Min 47 års fødselsdag

Sikke mange sange og hilsner jeg fik på min fødselsdag i går! Det var fannama sødt af folk.

 Jeg havde en skøn morgen med mine piger, hvor jeg fik nogle gode gaver bl.a. en koklokke og en lilla ballon. Jeg havde en dejlig dag på arbejdet, hvor mine kollegaer flere gange fik nævnt for mig, at det ikke bare regnede på min fødseldag men der var også jordskælv 🙂 3,9 på Richterskalaen var der simpelthen på min fødselsdag. Vi var alle hjemme i vores hus på Amager, men det var kun Lisbeth som opfangede lidt vibrationer. Vi andre opfattede ingenting 🙂

Og så havde jeg mit almindelige onsdagsstream på Twitch om aftenen, men havde udvidet det i dagens anledning med 2 ekstra timers hyperpop! Sjit der var gang i den og tak for alle de glade mennesker der var i chatten og de mange subs… og jeg endte jo så først med at komme i seng kl 1… Sikke en 47 års fødselsdag 

KH
Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *