Kløe på lår hos barn – Granulomer pga. børnevaccination

Dette blogindlæg handler om hvordan vores mindste pige har fået granulomer og formentlig aluminiumsallergi (med medfølgende voldsom kløe) pga børnevaccinationen.

Jeg vil gerne dele en sygdomshistorie her fra vores lille hjem. Ikke fordi jeg er specielt begejstret for at dele ud af den slags private ting, men fordi jeg tror det kan være nyttig viden for andre familier med børn i vaccinationsalderen.

Andrea på snart tre år, har i de sidste to år været plaget af voldsom kløe på begge sine lår. Det er meget ubehageligt for Andrea. Hun klør sig ofte til blods på lårene. Kløen bliver meget voldsom når hun er syg, frustreret eller ked af det, men klør sig dog også i almindelighed. Andrea har små knuder under huden, der er lidt pigmentfejl og hårene er mørke i områderne hvor hun klør sig. Vi er pt. ved at undersøge hvorvidt Andrea også har problemer ved indtagelse af særlige fødevarer.

Forløbet har været således: Umiddelbart efter første vaccination i 2017 kunne vi mærke buler under hendes hud, der hvor hun var blevet stukket på lårene. Dette forklarede vores læge var helt normalt, og at det hurtigt ville gå væk. Medio 2018 begyndte Andrea at klø sig mere og mere på lårene, og vi blev derfor mere OBS på det. Vi forsøgte at smøre med ”Kraes baby balm” og forskellige andre harmløse produkter. Imellem jul og nytår 2018 og i starten af 2019 var Andrea ofte syg, og kløen på lårene voldsomt intensiveret. Vi gik til læge i starten af 2019 hvor vi udover at få ordineret penicillin pga. lungebetændelse, også fik ordineret Locoid Creme (binyrebarkhormon), som vores læge mente kunne hjælpe mod den eksem hun troede var grunden til den voldsomme kløe. I tiden efter smurte vi med Locoid, når Andrea havde de største problemer med lårene. Det har hjulpet lidt i øjeblikket, men aldrig løst det.

Jeg har de sidste to år søgt rigtig mange gange på Google for at finde ud af hvad det var der skete med Andreas lår. Alle hits har bare endt i forklaringer som pegede mod almindelig eksem. Men for fire måneder siden gravede jeg et spadestik dybere, og denne denne gang fandt jeg frem til www.videncenterforallergi.dk og deres artikler gav mig pludselig to nye ord i mit ordforråd: “Granulomer” og “Aluminiumsallergi”. Og lige så snart jeg begyndte at søge med disse ord på internettet, så dukkede der pludselig mange historier op om børn med præcis de samme symptomer som Andrea. På mange af siderne er det forklaret at den aluminium der findes i børnevacinationen, kan fremprovokere granulomer (små knuder) og aluminiumsallergi hos barnet. Det altså en almindelig kendt bivirkning, hos dem som beskæftiger sig med vaccinationer, at aluminium i børnevaccinationen kan fremprovokere aluminiumsallergi og ubehagelig, vedvarende, kløe.

Som ansvarlig forældre, stiller man så selvfølgelig sig selv spørgsmålet: Hvorfor så overhovedet have aluminium i børnevaccinationer? 
Og man skal ikke søge meget på internettet for at finde svar: "Aluminium  stimulerer effektivt immunsystemet til at reagere på vaccinen, så den kan give langvarig modstandskraft". 
Så ja, det er jo nok en god ide at have aluminium i vaccinerne, men faktum er, at der er stor forskel på hvor meget aluminium de forskellige lande har i deres børnevaccinationsprogrammer, og Danmark er et af de lande, som historisk har haft et højt indhold af aluminium. 

Jeg gik straks til læge med Andrea, og her sagde jeg næsten ordret: “Jeg har læst lidt om det på nettet, og det virker til at Andrea har fået granulomer på sine lår pga. de børnevaccinationer hun har fået”. Lægen mærker kort på Andreas lår og konstaterer: “Ja, hun har granulomer – det er en kendt bivirkning ved vaccination”. Og dette kom jo, med min nye viden, ikke bag på mig, jeg synes bare det var lidt pudsigt, at det var så nemt at konstatere, da de andre læger jo ikke havde nævnt noget om dette (den manglende viden hos lægerne er også beskrevet her). Lægen forklarede videre at vi kunne søge om patienterstatning for disse granulomer og den svie og smerte der følger med. Andrea har formentlig også fået aluminiumsallergi i denne anledning, men det vil kræve en lappetest, hvor Andrea skal gå med aluminium på sin hud i et til to døgn, for at få det konstateret 100%, og det har vi ikke haft den store lyst til. Det gør ikke nogen forskel på vores dagligdag, eller på erstatningen, om hun har fået konstateret aluminiumsallergi eller ej. Vi går egentlig bare ud fra at hun har det, da det er mest normalt med hendes sygdomshistorie.

Da jeg kom hjem fra lægen gik jeg ind på pebl.dk (patienterstatning) og udfyldte de mange informationer. Vi ventede et par måneder på svar, og for et par uger siden fik vi så svar på vores sag: “Vi anerkender vaccinationsskaden og tilkender erstatning”. Det er ikke noget enormt beløb Andrea får i erstatning, men det er da bestemt et fint tilskud til hendes børneopsparing. Det vigtigste er egentlig at vi har fået anerkendt, at det netop er vaccinationerne som er grunden til hendes voldsomme kløe.

Det skal her siges at vi bestemt ikke fortryder vi har vaccineret Andrea, og vi vil da også fortsætte vaccinationsprogrammet. Det ser heldigvis ud til der for nyligt er sket forbedringer i det danske vaccinationsprogram. Den vaccine der i 2019 vandt udbudsrunden, for de næste fire år, har nemlig et meget lavere indhold af aluminium, og er den samme vaccine som fx bliver brugt i Sverige (netop den vaccine mange bekymrede forældre har efterspurgt de sidste 3-4 år). Den gamle vaccine, DiTeKiPol, som Andrea har fået indeholder 1 mg aluminiumhydroxid. Den nye, som nu bliver rullet ind i vaccinationspgrammet, Pentavac/Tetravac, indeholder kun 0.30 mg. (Pentavac benyttes til de første 3 vacciner, og Tetravac benyttes til “5 års boosteren”)

Man kan finde rigtig mange ubehagelige historier om hvordan aluminium i børnevaccinationsprogrammet (og aluminium i vores mad) kan påvirke vores børn, men jeg forsøger dog at holde mig fra de allermest konspiratoriske sider. Jeg følger fx med på Statens Serum Institut: https://www.ssi.dk/vaccinationer/bivirkninger-og-allergi/vaccinationsgranulomer. Denne artikel fra Berlingske er også rigtig fin.

Slutteligt vil jeg råde dig til at kontakte din læge, hvis du har et barn, som har de samme symptomer som Andrea. Jeg er helt sikker på, der må være en del familier derude, der står med samme problemer. Jeg har selvfølgelig de sidste 3-4 måneder fortalt vores historie til de børnefamilier vi har kontakt til, og i tre tilfælde har forældrene kigget vandtro på mig, og nævnt, at deres barn også klør sig unaturligt voldsomt på låret/lårene…det er tankevækkende…
Det ligger mig meget på sinde at sige, at det selvfølgelig er vigtigt du vaccinerer dit barn. Men når du står med din øjesten hos lægen til vaccinationen, så spørg om det er den nye Pentravac/Tetravac-vaccine der bliver brugt, og forklar lægen at han/hun skal stikke langt ind i musklen (dybt intramuskulært), selvom der faktisk også er tvivl om hvorvidt dette gør nogen forskel… Under alle omstændigheder, hvis du konstaterer granulomer, efter vaccinationen, så er det vigtigt at du søger patienterstatning, så vi får samtlige sager frem i lyset. Dermed har Statens Serum Institut større datagrundlag at arbejde videre med.

Heldigvis skal Andrea først vaccineres igen med en “aluminiums-vaccine” (boosteren) om 2-3 år (MFR vaccinationen indholdet ikke aluminium)

UPDATE d. 1. juli 2020 – nyttig viden…

Jeg har fået kontakt med en voksen som lider af præcis det samme som Andrea. Hun gennemførte børnevaccinationsprogrammet som voksen, så hun har ikke levet hele sit liv med de kløende granulomer. Det interessante med hende er jo netop at hun er voksen, og derfor i sagens natur, er langt bedre til at sætte ord på hvad der sker i hendes krop. Hun er gået meget systematisk til værks i sine observationer omkring hvad der påvirker og fremprovokerer hendes kløe på lårene. Og flere af de erfaringer hun har gjort, er meget interessante:

Hun oplever forværring i kløe, ved vejrskift. Dette var helt nyt for mig, men jeg kan egentlig fint følge det i forhold til Andrea. 

“No go” madvarer (triggerfood) for hende er: Vandmelon, rosiner, vindruer

Hun undgår så vidt som muligt: aluindpakning, sølvpapir, dåser etc. 

Hun er opmærksom på ikke at købe kosmetik med alu – solcreme fx. 

Antihistaminer hjælper hende. Fx tager hun antihistaminer, hvis hun ved hun har været til en fest, hvor hun ikke har kunne undgå at spise triggerfood.  Det hjælper hende til ikke at kradse sig til blods om natten. 

Hun har for flere år siden udskiftet alle de pander og gryder med aluminium i, og dette gav, den gang, en mærkbar forbedring. Hun forklarer at hun ikke har gryder der ikke klæber til en magnet. På aluminiumsgryder klæber en magnet netop ikke. Det skal dog her siges at en magnet heller ikke klæber til rustfrit stål, så det er ikke en helt skudsikker tommelfingerregel. Det vigtigste er at belægninger på gryder og pander er intakte, eller aluminiumen er kapslet ind (en kerne af aluminium).

Hun kan tydeligt mærke forværring ved luftvejsinfektion, blærebetændelse, forkølelse, etc. Hun beskriver det således: “Granulomerne bliver mere “aktive”: varme og ofte lidt tydeligere (hårdere/større) og så klør de bare mere insisterende og bliver ømme på samme tid.” 

Granulomerne hos hende er så dybe, at hun ikke kan lindre dem ved at klø. 

Hos Andrea er det tydeligt at hendes kløe bliver værre, hvis hun bliver sur, hidsig eller ked af det. Dette fortalte jeg denne voksne kvinde, og hun mente ikke selv hun var hidsig anlagt 🙂 Men kunne godt nikke genkendende til situationen: “jeg kan sagtens se sammenhængen. Mine (granulomer) klør mere, når jeg bliver nervøs og når jeg køler af efter træning”. Super nyttig viden… 

En sidste ting der for mig var en rigtig god info, var at hun fortalte at det var virkelig rart, når andre aer på granulomerne når de klør. Dette har jeg efterfølgende prøvet på Andrea, og det er tydeligt at det virker rigtig godt for hende. Dette kan bestemt være et godt råd til andre forældre med børn med denne vaccinationsskade.

Trafiklys – Hvad er det gode svar til sit barn

I morges på vej på arbejde var vi en flok cykler der stoppede for rødt. Det er et af de kryds, hvor man føler sig lidt dum over at stoppe, da man kan se flere hundrede meter til alle sider – og der er ingen biler.  Pludselig kører en yngre cyklist uden om os alle, og kører over for rødt i det øde lyskryds. Et par cykler foran mig, venter en mor med hendes datter på 4-5 år, og jeg hører den lille pige spørge sin mor: “Hvorfor kørte han over for rødt?” umiddelbart efter bliver det grønt og vi sætter igang, og jeg hører derfor ikke hvad moderen svarer sin datter. Hele turen frem til arbejde tænker jeg på, hvad moderen mon svarede sin datter, og jeg tænker på hvad jeg selv ville svare hvis jeg stod i samme situation med min datter. Jeg kunne ikke finde et godt svar, som ikke på en eller anden måde havde en hage. Men jeg er 100% sikker på jeg en dag får spørgsmålet fra min datter, hvis hun ser en person cykle over for rødt…og hvad gør jeg så? Jeg har jo ikke noget godt svar parat? Kan du hjælpe?

Barn nummer to

Undskyld I ikke har hørt så meget fra mig de sidste 9 dage. For 9 dage siden blev jeg far til barn nummer to – en skøn pige. Andrea er alts¨å 9 dage i dag, og alt går som det skal. Og det er jo intet mindre end fantastisk at være andengangsforældre…man er så meget mere loose. Vi kører ikke op i en spids, bare fordi der er lidt røde pletter på benet, puds i øjet eller en lidt rød numse. Hvis hun skriger, ja, så er det jo nok bare fordi hun har ondt i maven og skal bøvse. Hvis hun ikke vil sove…ja…så er det jo nok fordi hun ikke er træt 😉

Da vi fik vores første barn – Amanda – for 3½ år siden, følte jeg at vi googlede uafbrudt. Jeg gik lige tilbage i mit Googlesøgningsarkiv (længe leve big data), og så hvad jeg havde søgt på i dagene efter Amandas fødsel i juli 2013. Her er tre tilfældige:

  • Hvordan får man baby til at stoppe med at græde?
  • Hvordan får man baby til at bøvse?
  • Tvillingstilling
  • Hvornår falder navlen af?

I de 9 dage vi har haft Andrea, har jeg ikke nervøst forældre-googlet en eneste gang…det skal dog nok komme 😉

KH
Martin