Altså…jeg ved godt hvad det lille skilt betyder – det har jeg været særlig opmærksom på de sidste fem måneder. Men det store? Det forstår jeg sgu ikke helt?! Skal nok lade være at indvie jer i mine tanker 🙂
Kategori: Familie
og så kan man bare vente på det bliver ens egen tur…
En storm skal have et navn, for så kan folk – jf. dmi – bedre forholde sig til den og det letter kommunikationen. Det er nyt at Danmark begynder at kalde stormene navne, men man har gjort dette i mange år i udlandet. Fx har nogle af de største i USAs nyere tid, været kaldt: Andrew, Camille og Katrina.
I Danmark har vi kun nået at døbe to storme: Allan og Bodil. De bliver døbt alfabetisk, så den næste storm kommer til at hedde noget med C. Og så må det altså ikke være et navn som bæres af en meget kendt personlighed, som fx Christian (du ved vores næste konge ik’!). Så Christian’er derude I kan føle jer helt sikre, der vil ikke komme en storm som bliver opkaldt efter jer! Næ langt værre er det for os: Lisbeth’er, Martin’er og Amanda’er. Vi må bare vente i det uvisse på at en flok dmi’er vælger at opkalde en ondskabsfuld storm efter os!
Når horeskoper bare tager gruelig fejl…
I dag startede jeg i Kastrup lufthavn kl 7. Herfra fløj jeg til Frankfurt og derfra videre til Orlando, hvor jeg nu ligger i sengen på mit hotelværelse. Dvs det meste af min dag er foregået i 10 kilometers højde, og her er så dagens horeskop fra Ekstra bladets 🙂
4 vilde måneder!
De sidste 4 måneder har sgu været rimelig vilde.
- 17/7: Amanda bliver født
- 1/9: Jeg starter nyt job efter 6 år i Tryg
- 5/10: Vi holder barnedåb hjemme med næsten 50 gæster
- 19/11: Jeg stiller op som byrådskandidat til kV13 (flere måneders kampagne er nu overstået)
Det er helt i orden hvis der ikke kommer helt så mange vilde oplevelser de næste 4 måneder. Men jeg ville ikke have været en eneste af oplevelserne, de sidste 4 måneder, foruden 🙂
Hvorfor griner min 3 måneder gamle datter af mig når jeg snakker tysk?
Da jeg puslede Amanda i formiddags, var hun ikke i voldsomt godt humør. Jeg ved egentlig ikke rigtig hvor det kom fra, men jeg begyndte pludselig at tale tysk. Det ændrede situationen radikalt. Amanda brød ud i et kæmpe grineflip, og det fortsatte så længe jeg holdt det tyske sprog kørende. Når jeg begyndte at tale dansk stivnede smilet, men kom med det samme igen da “tysken” startede igen. Hvad er det lige der sker her? Det må være en af disse tre årsager:
- Tysk er et utrolig sjovt sprog for en baby at lytte til
- Måske har vi tyske aner i familien som Amanda har suget til sig? (Amanda lyder faktisk rigtig godt udtalt på tysk, prøv selv)
- Måske er Amanda ufattelig intelligent, og derfor bare griner hoverende af mit forfærdelige forsøg på at tale dette smukke kasussprog
B A R N E D Å B
Ja, der var sgu gang i den til Amandas barnedåb 🙂
En barnevogn er jo en Game Changer!!!
Stem på Allan Simonsen i Vild med Dans
Jeg er ikke stor fan af Vild med dans. Jeg synes generelt konceptet skulle være stoppet da danserne – for flere sæsoner siden – begyndte at blive mere kendte end det kendte…
Men jeg har dog nu genfundet interessen for programmet, for Allan Simonsen er stadigvæk med! Det er et fantastisk empirisk eksperiment, at se hvor langt han kan gå – uden et trin i livet. Jeg er klar til at sende ham hele vejen til finalen. Han får min stemme! Jeg håber også han får din – lad os hjælpe Simon på vej. Måske han endda til sidst begynder at få lidt mere styr på tangoen.
Når Martin Mestrer Mad…
Når Martin mestrer mad,
så bliver der rigtigt mestret mad.
Maden bliver kokkereret på fineste vis.
I gryder og pander,
på plader, i ovn.Når Martin mestrer mad,
Så bliver der rod i køkkenet.
Så bliver potter kastet rundt
og gryder vaskes ej.
For når Martin mestrer mad
Så bliver der rigtigt mestret mad.
De sidste fire uger har jeg…
- deltaget i mit livs mest avancerede projekt
- ledt ihærdigt efter en specifik manual på Internettet (Der findes massere af manualer, bare ikke til vores model)
- genfundet Trial and Error teorien
- haft ondt i ryggen for første gang i mit liv
- faktisk syntes at Fields var et ok sted at komme
- ikke set en eneste film
- fået en voldsom stor respekt for enlige mødre
- …været far til den skønneste lille pige 🙂
I denne sommerferietid har folk lært at bruge en eller anden ny “vejrudsigt-ferie-app”! Jeg er på barsel :-)
Forældre eftermiddage – Fødselsforberedelse anno 2013
Jeg har altid haft en forholdsvis klar opfattelse af hvordan en fødselsforberedelse foregår: De vordende forældre mødes en gang om ugen i et lille hyggeligt lokale. Et lysebrunt væg-til-væg tæppe pryder gulvet og orange gardiner er trukket for vinduerne. Parrene sidder i rundkreds og pruster om kap for at lære både de dybe og hurtige åndedrag. Når manden (eller partneren som det hedder i disse politisk korrekte tider), har lært at trække vejret, bliver han bedt om at sætte sig bag ved kvinden og holde på hendes mave mens de pruster sammen.
Sådan har jeg altid forestillet mig at en fødselsforberedelse foregik. Og jeg tror endda ikke det er helt forkert, hvis man går nogle år tilbage. Men sådan fungerer det under alle omstændigheder ikke længere.
I dag foregår en fødselsforberedelse således: De vordende forældrepar ser – mere eller mindre tilfældigt – en seddel som hænger på opslagstavlen hos Jordemoderen. Her står hvornår der er forældre eftermiddage på hospitalet. Når terminsdagen kommer faretruende tæt på, overbeviser kvinden manden om at de nu skal tage til forældre eftermiddag på hospitalet. Ikke noget med at skrive sig op, det er åbne hold så man dukker bare op. Nå parrene kommer til hospitalet forsøger de at gennemskue de uendelige mange lokalenumre og begiver sig så ud i de lange grå gange. Efter 10 minutters rask trav i gangsystemerne åbenbarer sig et enormt auditorium. Ja, et auditorium som du kender det fra din uddannelsesinstitution. De første par som kommer, får en god plads. Det strømmer ind med mere og mere gravide kvinder. De fleste kvinder med mænd på slæb. Enkelte mænd kommer senere end kvinderne og desperationen er åbenlys, når de står i døråbningen og febrilsk forsøger at finde deres gravide kone med øjnene. Det er svært, for nu er auditoriet snart ved at være proppet. Over 60 par sidder og venter spændt på hvad der skal ske.
Jordemoderen som skal gennemføre auditorielektionen byder velkommen. Samtlige par – eller måske mest kvinderne – sider flittigt og notere i deres små notesblokke mens jordemoderen taler om:
- Kendetegn på at en fødsel er gået i gang
- De forskellige faser under fødslen
- Smertelindring under fødslen (dog primært smertelindring til den gravide)
Da jordemoderen fra katederet annoncerer 10 minutters pause, strømmer de gravide ud på de to toiletter. En kø af stormavede kvinder opstår som lyn fra en klar himmel. Mændene spiller seje og stiller sig ikke op i køen – selvom de egentlig skal tisse. De ved jo godt de andre mænd vil kigge skævt til dem hvis de stillede sig i ”gravidkøen” som den eneste mand. Nej, mændene venter pænt på kvinderne, før de går ud og hælder vandet fra kartoflerne. Efter tis, byder hospitalet på dejlig rød saftvand.
Når de 10 minutter er gået kalder jordemoderen parrene ind igen. Hun starter med at undskylde for den video hun nu skal til sætte på. Hun undskylder ikke for at videoen nu skal forevise 4 ægte fødsler i super close up, nej hun undskylder for at videoen er af ældre dato… Parrene sidder skræmte, og det går stille og roligt op for dem hvad de nu skal til at se. Nogen er allerede smuttet og andre sidder og tripper, men de fleste bliver. På en måde er det faktisk helt fint at videoen er af ældre dato. Den viser nemlig det skønneste billede af en fantastisk 80’er ungdom, som giver parrene i auditoriet noget at grine af, under de fire uhyrlig ægte fødsler. Skræmte men lettede over nu at have overlevet de 4 fødsler, bliver parrene sendt hjem. Ud i hospitalets lange gange, og ned til deres bil eller cykel.
Tak til Hvidovre hospital! Det var fantastisk at opleve en fødselsforberedelse anno 2013!