Bliver Goldman Sachs misbrugt af Danmark?!

Tænk nu hvis Goldman Sachs kun er blevet tilbudt køb af DONG aktier, af den simple årsag at få nye danske købere på banen.

Måske vidste de danske politikere at hvis man valgte den mest korrupte investeringspartner i verden, så skulle der nok komme bedre og nye danske tilbud på banen. Wow hvor kunne de være cool hvis det i virkeligheden var Danmark der så overleget misbrugte Goldman Sachs i et større dansk politisk/økonomisk spil – det ville være den omvendte verden.

Jeg tror desværre ikke helt på det, men hvor kunne det være fedt…og nu er Pensionskasserne i hvert fald kommet på banen 🙂

 

Alm. Brand telefonsælger giver op!

Sådan burde alle samtaler med telefonsælgere foregå:

Alm. Brand: Hej, er det Martin Jensen jeg taler med?
Martin: Ja
Alm. Brand: Vi kører et tilbud i jeres område for tiden. Du har måske hørt om at nogle af dine naboer har snakket med os?
Martin: Nej det har jeg ikke
Alm. Brand: Ok, men vi har nogle favorable tilbud som flere af dine naboer er blevet glade for. Må jeg spørger hvor du er forsikret henne?
Martin: Ja, vi er lige skiftet til Lærerstandens Brandforsikring.
Alm. Brand: Ahh ok. Det var en god beslutning. Dem kan vi desværre ikke hamle op med. DU må have en god aften
Martin: Tak og i lige måde.telefonsælger forsikring

 

DR P3 for unge! DR P4 for unge! Forvirret?!

Der bliver mikset godt rundt i bolledejen på DRs radiokanaler for tiden. Jeg har jo altid været en ivrig P3 lytter, men noget er ved at ske. Ja, jeg ved godt jeg bliver ældre, og dermed kunne man jo tro at jeg bare var ved at vokse fra P3. Jeg mener dog ikke dette er tilfældet. Eller jo, jeg er måske ved at vokse fra P3, fordi DR i større og større grad udviser at de ikke rigtigt har styr på situationen. De forsøger panisk at få de helt unge ind i stalden. De lukker de fede programmer på P3 og fyrer de seje personligheder, til fordel for flere kedelige top-40-musikmix-programmer, uden indhold. Og når mine fingre så panisk zapper rundt på de forskellige radiokanaler, og en gang imellem ender på P4, ja så bliver jeg endnu mere forvirret. Her dukker Lars Hjortshøj pludselig frem…en af mine helt store P3 helte fra de gode gamle dage! Er det et forkvaklets forsøg på at få min generation over på P4?! Hvis ja, så må jeg indrømme at det ikke lykkes. Lars Hjortshøjs julemandseventyr har nok ikke hjulpet på det 🙂  Men under alle omstændigheder må mine forældres og bedsteforældres generation være forvirrede, som jo i mange år har været P4s primære målgruppe. Lige før Lars Hjortshøjs “Badabing show”, har de lige siddet og lyttet på deres elskede Danmarksmester, og pludselig tuner en forvirret, under bæltestedet, yngre mand ud i deres højtalere…

@DR: Jeg kan godt forstå I gerne vil have de unge med på vognen. Og der skal selvfølgelig gøres noget. Men det I har gang i nu, tyder mest på I ikke ved hvad I skal gøre og gribe i. PT føler jeg mig forvist til P1, 24syv og min egen playliste.

DR-forvirring

Er staten din ven eller fjende?

I Danmark har vi – som udgangspunkt – et godt forhold til staten (regeringsapparatet). Ja, de fleste af os stoler vel egentlig på at staten bruger deres magt til vores bedste. Det har jeg  altid tænkt som helt normalt – altså at vi stoler på staten. Men det er det jo egentlig ikke. Vi danskere er på ingen måde normale på dette punkt. Danmark er unikt. Der findes ikke mange andre lande i verden hvor befolkningen har dette forhold til staten. Og særligt USA er meget  anderledes end Danmark. Amerikanerne kræver minimalstat, og forslag hvor staten får nye beføjelser, bliver hurtigt skudt ned. Egentlig forstår jeg det. Jeg mener bestemt ikke at staten skal være altoverskyggende for vores liv. Staten skal støtte os, men ikke styre os.

Vi smågriner hovedrystende af at amerikanerne er så meget imod et, i vores verdensbillede, lille tiltag som en sundhedsreform, hvor helt almindelige amerikanere kan få hjælp af staten når de bliver syge. Vi smågriner hovedrystende når så mange amerikanere råber og skriger over staten vil stramme reglerne for hvilke våben man har lov at bære. Vi smågrinte hovedrystende, da der var ramaskrig over at det blev forbudt at serverer Super Size sodavand i fastfoodkæderne. Så længe lovene og statens nye beføjelser giver mening, så har vi danskere ikke det store imod det. Vi har en tro på at staten vil os det bedste.

Hvis jeg virkelig skal have troværdige danske nyheder, så slår jeg over på DR. Amerikaneren smågriner hovedrystende når jeg fortæller at DR er finansieret af staten, og udbryder: “Hvordan kan du dog stole på en statsejet TV station kan have en kritiske tilgang til staten, når de er finansieret af den selv samme?!”

Men er vi danskere så bare naive, når vi stoler på staten? Vil staten overhovedet vores bedste, eller er staten grundlæggende kun ude på at styre mere og mere, så de dermed kan blive større og større, og sikre sig hvor de har os – befolkningen?! Jeg tror på vi kan tillade os at være naive i Danmark. Vi er så lille et land, og derfor er der forholdsvist kort mellem den lille mand på gulvet og til vores politikere. I hvert fald sammenlignet med andre større lande, som fx USA.

Jeg sætter meget stor pris på at vi har det sådan i Danmark. Vi skal dog værne om denne troværdighed. Pludselig kan den forsvinde som duk fra en klar himmel.  Nedenstående liste er ikke en køn liste. Nedenstående liste fordrer ikke stats-troværdighed i det danske sind:

  • Oplysninger som er blevet tilbageholdt til lige efter kommunalvalg af minister og/eller embedsmænd
  • Aflytninger/overvågning i samarbejde med NSA, af lovlydige danske borgere
  • Opdigtede løgnehistorier for at undgå et besøg på Christiania
  • Special-afdeling i skat som driver heksejagt mod udvalgte danskere
  • Finansministerium som gentagne gange sætter en kæp i hjulet, når der bliver lagt op til en nyt og bedre ejendomsvurderingssystem

Lad os forsøge at stå sammen. Lad os forsøge at holde hele vores regeringsapparat fast på at det jo faktisk er os helt almindelige mennesker det handler om. Lad ikke embedsmændene tage magten fuldkommen, men lad dem arbejde med de sager – og i de afdelinger – hvor det giver mening. Og det giver rent faktisk god mening med embedsmænd, det skal bare være de rette steder. Lad os kæmpe for at vi også i fremtiden vil se staten som vores ven og ikke fjende.

det-danske-flag

Den Blå Planet – Fisk som dykker eller dykker med fisk?!

Vi var i den Blå Planet i går. Vi skulle se på fisk med Amanda. Men vi opdagede at det faktisk ikke var fisk der var den største seværdighed. Nej, folk synes det var langt mere interessant at kigge på Homo sapiens i svømmedragt:-)

den blå planet dykker

Solnedgang på Amager

Det er sguda en flot solnedgang, og så endda fra ens eget køkken 🙂
flot solnedgang danmark

X faktor 2014 – “Dansk Game-show”

På TV2s TV-guide har TV2 helt styr på hvad DRs X-faktor er for en kategori, nemlig et  “Dansk Game-show”. Altså ikke en Sang-konkurrence! Er der mon gået noget op for TV2 efter deres “Vild-med-Allan-Konkurrence”?

vild-med-dans-tv2

Lukas Graham om penge

Lukas Graham, er en sej fyr. Jeg har stor respekt for hans musik og hans tilgang til den kommercielle trædemølle. Lukas blev interviewet til Politiken her i starten af 2014. Jeg er vild med hans tilgang til penge og hans måde ikke at sælge ud på.

Vi lever i ’the age of accumulation’. Jeg ser folk, der tjener 300 millioner om året være fanget. I deres løb efter at ville have mere. Men jeg har ikke brug for en skid. Jo, måske et kørekort. Se de her Adidas-sko jeg har på? Dem kan jeg godt lide. Så jeg har købt dem i de fire farver, de fandtes i. Så behøver jeg ikke tænke over sko de næste mange år

Det er sjovt for jeg har det præcis på sammen måde. Selvfølgelig har man behov for at kunne leve det liv man har bygget op. Jeg går ikke og drømmer om at vinde den store Lottogevinst. Hvad skulle jeg dog bruge den til?! Og skoene…Det sker for mig tit. Jeg finder noget jeg godt kan lide, og bestiller så mindst dobbelt op af det, for så behøver jeg ikke at tænke mere på det 🙂

Et pladeselskab havde tilbudt ham en million euro for retten til hans sange:

Jamen, hvad fanden skal jeg bruge en million euro til? Jeg har aldrig været økonomisk motiveret. Det er også det, der chokerer de der amerikanere, som vi skal over og arbejde med nu. Jeg vil ikke have et kæmpe forskud og en masse penge, jeg vil have det rigtige hold omkring mig. Jeg vil ikke skylde nogen noget. Et forskud er jo bare en ondskabsfuld form for kassekredit

Mange danske bands har – blindt – accepteret dette store forskud, og dermed ikke fået opbygget sig det rigtige hold, når de har forsøgt sig i USA. Det er helt rigtigt set af Lukas. Der skal nok med tiden og det rette hold skabes kæmpe respekt omkring ham og hans musik i USA.

Penge er bare penge. Vi har jo selv opfundet dem, de eksisterer ikke. Rigdom for mig er venner, familie, god mad og rent undertøj. Ja, rigdom er mange ting – penge er bare ikke en af dem

Ja, hvad er penge egentlig andet end noget vi bare har opfundet?!. Dybest set er det jo ikke andet end papir?!  Hvis de – pengene – så bare var 1:1 i forhold til guld, så kunne jeg forstå det, men det er mange år siden dette var tilfældet 🙂

Hele artiklen kan læses her:
http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2171952/lukas-graham-jamen-hvad-fanden-skal-jeg-bruge-en-million-euro-til/

Dansk svensk gårdhund hvalpe

Min mor har fået de sødeste Dansk-Svensk gårdhund hvalpe. Molly – deres mor – er den dejligste hund, så jeg tror det bliver nogle rigtig skønne hunde. Besøg min mors hvalpeside og se flere billeder af de skønne hvalpe: www.annetteshvalpe.dk

Luksus baby!

Amanda er jo en sprælsk lille en, og i forgårs begyndte vi at blive nervøse for hendes vilde tumlen omkring på tæppet i køkkenet. Derfor besluttede vi at vi nok hellere måtte investere i en kravlegård. “Man kan jo købe sig fattig når man får børn” Ja, det har vi opdaget! Fx koster kravlegårde et sted mellem 800 og 3500 kr. Jeg smuttede på Den Blå Avis, og efter 5 timer og moderens kyndige Ajax-knofedt, havde vi denne fantastiske store Amanda-luksus-kravlegård, hvor vi kunne smide hendes tæpper op i. Jeg fik sælger ned på 250 kr.

Det er er kun så dyrt at få barn, som man selv gør det til! 🙂

kravlegård baby kvalitet

PS. Nu er problemet så bare hvordan der bliver plads til os i køkkenet 🙂