zitypung – den lille pung som jo nærmest kan alt ;-)

I starten af 00’erne gik jeg og manglede en lille pengepung. Jeg ville have en pung der primært var til plastikkort, men stadigvæk kunne håndtere lidt mønter og sedler. Det skulle ikke bare være sådan en metal-kort-æske, for den skulle også være blød af have i forlommen på mine cowboybukser. Jeg tror jeg var i de første 20 forretninger for at finde den rette størrelse og design, men det lykkedes aldrig at finde en pung jeg var tilfreds med, og derfor besluttede jeg, at jeg måtte designe min egen. Jeg fandt “Pia Ries” på nettet (ja den gang var der også Internet :-)), og hun kunne hjælpe mig videre med hvordan jeg skulle gribe designprocessen an. Pia Ries lædervarerfabrik kunne så producere den, når jeg havde de rette designbeskrivelser. Jeg fulgte hendes råd, og sendte mit design til hende. Et par måneder efter stod jeg med 100 styk af min helt egen unikke pengepung 🙂 Året var 2004. Jeg var fyr og flamme, og den fik navnet “zitypung” 🙂

zitypung anno 2004
zitypung anno 2004 – læg mærke til det gode gamle klippekort i lommen til sedler 🙂

I årene efter solgte jeg dem til de venner og bekendte, som kunne lide designet, og der har så de sidste 5-8 år været meget stille omkring zitypungen. Men det sidste års tid er jeg begyndt at få flere og flere henvendelser fra dem som købte pungen den gang. Deres punge er nu blevet så slidte, at mønter og kort begynder at falde ud, og de spørger efter at købe en ny.
Derfor besluttede jeg for et par måneder siden, at jeg ville tage fat i Pia Ries igen, og høre om hun kunne hjælpe mig med endnu et parti. Det kunne hun, og nu står jeg så med 100 nye flyvefærdige zitypunge 🙂 Kvaliteten ser lige så god ud som dengang, og jeg har på den nye pung kun lavet den ændring, at logoet er blevet flyttet om på bagsiden.

Det nye parti

Her min gamle webside som den så ud i starten af 00’erne.

Websiden lavede jeg i ren HTML, og var jo meget simpel i sit udtryk. Den ligner bestemt ikke noget fra dette årti – men den har da sin kølige charme 😉

Fedt at jeg nu igen har punge til de næste mange år! Og spændende at se hvordan verden ser ud om 15 år, når jeg igen løber tør for zitypunge! Enten er jeg ved at bestille et nyt parti zitypunge, eller også har jeg måtte konstatere at der ikke længere er behov for plastikkort, sedler og mønter 🙂

Du kan købe en zitypung her:


Pr stk: 300 kr (inc moms)



Ramadanen må da være det perfekte tidspunkt for kur! ;-)

I anledning af Ramadanen, har jeg valgt at gå på kur!
Jeg har allerede tabt et par kg…
martinhansjensenmad