X faktor 2014 – “Dansk Game-show”

På TV2s TV-guide har TV2 helt styr på hvad DRs X-faktor er for en kategori, nemlig et  “Dansk Game-show”. Altså ikke en Sang-konkurrence! Er der mon gået noget op for TV2 efter deres “Vild-med-Allan-Konkurrence”?

vild-med-dans-tv2

Stem på Allan Simonsen i Vild med Dans

Jeg er ikke stor fan af Vild med dans. Jeg synes generelt konceptet skulle være stoppet da danserne – for flere sæsoner siden – begyndte at blive mere kendte end det kendte…
Men jeg har dog nu genfundet interessen for programmet, for Allan Simonsen er stadigvæk med! Det er et fantastisk empirisk eksperiment, at se hvor langt han kan gå – uden et trin i livet. Jeg er klar til at sende ham hele vejen til finalen. Han får min stemme! Jeg håber også han får din – lad os hjælpe Simon på vej. Måske han endda til sidst begynder at få lidt mere styr på tangoen.
allan simonsen vild med dans

TV2 reporter – Lisbeth Davidsen – bliver kysset under LIVE udsendelse

Man kan da kun blive glad i låget af at se det her:-)
Lisbeth Davidsen reporterer live fra “urolighederne” på Nørrebro.

Thor Möger bliver vært på DR2 – en rød lejesvend på DR!

Så kommer der nok gang i debatten om røde lejesvende på DR 🙂

2012 dårligste reklamer (eller måske 2012 bedste reklamer…?!)

Så er hitlisten over årets værste reklamer kommet frem (kilde: Yougov.dk).  Nedenfor kan du se listen. Jeg synes det er interessant at det langt hen af vejen er de dyreste produktioner som figurerer på denne hitliste. Jeg er helt 100 på at det rent faktisk er disse reklamer, som har solgt bedst af alle. Og kan man i så tilfælde kalde dem de værste reklamer? Nej, måske dette rent faktisk er en liste over 2012’s bedste reklamer!

PS. Danske Banks reklame skiller sig dog ud…denne reklame er nok den eneste som jeg synes fortjener at være på listen over de dårligste reklamer. Den har kostet en bondegård, og har helt sikkert ikke genereret flere kunden…Måske nærmere skræmt nogen væk. Her er virkelig en marketingafdeling der har dummet sig!

Mandepanelet i go’ morgen Danmark, bekræfter at jeg er mega moderne!

Hvor fedt at høre at jeg er mega moderne, og lige et skridt foran mange mænd i min generation. Mandepanelet i Go’ morgen Danmark (Mads Christensen, USO, etc) udtaler at en tandbørste og en deodorant er det man som mand skal bruge i dag…intet andet. Brænd din hårtørrer, ansigtscreme, håndcreme og drop voksning af behårede områder på kroppen! Sådan Jensen, I’m back in business!


25 afsnit af DRs julekalender!

25 afsnit af en dansk julekalender…Nu er verden da helt af lave!

Det bliver sguda noget af et antiklimaks juleaften!

DR og TV2: Public service eller flere klik?!

I søndags gik jeg rundt og var en smule mopset på TV2 og DR. Hele dagen kørte der en historie om at frugter og grøntsager, gør rigtig mange danskere syge. De mange udenlandske frugter er sprængfyldt med bakterier. Tv2 og DR brugte en masse tid på at forklare hvor de beskidte frugter kommer fra, og de havde også en masse spændende interviews med nogle biologer, men begge kanaler sluttede indslaget af med at forklare at man kunne gå ind på deres websider, for at finde ud af hvad man skulle gøre for at undgå disse bakterier.

Hvor meget ville det egentlig kræve af jer at nævne at de fleste af disse bakterier kunne undgås blot ved at vaske frugten ordenligt!?

Jeg er helt med på I gerne vil have os ind på jeres websider, men for fanden…I har public service forpligtigelser, og her kunne I sikkert have forskånet flere hundrede mennesker for maveonde, blot ved at have mindet folk om det lille råd at vaske frugten. I denne situation burde I have bidt i det sure bakteriefyldte æble og accepteret lidt færre klik…

Voice dommernes (Lene, Sharin, Steen og Liam) version af Sort sols “Next Century”…så fed!

Voice dommerne sang simpelthen en så fed version af Sort sols “Next Century”. Jeg var meget imponeret og havde straks lyst til at høre mere. Jeg kan kun opfordre  Lene, Sharin, Steen og Liam til at indspille en fuld version af nummeret.
Men indtilvidere er originalen – som jo også er fed –  her:

Voice Vs. X-factor (så har vi kampen mellem TV2 og DR igen)

Den store kamp om seerne sker i aften (1. januar 2012). TV2 har i år forsøgt at starte endnu tidligere op med deres satsning “Voice”. Om det lykkes TV2 at holde på seerne, selvom der i præcis samme tidsrum kører X-factor på DR, er spændende at se. Umiddelbart tror jeg TV2 får det svært, for vi kan jo godt lide at se folk blive svinet til, og det sker bare oftere i X-factor end Voice!


“Voice” på TV2 er ikke en døjt bedre end alle de andre idol-programmer!

Inden Voice startede på TV2, havde jeg håbet på vi nu kunne følge med i en tv serie, hvor det handlede om at finde de bedste stemmer. TV2 har også brugt sloganet: “Danmarks største stemme”. Men jeg hår måtte sande at det desværre intet har med personens stemme at gøre. Det handler udelukkende om de fire dommeres præferencer. Altså endnu et program hvor det ikke er deltagerne som er i centrum, men værterne/dommerne!
Selvfølgelig kommer der nogle enkelte gode stemmer videre. Men jeg har hørt rigtig mange badsyngende usikre stemmer gå videre, og der er blevet sendt mindst 10 suveræne sangstemmer hjem, bare fordi sangvalget ikke passede ind i de tre dommeres smag, eller fordi det rent faktisk var et dårligt sangvalg. Men det er jo for dælen det som dommerne skulle coache dem med i den videre færd?!

Ulla Østergaard bortvises fra TV2 – nyt manuskript til Borgen

Det er sgu helt tragikomisk det der udspiller sig i medierne (og politik) for tiden. En spindoktor har – til en tabloidavis – (måske) lækket fortrolige personlige oplysninger om sin modstander. Tabloidavisen offentliggører spindoktoren, hvilket medvirker i at “patienten” må tage orlov og spindoktorens kone bortvises fra de tv programmer hun arbejder på.

Det er jo et helt genialt manuskript til de nye asfsnit af Borgen!