På mit arbejde har vores “medarbejderklub” for nylig foretaget en strategisk investering i to store enheder Lossepladsen.
De leverer altså bang for the buck på ROI-smagskontoen, de Losseplads-bolcher. Men indtagelsen af disse herlige mangfoldige bolcher har gennem de sidste par uger givet mange udfordringer og diskussioner hen over skærmene på kontoret. Vi havde absolut ingen alignment og common language når det kom til Lossepladsen: Nogle kaldte de røde bolcher for Rådne Sild. Mange havde ingen anelse om hvad de to sorte hed. Og flere byttede rundt på Bussemænd og Ørevoks. Der var endda nogle, der gik og spredte den påstand, at navnene på bolcherne var ligegyldigt, så længe smagsprofilen performede. Og her måtte nogle af os altså trække en streg i sandet – en rød linje var blevet krydset. Vi måtte eksekvere og udvise vores mest agile kompetencer.
Vi skabte nedenstående illustration:

Hermed er der nu sikret fuld gennemsigtighed, og vi har fået standardiseret terminologien. Måske “Figur 1” kan hjælpe andre organisationer, så ikke flere havner i samme bolche-kaos som os 😉