Kategori: Anmeldelser

Kasper og Sofie på Ramasjang

De forældre som har børn i “Ramasjang-alderen”, kender sikkert “Kasper og Sofie” – en ekstrem politisk korrekt, norsk (dansk talesynkroniseret) sødsuppeserie.

Man kan sige meget om Kasper og Sofie, men det har jeg ind til videre holdt mig for god til. Og jeg må jo også bare acceptere at min ældste datter på fire er vild med serien. Afsnittene sluges (som en 22 årig knægt der præsenteres for en ny sæson af Game of Thrones) og kan genses utallige gange. Producenterne har altså ramt noget børnehavebørn er vilde med. Og det er vel egentlig forståeligt nok. De kan identificere sig med børnene og de ting de foretager sig.

MEN! og nu kommer det…for et par måneder siden, startede en ny sæson af “Kasper og Sofie” på DR Ramasjang. Det var selvfølgelig dejligt for min datter, at der nu var helt friske nye afsnit, og jeg kunne høre de sukkersøde kendingsmelodier gjalde ud fra min datters iPad. Kasper og Sofie var nu voldsomt interessant igen. For et par uger siden var min datter så heldig at hun ramte det tidspunktet hvor det nyeste afsnit blev vist på det gode gamle flow-TV. Dette betød selvfølgelig så, at vi var tvangsindlagt til at “se” med, men sådan er det jo at have børn. Der går dog ikke lang tid før jeg taber min kæbe…det er ikke Kasper og Sofie, min datters blik er klinet op af. Det er to fremmede børn, jeg på ingen måde genkender. Men det er de samme melodier, den samme intro, de samme forældre, den samme børnehave og de samme tematikker. De skuespillere som spillede de rigtige Kasper og Sofie, må simpelthen være blevet for gamle til at ligne nogen der går i børnehave, og derfor har produktionsselskabet bag serien, besluttet at skifte dem ud  – og ellers ikke foretage sig nogen andre store ændringer. Er det måden man laver børne-tv på i dag? EJ, godt ord igen. Jeg er med på at dette bestemt ikke er livet om at gøre. Jeg er ikke ude på at mobilisere folkedomstolen, og igangsætte en shitstorm mod produktionsselskabet, men jeg må alligevel undres.

Men jeg er også nysgerrig, og derfor går jeg i dialog med min datter imens Kasper og Sofie kører på TV’et:

Mig: Amanda, er det dér Kasper og Sofie (jeg peger på de to på TV’et)?

Amanda: JA!

Mig: Jamen, er der ikke noget galt?

Amanda: øhhh, nej!

Mig: Er det Kasper og Sofie det dér?

Amanda: (lettere irriteret over hele tiden at blive afbrudt) JAJA!

Mig: Jamen, er de dér to, de rigtige Kasper og Sofie?

Amanda: (tænker lidt – svarer mig ikke – ser videre)

Produktionselskabet slipper simpelthen afsted med det! Jeg ved ikke hvad jeg er mest skuffet over…at et nordisk land kommercialiserer børne-TV i en sådan grad, eller at min datter bare fuldkommen accepterer det – uden at stille spørgsmål. Jeg har snakket med et par andre forældre som har oplevet det samme. Børne accepterer bare at “Kasper og Sofie” pludselig ser noget anderledes ud.

Jeg havde elsket hvis min datter havde rejst sig op, og på det skammeligste tilsvinet TV’et: DET DÈR ER SGUDA IKKE KASPER OG SOFIE! JEG VIL HAVE DE RIGTIGE TILBAGE, ELLERS TÆNDER JEG SGU ALDRIG FOR DET LORT IGEN!

Men sådan skulle det ikke være…nejnej, vi læner os da bare tilbage i sofaen, spiser vores kiks, og synger ufortrødent videre: Ingen sure miner, det er sjovt at være glad. Ingen sure miner, det er sjovt at være glad…

KH
Martin

Er Manuel fra Halløj på badehotellet fra Spanien eller Mexico?

Vi kender alle den kejtede og ubehjælpsomme tjener – Manuel – fra Halløj på badehotellet (Fawlty Towers). Men der er en yderst vigtig viden i denne sammenhæng:
I Fawlty Towers er Manuel spanioler, men det er faktisk ikke sådan i alle lande. Hvis du støder ind i en spansk eller Catalansk udgave af serien, så er han Mexicaner. De spanske og Catalanske TV-stationer kunne ikke acceptere, at deres land blev vanæret på den måde, som de mente Manuels karakter gjorde, og derfor valgte de at synkronisere hans stemme med en tydelig mexicansk accent, og dermed gøre ham til mexicaner.

PS. I første sæson forsøgte en Spansk TV-station rent faktisk at synkronisere ham til at være italiener, men det gav ikke den rette humoristiske vinkel.

UPDATE: Jeg har ledt med lys og lygte efter et videoklip, hvor man kan høre Manuel tale Mexicansk, og det er endelig lykkedes, med hjælp fra en af mine facebookfølgere (som faktisk også var ham som gav mig historien om den Mexicanske Manuel): http://www.ccma.cat/tv3/alacarta/noticies-324/recordem-el-manuel-dhotel-fowlty/video/5635421/

Only happens in USA – Orlando

Jeg er lige kommet hjem fra en uge i Orlando i USA. Jeg var til konference, så der var ikke så meget tid til forlystelser, ud over om aftenen og lidt på rejsedagene. Men alligevel nåede jeg at opleve en del ting som lige fik mig til at spærre øjnene ekstra op 🙂

BB King Blues Club

BB King Blues Club er en af de store blues barer i Orlando. Vi gik derind en tilfældig tirsdag aften, og oplevede deres funky hverdags-husorkester. Ret vildt de bare stod der og gav den så meget gas, på en helt almindelig onsdag aften – max 30 gæster. Prøv at tjekke det ud! Virkelig højt niveau.

Forresten er forsangeren Kris Thomas:

Vindtunnel

2 minutters gang fra vores hotel var en vindtunnel som man kunne købe en tur i. Jeg nøjedes dog med at kigge på de dejlige turister som frygtløst kastede sig ud i vinden. Som I nok kan se på videoen, er der ikke her tale om en turist, men instruktøren som laver show…han var ret sej 🙂

I/ITSEC verdens største simulationskonference

Som skrevet, stod ugen primært på konference. Intet mindre end verdens største konference inden for teknologi og simulation, som bliver afholdt i USA’s næststørste konferencecenter. 16.000 deltager! Ja, det er stort 🙂 En fed ting jeg så i udstillingen var denne scanner, som dog er lidt nørdet. Den kan 3D scanne alt muligt, så man dermed spare en masse moduleringstimer i “3D-værkstedet”

Restaurant OPA, Orlando

En kollega og jeg, havnede en aften på den græske restaurant OPA. Da vi gik ind kunne vi godt fornemme der var høj musik, men havde ikke rigtig indset hvad der ventede os 🙂 Da vi blev vist hen til vores bord, indså vi at musikken var så voldsom høj, at det nærmest virkede som om vi skulle sidde på et diskotek og spise vores middag. Det skræmte os dog ikke, og vi besluttede at blive. Hvert femte minut kom en af tjenerne ud blandt gæsterne med en pakke servietter, som de kastede op i luften, ud over de måbende – eller ellevilde – gæster. Vi hørte nok mest til den måbende del af gæsterne 😉 Men faldt dog med tiden mere og mere ind i stemningen. Det meste af tiden dansede en wannabe græker rundt i blandt os. De borde som gav hende nok drikkepenge fik en “private table dance”, som på videoen. Så vidt gik det dog ikke for min kollega og jeg, men festligt var det 🙂

Skiltemand fra broadway!

Når nu man har verdens kedeligste job, så kan man jo lige så godt forsøge at gøre det til en fest! 🙂

Madame Tussauds, Orlando

På min hjemrejsedag, havde jeg et par timer jeg skulle fordrive, og det skete på Madame Tussauds. Det var godt nok en fed oplevelse, og jeg tror aldrig jeg har taget så mange selfies på så kort tid, for når Trump, Obama og Samuel står lige foran mig, ja så kan jeg ikke rigtig lade være 🙂

International Drive

Orlando og “International Drive“, som var den gade vi befandt os mest på, er et meget særligt område. Nærmest ingen bygninger er over 30 år gamle, og når der ikke er gang i en konference ligger de ufattelig store bygninger øde hen. Vores hotel lå ca 1½ km fra konferencecenteret, og en af dagene gik vi hjem til hotellet uden på noget tidspunkt at befinde os udenfor. Man kan simpelthen gå via hoteller, konferencecentre og gangbroer i anden sals højde hele vejen. Vi gik der sent om eftermiddagen hvor alle konferencer forlængst var stoppet, og det var lidt som at gå rundt i second life. Kæmpe store nye bygninger helt uden liv. Men når konferencerne var igang, ja så var der mennesker overalt 🙂

Youtubers, I har jo ikke noget tøj på!

Jeg sad ikke og så Guldtuben 2017 i forgårs, og går heller ikke ud fra der er så mange af mine “følgere” som så det. Vi er jo nok ikke lige i målgruppen 😉 Men i dag har jeg set lidt af det, og særligt et lille indslag med Anders Matthesen fangede min interesse. Måske nok fordi han gav de mange Youtubers en syngende verbal lussing (som det hedder i min generation – på Youtubsk hedder det “roast”).

Jeg er nået frem til, at det man som seer og publikum var vidne til, var en “Keiserens nye Klæder anno 2017”:

De bedrageriske vævere: mediebureauet Splay (som skruer et så absurd stort show sammen)
Kejseren: De nominerede til årets Youtuber
Folket til kejserens store march igennem byen: Publikum/Youtube-følgerne
Drengen der, som den eneste, råber sandheden om kejseren: Anders Matthesen

Jeg har lige tjekket flere af de nomineredes Youtubekanaler. Der er fuldstændig radiotavshed. Man skulle da mene at de normalt ikke holder sig tilbage, for at lave et hurtigt videoindlæg, når noget går dem på. Men måske de, netop nu, sidder og kigger ned af sig selv, og indser at det faktisk er rigtigt det som “drengen” råbte… “Vi har måske ikke noget tøj på!?”

I H.C. Andersens eventyr begynder folket faktisk at stemme i, sammen med drengen: “Keiseren har jo ikke noget tøj paa”. Hvorvidt Youtubernes følgere også begynder at stemme i sammen med Anders Matthesen, kan kun tiden vise 🙂

Men mit bedste bud er desværre, at det hele ender på samme måde som eventyret:

Og det krøb i Keiseren, thi han syntes de havde Ret, men han tænkte som saa: “nu maa jeg holde Processionen ud.” Og saa holdt han sig endnu stoltere, og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet, som der slet ikke var.

KH
Martin 🙂

Ps. Tjek Anders Matthesens indslag ud. Det er ret god grineren

Slinger i rumtiden

For et par måneder siden faldt jeg over Emil Taj Petersens bog “Slinger i rumtiden”. Den lød meget interessant, og da jeg jo selv er vild med sci-fi genren, lånte jeg den på biblioteket. Bogen er anderledes, sjov og tankevækkende.

Krigsveteranen Bark og knægten Tesk kidnapper en interplanetarisk prinsesse, hvilket sætter en række meget uheldige intergalaktiske ting igang.

Bogen er fantastisk humoristisk, og flere gange har jeg måtte tage mig selv i at grine højt mens jeg læste. Det er en ungdomsbog, men det gjorde bestemt ikke noget. De fleste som interesserer sig for sci-fi (og astrofysisk), vil være godt underholdt.

Jeg er vild med bogens fokus på “rumtid”. Og det var nok dette som har sat flest tanker igang hos mig. Og det er også her man skal holde tungen lige i munden. Men det var bestemt også det som gjorde den fed at læse. Jeg var allerede fra starten suget ind i astrofysikkens pudsigheder. Fx forklares hvordan tiden for en rumrejsende går meget langsommere, end for en person på en planet (pga planeterns tyngdefelter). Dette giver unægteligt udfordringer for rumrejsende, da de ikke føler sig hjemme nogen steder (på nogen planeter), for de føle sig altid håbløst bagud, når de vender tilbage til en planet. Lige præcis dette eksempel, er der ikke brugt voldsom meget tid på i bogen, det er bare et af mange pudsigheder der dukker op i bogens plot.

Vi har at gøre med vild, sjov og tempofyldt sci-fi.  Det er tydeligt at Emil Taj Petersen, har gjort sig rigtig mange fede astrofysiske overvejelser. Bogen lægger i høj grad op til en to’er, og jeg ser bestemt frem til at læse den.

Jeg kan klart anbefale “Slinger i rumtiden”!

 

“Warriors, come out to play”

Det er fredag morgen, og jeg er lige landet på min pind på kontoret. To beskidte kaffekopper står på mit skrivebord og bevidner ugens arbejde. Fredag er tid til at opsamling og oprydning. Bunker bliver samlet og de to kaffekopper tager jeg i hånden. Jeg har endnu ikke gået min kollega-morgen-hilse-runde, og tænker at det to kaffekopper – trods alt – ikke er mere uhygiejnisk, end at de kan komme med på min runde. Jeg går mod det første kontor med lange langsomme, men målrettede, skridt. De to kopper sørger jeg for rytmisk klinker mod hinanden mens jeg går mod min kollega Frank. Frank kigger på mig og udbryder “Warriors, come out to play”, med en anelse væsen i stemmen. Mange ting drøner gennem mit hoved. Hvorfor siger Frank det? (1)Er det fordi jeg er nyklippet (3 mm) og ligner en soldat, (2)er det fordi jeg har en ny striktrøje på som har et brutalt look, (3)er det fordi jeg går med så målrettede lange skridt. Da jeg kommer ind i lokalet, kan jeg se Franks kontormakker, Michael, er fuldstændig med på hvorfor Frank sagde som han gjorde. Jeg er et stort spørgsmålstegn. “Har du ikke set den?”, spørger Michael. Jeg kigger stadigvæk uforstående på mine to kollegaer…”The warriors, har du ikke set den?”. Jeg forstår nu at de refererer til en eller anden film, der må være fra et helt andet årti, end min storhedstid i 90’erne. Michael forklarer hurtigt plottet: Et fredsmøde mellem en lang række bander er arrangeret. En top-figur bliver dræbt, og banden “Warriors” bliver fejlagtigt beskyldt for drabet. Filmen handler så om hvordan “Warriers” skal flygte hjem til deres eget områder, og turen går selvfølgelig igennem samtlige af de andre banders “hood”.
Jeg smutter ind på mit kontor, og må selvfølgelig lige “youtube” filmen, og jeg må jo indrømme at jeg forstår referencen da jeg ser nedenstående klip. Et fantastisk klip, som med det samme overbeviser mig om at “The warriors” helt sikkert er en film, der mangler i min opdragelse:

Frank Herbert: KLIT

Jeg blev fornylig færdig med Frank Herberts “KLIT” (originaltitel: DUNE)
En virkelig god Sci Fi roman. Her er en sætning (et litani) fra bogen som jeg synes er helt fantastisk (og særligt i disse tider):

I must not fear. Fear is the mind-killer. Fear is the little-death that brings total obliteration. I will face my fear. I will permit it to pass over me and through me. And when it has gone past I will turn the inner eye to see its path. Where the fear has gone there will be nothing. Only I will remain.

Eller den danske udgave:

Jeg må ikke frygte. Frygt dræber sindet. Frygt er dødens forløber, der medfører den totale udslettelse. Jeg vil gøre front mod min frygt. Jeg vil tillade den at gå forbi mig og igennem mig. Og når den har passeret, vil jeg vende mit indre øje mod dens vej. Hvor frygten gik, vil intet være. Kun jeg vil være tilbage.

X faktor 2014 – “Dansk Game-show”

På TV2s TV-guide har TV2 helt styr på hvad DRs X-faktor er for en kategori, nemlig et  “Dansk Game-show”. Altså ikke en Sang-konkurrence! Er der mon gået noget op for TV2 efter deres “Vild-med-Allan-Konkurrence”?

vild-med-dans-tv2

Julie Bundgaard forlader P3 til fordel for Radio 100!

Julie BundgaardØv! En af de bedste værter på P3 smutter. Jeg kan ikke forstå hvorfor P3 ikke kan holde på deres gode medarbejdere. Måske Julie havde brug for noget andet end P3. Livet er jo – trods alt – egentlig nok for kort til Nik og Jay på engelsk, men kunne DR så ikke have fundet noget andet til hende, eller været opmærksom på at hun havde brug for nye udfordringer? Der ville da være masser af muligheder i DR. Fx P6 Beat, P4, eller TV.

Men nu smutter hun til Radio 100. Jo jo, en spændende stilling som morgenvært, men det hjælper jo ikke noget, når jeg nok ikke får kappet navlestrengen til P3 – eller de andre DR programmer.

Men tak for en masse sjove timer på P3, Julie. Held og lykke med det nye.

Suede i Tivoli – anmeldelse – næsten pinligt!

Suedes koncert på Vega i onsdags havde fået mega gode anmeldelser. Derfor glædede jeg mig til at opleve dem i Tivoli i går (torsdag). Det nærmede sig dog næsten det pinlige.  Bandet forsøgte ihærdigt at kamuflere at de havde været nødt til at hyre en ny trommeslager ind til arrangementet i Tivoli. Samtlige numre blev sat igang af guitaristen, og flere af dem på en ikke naturlig måde. Man kunne høre at de på flere af numrene havde svært ved at finde rytmen, og breaks blev tydeligt  dirigeret af de to guitarrister.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad Suedes situation var. Måske var trommeslageren blevet syg lige inden koncerten. I så fald er de undskyldt. Men hvis bandet i god tid har været klar over at de ikke kunne stille med deres egen trommeslager i Tivoli, så er det ikke godt nok.

Nogen der har mere info?

 

Dansk folkeskole mod kinesisk – “Danmark mod HELE Kina”

Jeg har nu haft et par uger til at gå og gruble over programmet 9.z mod Kina. Det var jo et virkelig interessant program, hvor 9.z fik gevaldigt klø af den kinesiske klasse. Vi tabte i matematik, læsning og endda i samarbejde og kreativitet, hvor mange nok havde forventet vi havde vundet i.
Jeg må dog indrømme jeg synes der er noget galt med præmissen for programmet. Der var lagt op til at de to klasser skulle være helt almindelige gennemsnitsklasser. Men Harbin no. 69, som den kinesiske skole hedder, virkede ikke som en helt almindelig kinesisk folkeskole. Jeg kunne forstå på en af eleverne at hun rejste 60 km for at komme til skolen. Men hvorfor vælger man en skole der ligger så langt væk fra hjemmet? Måske fordi man er gået specifikt efter den skole, fordi man vidste den var bedst?! Endvidere havde den klasse der dystede mod danskerne gennemført en optagelsesprøve for at kunne starte på skolen. Dette vil formentlig betyde at rigtig mange kinesiske elever var blevet sorteret fra ved optagelsesprøven. Det er vel ikke helt fair at sammenligne en sådan klasse med en helt almindelig dansk folkeskole?

I forhold til de forskellige tests der blev dystet i, synes jeg der manglede at blive testet i noget meget væsentligt.
Jeg synes det havde været rigtig interessant, hvis der var blevet testet på elevernes evne til at handle selvstændigt og tænke ud af boksen.
I min kommune (Tårnby) fik nogle elevere sidste år nok af de uhumske toiletter på skolen, og tilmeldte sig derfor – på egen hånd – en konkurrence. De vandt konkurrencen og fik opgraderet toiletterne. Jeg er ikke sikker på at eleverne på Harbin no. 69, havde grebet uhumske toiletter an på samme måde.
I forrige uge, ville et par piger fra Nordjylland undersøge om stråler fra mobiltelefoner er farlige. De almindelige testværktøjer skolen havde til rådighed, kunne ikke måle strålingen, og derfor var de nødt til at tænke ud af boksen. De såede karse i vat, placerede det i et lokale med stråling og opsatte selvfølgelig også et kontrolforsøg uden stråling. Forsøget viste at karsen voksede meget langsomt, når det var placeret i et lokale med stråling.

Jeg siger ikke vi bare skal læne os tilbage, og tro at vores danske folkeskole er perfekt. Det er den langt fra, og vi kan lære meget at det kinesiske skolesystem. Men det kunne være meget interessant, at teste de to klasser i deres evne til at nytænke og tænke selvstændigt, som jeg mener er vigtige egenskaber når samfund skal forbedres og samfund skal ændres.

Nej, jeg synes heller titlen på programmet skulle have været: “9.z mod HELE Kina”. Og her tabte 9.z big time! men det er vel egentlig helt fair, når det er mod hele Kina…:-)

Værterne i Latex til dansk melodi grand prix

Der er altså noget mærkeligt noget ved det her!
Kan ikke helt sætte ord på, men der er noget der ikke rigtigt fungerer…er det bare “over the top”, eller er det endda en smule Pinligt?!