling. Kina har i stedet opfundet noget de kalder for 9-dash-lines, og her ligger Kina beslag på langt størstedelen af Det Sydkinesiske hav. Kina mener, at de i kraft af historien – helt tilbage fra 1500 tallet – har rettigheder til denne opdeling af havet. Alle andre end Kina synes jo det er Havretskonventionen der burde gælde, men ikke Kina. Og det er her vigtigt at nævne at Kina jo har underskrevet Havretskonventionen, og går ind for den. Havretskonventionen giver god mening for Kina i mange situationer, og på mange lokationer, men altså bare ikke lige i det Sydkinesiske Hav.

På billedet nedenfor kan du se Kinas 9-dash-lines, som markerer hvor Kina mener grænserne går (de 9 røde streger):

Kinas “9-dash-line”. Copyright: BBC/UNCLOS/CIA

Ud over 9-dash-lines, viser ovenstående kort også alle de øer som der er suverænitets-tvister om. Der er god grund til at have krav på disse øer, for man kan etablere maritime baser på øerne, og hermed langt nemmere kontrollere al maritim trafik. Derudover har ø-grupperne og det omkringliggende havbund råstoffer, som gas og olie. Ud over de naturlige øer, har Kina også eskaleret konflikten ved at bygge kunstige øer omkring ø-grupperne.

Men hvordan sikrer Kina suveræniteten over dette enorme hav? Hvad gør de for at holde nabolande på den rigtige side at 9-dash-lines, og/eller sikre sig kinesisk fiskerilovgivning bliver overholdt? Det gør de ved et utal af små “fiskerbåde”. På afstand ligner de helt almindelige fiskerbåde. Men når man kommer i nærkontakt med disse både, så indser man, at de er tungt bevæbnede, og man vil dermed lade sig intimidere og aldrig afvise en eventuel kontrol. I den meget interessante video jeg linker til herunder beskrives disse “fiskerbåde” som “Kinas Maritime Militser”.

Men hvordan kan vi løse denne konflikt? Man kan jo frygte det kun er et spørgsmål om tid, før en kæmpe krise vil bryde ud. Det kunne nemt blive en krise Danmark kunne blive blandet ind i.

Men hvad kan løsningen være? Økonomiske sanktioner mod Kina? Politisk pres? Krig?
Fra tid til anden viser USA “flaget”, ved at sejle store krigsskibe igennem Det Sydkinesiske Hav (Det såkaldte “freedom of navigation exercises” projekt). USA lader ikke deres krigsskibe blive, de sejler blot igennem. Og dette vender Kina hver gang til en sejr: “Se! Selv USA turde ikke at blive i vores territorium”.

Det positive ved situationen – hvis man overhovedet kan sige dette – er at Kina dybest set ikke ønsker en konflikt i dette området, men det ændrer jo ikke på, at det lynhurtigt vil kunne eskalere.

Måske må vi bare acceptere at der ikke er noget at gøre ved det. Vi bør måske bare give Kina lov til at kontrollere hele 9-dash-lines? Måske er det egentlig det vi er igang med?! Men udfordringen ved at lade Kina få deres vilje, er at det kan komme til at skabe præcedens. Vi står PT overfor en ny potentiel sprængfarlig krise, som bogstavelig talt ligger i Danmarks “baghave” – nemlig “diskussionen om Arktis”. Hvis Kina får lov til at se stort på internationale love og aftaler i Det Sydkinesiske hav, hvad skulle så hindre dem i også at gøre det i Arktis?

Og pludselig bliver krisen i De Sydkinesiske Hav meget aktuel for Danmark 🙁

Jeg er som udgangspunkt ikke sortseer, men som jeg ser det, kan dette område af verden skabe gnister til 3. verdenskrig, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om.

Uenige sammen – enige sammen

  1. I dag har jeg deltaget i DRs projekt “uenige sammen“. Da jeg tilmeldte mig, havde jeg nok satset på at skulle sidde overfor en fremmedfjendsk ældre pensionist – eller tilsvarende forskellig fra mig, og det var jo egentlig det der var min motivation for at deltage. Men ikke helt sådan skulle det gå. Jeg blev linket op med en offentlig ansat akademiker. Hun var på min alder alder, og havde to børn som mig 😉 De eneste spørgsmål vi var uenige om, i den lange test vi havde gennemført før vores møde, var:
  • Er det bedre at være dansker i dag end for ti år siden? (jeg havde svaret ja)
  • Skal det koste et gebyr, hvis man udebliver fra en aftale med sin praktiserende læge? (jeg havde svaret ja)
  • Skal der flyttes flere statslige arbejdspladser fra København og ud i landet? (jeg tror jeg havde svaret nej, men det mente hun også at hun havde, så måske jeg har svaret ja :-))

Som I kan læse, er det ikke de mest sprængfarlige temaer vi var uenige om, og vi kom da også lynhurtigt igennem de tre spørgsmål, men fandt til gengæld energi i et par andre temaer:

  • Er vores demokrati godt nok som det er?
  • Hvordan teknologien ændrer den verden vi lever i?
  • Hvordan forholder vi os til klimakrisen

Det var en super hyggelig snak, med gode meningsudvekslinger. Og selvom vi netop ikke var de store modsætninger, så er det da bestemt tydeligt at vi fx ser forskelligt på temaerne miljø og teknologi.

Mange tak til DR, for at sætte rammen for vores møde. Vi benyttede dog ikke DRs faciliteter, men Ismageriet lige ved siden af 🙂

 

Hjørring lukker – V og S takker og bukker

Jeg er i Hjørring i embeds medfør. Her har jeg aldrig været før,og det er faktisk en noget større by end jeg lige havde regnet med. En tur igennem den virkelig flotte gågade var dog en lidt sørgelig oplevelse. Der var rigtig mange ubenyttede tomme butikslokaler 🙁 Et slag på tasken er vel, at 1/5 af butikslokalerne i gågaden stod tomme.

Og så var der alligevel et lille lys i butiksdøden. To driftige politikere, som formentlig har tilknytning til Hjørring, har set muligheder i de mange ledige lokale, og de har sikkert tænkt: “Når man nu har brug for at være ude blandt borgerne i valgkampen, hvorfor så ikke slå sig permanent ned midt på gågaden?! Med de mange ledige lokaler, er lejeprisen sikkert til at betale.” Og pludselig dukker disse to “butikker” op…og endda side om side. Det er sguda godt tænkt! Og i “Socialistbutikken” sad den lokale kandidat endda klar til dialog med Hjørrings borgere 🙂

Nicotinamide ribosid – evig ung medicin?

For to måneder siden begyndte jeg at tage Nicotinamide ribosid. Du kan læse om det her Evigt ung med Nicotinamid Ribosid?

Nu har jeg altså I to måneder dagligt taget “vidundermidlet”, og så melder spørgsmålet sig: Er jeg begyndt at føle mig yngre? Det hurtige svar er nej. Jeg er ikke begyndt at føle mig yngre. Jeg er dog heller ikke begyndt at føle mig ældre 😉

Og jeg er jo ved at nærme mig de 40 år, så har lige bestilt endnu en omgang fra Tyskland. Det virker umiddelbart ikke til at der endnu er nogen danske leverandører.

Jeg skal nok bliver ved med at holde jer opdateret 😊

Rottehaler – Når far sætter hår

Jeg har aldrig været den store kreatør, når det kom til håropsætning, men efter et “Daddy&Daughter frisør-kursus”, jeg deltog i sammen med min ældste datter (I frisørsalonen JustHair), har jeg fået udvidet mit frisure-repertoire en lille smule.

I morges havde jeg en sjælden gang mulighed for at sætte pigernes hår, og en af de frisurer jeg bl.a. fik undervisning i på kurset, var rottehaler 😉 Min hustru er ikke så vild med med rottehaler, og derfor har det kun yderst sjældent været en frisure, pigerne har haft i det offentlige 😉 Men i dag gik min ældste pige, Amanda, altså ud af døren med de to fine haler…(den mindste var desværre feberramt, så hun kom ingen steder).

Da jeg hentede Amanda fra børnehaven i eftermiddags, havde vi denne dialog på vejen hjem:

Mig: Var der nogen der sagde noget til din frisure?

Amanda: Ja, pigerne!

Mig: Hvad sagde de?

Amanda: De sagde mit hår var fint, og de spurgte om det var min far eller mor som havde sat det.

Mig: Hvad sagde du så?

Amanda: Ja, jeg sagde jo det var dig

Mig: Hvad sagde de så?

Amanda: de sagde WAUW!

🙂

Club track – I want your body

I’m happy to announce my brand new club track: “I want your body (On the dancefloor)”. The song is produced in my studio in Copenhagen Denmark, and I have got the fabulous LisB on vocal. Take a listen:

I hope you like it, and if you are deejaying I will be honered if you bring it to your dancefloor!

In this zip package you’ll find both the Original, an Extended and an Acapella version of the song in high quality: Zip package – I want your body

I hope you will give me some feedback if you bring it to your dancefloor party people! Find me on Instagram (Martin Hans Jensen) or send me an email at martinhjensen@gmail.com

You are welcome to listen to all my other tracks as well, but I warn you! A lot of it is in Danish, and only a few of them is produced with the dancefloor in mind 😉

Trafiklys – Hvad er det gode svar til sit barn

I morges på vej på arbejde var vi en flok cykler der stoppede for rødt. Det er et af de kryds, hvor man føler sig lidt dum over at stoppe, da man kan se flere hundrede meter til alle sider – og der er ingen biler.  Pludselig kører en yngre cyklist uden om os alle, og kører over for rødt i det øde lyskryds. Et par cykler foran mig, venter en mor med hendes datter på 4-5 år, og jeg hører den lille pige spørge sin mor: “Hvorfor kørte han over for rødt?” umiddelbart efter bliver det grønt og vi sætter igang, og jeg hører derfor ikke hvad moderen svarer sin datter. Hele turen frem til arbejde tænker jeg på, hvad moderen mon svarede sin datter, og jeg tænker på hvad jeg selv ville svare hvis jeg stod i samme situation med min datter. Jeg kunne ikke finde et godt svar, som ikke på en eller anden måde havde en hage. Men jeg er 100% sikker på jeg en dag får spørgsmålet fra min datter, hvis hun ser en person cykle over for rødt…og hvad gør jeg så? Jeg har jo ikke noget godt svar parat? Kan du hjælpe?

Valborg aften / Sankt Hans – Kattekongen

Det er meget snart Sankt Hans. Men vidste du at datidens Sankt Hans var det man kaldte for “Valborg aften”, som faldt d. 30. april? Der findes ikke mange som gør noget ud af Valborg aften længere, men i datiden lavede man bål/blus og fejrede foråret, og man mente at hekse var særlig aktive denne dag. Altså ret meget ens med nutidens Sankt Hans.

Og i anledning af den forgangne Valborg aften og den kommende Sankt Hans, har jeg lyst til at publicere noget som aldrig er blevet publiceret før.

Vi var tre knægte på lærerseminariet, i starten af nullerne, som ofte skrev vores projekter sammen. Vi var ofte yderst kreative, og fik sgu næsten altid afleveret nogle gode opgaver, hvor vi samtidigt havde haft det rigtig sjovt i processen. En af vores danskpogaver omhandlede “hørespil”. Som jeg husker det, var konceptet noget med at vi netop ville arbejde med hørespil med eleverne. Og for at eksemplificere, indspillede vi et hørespil, som vi vedlagde på “compact disc” sammen med rapporten 🙂 Hørespillet hed “Kattekongen” – og jeg advarer! Det er ikke for sarte sjæle 🙂

Trump og Kim – Make Nordkorea great again!

Hvor er det bare fantastisk det der sker i Singapore! Tænk hvis dette kunne blive en helt ny start på et bedre forhold mellem “os” og Nordkorea! Det er virkelig godt gået af parterne.

HOV STOP! Inden du hopper videre uden at dele dette blogindlæg, vil jeg gerne spørge dig hvorfor du ikke deler? Er det bare fordi Nordkorea er alt for langt væk til at bekymre sig om? Eller er det fordi det er Trump (som du måske i alle tænkelige sammenhænge har talt negativt om) som har været drivkraften i den nyoprettede dialog mellem Vesten og Nordkorea? Jeg er ikke fan af Trump, men jeg har lige siden han kom til magten sagt, at vi må forsøge at måle Trump på de resultater han får gennemført, og forsøge at tale bare lidt mindre, om alle hans små absurde, men ret ligegyldige, udtalelser/udskejelser.

Den store kran i Amager Centret – Toppen af Amager

Lige siden jeg var helt lille har jeg været meget fascineret af kraner. Jo større desto bedre, og helst gule – røde kunne til nød gå an 🙂

Lisbeth ved godt jeg har denne “fetish” overfor kraner, og for et par uger siden så hun en konkurrence på Facebook, hvor Amager Centret udloddede en tur op i deres kæmpekran, som de har stående i anledning af en enorm renovering og udbygning af centret. Lisbeth skrev i konkurrenceteksten at hun gerne ville have sin mand med derop, som netop er vild med kraner. Og for en uge siden fik Lisbeth så besked om at hun rent faktisk havde vundet konkurrencen, om at komme op i den kran, som jeg i flere gange havde beundret, når jeg cyklede på Amagerbrogade 🙂

 

Og i går skulle det så være. Vi skulle møde i Amager Centret kl 18.50. Her fik vi sikkerhedsinstruks, og skulle iføre os hjelm og gule sikkerhedsveste.
På billedet nedenfor, er vi blevet fragtet ca. 50 meter op med elevator, og skal nu klatre de sidste 20 meter op af trapper (vi er da bare total lækre kran-turister) 🙂Og så kom vi op til den mest fantastisk udsigt over Amager og København. Det er nok ikke et syn jeg kommer til at opleve igen.

Billederne giver ikke en helt rigtig følelse af hvor fedt det var, derfor lavede jeg også en lille video deroppefra:

Tak til Amager Centret for denne totaloplevelse! 🙂