De nye 5C busser er jo en kæmpe succes!

I april måned blev de ny 5C-busser (C=Cityline) introduceret i København. 5C (den gamle 5A linje) kører på tværs at København fra Kastrup Lufthavn til Husum Torv. Da de nye busser begyndte at køre i gaderne i april måned, var der ramaskrig i medierne, og overskrifterne lød:

    • Københavns nye busser i modvind: ‘Står C’et i 5C for cirkus?
    • Vrede passagerer: Det nye 5C fungerer absolut og slet ikke”
    • Det er dørene, der driller og forsinker de nye 5C busser.

Nu har busserne kørt i 4-5 måneder, og vi hører intet i medierne. Mit bedste bud er at grunden til dette, er, at de nye busser kører upåklageligt. Og det er bestemt også det jeg oplever på min daglige morgencykeltur ind igennem byen:

  • passagerne kommer hurtigt ind og ud
  • busserne larmer ikke så meget som de gamle 5A’ere
  • busserne lugter ikke af diesel  (de er jo co-neutrale og kører på biogas)
  • busserne kommer hurtigere igennem byen end de gamle 5A’ere
  • cykelister skal kun sjældent holde og vente ved et busstop (Ved de gamle 5A’ere kunne passagerne kun gå ind af døren foran, og dermed var der ofte en lang kø, som stoppede cykeltrafikken i længere tid. På de nye busser kan passagerne gå ind og ud af samtlige døre).

Ja, man må jo nærmest sige at Movias nye busser et en succes. Tillykke til Movia og tillykke til kommunerne den kører i (Kastrup, København, Brønshøj og Herlev). Det er et godt skridt på vejen mod et rene og mere behageligt Storkøbenhavn.

KH
Martin